I dag vågnede vi til et voldsomt regnvejr. Når man kikkede ud
havde man næsten ikke lyst til at stå op. Nå, vi har et
hårdt program så der er ingen kære mor her, kl. 08:00 sidder
vi ved morgenbordet og nyder morgenmaden.
Efter
morgenmaden kører vi til Ostrava for at besøge Ropers kontor
og laboratorium, som ligger i forbindelse med
Ostravas
universitet, på samme måde som vi har "CAT" centre i Danmark
(Center for Avanceret Teknologi)
og
hilse på Estellas kollegaer og medarbejdere. Vi hilser på
Ken og bliver
enig med ham om at vi skal ud og spise sammen
om aftenen.
Ude i
hall'en hænger en mandlig figur på hovedet under trappen, et
symbol vi vælger at tolke som "innovation"
Fra
kontoret går vi gennem et utal af gange på universitetet
inden vi når til laboratoriet. Gangene er udpræget
"russiske" af udseende, kedelige med mørke trædøre. Ikke at
de adskiller sig meget fra det jeg har set på Forschnungscentrum i Garsching men man har vel sine fordomme
:-)
På
laboratoriet møder vi først Barbara og en studerende, senere
kommer Martina og Marketa efter de har spist frokost. Vi får
en hyggelig snak og Martina inviterer os til grill hos
hendes forældre sammen med hendes søster og svoger i morgen
kl. 16:00, det bliver helt sikkert rigtigt hyggeligt. Vi får
en snak om hvordan vores danske lyder i tjekkernes ører og
Martina siger at det lyder lige som når man gurgler hals.
Jeg forsøger en forklaring på deres indviklede sprog med at
de har en ekstra muskel i halsen for at kunne forme de
mærkelige ord, den hopper de ikke på, men vi griner meget.
På vejen
tilbage til bilen så vi hvorledes vejen er overmalet overalt
udenfor den gamle hovedindgang til universitetet, en
tradition de studerende har når de er færdige med deres
uddannelse.
Efter
universitetet kører vi til Ostrava centrum for at kigge lidt
på butikker og finde lidt frokost. Vi stikker også lige
hovedet ind på museet men de forklarer at det kun er nogle
fotosessions der er udstillet og ikke noget historisk om
byen, så vi vælger at gå igen. I kælderen under museet
ligger en lille Café hvor vi indtager vores frokost.
Da vi kom
ud igen var det stort set holdt op med at regne og vi blev
enige om at besøge kulminen "Hornickié" i Landek park i
udkanten af byen. Da vi kom derud begyndte det så småt at
regne igen og der var ingen mennesker, så vi regnede ikke
med at vi kunne få en rundvisning, så vi gik bare en runde.
Da vi kom op til minen så det godt nok ud til at der var
åbent alligevel og vi smuttede ned og købte billetter. Vi
fik først en rundvisning på museet inden vi skulle ned i
selve minen. Her i Ostrava er der spor fra mammutjægere som
allerede for 20.000 år siden har brugt stenkul til at grille
deres kød over, det er det tidligste bevis på brug af kul
overhovedet på jorden. Museet indeholdt også en del modeller
som viste de forskellige redskaber som er blevet brugt i
forbindelse med minedrift gennem de sidste 200 år.
Da vi gik
rundt på udstillingen kunne vi ikke lade være med at grine.
Alt stor på Tjekkisk, alle guider talte kun Tjekkisk men en
ting forstod vi; denne gule kasse er efter teksten at dømme
"et aggregat", vi ved ikke hvilket, men i selve minen så vi
"aggregatet" i fuld størrelse:
Nede i
minen var der lavet en hel udstilling omkring hvordan man
brød kullet fra starten og til den dag man stoppede
udvindingen her, det skete i 1992 da kulprisen var faldet så
meget at det ikke længere kunne betale sig. Desværre var der
nogle kloge hovedet der havde fundet på at minen skulle
oversvømmes med vand og støbes til. Uheldigvis betød denne
beslutning at det ikke har været muligt at åbne minen igen
da prisen atter steg, da minen er blevet ustabil pga.
vandets indtrængen i de forskellige lag i undergrunden. Hele
udstillingen er meget fint lavet og man lades ikke i tvivl
om hvor hårdt det har været at være minearbejder i disse
kulminer - hverken i gamle dage eller i nutiden. Udstillingen står i skarp kontrast til det lidt
glorificerede billede vi fik i saltminen i Polen i
begyndelsen af ugen.
Efter
minebesøget havde vi lige 1½ time inden vi skulle møde Ken
og Birgit ved deres hus, så vi valgte at køre i Futurum, et
storcenter og få klippet børnene. De kom til med det samme,
10 min efter var de begge klippet og vi var lettet for 330
CZK. (ca. 110 Dkr.)
Ken og
Birgit ventede ude foran huset da vi ankom og var ved at
trætte deres tre hunde inden vi skulle af sted. Ken kørte
foran og vi trillede bare bagefter. Vi fulgtes
til restauranten
Zámek Zábřeh
(Zábřehs slot) hvor Ken havde bestilt bord til
os. Da vi steg ud måtte han lige høre hvad det var vi kørte
i, han indrømme at have forsøgt at hægte os af på vejen,
hvilket vi havde knapt opdaget :-)
Det var et meget hyggeligt sted med rustninger og alt
muligt og vi sad på 1. sal med fritlagte bjælker og hanebånd.
Vi fik et overdådigt måltid og er både trætte og mætte da vi
skilles efter en rigtig hyggelig aften, og vi 4 kører den
lille time det tager at komme tilbage til vores hotel.
Vi hopper i "kassen" omkring kl. 23
/Martin
|