Klokken er næsten 8 inden vi får øjne.
Morgenmaden spises, vores grej pakkes og så er det ellers
afsted. Vi har to mål i dag, Polar Zoo og Adolf kanonen.
Første stop bliver dog Statoil hvor de har Diesel til kr.
11.82, noget af det billigste vi har set længe. Det er ikke
fordi vi trænger, vi har stadig godt en 1/4 tank fra
sidst vi tankede, men sådant et tilbud kan man ikke sige mej
til. Bilen overrasker i øvrigt ved at have tilbagelagt 18,3
km/liter - turens hidtil bedste resultat, på trods af
bjergkørsel og fuldt læs.
Polar Zoo
er en forholdsvis lille Zoo med ulv, bjørn, jærv, elg, rød
ræv, fjeld ræv, rådyr, rensdyr, los og lidt køer og kaniner.
Vi er heldige at komme til fodringsrunden, heldigt fordi vi
aldrig ville have set dyrene hvis det ikke var fordi de fik
en snack. Alle rovdyrene var sky og burene temmelig store,
så vi havde ikke store chancer uden en dyrepasser med
foder. Det var i øvrigt sjovt at der var to Danske
dyrepassere, den ene havde arbejdet med
hundepsykologi og
arbejdede nu med ulve, den anden var i gang med sin
uddannelse som dyrepasser i Danmark.
I parken
blev der gjort et meget stort arbejde for at
socialisere
rovdyrene så de var vant til mennesker og ikke var
bange for
dem/os. De første dyr vi så var ulvehvalpe. De var
utrolig
søde, der er dyrebørn jo, så var der
polarræve hvalpe, los,
voksne ulve, jærv som er i familie med grævlingen som vi
kender fra Danmark. Det var for øvrigt utroligt så mange
grævlinger vi så gennem Sverige der var kørt ihjæld, 10 - 12
stykker lå langs vejene da vi kørte nordpå.
De sidste
dyr blev fodret var parkens stolthed,
to bjørneunger kaldet
salt og peber, salt og peber fordi en ene var albino og
den
anden normal farvet brun bjørn.
På vejen
ud kiggede vi lige på en elg, det er altså et underligt dyr.
Vi spurgte om man nogensinde havde prøvet at tæmme en elg og
svaret var at en anden zoo havde forsøgt. De havde haft en
kalv og havde en drøn om at den kunne gøre så tam at man
kunne ride på den, det var vist ikke gået efter hensigten,
for at sige det mildt :-)
Og prisen,
kr. 555,- for os tre. Vi kunne godt forstå at det koster
noget at drive sådan et sted. Kundegrundlaget er jo slet
ikke som fx. Zoo i København. Og så fik vi at vide at
vejret
også havde givet Polar Zoo et usædvanligt dårligt år i år.
Der er stort set ikke en dag det ikke har regnet, og så
bliver folk pænt væk. Læs mere om Polar Zoo:
http://www.polarzoo.no/
Efter Zoo
finder vi en rasteplads og får en bid
frokost inden vi kører
videre mod Harstad hvor Adolfkanonen befinder sig på halvøen
Trondenes. Da vi ankommer klokken 16:58 bliver vi mødt af et
skilt som fortæller at der er tre daglige rundvisninger
klokken 11:00, 13:30 og 15:30. Vi bliver enige om at være
der klokke 11:00 i morgen inden vi kører videre. Kanonen
befinder sig på militært område hvorfor de nødvendigvis må
have en hvis styr på folk.
Vi kører
lidt tilbage til Harstad camping som vi
spottede på vej ind
i byen og hører om de har en hytte vi kan leje. kr. 400,-
for 4 sovepladsen i en lille hytte med udsigt til en
mågekoloni i Vågsfjorden, ikke så dårligt. Vi bærer vores
skrammel ind og kører en tur ud at handle. Priserne her er
noget mere humane end oppe nordpå, kun ca. 2 gange danske
forhold.
I morgen
er det igen flyttedag.
/Martin |