I løbet
af natten vågner jeg kort fordi det sner mig i ansigtet. Vi
har for vane at sove med åbent vindue derhjemme hele året,
og har derfor altandøren åben her (vi lukker selvfølgelig
for varmen). Det er hyggeligt at ligge i en lun sovepose
mens sneen prikker let, jeg falder hurtigt i søvn igen.
Vækkeuret
ringer kl. 06:30, det er holdt op med at sne og der ligger
et pænt lag på altanen, vi er meget spændte på hvor meget
der ligger i terrænet. Jeg koger fire blødkogte æg, vi får
vores morgenmad og så er det af sted til liften. Vi har en
plan om at nå til Briançon og tilbage i løbet af dagen.
|
Vi står
ved liften og venter spændt kl. 8:45 og kl. 9:00 er vi på
vej. Desværre blæser det en hel "pelikan" så vi kan ikke
komme gennem passet til Villeneuve, da liftene ikke kører.
Vi taler lidt om hvordan og hvorledes men beslutter at stå
på de pister vi kender, da det vil tage for meget af vores
kostbare tid at tage bussen eller bilen til en anden lift
længere inde i dalen. |
|
Vi tager
på et tidspunkt op på en af bjergtoppene, men det viser sig at
være en meget ringe beslutning. Det stormede så det var
komplet umuligt at se
hvor man kørte, Kira frøs om fingrene
så de var helt følelsesløse.
Vi blev enige om at det nok var
en rigtig god ide at komme ned derfra. Da vi når ned til restaurant
le Bachas som vi har spist på de sidste par dage, er Kira
så kold at vi går ind og får en kop Kaffe eller kakao til at
få varmen på.
Resten
af dagen bliver vi på de nedre pister og spiser til frokost
på en anden lille hyggelig restaurant, Le Peyra Juana som
også ligger i terrænet. Dette måltid er det til dato bedste
vi har fået i terrænet.
Vi får mod
på lige at tage en sort piste ned, for at se hvordan den er,
den sidste sorte vi så den
anden dag, var jo ikke rigtigt
noget. Vi bliver brat vækket da vi ryger ind i
en gang pukkelpist
som vi aldrig har set magen til. Pukkelpist
er ikke noget vi har trænet, så det er lidt af en prøvelse
at komme ned. Børnene klarer det i fin stil, mens vi andre
hænger lidt (det er nu mest mig der hænger). Her viser vores stive ski, som vi ellers er så
glade for, sig at være noget svære at manøvrere gennem
forhindringerne.
Da vi alle
er "slidt op" kører vi til Villeneuve for at finde et par
bedre handsker til Kira samt 2 sæt støvlevarmere, da Estella
og jeg har problemer med at støvlerne ikke når at blive tørre
indeni fra dag til dag. Estella får
også et par nye såler
til sine støvler da hun stadig har problemer med at den ene
trykker nedenunder hendes fod på trods af at det er en specialsål, lavet til hende, hun kører med.
Vel
"hjemme igen" begynder vi så småt at gøre os klar til at gå
ud i aften. Børnene skal jo spise pizza på Hotel Sylvana, og
vi gamle skal "noget andet". På vejen til hoteller
smutter vi lige ind i en sportsbutik og køber en trøje til
Kira, så hun bedre kan holde varmen.
Da vi
afleverer børnene sludrer vi lige med Henrik, "vores"
skiinstruktør og vi fortæller at vi havde oplevet puklerne
på den sorte piste i dag, han betroede os så at den skal
hele holdet ned af i morgen :-) Vi spurgte også til Niels
Anders der jo havde slået knæet, men Henrik havde ikke hørt noget,
til gengæld mente han at en "hvis herre" havde haft en "off
day" da han konstruerede det menneskelige knæ, det var da en
yderst ringe og sårbar konstruktion. Det grinede vi en del
af.
"Noget
andet" blev i dette tilfælde ostefondue på en lille
restaurant. Det var et rigtigt hyggeligt sted ved navn Le Montagn'Art, i byen. Vi valgte en Fondue med tre slags ost
og Carl
Johan svampe, dertil lidt forskellig pålæg
bestående af pølser og skinke. Lige før gryden er tom kommer
de noget æg og hvidløg i, og resten bliver helt tyk så man kan få det
op med de små brødstykker.
Børnene
kom selv hjem kl. 22, de havde vist hygget sig :-) Dejligt
de er så store og selvhjulpne.
/Martin |