Kl. 7:40 fik vi øjne, vi var åbenbart trætte
ovenpå køreturen. Vejret er bedre, det blæser ikke så meget
og det småregner kun. Vi får os de dyrt indkøbte
ciadattaboller som vi købte i Kirkenes, ost har vi stadig
fra vores "tøm køleskabet" seance.
Efter
morgenmaden pakker vi bilen og kører mod Vardø og
ser på
hvad der er vi skal se på tilbagevejen.
Naturen er utrolig storslået og vi kører bare og nyder
billederne udenfor bilens
vinduer. På vejen passerer vi en lille kirkegård, det er
ikke noget man gør meget stads
af på disse kanter.
Vardø overrasker os
meget, vi havde ventet en dæmning eller en bro, men blev mødt af en
tunnel.
Vi starter
med at køre op til den
nordlige ende og gå en
tur ud til
fyret og nyde blæsten. her på "toppen" af Vardø møder vi
turens første tyske bunker fra anden verdenskrig.
Vi snakkede med en lokal som fortalte
at han normalt
sejlede med turister men at han
ikke kunnet
komme på havet de sidste 5 dage. Han var ude at se til
multerne, checke om de snart var modne, han strålede som en
lille sol, næsten som en Italiener med en porchini :-)
Da vi
kørte lidt rundt i byen faldt vi over et lille supermarked
hvor vi tog en rundtur. Priserne er til at dø af,
vi bliver
nød til at revidere tallet fra i går til 3 gange dansk pris.
Vi finder en ramme Sommerspy til 36 kr. Det er da ikke så
galt sagde Estella indtil hun opdagede at prisen var pr stk.
Og så
er
der jo en sjov ting i
Norge, det er al deres essens
som de vel bruger til kager? Vi faldt over en essens vi
aldrig er stødt på i en bageopskrift, Svensk Vodkaessens? Og
vi som i øvrigt troede at vodka ikke smagte af noget som
helst udover ethanol og vand? Vi tog også runden for at kigge efter kød, især ren og elg
men stort set uden held. det de havde var frosset og lignede
afskæring,
meget mærkeligt. Vi har set masser af rener, hvor
bliver kødet af? Lam var der heller
ikke meget af, og vi
havde set masser af får. Vi købte lidt småting, så må
vi se
om der er andre steder med ren, lam og elg. Og for
at vende
tilbage til
agurken fra i går, så finder vi i dette
supermarked en sjov ting. I kassen med agurker ligger en
kniv og under kassen står der ½ agurk 5 kr. en hel 15 kr?
Hvis man skærer agurker over så går der altså 3 halve på en
hel eller?
På vores
rundtur i byen falde vi over "Kontoret for
voldsoffererstatning", en kæmpe bygning i forhold til den
lille by Vardø trods alt er, det forstod vi ikke noget af.
Måske der er usædvanlig mange voldsepisoder i denne lille,
og på overfladen fredelige by?
Vi falder
også over en Rema 1000 og beslutter at tage en rundtur for at
se om det skulle være bedre der, det er det ikke og vi går
med uforrettet sag.
Vi tog
også en rundtur på Vardøhus fort inden vi kørte tilbage til
fastlandet. Vardøhus er helt klart en udflukt værd. Fortet
var oprindelig Dansk - Norsk flagpost for at hævde
suveræniteten mod øst, på samme måde som dagens sirius
patrulje i Grønland hævder Dansk suverænitet i Nordøstgrønland. Læs mere om Vardøhus fort.
Nu gik
turen nord om øen til Hamningberg, et lille fiskerleje på
nordsiden af Varanger halvøen, 40 km fra Vardø. Vi var
spændte på vejens beskaffenhed, men den viste sig at være
rigtig fin. Naturen her på nordsiden af Varanger mod ishavet
er meget barsk og havet "viste tænder" på vores tur langs
kysten.
I
Hamningberg gik vi
ind på en lille
cafe og fik vafler og
kaffe. Værten fortalte at de sidste fastboende på stedet
forsvandt i 1965 og at alle, ham selv inc. kun var der om
sommeren. Husene i bygden kunne lejes gennem fimdmarks hus
et eller andet, det er meget få huse der er i privat eje.
På vejen
tilbage fik vi Jakob til at klatre op på resten af sneen fra
i vinter, selvom han ikke var meget for
det.
På vejen
tilbage besøger vi også Kiberg, Norges ørstligste fastlandspunkt,
en totalt øde by.
Vi kører hurtigt videre til Ekkeröy og
besøger museet, kaldet
Kjeldsenbruket. Museet er indrettet i byens tidligere
fiskefabrik, og vi få en lille snak med de to unge fyre som
passer stedet. De er begge fra Vadsö og fortæller at der bor
5000 i hele kommunen, 4000 i selve Vadsö. Ekkeröy er stort set også forladt af
de fastboende, der er kun 38 tilbage ud af 247 tidligere. Vi er
dagens sidste gæster og
bliver tilbudt gratis kaffe, da det ellers skal hældes ud.
