Kl. 7 får vi igen øjne og kl. godt 8 trasker vi ned og får
en bid morgenmad. Efter maden går vi ned og ser ponyerne
blive sadlet op inden vi kører op til den bjergbane hvor vi
kan komme op på bjerget.
Vi starter ud i ca. 1200m højde og
går først efter en masse vandfald som er her i denne kløft.
Der er ikke noget så beroligende som vand der løber. Ved
frokosttid ender vi ved en hytte med restaurant. Kira og Estella får gullash med dumplings, Jakob noget
oste-pasta-et-eller-andet med bacon på toppen og jeg får en
gang sour-kraut suppe og en gang kartoffelkugler med skinke
og sour-kraut. Jakob kan ikke lide sit og får lidt dumplings
af Estella.
Ned af bjerget vælger vi en anden rute og da vi
er tilbage ved bilen har vi tilbagelagt omkring 10 km. på
bjerget og er godt møre i benene. Estella fortæller at der
var en storm for et par år siden som raserede en meget stor
del af spoven, det er tydeligt at det ikke er gået stille
af. Mange steder er de også stadig i gang med at rydde op i
væltede træer.
På
turen tilbage til vores hotel kører vi lige en tur ned i en
lille landsby ved navn Gerlachov tæt ved hotellet bare for at se hvordan sådan en ser
ud. Det er en meget hyggelig by med 40 - 50 huse, en lille
kirke og så ellers noget der ligner et russisk kollektiv
landbrug. På taget af en længe er der en enorm storkerede
med storke, unger og det hele, et sjældent syn i Danmark
efterhånden. (red, der er ingen ynglende storke i Danmark i
år)
Tilbage på
hotellet tager Estella sig en lur, Kira og Jakob går i
poolen og undertegnede pusler med dagbogen.
Kl. 20 møder vi op til vores bestilte lam. Maden er
fremragende og vi er rigtigt godt mætte da vi forlader "U Tinkera".
Tilbage på hotellet spiser vi en is inden vi går til ro, i
morgen er det flyttedag.
/Martin |