Italien igen? Næææhh, ikke i år. Estella har de senere år
arbejdet en del i Ostrava i Tjekkiet og sidste år var hun
udstationeret hele 5 uger i træk, Det er
det der har givet blod på tanden for at opleve lidt af det
gamle Østeuropa. Børnene og jeg har kun været i Prag en
forlænget weekend i forbindelse med Estellas ophold men vi
synes alle at det er værd at prøve. Tjekkerne er et meget
stolt folkefærd og de har en lang historie, så de har
virkelig meget at byde på, hvis vi ellers er i stand til at
finde det.
Vi er blevet enige om at starte med at køre
til Krakow i Polen, fortsætte til Tatra bjergene, set fra
Slovakiet, tage ophold Ostrava indtil søndag den 6. juli,
derefter er det lidt hen i det uvisse, udover at vi skal
være hjemme igen fredag den 11. juli. Vi har lejet en
lejlighed i Krakow for to overnatninger og et hotel i
Ostrava for tre overnatninger, resten er op til os og vores
humør.
Grunden
til at vi vi vælger at starte i Krakow er at vi har et ønske
om at se
Auschwitz.
De der har læst vores tidligere dagbøger fra henholdsvis
2005
og
2006, ved at vi tidligere har oplevet Mont Cassino og
Dachau i et beskedent forsøg på at minde vores børn og ikke
mindst os selv hvor godt vi i grunden har det i vores del af
verden. Samtidig giver det et enestående indtryk af at
frihed til at vælge og selv bestemme ikke nødvendigvis er en
menneskeret.
Vi vælger at
køre om dagen af flere grunde. for det første kender vi ikke
vejene og for det andet er turen ikke er længere end at det ikke
rigtigt kan betale sig at køre om natten, da vi ellers vil ankomme før en
hvis
herre får sko på.
Som altid,
fristes man til at skrive, skal vores katte tilbringe deres
ferie væk fra familien i kattepension hos Frans og Dorte i
Over Dråby.
Fredag aften afleveres katte,
bilen rengøres (den har den forløbne uge været brugt til at køre jord i og
det kan ses) og der pakkes så alt er klart til lørdag morgen kl.
tidligt til den planlagte nedstigning gennem Europa.
Vær
opmærksom på at alle billeder, kort mm. er til at "klikke"
på så de kommer op i en mere interessant størrelse.
/Martin |