Jeg slår øjnene op kl 7 og går i gang med
dagbogen, Estella og Jakob snorker om kap i et væk.
Kl 8:40
begynder Estella at røre på sig og vi forbereder et
overdådigt morgenmåltid med knækbrød og tre slags pålæg;
ost, hindbær marmelade og noget chokolade/nødde Nutella wanna bee snask.
I dag er
det så vi kigger på Tromsø. Trømsø er beliggende på øen
Troms med alt hvad der hører til, selve byen, skihopbakker,
lufthavn og havn, hvad kan man ønske sig mere? Tromsø har
60.000 indbyggere men virker ikke som nogen stor by, alt i
centrum kan nås på gåben på meget kort tid. Vi beslutter at
besøge polar museet som er beliggende ved havnen tæt på
centrum.
Polar
museet giver et ret god billede af hvordan livet i arktiske
egne udspiller sig. De har indrettet en hel fangerhytte og
vi er glade for at vi ikke er fangere. Noget af
fangstudstyret er dog ikke så gammelt, primitive selvskud
årgang 1970 fra Svalbart er fx også udstillet.
Roald Amundsen
har en meget fremtrædende plads i udstillingen. Amundsen var
Norsk polarforsker og mistede livet i forsøget på at nå
sydpolen. Læs mere om Roald Amundsen
Fridtjof Nansen,
ligeledes polarforsker, er ligeledes repræsenteret i udstillingen.
Læs mere om Fridtjof Nansen.
Disse
store personligheders udforskning har tydeligvis betydet
rigtig meget for udforskningen af polar egnene og
udstillingen giver et rigtigt
godt billede af hvor svært det har været på den tid med det
udstyr man havde til rådighed dengang. Meget af Fridtjof Nansens
videnskabelige udstyr er fx hjemmelavet.
Efter
museet går vi en tur rundt i byen hvor vi besøger domkirken
og den katolske kirke.
Vi
forundres over den minimalisme vi finder i den katolske
kirke, det ligner slet ikke det vi kender fra de sydligere
himmelstrøg.
Vi falder også
over en fiskehandel
hvor vi køber ind til aftensmaden. I dag skal vi have hval,
laks og havtaske.
Vi besøger
markedet og køber en rensdyrpølse, en elsdyrpølse,
mandelkartofler i tre farver? jordbær og tomater til vores
aftensmad.
Da vi er
færdige med byen kører vi en tur ud i naturen og kigger lidt
på forholdene vest for Tromsø. Vi kører en tur over Kvalöy
og Ringvassöy til Mikkelvik. Vi havde egentlig håbet på at
finde lidt spiseligt, vafler eller noget, men der var intet
andet end god udsigt til flotte bjerge. Det mætter desværre
ikke nok, så vi kørte retur til vores hytte og spiste lidt
frokost.
Resten af
eftermiddagen går med hygge, spil læsning osv. indtil
grillen skal tændes for første gang på denne tur.
Grillen
bliver samlet og tændt, kartoflerne pakket ind og lagt på,
og så venter vi bare på at de skal blive færdige så vi kan
få kødet på. Vi er udmærket klar over det politiske
ukorrekte i at spise hval og vi vil ikke gå ind i en nærmere
redegørelse for hvorfor vi vælger at sætte tænderne i en
hvalbøf i dag. Man kan selvfølgelig hævde at "den er jo
død", men den holder selvfølgelig ikke. Hvis ingen købte
hval, så ville den ikke blive jaget. Omvendt kan man sige,
at hvis der er nok af dem og de kan aflives på human vis,
hvorfor så ikke spise dem som vi spiser alt muligt andet
kød?
Maden
smager godt, især hvalen er et hit, selv Jakob som jo ikke
spiser fisk er ret pjattet
med dette havpattedyr. Laksen er
også god men havtaske behøver vi ikke købe igen, det har en
underlig konsistens og det smager ikke rigtigt af noget -
det minder nok mest om lutfisk i konsistens.
Efter
maden går vi en tur og kigger på Tromsø på afstand. Vejret
er usædvanligt fint så vi bliver enige om at vi vil køre ud
til Norges "kant", det hvor klipper bliver til hav, og se om
det skulle være muligt med lidt midnatssol. Vi møder lige
John og Inge ved havnen, det bliver til endnu en hyggelig
snak inden vi går tilbage efter bilen.
Vi vælger
at køre til Tromsvig og overvære solens aftendans. Alene
turen ud til Tromsvig er ret speciel. I modsætning til den
tur vi kørte i formiddag, så er bjergene her meget
voldsommere. I stedet for forholdsvis bløde bakker, så
tårner bjergene sig op langs vejen, et meget betagende syn.
Lige inden
Tromsvig, som lå i skygge, fandt vi en plet med
en stor sten vi kunne sidde på og betragte havet med solen
over. Langt ude på havet lå et bælte af skyer som solen gik
ned bag, så desværre kunne vi ikke se midnatssolen. På den
anden side gav solens forsvinden bag
skyerne en anden meget
uventet virkning, rødt skær blev
kastet op på skyerne, så vi
havde et
utroligt syn hele vejen tilbage til vores
soveposer. Vi gik i seng klokke lidt i et og faldt i søvn
næsten med det samme.
I morgen
er det flyttedag.
/Martin |