Vi startede jo ferien med glemte
teltstænger. Nu er vi jo ikke så rådvilde, så vi lader os
ikke gå på af slige småting, men fandt hurtigt en løsning.
Som nævnt smed vi vores telt, eller rettere resterne af det,
af hos Evi og Thomas og købte et nyt ved først givne
lejlighed.
Det har
været en meget interessant rejse i det sydlige Puglien.
Puglien adskiller sig meget fra de andre egne af Italien vi
har rejst i, især på det kulinariske område. De er meget
patriotiske omkring deres egn og har også mange varer som er
lokale, men de virker ikke til at være "lokale" på samme
måde som fx på Sicilien og i Toscana hvor mange varer kommer
fra små producenter i en forholds lille geografisk afstand
fra salgsstedet. Mange varer er fabriksfremstillede i
Puglien, men de bliver behandlet med samme respekt som havde
det været fra en nabogård. Vi oplevede på restaurant Umberto
at få serveret brød med en lokal olie fra Otranto, som
tydeligvis var fra en meget stor producent (blev serveret i
original flaske). I Toscana eller på Sicilien ville det, om
ikke have været hjemmelavet, så i hvert fald fra den
nærmeste lokale bonde i en beholder uden etiket. Også når
man kører rundt i området er det meget få muligheder der er
for at købe olie og vin langs vejene i forhold til de to
andre nævnte egne. Gargano er lidt speciel selvom det hører
under Puglien, her er der et stort udvalg af lokale
specialiteter som også udbydes langs vejene.
Det
sydlige Puglien er i øvrigt den egn i Italien hvor vi har
oplevet den største koncentration af Fiat 500, ikke den nye
fine men den gode gamle.
Og så har
ferien i år været lidt anderledes på det menneskelige plan.
Vi har fået en anden kontakt til folk end vi tidligere har
haft. Vi har mødt mange herlige mennesker og nogle få har vi
udvekslet adresse med. Det eneste rigtige problem med
disse nære kontakter er at de skal vedligeholdes og det
giver en hvis fastlåst dagsorden på fremtidige ferier, for
hvem vil dog ikke bevare kontakten til alle disse pragtfulde
mennesker? En stor tak til alle de skønne mennesker vi har
mødt på dette års ferie og som har været med til at give os
endnu en fantastisk oplevelse i Italien, ingen nævnt - ingen
glemt.
Praktiske
oplysninger:
Vignette
Schweiz: 210 kr. (gælder et år og er købt hjemmefra i
forbindelse med skiferien til Frankrig.)
Vignette
Østrig: knap 8 € for 10 dage.
Afgift
Brenner: 8 €
Motorvejsafgift i Italien:
Brenner - Taranto: knap 64 €
San Severo - Lucca:
Aulla - Milano:
De to små betalinger nord for Milano: 2,40 € lige nord for
Milano og 1,80 € syd for Como
Overnatninger:
Overnatning i hytte på camping Santomai syd for Trapani: 80 € for det første
døgn, 70 for de efterfølgende.
Campingpladsen i Frassanito: 42,50 € for os fire inc. el.
Baia de
Campi: 40,70 € for de første dage, de sidste to skiftede det
til højsæson og prisen steg til 55,20 € pr døgn.
1
overnatning L'Antica Trattoria dell'Eremita: 160 € for to
værelser, 4 personer med aftensmad og morgenmad.
Seværdigheder:
Grotta
Zinzulusa: 2 € for børn, 4 € for voksne.
Borgen i
Acaya: 3€ for voksne.
Borg i
Copertino: Børn indtil 18 år gratis, 18 - 65 2 € og 65+ 1 €
Borg og
amfiteater i Lucera: Gratis adgang.
Hesteleje:
40 € for to i en time.
Bilen:
Det er
første gang vi har haft bilen på så lang en tur, en tur som
også har budt på andre udfordringer end vi før har været ude
på med den. Vi har kørt lidt bjergkørsel i Østrig og
Frankrig men den virkelige store udfordring med små snævre
sving og stejle strækninger som i Gargano og Garfagnana har
vi ikke prøvet før og her viste det sig at kørestilen er
meget anderledes i en turbodiesel med automatgear end vores
gamle benzin og manuelt gear. Det har krævet noget
tilvænning da "gryden skal holdes i kog" for ikke at miste
moment ud af svingene. Jeg synes i starten at vi kørte meget
mere ujævnt end før og at det var sværere at accelerere ud
af svingene da turboen skal "hidses op" før der rigtigt sker
noget. Og når så automatgearet samtidig bestemmer gearet,
følte jeg at det var meget svært at holde et jævnt og
glidende tempo i bjergene. Man kunne selvfølgelig vælge at
køre den på "manuel" men efter en tid hvor jeg har fået lært
at styre gearskift og turbotryk med speederen alene, så går
det bedre. Det kræver at man "vælger" det rigtige gear ind i
svinget så man kan holde tilpas med speeder gennem svinget
så turboen er oppe i omdrejninger når man skal bruge
trykket.
Teknisk
har vi ikke haft nogen problemer på turen, bilen har ved
hjemkomst kørt 64500 km. Vi har brugt 609 liter diesel
på 7641 km hvilket svarer til 12,55 km/l hvilket må siges at
være meget fint under de betingelser. Det er klart at det
koster brændstof at køre i bjerge og tæt på tophastighed med
fuld læs i Tyskland. Sammenlignet med den gamle benzin under
nogenlunde samme vilkår til Sicilien for to år siden, holder vi
35% bedre
brændstoføkonomi med den nye.
Vores nye
grill:
- har også vist sig at være rigtig god. Hjemmefra havde
vi kun taget de kul med som kunne ligge i en pose i grillen,
ca. 5 kg Heat Beads,
og det har været rigeligt til alle de måltider vi trods alt
har grillet undervejs, faktisk smed vi halvdelen ud inden vi
kørte hjem.
/Martin |