Klokken 06:10 ringede vækkeuret og vi tog et bad, spiste
lidt morgenmad, pakkede og forlod hjemmet kl. 07:30 og begav
os mod Øresundsbroen i en gang ærtesuppe af en tåge. Det
eneste sted vi fik nogenlunde sigtbarhed var i
Øresundstunnelen hvor Estella tog, om end noget modvilligt, et
billede ud gennem bilens forrude.
Vel
ankommet på svensk jord kørte vi ad E22 mod Karlskrona og
Kalmar. Estella var stadig ikke klar over hvor vi skulle
hen. Kort før Karlskrona klarede vejret op og det sidste
stykke til Stufvenäs
foregik i klart men overskyet vejr.
Hvad er
Stufvenäs så? På deres hjemmeside står følgende:
Stufvenäs är ett smakfullt inrett gästgifveri i
En historiskt naturskön miljö.
Genom målmedvetet arbete och höga ambitioner
så ser vi oss som Ert förstahandsval.
när det gäller förstklassig mat, dryck samt en flexibel konferensanläggning med hög standard och komfort.
I en rogivande miljö erbjuder vi vårdande behandlingar
för kropp och själ
Vår yrkeskunniga personal sätter det personliga
omhändertagandet och värdskapet i
främsta rummet.
Stufvenäs ligger ca. 55 km nord for Karlskrona og jeg var egentlig
lige så spændt som Estella på at se hvad det egentlig var
jeg havde bestilt. Vi ankom kl. 11 og henvendte os i
receptionen. Linda Strand, som jeg havde skrevet sammen med,
tog imod og fortalte om dagens program som så således ud:
Kl. 12:30
Glögg
kl. 13:00 Traditionellt julbord
Kl. 15:00 Kalla Anka
Kl. 16:00 Dans runt granen
kl. 18:00 Diner men Lutfisk* og Jülskinke og julgröt
Kl. 20:00 Besøg af tomten og uddeling af jülklapper
Vi fik
nøglen og gik over i vores suite for at klæde om til
frokosten.
Suiten var overordentlig hyggelig med en lille sofagruppe,
en stor seng, klassisk musik og det hele. I det store
badeværelse var der brus, spa og sauna.
I suiten var der en flaske mousserende vin, chokolade og
druer, så vi tog et afslappende glas vin inden vi trak i
festtøjet.
Klokken 12:30 mødte vi op til glögg. Inden
vi gik til frokostbordet fik vi en sludder med et ungt par,
han fra Sverige, hun fra Danmark, der fortalte at stedet var
meget populært og at de havde måtte stå på venteliste for at
komme til at spise julefrokost på stedet. Og
sikken et julebord, vi har sjældent set noget lignende. Op
mod 30 slags sild og strømning, laks på forskellige måder,
ål og meget andet, et rent eldorado hvor vi slet ikke kunne
nå at smage det hele før maven var stoppet.
Efter frokost var der Kalla Anka, hvilket vi valgte at
springe over, vi valgte at gå over i vores "hytte" og slå
mave. Da vi mødte op igen kort før kl. 16 sad alle
pensionisterne og stirrede på de klassiske Disney tegnefilm,
vi var dybt forundrede, men det er åbenbart også blevet
tradition i Sverige. Vi spiste lidt kage, godis og fik en kop
kaffe/te inden der var dans om juletræet.
Vi var meget spændte på lutfisken, det har man trods alt
hørt meget om. Lad det være sagt med det samme, det er ikke
noget vi vil køre efter! Det smager ikke dårligt, det vil være
synd at sige, det er bare totalt intetsigende. Hvis man
forestiller sig kogt torsk uden krydderier af nogen art og
så konsistens som meget stiv gele eller noget i den retning.
Til lutfisken serveredes kogte kartofler, hvid sovs og peber
knust sammen med nelliker.
Juleskinken var til gengæld rigtig god, selvom vi ikke helt
forstod svenskernes måde at spise den på. Vi valgte at spise
den sammen med sovs og kartofler, svenskerne tog skinke,
smurte sennep på og så læssede de risengrød ovenpå??? Det
har vi dog alligevel aldrig set før!
Efter maden gik vi
ud for at trække lidt luft, det var en meget flot aften.
Inden vi gik ind i til juletræet, gik vi en tur rundt og
kiggede på alle de ting Stufvenäs er udsmykket med alle
vegne. Det er rigtigt hyggeligt og giver en rigtig god
atmosfære.
Tilbage
i salen med træet spiste vi lidt mere godis, kage og drak mere te/kaffe
mens vi ventede på tomten. Mens vi sad og ventede fortalte de andre
en masse røverhistorier om tomten, hans skæg, hans kone og
meget andet, utroligt hvad de
vidste om den arme mand. Da han
dukkede op kl. 20 sad de alle på det sorte af neglene, det
var lige som små børn, selvom det var meget længe siden de
selv havde været det.
Nissen kom ind og hilste pænt på alle og så blev der ellers delt gaver ud. Det var ret
underholdende at overvære. Nogen var så griske at de
allerede var ved at pakke ud inden nissen havde nået at
slippe pakken. Der var også gaver til os, to
fyrfadsstager fra et kendt glasværk i nærheden.
Efter endt julehygge gik vi over i vore suite og hyggede os
med lidt klassisk musik og hjemlig hygge indtil vi var
trætte og gik i seng.
*En torskefisk halvt opløst i lud.
/Martin
|