Vækkeuret
ringer kl. 04:00 og vi springer ikke ligefrem ud af sengen.
der går lige et øjeblik før det går op for os at det ikke er
en almindelig hverdag og vi ikke bare kan blive liggende og
høre radioavis et par gange, som vi plejer, før vi står op.
Vi får taget os
sammen, spist lidt morgenmad sammen alle fire, samlet de
sidste småting og kl. 04:45 triller vi af sted fra hjemmet
med næsen mod Polen.
Vi
vælger igen denne gang at køre over Storebælt for at undgå
de andre ferierende danskere. Der er meget lidt trafik så
det tager kun godt tre timer før vi når Hamburg. Vi render
ind i lidt trafik da vi følger 1'eren et stykke mod Puttgarten, men vi skal jo mod Berlin ag så er der
igen næsten
mennesketomt. Vi bliver derimod mødt af et massivt regnvejr.
Fra Sønderjylland og til midt mellem Hamburg og Berlin,
regner det, som vi sjældent har oplevet.
Kort
før den Polske grænse spiser vi frokost på en lille Tysk
Cafe, Cafe Ricter. Da vi når grænsen møder os en vej som vi
aldrig havde drømt om (dette er ikke positivt). Mange klager
over de danske veje, men her er vi virkelig nervøse for
bilen og vores helbred. Her møder os en vej som er så
hullet og bulet at det vil være en fordel at køre i et
8
hjulet
køretøj med fortid i militæret, selv lastbilerne er ved at
falde af vejen ved 70 km/t.
Det undrer os i øvrigt at det
tilsyneladende er tilladt at sætte boder op langs motorvejen
på trods af at der ikke er nogen afkørsler. Der sælges alt
fra blåbær til store mængder havenisser, og folk stopper
bare
op (der er ikke noget krybespor). På trods af de meget
rystede
billeder
(her kunne kameraets billedstabilisering ikke matche vejens
beskaffenhed) kan man godt fornemme at der gror ukrudt midt
på motorvejen og boderne langs vejen. Man skal virkelig
holde tungen lige i munden her!
Heldigvis
bliver vejen bedre efter små 100 km og så kan man køre hvad
man må uden risiko for bil eller passagerer. Kl. 18:00,
efter 1372 km. kører
vi ind i Krakow, Estella ringer til Anna som vi har lejet
lejligheden af, og kl. 18:15 er vores oppakning båret op og
vi skal finde parkering til bilen. Vi var på forhånd imod at
den bare stod på gaden i denne storby, så vi finder en sikker parkering med
24 timers opsyn i 10 minutters gå afstand fra lejligheden, det
koster 40 "penge" i døgnet (ca. 92 kr.).
Lejligheden er et helt kapitel for sig selv. Det må have
været en herskabslejlighed fra Sovjet tiden og man har
sikkert skulle være medlem at politbureauet for at kunne bo så
fornemt og med så fin udsigt som det fremgår af de sidste to
billeder: Samt et spytkast fra det gamle by centrum. Prisen
for alt denne herlighed er små 600 sloty for 2 overnatninger
~ 1500kr.
Vi går ned
i Krakows gamle bydel og spiser på torvet.
Hestevognene er der mange af og de er hyper moderne med
skivebremser og det hele:
Efter maden og en lille tur rundt er vi ved at være godt trætte
og trasker tilbage til
lejligheden og går til ro. I morgen skal vi være friske til
lidt sightseeing.
/Martin |