|
  Min telefon vækker os kl. 6:30, vi skal helst være ude af
pladsen kl. 8.
Sammenpakningen gik forrygende og allerede kl. 7:40 var vi
klar. Morgenmad kunne vi så ikke få noget af da markedet
først åbner kl. 8, så vi måtte spise noget vi allerede havde,
yoghurt til Kira og tørre kager til os andre.
 Udstyret
pakkes for måske sidste gang på denne tur, derfor pakkes det
ekstra tæt for at give så megen overskydende plads som
overhovedet muligt til de specialiteter vi så gerne vil have
med hjem. Forhåbentlig kan vi få et værelse hos Sara og Luca på deres nye agriturismo, ellers må vi slå telt op i
Gorfigliano.
 Da vi
kører fra campingpladsen er det med direkte kurs mod "vores"
6 kg bestilte mozzarella på Foggia sletten for foden af
Gargano. Da vi lander på mejeriet står osten klar i to styrolitkasser, akkurat hvad vi har plads til. prisen er 10
€ kiloet og osten er pakket med 500 gram i hver pose (to
store klumper i hver).
Vi vælger
at tage motorvejen på tværs til Rom for at undgå den altid
meget voldsomme trafik ved Bologna, afstanden er nogenlunde den
samme begge veje.
 Godt 800
Km senere lander vi på Sara og Lucas nye agriturismo,
Antica Trattoria dell'Eremita, lige
udenfor Gallicano. de er meget glade for at se
 os, vi får et
knus og bliver vist rundt. De har heldigvis to værelser, så behøver
vi ikke at sætte teltet op mere i år. Mens vi ser
vores værelser kommer 5 unge mennesker og spørger om hvor
det gamle kloster er. Estella forklarer hvor det er, og de
går. Estella ærgrer
 sig over
at hun ikke fik sagt at de
kunne spise hos Sara men det var der ikke noget at gøre ved
(Estella troede på det tidspunkt at der var tale om
tyskere).
 Vi når
lige at få spillet lidt tips og smagt en kastanieøl fra
Garfagnana inden vi
skal spise.
 Maden er som altid uhyre enkel og
meget velsmagende
fra Saras køkken. Vi startede med antipasti som vi deler. Til forret fik
Kira og Estella cannaloni med ragu, Jakob bønnesuppe og jeg
en pasta med pocini. Til hovedret spiste Jakob roast beaf,
vi andre tre fik forel. Til det hele drak vi husets rødvin.
Det skulle
vise sig at det ikke var et problem med de 5 unge, de kom selv tilbage og
spiste. Da de gik, fortalte de lige at det havde været en stor
oplevelse at se hvor fattigt nonnerne havde boet i det gamle
kloster. Vi fik
 en sludder med dem om den katolske kirke, de
havde også set Vatikan museet i Rom og studset over
rigdommen i Rom kontra den menige nonne eller munk som
tjen er kirken, (nu mente vi at det måtte være tale om
hollændere målt ud fra deres fine engelsk kundskaber). Da de
går løber Estella lige efter dem og fortæller at de bør
prøve at spise hos Andrea i
Vecchio Mulino i Castelnouvo G.
Det vil de overveje i morgen til frokost.
Vi når endnu et spil tips inden vi går i seng mætte og
trætte.
/Martin
Dagens udlændingetal:
54 |
