Op og pakke sammen, fylde bil og klar til morgenmad kl.
08:00. Vejret er overskyet og trist. Vi havde i går, da
vejret var så flot, overvejet at blive på bjerget, men er nu
glade for at komme væk.
Kl. 08:30
"trillede vi ned af bjerget", vi var fulde af spænding og
forventning til nye oplevelser i et område ingen af os har
set før.
Vi landede
i en lille by Romberk nad Vltavou kl. 15:30 og synes at det
var tid til lidt frokost. Vi gik lidt rundt og fandt en
lille restaurant i kælderen under
Hotel u Martina som var
rigtig hyggelig, lige overfor en bygning med påskriften
"Karmasutra",
røde hjerter i vinduerne og en rød lygte over døren. Den
bygning er dømt til at være byens bordel selvom vi ikke har
tænkt os at undersøge det nærmere.
Inden vi
havde fået vores mad havde vi besluttet at blive her de
sidste 4 overnatninger af vores ferie. Vi får to værelser på
1. sal, ikke langt fra hinanden. Restauranten er rigtig
hyggelig:
For at samle appetit til aftensmaden går vi en tur rundt i
byen. Det er en lille men meget charmerende by med en stor
kirke, en borg på tappen af et bjerg og en flod som snor sig
så det er en ren fornøjelse. Floden tiltrækker raftere i et
væk og vi går en tur hen til en sliske hvor de skal ned pga.
højdeforskellen på dette sted. en enkelt tager turen i
badering.
Slottet har åbent fra kl. 9 til 17, så vi vil prøve at gå
derop i morgen og se hvad det er for noget.
På vejen tilbage lægger vi mærke til byens svar på
Karlsbroen i Prag, dog ikke så overpyntet:
Tilbage på hotellet spiser vi lige en ekstra gang inden vi
skal i seng. Kira vælger, til stor morskab for personalet,
et helt svineknæ med kartoffelmos. mellem retterne drikker vi øl
og spiller kort.
Vi går i seng kl. 22:30
/Martin
|