Uret
ringer igen kl. 06:30, vi gider ikke stå op, det har været klart
i nat, så der er hamrende koldt udenfor soveposen, så koldt
at en flaske danskvand ved siden af sengen er helt bundfrossen.
Vi lukker altandøren, tænder for varmen og venter til kl. 7:30
med at forlade sengevarmen.
Vi er enige om at de ekstra kræfter vi sparer ved at stå
senere op, dem får vi så rigelig brug for i eftermiddag
sammen med Henrik.
Kl.
10:00 var vi ved liften og et eller andet var gået galt, for
kun en kørte op fra dalen, den "gode" der kører hurtigt var
ude af drift, uvist af hvilken grund. Det er hamrende koldt,
vejret over bjerget er skiftet fra det klare
til
snevejr og det blæser stadig en del. Vi får ikke stået så
meget på ski før vi vil ind og
have en
kop kakao til at lune os på. Vi vælger Le Peyra Juana som vi
spiste frokost i går. Da vi er færdige er det ved at være
tid til at komme op på bjerget til picnic med skiklubben. Da
vi kommer op er der stadig ikke så mange, mødt så vi tager
lige en ekstra tur for at få varmen i kroppen. Vel oppe igen
er der serveret i den store udgravning som Peter (Danskis
guide på stedet) så flittigt
har lavet,
et utroligt stykke arbejde. Der er alt hvad man kan forvente
+lidt til og jeg tror alle er mætte da de forlader
"bordet". Niels Anders var også med, hans knæ var
kun lidt hævet og det gjorde kun ondt når han bukkede benet
meget, så skiløb er heldigvis ingen hindring :-)
Og
så er det tid til skiskole. Børnene finder deres respektive
lærere og vi finder Henrik. Vi starter med at øve de ting vi
allerede har lært og så går
vi
over til sving med samlede ski med henblik på overvindelse
af pukkelpist.
Jeg
har lidt svært med det, den ene ski har det med at "hænge"
lidt, men mon ikke
det går.
Da vi skulle til at køre mod pukketpisten, smed jeg mig i
off pisten og havde stort besvær med at komme
op
igen,
her var så blødt at jeg måtte
lægge
stavene for bare at kunne stå lidt imod.
De andre
var flinke at vente på kanten og så gik det løs. I går
havde det været
noget
af en prøvelse
at
komme ned,
nu gled det på en helt anden måde. Jeg
havde
overvundet
min psykologiske
barriere
og det viste sig at det slet ikke var
noget
problem, bare man tog det med ro og angreb puklerne på den
rigtige måde. Vel nede igen sagde vi pænt farvel til Henrik,
det har været alle tiders, at have ham som
instruktør de tre dage, vi har alle virkelig fået rykket
vores skiløb.
En
fantastisk dag, vi er alle kommet over vores
respektive fobier. Der er mange små fiduser, ikke noget
radikalt der skal ændres, men vi skal øve os de kommende
dage. Allerede i morgen er det igen tid til pukkelpist.
Og Kira
har slet ikke frosset i dag, heller ikke på fingrene.
Estella har konstateret at de specielle såler i hendes
støvler ER bedre end standard, selvom de ikke er optimale.
Da
vi alle er møre kører vi lige hjem, Kira og Jakob
smider vi af på Hotellet,
tømmer
bilen og går tilbage
til Sylvana. Det er rigtigt hyggeligt og vi får lidt
øl mm, samt en sludder inden vi skal ud at handle til vores
aftensmad. På vejen ud møder vi Lars (Caspar fra Kiras
klasses far) og aftaler at vi skal mødes i morgen i Briançon
og stå sammen tilbage til "vores" by.
Kira
har bestemt at vi skal have spaghetti med kødsovse til
aftensmad i dag, så det køber vi ind til på vejen tilbage
til lejligheden.. Vi vælger at købe en flaske fransk vin i
dag :-)
Efter
maden er vi pænt møre og hopper direkte i seng.
/Martin |