 Lige inden grænsen til Østrig går vi ind på et konditori og
får lidt morgenmad, det trænger vi alle til. Jeg havde
skrevet til Evi i aftes at vi ville dukke op mellem 9 og 10
men vi trillede op på bjerget allerede kl. 8:45
 Evi var
lige kørt et lille ærinde og vi møder hende ved foden af
bjerget, hun er overrasket over at vi allerede er nået frem.
 Alt i alt
gik turen fint og vi er alle friske nok til at stå
på ski
bliver vi enige om. Efter jeg har ligget en halv time og
døset pakker vi os sammen og bevæger os ud til Itter for at
leje ski til ungerne. Vi voksne er så "heldige" at vi har givet
hinanden et par ski i julegave så vi behøver
ikke andet end
at købe liftkort, så er vi klar.
Oppe på
bjerget sner det meget og pisterne ligner mest af alt off-pist, de kan slet ikke følge med til at
præparere så meget
sne kommer der. Vi tager et par ture hvor vi
finder ud af at
vi er
mere trætte end først antaget, så vi spiser vores
frokost i en hyggelig "alm" og bliver enige om at bevæge os
hjemad.
Det
skulle vise sig at være en større opgave. Først skulle vi
dalen med ski på og det foregik i helt frisk pudder sne
(fedt). Nede af bjerget lå temperaturen lige over nul grader
og det var som brun sæbe på vejene. Bilerne holdt hulter til
bulter og kunne ikke komme nogen steder, så vi måtte ud og
hænge kæder på. Vi hjalp også nogle unge mennesker fra
Holland som havde deres bøvl med at få kæder på deres
Renault.
Da vi
havde kørt 20 meter sprang den ene kæde og den måtte
nødtørftigt repareres indtil vi kunne få den repareret mere
permanent eller købe en ny. Da vi nærmede os Oberau var
temperaturen faldet til under 0 så vi hev kæderne af igen og
resten af vejen gik fint.
På vejen
handlede vi ind til aftensmaden i M-Preis i Niederau. Menuen
bliver meget simpel med nogle lokale pølser med brød. Vi får
også købt lidt øl og en flaske Glüwein som vi skal smage en
aften. En ting vi studsede over var manglen på juleøl, en
skik man tilsyneladende slet ikke har her. Det var nu heller
ikke fordi der var pyntet ret meget i forretningen i det
hele taget, en lettelse i forhold til danske butikker hvor
alt er, og har været pyntet, de sidste tre måneder og i den
grad stoppet med tilbud så det hænger en laaaangt ud af
halsen.
Tilbage i
huset hilste vi lige på Thomas og Estella viste ham at væres
kæde var gået i stykker og ville høre om han viste hvor vi
kunne købe at sæt nye. Nu er vi så heldige at Thomas er
Traktor mekaniker og ikke smidt bag af en vogn, så han
tilbød at reparere den ødelagte kæde for os. Thomas sagde at
vi sikkert ville kunne finde et nyt sæt i Wörgl, det må vi
kigge på mandag når butikkerne åbner igen. Thomas sagde i
øvrigt at det var noget billigt skrammel, tag den Biltema!
Aftensmaden bliver indtaget i lejligheden hvorefter vi ser
"Flammen og Citronen", dvs. vi sover til filmen. Vi vælger
derefter
at gå i seng for at være klar til i morgen tidligt
når vækkeuret ringer.
/Martin |