Jeg insisterer på at få lov til at betale for kaffen,
kulturhistorien behøver trods alt den støtte den kan få, det
ser ikke ud til at den har for gode kår på halvøen. På
museets første sal kører en meget
gribende lysbilledserie om
hvordan tingene har udviklet sig i området, det er meget
flot sat op og man får virkelig en fornemmelse af hvor svært
det er at få disse afsides samfund til at overleve. Især
vinterbillederne er helt utrolige og både Estella
og jeg får samme ide om at det kunne være spændende at
opleve stedet i vinterhalvåret en gang. Læs mere og
Kjeldsenbruket.
Dagen
er ved at være gået og vi bliver enige om at køre tilbage og
spise et eller andet på vejen i Vadsö.
Det viser sig ikke at være nemt, vi kører byen tynd og
finder kun et Pizzaria, det har vi ikke lyst til. Vi besøger også et "Kiwi" supermarked, med
samme nedslående resultat som tidligere
erfaringer
med hensyn til indkøb af kød.
Vi er ved at
være på kanten af at
udnævne hele Norge til et
gastronomisk uland, omend
det
statistiske grundlag er i underkanten. På vejen rundt i Vadsö
falder vi over byens store seværdighed, en luftskibsmast!
Der er også et museum i byen med
luftskibe og både, de har
dog kun åbent når hurtigruten lægger til eller efter aftale,
vi har ingen aftale og kører igen.
Tilbage på
campingpladsen kigger vi på menukortet og bliver enige om at
spise på stedet, der er den daglige leder Siren Jankila der er i køkkenet. Det er
lidt pudsigt at da vi havde sat os kom et par danskere og
satte sig, de skulle også have et måltid. Vi for en
renbøf med kartofler og
grønsager, det smager pragtfuldt og
vi er godt mætte da vi går fra bordet. Vi får senere en
sludder med Siren og hun fortæller at der er 30.000 beboere i
hele findmarken, et område mange gange større en Danmark, så
det er ikke overbefolket. Vores bekymring omkring deres
madvaner viser sig også at være ubegrundede. Måden de køber
kød på er ved at de kender dem der jager eller fisker, og
køber kødet direkte. Tidligere havde de prøvet med en fin
fiskeforretning i Vadsö, til ære for turisterne som hun
sagde, men den gik konkurs da ingen handlede der. Det betyder så
at vi enten må leve af det vi kan købe eller spise ude de
steder det kan lade sig gøre, de levner ikke mange
muligheder for turister der ikke fisker eller kender en
lokal jæger. Vi spørger også til samerne, men de findes
praktisk taget ikke længere
i traditionel forstand, forklarer kun. Der er stadig
lidt for turisternes skyld, men det er ikke "ærligt" som hun
siger, ren profit.
Kirkenes
var et andet emne vi fik berørt. Grunden til at byen er død
er at alt er koncentreret om skisport om vinteren.
Campingpladsen ved Grænse-Jakobselv var blevet opkøbt af den
samme som ejede byens nye hotel og blev derfor nedlagt.
Hytterne røg samme vej, de var ikke luksuriøse nok, alt
skulle være i luksus klassen til vintergæsterne. Siren var
også begyndt at bygge lidt luksushytter men turisterne er
ligeglade, de vil bare have en seng at sove i, så de små
billige hytter var der mest rift om.
Som et
lille koriosum nævnte Siren at langrensløjperne på Varanger
halvøen er blevet udnævnt til nordens bedste, foran løjperne
til Vasaløbet :-)
Da vi
havde siddet lidt blev jeg nød til at finde ud af lidt mere
om lystfiskeri på halvøen og går ud i receptionen og spørger
Siren
hvor folk fisker. Det viser sig at der inden for en times
kørsel i bil er ikke mindre end 5 elve med fantastisk
laksevand. Derudover er det torsk i fjorden osv. en
veritabel legeplads for lystfiskere. Siren fortæller også
at alt stort set er booket i hele juli næste år. Da hun
startede her på stedet for 5 år siden var det hovedsagelig
finner der kom her, men nu er det næsten lige så mange
Svenskere og på tredjepladsen er det Danskere. En af de
andre gæster fortalte at han havde mødt en Franskmand i
elven som var forfatter til en fransk bog om fiskeri på
Varanger halvøen, så inden længe bliver området sikkert
oversvømmet af Franskmænd :-)
Vejret er
blevet gradvis bedre hele dagen og her til aften kan man se
blå himmel flere steder :-)
Inden vi
går i seng går vi lige en tur ned til elven og kigger på at
de fisker. Klokken er midnat men man har ikke lyst til at gå
i seng når det er så lyst. Der er en del der står og fisker
og lige som vi kommer derned er der en der snupper en stor
laks. Det er lidt sjovt at se, han sørger for at løfte den
godt op i luften så alle kan se hvor stor den er :-) Vi
møder de to danskere der spiste samtidig med os, han står og
fisker. Vi får en sludder om dette og hint inden vi bevæger
os tilbage til sengehalmen, i morgen er det flyttedag.
/Martin |