Forord
Italien igen i år? nope.... Det var egentlig meningen at vi skulle have været til USA sammen med Kira, men det gik i vasken. Kira skal til Seattle 2½ uge sidst i skolesommerferien sammen med spejderne, så vi havde planlagt at det kunne være morsomt at følges med hende derover, holde en måneds ferie, hvoraf de 1½ uge kunne være sammen med hende.
Nu havde vi ikke afstemt forventninger med spejderne, og deres opfattelse og vores forslag stemte ikke overens. Spejderledelsens opfattelse af tilskud til de enkelte spejderes rejseudgifter indebar at Kiras tilskud ville bortfalde fordi vi forlængede hendes ophold og selv tog til USA samtidig.
Vi mente nok at det var en gene at vi skulle undvære Kira 2½ uge, være tvunget til at være i Seattle 2 gange i løbet af vores ferie, og at vi derudover skulle betale hele gildet selv, så undværer vi hellere USA i denne omgang. Derfor valgte vi at blive hjemme i stedet og køre en tur nordpå med Jakob. Udgangspunktet er at vi gerne vil nå til Nordkapp, se det i klart vejr, og køre langs den Norske vestkyst hjem.
Vores planlægning består af at vi har indkøbt et Michelin kort over Skandinavien og at vi forventer at køre til Kirkenes i løbet af det første døgns tid. Herefter er det tilfældighederne der kommer til at råde. Vi har ikke rigtigt nogle forventninger til ferien, udover en masse natur. Nu har vi jo været godt vant mht kulturarv i Italien, vi aner ganske enkelt ikke hvad der er at se i Norge, så det må vi se når vi kommer derop.
Noget vi ved vi ikke skal have på turen, der er øl og rødvin. Flere har udtrykt voldsom bekymring over at vi ikke fylder bilen med disse drikkevarer, det tager vi nu ikke så tungt, vi forventer at vi kan leve af kildevand og knækbrød hvis de ikke har andet nordpå :-) Og så skal vi forvente at enorme myggesværme vil forsøge at tage vores liv, hvis vi skal tro beretninger fra velmenende kollegaer og venner.
Nu mener vi nok at der bor mennesker i det nordlige Norge så vi forventer at vi kan kopiere deres forholdsregler hvis disse insekter viser sig at være et problem. Og så er vejret jo noget andet end vi har været vant til sydpå.
Vi har fulgt lidt med på dmi.dk den sidste tid og nedenfor ses en typisk udsigt for de kommende dage, det skal dog siges at den viste udsigt adskiller sig ved at temperaturen ligger noget over de foregående uger, her kom temperaturen sjældent over 5 grader.
/Martin

22. juli 2010
Første feriedag I går onsdag kørte vi kattene op til Frans og Dorte , og pakkede det vi forventede at få brug for i de 2½ uge ferien i år strækker sig over for Jakob, Estella og mit vedkommende. Kira passede sig selv med pakningen til spejderturen. Klokken 08:00 torsdag morgen er vi alle klar, bilen er pakket, Kira og Jakob har Kiras bagage på skødet og så stævner vi ud og sætter kurs mod Københavns lufthavn i første omgang.
Kira skal mødes med sine spejderkammerater kl 08:30 og vi er der lige til tiden, de sidste papirer bliver afleveret og så bliver der sagt farvel til hele flokken. Kl. 09:15 forlader vi lufthavnsparkeringen og kører mod øresundsforbindelsen. Første stop på turen bliver frokost ud for Væ teren, vi har lidt medbragte godter fra den obligatoriske køleskabstømning her til morgen.
Vi er godt mætte da vi igen triller ud på motorvejen med kursen mod nord. Kl 15:00 triller vi gennem Stockholm, der er meget trafik og vejarbejde, så det tager lidt tid at passere. 100 km nord for Stockholm tanker vi første gang. Aftensmaden bliver indtager i byen Harnösan under overværelse af et voldsomt uv ejr der er under opsejlning.
Kl 02:30 tank er vi ande n gang i byen Haparanda, grænsebyen til Finland, jeg får en stor kop tår kaffe. Estella tager rettet til nord for Rovaniemi. Kort efter startede det uvejr vi havde kigget på tidligere og det gik virkeligt hårdt for sig.
Sidst på natten blev vi mødt af en række træer som var væltet udover kørebanen, træer som en Finne i Mercedes straks gik i gang med at slæbe væk med merseren :-) Jeg overvejede et øjeblik at hjælpe, men jeg havde ikke som han, et komplet regnsæt lige til det samme, så da han vinkede mig forbi var det med en hvis lettelse for mit vedkommende. Der var en lidt sjov nat, det nåede aldrig at blive rigtigt mørkt.
Skyerne sørgede for at skumringsstadiet blev nået men fordi vi hele tiden bevægede os mod nord, så havde vi en oplevelse af at vi "indhentede" solen så det ikke kunne blive mørkt, en fascinerende oplevelse.
/Martin





