|
 Det er
med at holde tungen lige i munden, vejen udvikler sig fra
fedtet til spejl glat ved Honover. Hastigheden er helt i bund, jeg har aldrig kørt på noget så
glat. Hvis man så meget som tænker på at ændre hastighed, op
eller ned, så opfører bilen sig som bambi på glatis.
Syd for
Hanover er vejen igen "kun" sneglat og der skrider igen. En
positiv effekt ved det meget glatte føre er, at bilen næsten ikke
bruger noget diesel. Normalt har vi tanket omkring Honover,
men denne gang kunne vi vente til 100 km efter Kassel (vi
valgte dog Kassel, da der her, i modsætning til de andre stationer
indtil dette punkt, ikke var lange køer ved standerne).
Da vi
drejede af mod München syd for Kassel forsvandt sneen næsten fra
vejbanen og
føret var rigtigt fint indtil vi mødte motorvejen fra
Berlin, så kom sneen tilbage og vejen var meget glat igen. Ved
Nürnberg var der først væltet en bil med campingvogn og
senere lå en lastbil med sættevogn på siden, så dele af motorvejen var spærret, det tog
en del tid at komme forbi.
Ved
Ingolstat var jeg træt af at se snefnug og Estella overtog
rettet indtil vi skulle have morgenmad. Vi hørte i radioen
at der syd-øst for München var 7 km kø, så vi valgte at køre
fra motorvejen ved Haar (hvor køen startede) og tagen over
landet det sidste stykke.
 Morgenmaden blev indtaget på "vores stamcafe" lige før vi
kørte ind i Østrig.
Kl. 10:30
landede vi hos Evi og det blev til en længere sludder. Vi
havde udover pakken vi indkøbte i går, også medbragt en liter af vores "hjemme
importerede" olivenolie fra Sicilien, det blev hun meget
glad for.
Efter at
vi havde pakket ud tog Estella og børnene ud på ski, jeg
trængte bare til at slappe af, jeg havde stadig "pletter"
for øjnene.
Estella og
ungerne kom tilbage kl. 17:30, de var helt oppe at køre,
sneen var "Gran Cru", frossen let og fin.
Aftensmaden telberedte vi i lejligheden. Af
aftenunderholdning havde vi medbragt alle 24 afsnit af
Matador, og vi gik i gang med afsnit 1. Vi blev dog hurtigt matte
og gik i seng.
/Martin |
