Vi vågner til en skyfri himmel, spiser morgenmad, pakker, siger pænt farvel og på gensyn til Siren, og så begynder turen til Norges nordligste fastlandspunkt.

Inden vi når at køre ret langt bliver vi stoppet af vejvæsenet, som spørger om vi vil være med i en spørgeundersøgelse. Jo det vil vi da gerne og får et spørgeskema med en hel sværm af spørgsmål. Hvordan planlægger vi vores ferie, bestiller vi hjemmefra, hvorfor har vi valgt den vej osv. Til det sidste spørgsmål kunne de geniale Nordmænd, som har udtænkt disse spørgsmål, måske lige give sig selv tre sekunder og kigge på et kort, der er ikke andre veje at vælge hvis man vil se Nordnorge. De to som står for undersøgelsen er rigtig flinke, de kommer i øvrigt fra Kirkenes.

Landskabet er utrolig varieret fra skove med små forkrøppede birketræer til total ørkesløse strækninger. Vi lader billederne tale for sig selv.
 

Og rensdyr, som vi ellers ikke har set så mange af, dukker op alle vegner herude, de vader rundt alle vegne med deres store fødder og meget specielle gangart. På vejen er der også spor af en sameboplads, den besøger vi i morgen når vi kører herfra igen.

Da vi lander i Meham kører vi hen på vandrehjemmet og bestiller et værelse inden vi tager på sightseeing.

Vi kører til Slettenes fyr udenfor Gamvik, verdens nordligste fastlandsfyr, som i øvrigt er Norges højeste fyr med 40 meter over havets overflade. Fyret er lavet af jern og fik i øvrigt sprængt toppen af da tyskerne forlod området i slutningen at anden verdenskrig, hvorfor toppen af fyret ser lidt anderledes ud end oprindeligt, rundgangen er fx ændret i forhold til det oprindelige og man kan se at det øverste vindue er drejet en anelse i forhold til de øvrige. Læs mere om Slettenes fyr.

Vi får en snak med Roy Wrånes som serverer vafler og kaffe på stedets cafe, det er vældig hyggeligt. Han fortæller at han er biolog og har boet i Gamvik i 10 år og at han studerer edderkopper på stedet. Han har en masse små glas med insekter og et steriomicroskop stående på et bord. Han fortæller at det er tundra under disse halvøer og at det er derfor vegetationen er så sparsom herude.

Roy fortæller at det har været et meget dårligt år mht. turister og at det til dels kan tilskrives finanskrisen, men at han også har hørt at det er pga. vulkanen på Island? Det griner vi lidt af, der er flere tusinde kilometer til Island herfra og vi kan ikke rigtigt forstå at det skulle være et argument for at holde sig fra Nordnorge.

Efter vafler, kaffe og hyggesnak er det tid til at se fyret indefra og betragte udsigten fra de 40 meter over havet.

I Gamvik besøger vi museet som er indrettet i byens gamle fiskefabrik, det er åbenbart meget almindeligt på disse kanter, og det giver et rigtigt godt billede af hvordan livet har udspillet sig her før i tiden. Læs mere om Gamvik museum.

På vejen tilbage til vandrehjemmet morer vi os over rensdyrne i folks haver, det er kosteligt at de går ind alle vegne. På vejen tilbage bruger vi også lidt tid på at udse os nogle steder som kunne være gode at overvære midnatssolen fra. Vejret er stadig totalt skyfrit så det lover godt. Vi udser os et punkt på en halvø der rager ud i fjorden midt i byen Meham, et punkt hvor tysterne har bygget en kanon i sin tid, herfra har vi skue i en relativ stor vinkel udover ishavet.

På vandrehjemmet checker vi ind og bevæger os ned i restauranten for at få lidt at spise. Kokken, en trivelig fyr på 40 år, er smadder sød og snaksagelig. Menukortet er fisk hele vejen ned, noget som jo ikke lige er Jakob, så kokken vil stege nogle pølser til ham, vi tager dampet laks. Til dessert deler Estella og jeg en multklap og en chokolademusse, Jakob tager også chokolademussen. Som tidligere nævnt er mult det helt store for de der bor her, og vi er lidt spændte på den dessert. Det smager pragtfuldt og kokken fortæller at normalt laver man det med få mult og meget creme, han gør det omvendt, meget mult og lidt creme, det vinder desserten meget ved. Hans bedstemor er ekspert i multebær, hun plukker over 100 kg om året! Og det er en del kan jeg kun sige. Multebær gror enkeltvis og jeg kan slet ikke forestille mig hvor mange timer og hvor stort areal der skal til at samle 100 kg.

Kokken er flyttet herop til Meham for nogle år siden, vi kan ikke huske hvor han oprindelig kom fra. Husene er meget billige heroppe, de havde købt et hus i tirolerstil med 6 værelser, to stuer og 70 m2 veranda til en ½ mill. Han arbejder normalt som kantinekok for 500 mennesker på en virksomhed heroppe et sted, vi kan ikke huske navnet, men virksomheden arbejde med at føre gas og olie i land fra et nyt felt på havbunden i ishavet, produktionen skulle starte i 2013.

Derudover havde han to børn, hans datter var flyttet hjemmefra til Hammerfest og han var blevet bedstefar, og hans søn på 17 flytter til Lakselv til efteråret. Han var stolt af at have børnebørn i en alder af kun 40, men som han sagde, heroppe har vi en laaang vinter og man har ikke andet at lave end at gå i seng med hinanden.

Vi får også en sludder om samer, et folk der efter hans mening er så rigeligt af, de er en plage mente han. Han trøstede sig dog med at de blev inde i landet mens kokken og de andre Nordmænd holder sig ude langs kysten.

Kokken foreslog at vi kørte til Kjöllefjord for at se midnatssol, der skulle være en gammel lufthavn lige før byen som skulle være helt eminent til det formål.

Efter mad og snak takker vi for selskabet og begiver os til Kjöllefjord for at kigge på lakaliteten. Vi finder en grusvej og tror vi er på rette vej. Vejen er meget ringe og vi finder ikke noget der ligner en gammel lufthavn, vi finder derimod et lille samfund med kirkegård og det hele 11 km. fra hovedvejen. Herfra tvivler vi på kvaliteten af udsynet og bliver enige om at vi har fundet et bedre punkt ved den gamle kanonstilling.

Vi tager lige en rundtur i Kjöllefjord inden turen går tilbage til Meham. Det er en temmelig stor by med rigtig mange forretninger i forhold til hvad vi ellers har set. Der er mange unge mennesker på gaden i den smukke aften med den forjættende aftensol.

På tilbagevejen besøger vi lige en sameboplads, jeg får klappet en ren, og så går det tilbage mod Meham. vi kan se at der er en masse aktivitet ved lufthavnen og bruger lige 10 minuter til at kigge på at dagens måske eneste fly lander. Vi begiver os til vores "post" ved den gamle bunker og vi har tæpper med at gør os det behageligt. Det er en fantastisk oplevelse at sidde her midt om natten og kigge på solen over havet. Pletten vi havde valgt var også få andres foretrukne mål her til aften. Efter solens forestilling trillede vi tilbage til vandrehjemmet for at få lidt søvn inden vi skal flytte i morgen.

En lang dag med mange indtryk er slut og vi går "mætte" i seng....

/Martin

Tilbage

Mandag den 26.