Her har der levet mennesker i
de samme huler i mere end 9000 år - i dag er byen på
Unescos liste over verdens kulturarv
16:03 - 28. maj. 2009
|
Annelise Pedersen
I mere end 9000
år har der boet mennesker i hulerne i
Matera. I dag ligner det en rigtig bydel
med trendy huse med vinduer, men inde
bagved gemmer der sig store huler, hvor
indbyggerne levede helt op til 50erne
uden vinduer, vand og elektricitet under
kummerlige kår. Og for enden af byen
kommer denne enestående kløft med gamle
huler. En unik by. (Foto: Annelise
Pedersen)
Vi kommer til hulebyen Matera i Basilica-regionen
helt nede i hælen på Italiens Støvle med privatbane
fra Bari lørdag eftermiddag.
Byen, hvor der er ca. 60.000 indbyggere, er så øde
som Skive efter klokken 13. Vi finder hurtigt et
godt og billigt dobbeltværelse til 65 euro og går
nogle få hundrede meter mod centrum. Sikke en
oplevelse!
Fra bykernen er der udsigt ned i 'Sassi' - en by
i byen, hvor indbyggerne har levet i huler i pureste
armod til langt op i 50'erne. I dag er bydelen
restaureret og er på listen over Verdens Kulturarv.
Hulerne har fået vinduer, varmt og koldt vand,
elektricitet, og der er smarte hoteller og
restauranter. Bydelen med hulerne er blevet meget
trendy.
Mel Gibson
Vi går derned. Fra Torvet i Matera er der flere
adgange. På grund af årstiden, er der ikke mange
turister, så vi går rundt i de snørklede gader og
kigger på husene i hulerne så at sige alene.
Pludselig kommer vi ud i en kløft med høje klipper,
vandløb og endnu flere huler. En fantastisk
naturoplevelse. Byen blev grundlagt af romerne i det
3. århundrede før Kristus, og man ved, at der har
levet mennesker i hulerne i området i mere end 9000
år.
Naturområdet med hulerne er så enestående, at Mel
Gibson ikke var i tvivl, da han så området. Det
ligner Jerusalem for 2000 år siden. Og det var her,
Gibson ønskede, at hans film 'The Passion of the
Christ' skulle filmatiseres.
I 50'erne skrev Carlo Levi en bog om livet i
Matera og regionen. Bogen satte fokus på de
skandaløse forhold, som indbyggerne levede under i
grotterne, og der blev bygget nye huse til
indbyggerne 'oppe' i byen. I dag kan man stadig
komme ind i én af grotterne, hvor der boede
mennesker og dyr under samme tag. Én af grotterne
fra 50'erne er indrettet til museum.
Efter et hvil går vi ud i byen igen ved 20-tiden.
Hele byen er ude at promenere og købe ind. Ved
22-tiden går vi ned i Sassi og finder en hyggelig
restaurant i én af grotterne. Der er ikke én eneste
turist, men masser af lokale med deres små børn, der
opfører sig eksemplarisk trods tidspunktet.
Italienerne spiser hurtigt. De snakker, gestikulerer
og tager sig af børnene.
Næste dag kan vi ikke komme fra Matera. Det er
søndag, og der går ikke noget tog. Vi bruger en del
tid på at finde ud af, hvordan vi så skal komme væk.
Først klokken 13 går der en bus til Bari.
Det er palmesøndag, og vi ser en masse mennesker
komme med palme-og olivengrene i hånden. Vi går op i
byen og ind i en af de mange kirker. Vi får uddelt
palmegrene og går syngende i prosession sammen med
de andre kirkegængere. Hele Matera er på den anden
ende. På torvet demonstrerer arbejderne. Politiet er
ude i deres lokale politibil, en lille 'Smart', som
nemt smutter rundt, og kirken er stopfyldt til
messen.