Vi har sovet for længe, uret har vi slet ikke hørt, så vi
står først op kl. 07:30 I dag er det lidt anderledes med æg,
familien er trætte af mine hårdkogte æg, så de steger hver
spejlæg til morgen i stedet for. Jeg koger mig et perfekt
blødkogt æg :-) Sikken en ballade det gav, nu må jeg nok
hellere koge blødkogte æg hver morgen resten af ferien.
Opvasken klarer børnene og så er det ud af røret, vi står på liften
kl. 9:05.
Det
har sneet hele natten og det sner stadig, så vi får en
ordentlig omgang off-piste
hele formiddagen på pisten. Det er helt fantastisk at stå hvor ingen
andre har været før. Det er voldsomt hårdt for lårene og vi
er allerede ved at være møre ved frokost tid og det er først
herefter der skal ske noget, vi skal jo på skiskole :-)
Frokosten bliver indtaget lige oven for den første lift,
på le Bachas som i går, og så går det ellers ned til
vores respektive skiskole hold.
Henrik
(vi voksnes lærer) er i voldsomt godt humør og der er fuld
fart på fra begyndelsen. Vi får mange små fif, hvoraf især et
er super for mit vedkommende. Træk bjergskien bagud! Det kan
man egentlig ikke, da det virker akavet, men det bevirker at
man får mere vægt på dalskien, samt at man automatisk får
samlet skiene. De fleste står med bjergskien 10 - 15 cm
foran dalskien og det er faktisk ikke muligt at få
bjergskien længere tilbage end til spidserne er ud for hinanden. Jeg
har været lidt slem til at stå lidt for bredt, men det er slut
nu med dette lille trick :-)
Under
vore færden rundt i terrænet var der et par stykker som lige
ville prøve kræfter med en stejl off piste skrænt ned på
pisten, to lagde
sig og desværre havde Niels Anders slået sit knæ på skispidsen i
faldet. Heldigvis var knæet ikke vredet, men et hårdt slag på
et knæ kan jo desværre bevirke at det kommer væske i det, med
stivhed til følge. Lad os håbe at han er frisk igen i morgen
tidligt, det vil være trist at skulle gå glip at det
pragtfulde vejr vi har i disse dage.
Efter
skiskolen var vi egentlig færdige for i dag, men vi
tager lige en ekstra tur inden vi pakker sammen.
Snevejret er taget til igen og det står ned da vi kører
tilbage mod vores lejlighed. Estella og Jakob bliver smidt
af i byen så de kan købe lidt rødvin til aftensmaden.
Da vi
alle er samlet, tager vi anden halvdel af det spil tips vi
startede i går, inden vi alle skal i bad og have vasket
dagens "salt" af kroppen.
Aftensmaden i dag er magen til i går, flute med franske oste
mm.
Vi tager
endnu et ½ spil tips inden vi går i seng, det sner stadig
tæt.
/Martin |