Morgenmad, sammenpakning, betale og ud af røret. Vi triller mod syd kl lidt over 8, vejret er stadig ustabilt og overskyet. Første stop på turen bliver sølvsmeden "Tana sølv" som ligger ca 50 km syd for tunellem til Magaöya.

Indehaveren af butikken, Andreas Lautz, er rigtig flink, kender gud og hver mand, så vi fortæller hvor vi har været og hvem vi har talt med. Vi fortæller at vi har fået det indtryk at samerne generelt i den Norske befolkning er betragtet som Romaerne i resten af Europa. Han fortæller Samerne generelt er et meget rigt folk, de har så mange penge at de ikke aner hvad de skal bruge dem til, som han så smukt udtrykker det, og at grunden til udstødelsen bunder i misundelse mere end noget andet, flere samefamilier har fx egen helikopter. Og tiden hvor de rejste rundt som nomader er for længst forbi, nu bor de i huse på højsletterne og kører ud til deres rener på ATV eller snescooter. Vi fortæller at vi har besøgt Karasjok for at opsøge samernes kultur men at vi ikke fandt den rigtigt. Til det svarede han at det viste han godt, man ser ikke samerne dernede mere, de bor i byen, har skoler osv, så de adskiller sig ikke længere fra den Norske befolkning for udefra kommende. Og deres udsalgssteder langs vejene er også ved at forsvinde med den nuværende ældre generation samer, da deres børn er veluddannede og ikke har i sinde at overtager deres forældres levevis. Andreas nævner også det lille sameudsalg på vejen til Nordkapp som et godt eksempel, her er børnene også godt i vej og det bliver sidste generation med traditionel samehåndværk.

Vi får også en sludder om sommervejret, og det er med himmelvendte øjne at han konstaterer at det har været helt forfærdeligt. Vi nævner at vi havde set at rensdyrene var helt lasede og mente måske at de ikke havde smidt vinterpelsen før nu pga. den vigende temperatur denne sommer. Det viste sig at være helt normalt, de fælder først her sent på sommeren, til gengæld gør de det kun en gang om året. Sommeren er simpelt hen for kort heroppe til at renerne kan nå at skifte til sommerpels.

Estella finder en halskæde med et elggevir, Jakob en håndfuld flotte sten som bliver betalt inden vi fortsætter. Andreas fortæller at hvis Jakob er interesseret i sten, så skal vi gøre holt ved Kåfjorden da der har ligget en kobbermine og at man her kan være heldig at finde fine sten med kobber.

Efter en lang snak siger vi mange tak og fortsætter vi turen mod Alta.
Læs mere om Tana sølv

Vi når Alta (her står i øvrigt Norges nordligste fartkamera) til frokost og bliver enige om at vi skal have en pizza til frokost og finder en restautant og bestiller tre pizzaer til godt 100 kr stykket. Vi har en glubene appetit og pizzaerne smager godt på trods af dåse chanpingon og dåseskinke. Vi skal senere erfare at det var et fund til de penge.

Syd for Alta besøger vi endnu en same bod ved vejen, vi køber dog heller ikke noget denne gang.

Vi finder den gamle kobbermine og går en tur men finder nu ikke noget. Kobberminen er i øvrigt interessant fordi det er Nordkalottens første storindustri i perioden fra 1826 til 1909. I dag er der dog meget lidt tilbage.

Næste stop er gletcheren Øksfjordjøkelen. Heldigvis hænger skyerne lige akkurat højt nok så vi kan se den med sin smukke blå is. Vi forsøger at gå op til den men pga. den megen regn er stien umulig at færdes på, vi opgiver da Estella har fået "sop" i pladderet :-)

Nu er tiden ved at være fremskreden og vi skulle gerne nå Tromsø inden vi skal i seng så vi vælger at tage et par små færger og skyde genvej over Lyngen i stedet for at køre hele vejen.

Da vi kommer til Tromsø er vores første tanke at finde en campingplads et stykke udenfor byen og kører ud til Skitenelv. Vi taler med en meget flink dame som fortæller at de har desværre inden hytter ledig. Vi har ikke lyst til at slå telt op selvom vi ser solen for første gang i dag, så vi spørger om hun har nogen fornemmelse af om der er ledige hytter på Tromsø camping som ligger lige udenfor byen. Hun er så sød at ringe og forhøre sig. og vi får bestilt en hytte inden vi drager de 20 km tilbage til Tromsø. Mht. pizza, så så vi at pizza kunne erhverves for kr. 180,- pr stk på Skitenelv camping, nogen højere?

Da vi skal checke ind bryder deres edb system ned så de kan ikke se hvilke hytter der er ledige. Hele deres booking system er en netbaseret løsning hvor de ikke kan køre en disse lokalt og når nettet så går ned, så er de lost. Det tager en lille times tid inden de får en løsning op at køre med en mobil bredbånds dunkle og vi kan få vores hytte.

Vel installeret i hytten bliver vi enige om at tage en tur rundt på pladsen og kigge på faciliteterne og hvem klientellet er. På vores tur rundt møder vi John og Inge fra Kalundborg og vi får talt en del, det ender med at vi bliver inviteret på kaffe og mere snak. Det er rigtigt hyggeligt, klokken er tæt på 01 da vi går hjem i seng.

På campingpladsen vimser en kat i øvrigt rundt, og den ligner næsten til forveksling vores egen Walhalla derhjemme, bortset fra størrelsen. den får lige en "gnubber".

På vej i seng tager jeg lige et billede af en meget særpræget rejsevogn, en meget gammel lastbil og den har kørt herop fra Lugano i Italien, noget af en bedrift må man sige.

/Martin

Tilbage

Torsdag den 29.