Føret er helt fint, jeg kan ikke erindre at vi har haft
bedre over Kassel bakkerne, ingen regn eller sne
overhovedet, dog er der en del tåge i det sydlige Tyskland.
Kl. 03:45 triller vi ind i
Schweiz
og her begynder det så at regne. Efter en halv times tid er
jeg så småt ved at blive træt og Estella overtager rattet en
times tid.
Kl. 06:15 trillede vi ind i Frankrig lige syd for
Geneve. Vi valgte at køre efter
Fréjus tunnellen, som er 13
km. lang mellem Frankrig og Italien, og derpå køre over Montgenèvre passet ind i dalen vi skal bo i.
Det er
forholdsvis dyrt at køre på de franske motorveje, vi blev
afkrævet først € 9.80, siden € 10,80 for motorveje og siden
€ 33,80 for Fréjus tunnellen.
Lige
før vi skulle
over passet
ind til dalen, var tanken tom og vi måtte finde en
tankstation. I byen Cesana
Torinese
(Italien)
fandt vi en lille
Cafe med tilhørende
tank.
Vi fik tanket, sat snekæder på bilen og
spist en
bid morgenmad. Cafeen var rigtig hyggelig og stemningen
var
typisk italiensk. Her
er intet hastværk, man hygger sig med et glas vin og en kop
espresso, mens man får en hyggesnak. Udenfor i byen har man
tid til at tage hensyn
til
hinanden.
Hvis en eller anden
skal
ud fra en parkeringsplads fx. så bakker man og trafikken
stopper i den tid som der er nødvendig, ingen tager notits
af det.
Det er utrolig så stor forskel der er på Fransk og Italiensk
kultur. På den anden side af bjerget, hvor vi kom fra, tabte
damen i lugen ved motorvejsbetalingen en mønt, jeg steg ud
og samlede den op og med det samme blev der dyttet og råbt
skældsord på fransk. I Italien hilser man pænt på hinanden
hvis man har forsinket trafikken og så er den ikke længere.
utrolig stor forskel på de to kulturer selvom der kun er et
enkelt bjerg imellem.
Vel inde i
dalen ser vi på et skilt at de to andre pas ind i dalen er
lukkede, det var rent held at vi valgte netop Montgenèvre
passet og ikke et at de to andre. Vi skal finde Hotel Sylvana
hvor vi senere skal hente nøglen til vores lejlighed,
derefter skiudlejningen, så Kira og Jakob kan få deres
snowboard, så de kan se at komme i gang.
Kl.
11:00 står Kira og Jakob på snowboard på børnebakken for at
få lidt styr på teknikkerne. Estella er assisterende træner
og viser også lige hvorledes det ikke skal gøres. Alt dette
er jeg totalt uvidende om, da
jeg ligger
i Estellas sovepose og
"koger" i
bilen ovenpå
nattens
1832
km
køretur.
Da
sulten meldte sig hos Estella og børnene, ringede de,
vækkede mig og jeg traskede hen til restauranten ved foden
af bjerget, så vi kunne få en bid mad. Det er godt nok noget
af det ringeste vi nogensinde har fået på en ferie, det
lever fuldt og helt op til hvad vi har hørt fra andre om
Franske skisportssteder, vi håber sandelig ikke at det er
standarden!
Efter
frokosten går jeg tilbage og sover videre, mens børnene og
Estella gør børnebakken usikker med deres snowboardøvelser.
Da de er
færdige med at
lege for i dag, bliver jeg vækket og vi kører til Briançon for at købe lidt ind,
inden vi skal hente nøglen kl. 16:30 på Hotel Sylvana.
Lejligheden er ikke så slem som frygtet, selvom det er noget
gammelt "lort". Her er ikke meget plads, men der er
faktisk alt hvad vi behøver, incl. Raclette og Fondue :-)
Stuen, som Estella og jeg også skal sove i, er på 12 m2,
børnenes værelse er på 4 m2, badeværelset på 3 m2 og så er der en
lille smal gang. Tilsyneladende er der ikke mulighed for
opbevaring af ski andre steder end i lejligheden, vi er
derfor glade for at vi har vores "cigar" på bilen.
Da vi
er blevet indlogeret, tog vi først et spil tips og lavede herefter
et simpelt måltid mad. Så var det på hovedet i soveposen
for mit vedkommende, Estella og børnene valgte at gå op til hotel Sylvana for at se om der er lidt hygge; det er der ikke, så
de er hurtigt tilbage og hopper i deres poser.
/Martin |