Juleaftens
dag: Op kl. 7 og gøre klar til skiløb.
Kl. 8:45
sidder vi i liften og morgendisen er ved at lette, det ser
lovende ud. Estella har lidt mere mod på det i dag og vi får
stået rigtigt meget på ski.
Kort
før frokost tager vi en smal skovvej og jeg hænger fast i
"skorpen" med den ene forski og få lagt mig ovenpå
vores
kamera med et veritabelt trælår til følge. Da vi sidder og
skal spise frokost, opdager jeg at skærmen bag på kameraet et
knast, surt show. Nu må vi pege og skyde resten af ferien og
håbe på at der bliver billeder ud af det.
Midt på
eftermiddagen har Estella fået nok og vi bevæger os tilbage
til bilen, vi skal jo også lige nå et bad inden vi skal ud
og holde juleaften i aften kl. 18:00, det går nok ikke at vi
dukker op og lugte af gnu! På vejen tilbage krøller jeg min
ene skistav, nu kan dagen
ikke blive meget bedre. Vi køber
et par nye stave og bytter ved samme lejlighed Kiras ski til
de bedste de har (guld - kalder de det). Udlejningsfatter er
meget bekymret og siger at man skal være en god skiløber til
de ski men vi kan da prøve dem og så bytte dem igen hvis de ikke
duer til hende.
Evi har
bestilt bord til os på Tirolerhof og vi er meget spændte på
hvad der skal foregå.
Vi
indfinder os kort før kl. 18 og vi er de første i
restauranten. Omkring kl. 18:15 er alle til stede og
kl. 18:30
bliver den første ret serveret. For - forretten er kold fyldt
andebryst med bær, salat og brød.
Vi bliver
lidt overraskede over den effektivitet der hersker, men
taget i betragtning hvor mange børn der er
til
stede og med fire retter, så er der ikke noget at sige
til at maden ikke skal trække ud i det uendelige.
Forretten er en cremet suppe med krydderurter og
rejer.
Hovedretten var kalveryg med morkler, broccoli,
blomkål og
kroketter. Desserten var en lille vanilje parfait med en
kompot af bær,
små kager og flødeskum.
Maden
smagte fremragende og vi var godt mætte da vi var færdige.
Efter maden var der småkager, kaffe og te.
Og så
nåede vi til selve julehyggen! Familien, som ejer hotellet, sad om et
bord lige ved det nu tændte juletræ. Det var i øvrigt en
historie for sig selv at opleve træet blive tændt. Sønnen i
huset tændte juletræet, som udover lys også var pyntet med
stjernekastere, og to gange lykkedes
det at få stukket ild til
træet. Han reddede begge gange situationen ved at få
"prustet" det ud. Den ene gang var hans søster dog så nervøs at
hun fluks hentede et glas vand, dog uden det blev nødvendig
at tage det i anvendelse.
Hele
familien skiftedes nu til at synge og spille, de er åbenbart
meget musikalske, den store datter spillede tværfløjte og
guitar, hendes lillesøster harmonika, faderen guitar og de
sang alle. Efter en masse julesange læste bedstefaderen
juleevangeliet højt for hele forsamlingen, på østrigsk og vi
sluttede alle af med at synge "Stille Nacht! Heilige Nacht!
". Bagefter gik
de rundt og ønskede alle en glædelig jul. Det var i det hele
taget meget stemningsfuldt.
Da vi kom
tilbage til vores lejlighed pakkede vi de få gaver vi havde
haft plads til i bilen, op og så var det ellers sengetid.
Vi var
alle enige om at det havde været en rigtig hyggelig juleaften og
det er nok ikke sidste gang vi kan finde på noget
tilsvarende.
/Martin |