Sidste feriedag. Det har regnet meget i nat og vi står op
til en "verden" der er pladder våd, "igen" fristes man
næsten til at sige. Vi har sovet godt, selvom vi havde lidt
svært ved at falde i søvn, vi har sikkert lavet for lidt i
går eller drukket for meget kaffe for sent på dagen.
Børnene
ville gerne ud at bade men da der ikke er andet end
svømmehaller her i nærheden, og som vi også har hjemme,
bliver vi enige om at køre til Český Krumlov og ose lidt.
Vejret er klaret op og ser ud til at blive rigtigt pænt. Český Krumlov er en af de største turistfælder her i
området så der
må være noget at kikke på. Vi finder en P-plads lige udenfor
bykernen til 15 Tjekkiske kr. pr. time og to minutters gang
fra byen. Desværre har vi glemt vores kamera på hotellet så
de sparsomme billeder vi fik taget er med min telefon og det
er den ikke så god til. Byen er fuld af turist forretninger
så vi tager en tur rundt for at finde noget Bøhmisk krystal glas.
Efter rundturen går vi ind på byens bryggeri
Eggenberg og spiser
frokost. Da vi går køber vi 16 øl med, Estella siger at de
smager godt.
På vej
tilbage til hotellet vil vi lige besøge et supermarked og
købe drikkelse og guf til turen hjem i morgen. Vi ser at der
er cirkus i byen og synes at det kunne være sjovt at se, så
inden vi ser os om har vi købt 4 billetter til
forestillingen kl. 18:00 Vi kan lige nå at få et par timers
hvil, så vi kører retur til vores hotel.
Kl. 17:00
triller vi mod Český Krumlov for at se cirkus. Det er et
meget lille cirkus med direktør, hans kone, 7 i manegen og
omkring 8 hjælpere. Det er alle tiders forestilling og vi
ser heste, ponyer, zebraer, en elefant, kameler, lamaer og
bjørne.
Indimellem numrene var der et par klovne der
underholdt, det var rigtigt godt. I den ene pause hvor der
skulle lægges gulv fiskede den ene klovn forskellige fra
publikum og Jakob var den første han tog. Det var ret komisk
at de eneste i teltet som ikke fattede en døjt tjekkisk kom
på scenen. Da han skulle forklare Jakob hvad han skulle gøre
med den kost han havde fået udleveret gik det op for ham at
knægten ikke fattede en brik og han brugte tegn i stedet
for.
Det sidste
nummer var en stor oplevelse. Vi var ikke klar over at
bjørne er så adrætte. De startede med at komme ind på cykel
og de trådte selv i pedalerne! Senere balancerede den ene på
en kugle, gik på line, gik på "hænder" og kørte på
motorcykel med direktøren bagpå.
Efter cirkus var vi ved at være godt sultne og kørte tilbage
til vores hotel for at få lidt at spise. Vi startede med at
sætte os udenfor men fik der et reduceret spisekort, det var
vi ikke helt tilfredse med og gik indenfor. Da vi spurgte
fik vi at vide at vi godt kunne få det andet spisekort når
vi var hotellets gæster, det er da fair...
Vi gik ikke så sent i seng, det er en lang dag i morgen og
ferien er slut for denne gang. Vækkeuret er stillet til kl.
06:30, så stor det på sammenpakning.
/Martin
|