Vi vågner af flere omgange, dvs. Estella og
jeg har sovet lidt halvskidt og har været vågen flere gange
i løbet af natten. Vi står op klokken lidt over 8 og får en
bid morgenmad. Vejret er bedre end det har været i flere
dage, der er "hul" i skyerne til lidt
afveksling. Nu er det
sådan med
vores planer at de ændres lige så hurtigt som de
laves, så nu da vi har været nede ved Å, så er der ingen
grund til først at køre op til Borg og så tilbage igen, så
vi checker ud af vandrehjemmet og drager til Borg. Meningen
er så at vi vil køre videre mod fastlandet når vi har besøgt
vikingecenteret.
Indgangen
koster 120,- for voksne og 60,- for børn. Vi starter ved
langhuset, vi kan lige nå en rundvisning inden den store
åbning af festivallen løber af stabelen kl 12:00. Vi får
alle tiders guide som
virkelig brænder for vikingetiden og
hun fortæller meget levende om hvorledes man har fundet
dette langhus i Borg, om rekonstruktionen, vikingernes
levevis og meget mere. Efter at være vist rundt står vi og
snakker med hende om andre ting og hun fortæller at hun
oprindelig er fra Østrig, læser i Danmark, er bosat på
Bornholm, og altså nu er guide i et langhus på Lofoten. Vi
kommer til at snakke om at vi næsten kun har mødt udlændinge
i servicefag rundt omkring i Norge, hun mente det er fordi
de ikke gider at tage den slags job til
den løn
der tilbydes, så hellere
få
Danskere, Tyskere, Svenskere osv. til at gøre det.
Nordmændene er åbenbart blevet så rige at de kan betale sig
fra at Arbejde. Vi undrer os over hvad Nordmændene i det
hele taget laver, de kan jo ikke alle arbejde i
olieindustrien.
Hele
herligheden er et arbejdende museum, dvs. man kan prøve alt
hvad de har på stedet. Vi taler med en Tysker der bruger sin
ferie på at studere en speciel strikke/syteknik
som man kan lave alle mulige ting med, han havde fx lavet
sokker og huer i stor stil.
Da tiden
nærmer sig går vi ned til festivalpladsen som ligger 1500
meter fra langhuset, lige ved havnen hvor også en del
vikingeskibe ligger.
Selve
åbningsceremonien er
en større begivenhed men bønner til
guderne, musik og fællesdans osv. Efter dette er boderne så
åbne for tilskuerne. Vi går en tur rundt og kigger på hvad
de har at tilbyde lige fra brød, tørret fisk, smykker, røget
hval, hjelme, sværd, tøj osv. Vi besøger
også smeden som er
ved at lave kroge til at hænge tøj op med, de bliver altid
væk som han
siger.
Jakob får
også en sejltur som roer på det gode skib Lofotr, et
vikingeskib med plads til 36 roere.
Vi ser en
svensk viking lave kunster
med ild.
Jakob
skyder med bue og pil.
Vi undrer
os over de mange rensdyrhuder der er alle vegne. Det viser
sig at Samerne betalte skat til vikingerne i form af huder,
tarme osv.
Efter
besøget i vikingetiden dragede vi nordover igen for at finde
en vej væk fra Lofoten. Vi bliver enige om lige at se på
færgen fra Svolvær til Skutvik inden vi evt kører nord om.
Vi er heldige at færgen sejler kl 17, vi er der en halv time
før. så det kan ikke være meget bedre. På denne måde sparer
vi 365 km på to timer, det kan man ikke
konkurrere med på
landevejen og slet ikke i Norge.
Da vi
lander i Skutvik skal vi have fundet os en
overnatningsmulighed. Det første sted vi spørger i Hamsung
er alt udlejet så vi kører videre. I Ulsvåg har vi heldet
med os, en hytte til 4 for kr. 400,- for i en nat. Vi vælger
at spise i deres restaurant, det er alligevel blevet lidt
halvsent og vi gider ikke begynde at lave mad selv. Jakob
vælger en burgertalerken, Estella og jeg en bøf med frites
og pebbersouse.
Efter
maden er der dømt hygge, kortspil og dagbogsskrivning.
I morgen
triller vi så småt mod Trondheim, så må vi se hvor langt vi
når.
/Martin |