|
Jeg vågner kl. 6:30, solen står højt og det er et pragtfulgt
vejr. Estella og børnene er meget trætte og snorker om kap.
Der bliver opsummeret begivenheder fra de sidste to dage i
dagbogen inden dagen for alvor åbner for nye muligheder.
Planen for i dag er ikke lang, Finde noget vand, købe lidt
ind, pakke ud og så ellers slappe lidt af, sådan bliver det
dog ikke.
Kl. 7:45
fik Estella øjne. Dagen startede så småt med at vi gik en
tur rundt på pladsen inden vi traskede op til den lokale alimentari og panificcio og indkøbe dagens morgenmad.
Pengene er små da de ikke tog kort på restauranten i går
aftes, så vi må lige se hvordan prisniveauet er her på egnen,
indtil vi finder en automat. Det viser sig at dagligvarer er
relativt billige og vi kan få alt hvad vi ønsker os for de
ca. 20 € Estella havde i pungen. fx koster 1 kg morgenbrød
(ca. 15 stykker) 2½ €
Da
morgenmaden er spist, går vi ned på campingpladsens Tabacchi/bar
og får en kop kaffe inden vi begiver os ud i dette, for os,
uudforskede område.
Vi kører en tur ud i et stort center med en
masse forretninger som vi havde fået øje på i går da vi kom. Der
blev indkøbt sandaler til alle, undtagen Estella, som har med
hjemmefra, og et telt til hele familien. Teltet ligner til
forveksling den type vi havde med de første år, en 5
personers kuppel med oversegl udbygget med opholdsrum, af
mærket Coleman model trailblazer 5.
 Efter
vores spender tur kører vi til Gallipoli, inde i landet ud,
og langs kysten hjem. Noget der virkeligt slår os er hvordan
området har været på vej til at blive en hel masse, men så er
tiden tilsyneladende pludselig gået i stå, byggerier stoppet og mangt og
meget lukket. Det ser ud på samme måde som da vi ville have
besøgt Bruno i Calabrien tilbage i 2005, her var også alt
gået i stå på de to år der var gået siden vi havde været der
sidst. På
 baggrund af gårsdagens oplevelser omkring turister
laver vi en lille optælling af udenlandske biler på vores
tur rundt i landskabet. Statistikken
 siger 11 biler fordelt
på 6 nationaliteter. Denne statistik vil fremover være at
finde nederst på dagbogssiden.
Det er i
øvrigt lidt pudsigt at køre langs kysten. Flere byer er
ensrettede langs deres promenade, og alle vegne er det fra
nord mod syd. Vi kører mod nord og skal derfor ledes af alle
mulige snirklede veje for at komme udenom ensretningen.
 I
Galipoli spiser vi vores frokost med udsigt over havnen og
havet. Vi opserverer et uvejr over kysten længere mod nord,
det tordner voldsomt. Da vi er færdige med at spise er det
blæst meget op og ejerne af de
 forskellige boder i byen
roder med plastic og tager løse genstande ind for det
forestående uvejr. Det er
 interessant at se hvor travlt folk
på havet får med at finde havn, det kommer bare både fra
alle sider for at søge ly for vejret. På vores videre færd
kan vi konstatere at det kun har regnet i et begrænset
område, omend de har fået så meget at vejene er
oversvømmede.
  På vej
tilbage til campingpladsen køber vi ind til vores aftensmad, bøf, pølse og nogle
spyd, en masse grøntsager til ratatui, rødvin mm så vi kan
få fyret op i den nye grill.
  Vores
nye grill bliver tændt og ratatuien sat på, vi er ved at være sultne.
Estella og børnene spiller UNO mens jeg skriver dette og
maden simrer på grillen. Efter maden kan vi konstatere at
grillen har bestået, den ser i høj grad ud til at være bedre
end de billige fra Biltema vi ellers har brugt.
/Martin
Dagens udlændingetal: 11 |
