|
Roald Engelbregt Gravning Amundsen (16. juli 1872 i Borgeby
i Norge – 18. juni 1928) var en norsk polarforsker. Han er
mest kendt for at have fundet Nordvestpassagen og for at
lede ekspeditionen, som nåede først frem til Sydpolen.
Baggrund
Amundsen blev født ind i en norsk søfartsfamilie. Hans far
Jens Amundsen havde opbygget et rederivirksomhed, som
opererede indtil 22 sejlskibe. Da Amundsen var spæd flyttede
hele familien til Oslo. Han gik i nogle år på universitetet
for at opfylde forældrenes ambitioner om at han skulle blive
læge. Men da begge forældre dør omkring 1893 sælger han alle
bøgerne og opgiver studiet som gik dårligt.
Roald havde for længst besluttet, at han vil være
opdagelsesrejsende i de polare regioner. Han havde slugt
alt, hvad der var skrevet om den såkaldte
Franklin-ekspedition, som i 1840 forulykkede i jagten på den
sagnomspundne Nordvestpassage. Han blev også som mange andre
inspireret af Fridtjof Nansens krydsning af Grønland i 1888.
Samme år skriver han til polarforskeren Martin Hoff Ekroll i
Tromsø: "Jeg har allerede fra barnsben haft stor lyst til at
komme med på en af disse interessante ishavsekspeditioner,
men flere omstændigheder er trådt hindrende i vejen. Mine
forældres ønske, først og fremmest, om at jeg skulle
studere." Han slutter brevet med at fortælle, at han ikke
forlanger nogen løn, og at han er villig til at underkaste
sig, hvad det skulle være. Roald Amundsen tager hyre på
hvalfangeren "Magdalene" - samme "Magdalene", som siden
bliver købt af Mylius-Erichsen og omdøbt til "Danmark" og
kommer til at give navn til Danmarksekspeditionen 1906-1908.
[1]
Opdagelser
Efter at have sejlet gennem Nordvestpassagen med Gjøa i
1903-1906, planlagte Amundsen en ekspedition til Nordpolen.
Han udrustede Nansens skib Fram til en nordpolsfærd, men
efter at have hørt nyhederne om Pearys nordpolsfærd,
skiftede han overraskende kurs sydover.
Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911 efter et
kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert Scott. Med
sig til Antarktis havde han blandt andre den særdeles
erfarne Hjalmar Johansen, Nansens følgesvend fra turen til
86° Nord. Johansen blev imidlertid udeladt fra selve
sydpolsekspeditionen efter en konflikt med Amundsen. Denne
skyldtes, at Johansen stærkt havde frarådet en for tidlig
start mod Sydpolen i temperaturer på ned til minus 60
grader. Amundsen negligerede denne advarsel og startede
sydpå, men måtte efter nogle dages march indse, at Johansen
havde ret, og holdet vendte om. Johansen fik den uerfarne og
stærkt svækkede Prestrud som ledsager på hjemturen. De havde
begge nær sat livet til, idet de øvrige ikke overholdt
aftalen om at holde sammen. Da Johansen med rette bebrejdede
Amundsen dette ved hjemkomsten, blev denne så rasende, at
han slettede Johansen af ekspeditionen og tilmed fornærmede
ham ved at udnævne den 19-årige Prestrud til hans
overordnede. Da Fram efter den vellykkede ekspedition ankom
til Australien blev Johansen beordret fra borde og måtte
rejse alene tilbage til Norge på egen hånd for særdeles
beskedne rejsepenge.Fram fortsatte derpå til Norge med de
ørigfe medlemmer. Kort tid efter hjemkomsten til Oslo valgte
en skuffet Johansen at begå selvmord på trods af hustru og
fire børn.
Den endelige færd til selve Sydpolen afgik fra
vinterkvarteret Framheim 20. oktober 1911. Deltagerne var:
Amundsen selv.
Olav Bjaaland.
Sverre Hassel.
Helmer Hanssen.
Oscar Wisting.
26. januar 1912 var de tilbage i Framheim, 30. januar
afsejlede Fram fra Antarktis, og 7. marts ankom skibet til
Hobart, Tasmanien, og nyheden om Sydpolens erobring bredte
sig rundt i verden.
Selvom Amundsen anvendte traditionelle inuitfærdigheder var
han også åben for brug af moderne teknik på sine
polarfærder. I 1909 vurderede han drager. Efteråret 1913 var
Roald Amundsen i USA på foredragsturne og han var samtidig
optaget af forberedelserne til en ny nordpolsfærd. Efter en
flyvetur i San Francisco fik han øjnene op for flyvningens
muligheder. Da han kom hjem til Norge igen, kom han i løbet
af vinteren på flere besøg til Kjeller flyveplads for at
komme med Sem-Jacobsen som passager. Flyveturene
interesserede ham mere og mere, og han bad om at få
tilladelse til at lære at flyve. Det norske krigsministerium
gav straks tilladelse til det.
11. juni 1914 tog han det første civile
aeroplanførercertifikat i Norge, på Gardermoen.
I 1926 overfløj Amundsen Polhavet fra Svalbard via Nordpolen
til Alaska med luftskibet N 1 Norge, der var konstrueret og
fløjet af Umberto Nobile og hans italienske besætning.
18. juni 1928 rejste Roald Amundsen fra Tromsø med flyet
Latham, i et forsøg på at finde Umberto Nobile, som var
savnet med N 4 Italia nær Spitsbergen i nordpolsområdet. Det
antages at Amundsens fly havarerede i nærheden af Bjørnøya.
Kun to vragdele blev fundet og hvad der var sket, er forsat
ubesvaret. Både i 2004 og 2009 forsøgte Norsk
Luftfartsmuseum med sonar at lokalisere vraget af det
forsvundne fly i området nordvest for Bjørnøya, hvor norske
fiskere hævdede at have set vragrester komme op fra
havbunden. I 2004 måtte man opgive eftersøgningen pga.
dårligt vejr, men i 2009 afsøgtes et havområde på 120
kvadratkilometer uden resultat. Eftersøgningen vil ikke
blive genoptaget.
Hans selvbiografi "Mitt liv som polarforsker" udkom i 1927
og var særdeles kontroversiel. Derimod er nordmanden Tor
Boman-Larsens omfattende biografi om ham fra 1985 særdeles
afbalanceret og læseværdig. Hjalmar Johansens bitre skæbne
er belyst i Ragnar Kvams bog "Den tredje mand". Kapløbet til
Sydpolen er beskrevet i Kåre Holts bog "Kappløbet".
Kilde: http://da.wikipedia.org |