Familien Jessens sommerferie 2009


 

 

Søndag den 12. juli

 

 

 
Jeg står op kl. 7:30 og lader familien sove. det er en meget smuk morgen, blæsende men uden en sky på himlen. Morgenbrødet bliver hentet og der begynder så småt at være liv at spore i vores telt. resten af campingpladsen har heller ikke for travlt med at stå op, det blev trods alt halv sent for mange i går.

Efter vores morgenmad kører Estella, Kira og jeg til Vieste for at handle lidt frugt og, hvis vi er heldige, købe nogle store røde muslinger til frokost, som vi havde set hos fiskehandleren i går. Jakob ville gerne blive på campingpladsen og slappe af. Kira vil også gerne klippes hvis vi kan finde en frisør.

Frugt og grønt købte vi selvfølgelig hos vores veninde. Estella spurgte om en frisør, men de har lukket om søndagen, så ingen klipning i dag. Vi må se om hun kan blive klippet i Gallicano i morgen eller Castalnouvo G. på tirsdag. Det var rart at Annalisa var der, så kunne vi også få sagt ordentlig farvel og på gensyn, det var med kindkys og det hele både fra Annalisa og hendes mor. Vi kan ikke love hvornår vi kommer igen, men vi skal nok komme igen :-) Arrivederci Annalisa.

De røde muslinger kunne vi ikke finde, vi prøvede hos to forskellige fiskehandlere, de vil først have dem på tirsdag. Der er ikke noget at gøre ved det, vi må nøjes med lidt koldt med vores sidste mozzarella.

Tilbage på campingpladsen er det afslapning, badning og hygge, mere tips osv.

Til aften vil vi besøge restaurant Il Corsaro (sørøverskibet) på havnen i Peschici som vi tidligere har besøgt. Vi kører kl. 19, det tager lidt tid da det ligget øverst nordøst på halvøen. Vi får et bord så vi kan følge med i solnedgangen, det er helt fantastisk herfra. mange kommer til denne restaurant, bare for at spise en pizza og vi følte hvordan der blev skruet op for servicen da vi bestilte alle deres bedste fiskeretter. Vi startede med foccacio som en appetizer. Estella fik en gang pasta med cozze og hummer, Kira pasta med jomfruhummer, Jakob pasta med tomat og jeg pasta med blæksprutter. Til hovedret valgte Estella og Kira stegt fra havet, rejer og blæksprutter. Jakob spiste en gang pommes frites og jeg fik grillede fisk og jomfruhummer. Børnene var de eneste der var i stand til at klemme dessert ned. Maden var fremragende, intet mindre, og vi var meget mætte da vi kørte tilbage til vores telt.

Siden vi "opdagede" Gargano har det altid været lidt vemodigt at skulle tage afsked, det gælder også denne gang, men vi skal nok komme tilbage, vi ved bare ikke helt hvornår. I morgen drager vi op til Gallicano for at se hvordan Sara og Luca har fået indrettet sig, de skulle være flyttet ind i deres nye
agritorismo nu.

Dagens udlændingetal: 29

Tilbage

Mandag den 13.