|
Kl. 5:00 lander vi i Oberau i silende regn. Vi lægger resterne
af teltet ind i Evi og Thomas garage og smider sedlen i
postkassen inden vi tøffer videre, vi nænner ikke at vække
dem på dette ukristelige tidspunkt. Nu er vi så på vej på
camping helt uden telt, en ny oplevelse må man sige. Vi er
på nuværende tidspunkt enige om at vi tager de første nætter
på hotel og så må vi ud og købe et telt til resten af turen.
Kl. 6:30
indtager vi morgenmaden i Italien.
Ved
Bologna stopper trafikken totalt og det tager timer at
komme igennem. Først syd for Rimini er det løsnet helt op og
trafikken glider igen. Det er morsomt at følge
opblødningsfasen. Når der kommer et hul så ræser folk af
sted indtil de er ved at køre op i den foran og bremser
voldsomt op. Denne bølge går
ned gennem "feltet" hvorfor der langt nede kan opleves at
man får god fart på over et stort stykke før der skal
bremses igen. Og her hvor folk har temperament tager det
faktisk lang tid med denne bølgen før hele proppen er opløst
og det komme til at køre glidende igen.
 På vejen
gennem Italien er det ret morsomt at se på antallet af
turister på vejene. Gennem Tyskland er der mange Danskere
selvfølgelig, ligeledes gennem Østrig. Ved Garda søen falder
en del fra og så aftager antallet af Danskere ellers
gradvist indtil de faktisk forsvinder helt syd for Ancona.
Tyskerne holder noget længere og her forsvinder den sidste
først ved Foggia, lige som de sidste Belgiere faldt fra her.
De eneste turister vi har set følge hele vejen til Taranto
er nogle få entusiastiske fra Schweiz. Østrigere ser man
stort set ikke udenfor Østrig. Det er egentlig sjovt at vi
næsten ikke har set Hollændere i år, de plejer at være rigt
repræsenteret over det meste af Norditalien.
 Kl. 16:00
lander vi i Taranto, betaler motorvejsafgiften, i dette
tilfælde knap 64 € for strækningen Branner - Taranto, og
triller ind i byen. Regnen står ned i stænger, som den i
øvrigt har gjort det på omkring en tredjedel af turen og
lynene blinker om kap på himmelen. At vi er landet i en
forholdsvis fattig del af Italien kan vi se tydeligt da der
dukker luddere op rundt omkring langs vejene.
Vi taler
lidt om hvor vi skal finde logi for natten og prøver et par
små byer. Planen med at køre til Gallipoli giver ikke
rigtigt mening, da vi jo ikke har noget telt at bo i. Vi
bliver enige og at finde noget i nærheden af Taranto i
første omgang. Vi vil helst finde
et lille intimt sted med hygge, men det må vi til sidst
opgive, og store hoteller gider vi ikke. Det findes sikkert, men vi besidder på nuværende
tidspunkt ikke den fornødne tålmodighed.
Da vi
kører langs kysten mod syd ser vi en campingplads i byen Gandoli der også har bungalows, og vi beslutter at prøve
lykken her. Det er ikke noget
 problem, de har plads og vi
bliver indlogeret for to dage i første omgang. Vi taler lidt
om at det måske slet ikke kan betale sig at købe et telt,
men bare leje disse hytter efterhånden som vi kommer frem?
Prisen lyder til at være ok, men nu ser vi når vi flytter.
Det må vi lade tiden vise, første del af turen er vel
overstået og vi er sultne og meget trætte.
  På en
nærliggende restaurant indtager vi aftensmaden, som i dag
står på antipasti og pizza. Pizzaerne bliver lavet på den
gode autentiske måde med brænde i en kæmpe ovn. Den ihærdige
pizzamand har travlt og laver pizzaer til et bord af gangen.
Dette betyder at det tager noget tid førend det er vores tur
til - nu er Martin blevet meget træt han sidder og sover da
Pizzaerne bliver serveret. ;-)
Maden er meget fin og prisen
yderst rimelig; knap 70 € inc. vin og det hele. Vi hopper i
seng efter veloverståede 2600 km.
/Martin |
