|
Årets
skiferie går til Østrig og vi håber vejret vil arte sig. Nu
lever vi jo i en brydningstid hvad vejret angår, forskerne
er ikke 100% enige om hvordan tingene vil udvikle sig,
politikkerne slås verbalt om hvad der skal gøres og senest
har vi så haft COP 15 i København. Nu siger man jo altid at
det ikke hjælper at snakke, man skal gøre noget. I dette
tilfælde ser det ud til at "tomme" ord faktisk har gjort en
forskel. Fra de seneste 5 års vigene snefald over alperne
(og Danmark) så har vejret vist sig fra sin mest lunefulde side i
år, og har givet os voldsomt snefald op til vores ferie. Faktisk
så voldsomt at jeg en kort periode var bange for at jeg ikke
kunne komme hjem og afholde min skiferie. Torsdag den 11.
februar, dagen før vores ferie, havde jeg et
møde i München om eftermiddagen. Flyet derned var allerede
forsinket pga voldsomt snefald i München lufthavn, og da jeg
skulle hjem om aftenen var alle fly til KBH aflyst (lige som
et stort antal andre fly). Hmmm, koldt vand i blodet, booke
plads den 12. kl 9:05 og håbe. På mit bordingpass stod
"stand by" så hvis jeg var heldig at der var ledige pladser
på flyet, så kunne jeg komme hjem (under forudsætning af at
de overhovedet kunne komme i luften). Overnatning på hotel og
ud i lufthavnen kl 8. Flyene fløj igen, også til Kbh. Klokken godt
9 sad jeg i flyet og ventede på at komme hjem så vi kunne få
pakket og komme afsted mod Østrig - 150 km fra München :-)
Og så var
det jo meningen at Knud, Estellas far, skulle have deltaget
i årets ferie. Desværre "væltede" hans hest på en glat
vej, Knuds ben var mellem hest og vej - resultat; en brækket
ankel 4 uger før vi skulle afsted. Så var vi nede på 4
deltagere. Og som om det ikke kunne være nok, så vred Kira
sin fod på en spejdertur og forstuvede foden 3½ uge før
afgang. Foden kom sig dog hurtigt, så hurdigt, at hun "blev
nød til" at pådrage sig en fibersprængning i lysken ugen før
ferien, bare for at holde spændingen oppe inden afrejsen.
Klokken 12
fradag den 12. var jeg næsten hjemme så pakningen kunne påbegyndes,
nu kunne der næsten ikke gå mere galt.
/Martin |