Tidligt, endnu inden det er lyst, vågner jeg med ondt i
hovedet og hopper i tøjet for at gå ned til bilen og hente
en hovedpinespille. Da jeg går på vejen hører jeg pludselig
et højt "grøøøf" og en masse støj i buskadset lige over
vejen, 2 meter fra hvor jeg går, og jeg stivner fuldstændig.
Vildsvin skal man ikke spøge med, så jeg står helt stille og
lytter indtil der igen er ro, før jeg går videre. På vejen
tilbage er der ikke noget og jeg kommer tilbage i seng uden
yderligere afbrydelser.
Vi står op
kl. 7:30, tager et bad og går ned for at få noget at spise.
Vi spørger Sara til hendes fine urtehave og hun fortæller
at det er et stort problem med vildsvinene. Hun gøder med
kompost og det indeholder
insekter som svinene kan lide, så
de "graver" hendes afgrøder op og efterlader et syndigt rod,
jeg fortæller om morgenens hændelse med det vildsvin jeg
hørte ved vejen.
Det er
afrejsedag og vi har planlagt at købe lidt godter med hjem,
så vi spørger Sara hvor vi kan købe kastanje øl osv.
Hun fortæller bla. om Lucas bror Christian som har et
dambrug lige nedenfor, hvor man kan købe røgede foreller. Vi
får også en sludder om hvor glade de er for at have fået
deres eget sted. De havde forpagtet det gamle kloster i 14
år da biskoppen fik den fikse ide at der igen skulle være
kloster med munke og det hele og at de derfor skulle finde
et nyt sted at drive deres virksomhed. Sara fortalte også om
det hårde arbejde det havde været at få det hele op at stå.
de havde været lidt nervøse i starten om det ville kunne
løbe rundt men faktisk har det vist sig at stedet er endnu
mere populært end det gamle så de har så rigeligt at se til
:-)
Da vi skal
betale viser det sig at de ikke tager kort, da de har haft
problemer med at etablere en fastnet telefon efter de er
flyttet. Vi har ikke kontanter nok, så vi bliver enige med
Sara om at vi bare kan betale Christian når vi er nede efter
fisk.
1
overnatning inc. fuld pension med vin og det hele for 4
personer i to værelser koster 160 €
Vi siger
pænt farvel og og på gensyn.
Vi smutter forbi banken på vej til
Christian. Vi
køber lidt røget forel og 4 ferske. Fisken bliver fanget og
renset mens vi står der, så man kan da tale om frisk fisk.
Vi siger pænt farvel og kører til Castelnouvo G.
Børnene trænger begge til en klipning og vi smutter lige ind
til frisøren. Mens de venter bruger jeg tiden på at smutte
over på baren overfor og få en espresso dobbio. Da Jakob
sidder i stolen går Estella og jeg på rov efter det vi vil
have med hjem. I Castelnouvo G. er der en del speciel
forretninger med lokale varer som vi besøger og vi får
udnyttet den smugle hulrum vi har i bilen. Jeg havde pakket
bilen ekstra tæt i går så der er plads til to isolerende styrolitkasser som vi kan
have varer i udover vores køletaske som
jo er fuld af ost. Til at holde varerne kolde har Sara
frosset vand i plastflasker som vi pakker det hele ned med.
Da vi er færdige med indkøb er børnene også færdige hos
frisøren, så vi går efter vores frokost hos Andrea i
Vecchio Mulino på ydersiden af bymuren. De er desværre løbet tør for
deres fantastiske pesto, så Estella smutter lige op i byen
mens vi venter på vores anti pasti. På vejen møder hun tre
af de 5 fra i aftes (som nu viser sig at være
Belgiere) og de kommer med tilbage og spiser. Det er
fantastisk hyggeligt, vi får talt meget om at rejse, mad, øl
mm. Det er så hyggeligt at der bliver udvekslet e-mails da
vi har spist.
Det er så småt ved at være ved de tider hvor vi skal til at
tage afsked med Italien for i år og til at bevæge os mod
nord. På vejen ud af Garfagnana kører vi lige en lille omvej
forbi Vagli og Gorfigliano for at se hvordan der ser ud, det
er
knap 2 år siden vi har været på disse kanter sidst. Søen
i Vagli var der en del vand i, og de har fået lavet en ny vej
ind pil camping Lago Paradiso ellers ligner det sig selv,
og vi sætter kursen mol Aulla hvor vi kan komme på
motorvejen.
Trafikker en moderat og det skrider fint. Estella overtager
rettet i Schweiz så jeg kan sove lidt. det lykkes ikke
rigtigt men jeg kan da få slappet af og nyder udsigten. Det
første regnvejr støder vi ind i lige inden Sct. Gottard
tunnellen.
Da vi kører ind i Tyskland er der totalt kaos med lastbiler
alle vegne. Der er åbenbart lukket for lastbiler ind i
Frankrig ved Mulhouse, men vi forstår ikke hvorfor der er fyldt på alle
rastepladser mod nord også? Da vi efter aftensmaden kører
nordpå er alle rastepladser de første 3 - 400 km stoppet helt op
med lastbiler, vi finder dog aldrig en forklaring.
Aftensmaden bliver traditionen tro indtaget på den første
rasteplads i Tyskland ved Freiburg. Vi lander kl. 21:30 med Estella bag rettet og efter den så
velkendte snitsel med
bratkartoffelen har jeg natten foran mig bag rettet. Det
regner en del i starten, men efter et par timer aftager det
og vejen er næsten tør hele vejen. Eneste rigtige
forhindring er de mange vejarbejder i år som er et
irritationsmoment, trafikken er ikke så voldsom.
/Martin
Dagens udlændingetal:
45 (Indsamling stoppede ved Milano) |