23. juli 2010
Det sidste stykke vej (nr 971) fra nord for Inari til grænsen var af en noget mere slidt karakter. Der var slidt/trykket riller i belægningen og det i kombination med kraftig regn gjorde det til en "spændende" tur. Selvom jeg prøvede ot holde mig til de høje punkter på vejen, var akvaplaning alligevel uundgåelig og bilens elektronik blev adskillige gange sat på hård prøve.
Temperaturen faldt til under 3 grader og bilen advarede om risiko for glatte veje, hvem sagde sommerferie? Med risiko for at komme til at lyde som en gammel idiot med "dengang da jeg var barn", så har jeg en gang tidligere været heroppe i finmarken med mine forældre i 1971, ca. 3 måneder før Estellas fødsel :-) En tur som i øvrigt stoppede meget brat med sygdom for mit vedkommen og hvor jeg endte med at blive indlagt uges tid på et lille træsygehus i Muonio.
Det er klart at jeg ikke kan huske meget fra den tur men der er alligevel slående hvor stor en "erindringsforskydning" er i løbet af knap 40 år. Jeg kan fx ikke huske noget om at der skulle være så mange træer i det nordlige Finland, her "burde" være store sletter med flokke af rensdyr alle vegne, bopladser for samer osv.
Selvfølgelig er samekulturen nok gået meget retur siden dengang, men mit billede i hovedet ligner bare overhovedet ikke det landskab vi bliver mødt af her til morgen, det er en sjov oplevelse. Vejene er også ændret meget siden den gang. I 1971 var der hovedsagelig grusveje i det nordlige Finland, sådan er det heldigvis ikke længere. Kl 08:30 trillede vi over grænsen til Norge og kørte de sidste 40 km til Kirkenes.
Kl præcis 09:13 trillede vi ind i byen i silende regnvejr, efter 23 timer og 58 min, alt inc. - det kunne have været meget værre. Vi havde megen snak om hvilken rute vi skulle vælge op gennem Scandinavien men endte, som det kan forstås, med at køre til Stockholm, langs Sveriges kyst til den finske grænse og så gennem Finland. Denne rute kan på det kraftigste anbefales.
Vejen er rigtig god det meste af vejen, der er meget lidt trafik og man kan passe sig selv. Det eneste er at man skal holde et vågent øje med hastighedsbegrensningerne, prisen på bøder er høje og både Svenskere og Finnerne har været overordentlig rundhåndede med fotofælder på strækningen.
Vi har hørt fra andre der har benyttet sig af "indlandsvejen" gennem Sverige, at vejens kvalitet efter sigende er meget ringe i den nordlige del og at der er en del trafik på strækningen. Vi startede med at finde byens indkøbscenter, de havde p-kælder og kunne tilbyde morgenmad på en lille cafe. Da maven var fuld besluttede vi at vi at købe lidt ind. Vi har hjemmefra hørt at en salat agurk sælges i stykker for op imod 50 kr. for er halv.
Vi bliver meget skuffede da vi konstaterer at en hel agurk kun koster 10,90 norske kr. Tomater kan også købes for penge, 40 kr pr. kilo for Norske cherry tomater. Her stopper festen så også, alt andet er næsten ubetaleligt! Kød skal vi således slet ikke have de næste par uger ser det ud til, nå vi skal nok overleve.
Efter indkøbsturen skulle finde et sted at overnatte i skumringen i aften, og ville køre til Grense-Jakobselv, hvor der efter kortet skal være camping og hytter, det sidste synes vi lyder overordentlig tiltalende vejret taget i betragtning. Vejen er ufattelig ringe og det tager 1½ time at køre de 52 km, selvom jeg holder "tøjlen stram" hvor d et kan lade sig gøre og da vi kommer derud er der intet.
Camping pist væk :-( Øv, vende bilen og tage 1½ time retur. Vi holder et hurtigt familie råd og bliver enige om at Kirkenes ikke rigtigt er noget at vente på tørvejr i, den har ikke rigtigt noget at byde på efter vores mening. Vi bliver i stedet enige om at prøve lykken på halvøen Varangerhalvöya og se hvad den kan byde på.
Inden vi drager af sted tanker vi lige i Kirkenes for at være sikker på at vi ikke løber tør på vejen, vi har ikke rigtigt nogen erfaring med afstanden mellem tankstationerne på disse kanter e ndnu. I byen Vestre-Jakobselv finder vi en campingplads med hytter og vandrehjem. Hytterne er lejet ud, så det bliver vandrehjem for 450 kr pr nat, vi tager to til at begynde med.
Jeg tager mig en lille tiltrængt lur mens Estella og Jakob gør endnu et forsøg i indkøbets kunst, vi har glemt vores tandbørster hjemme og må have en ny hver, 100 kr for tre tandbørster og den billigste tandcreme. Estella og Jakob finder også på et simpelt måltid så vi kan overleve til i morgen hvor vi er mere friske.
Resten af dagen går med spil, hygge og spisning mens vi venter på at det skal blive mørkt så vi kan komme i seng :-) Vejret resten af dagen bød på en hel del regn, vi håber på bedre vejr i morgen når vi skal besøge Vardø og Vardøhus fortet som er beliggende på Norges østligste punkt.
/Martin








24. juli 2010
Kl. 7:40 fik vi øjne, vi var åbenbart trætte ovenpå køreturen. Vejret er be dre, det blæser ikke så mege t o g det småregner kun. Vi får os de dyrt indkøbte ciadattaboller som vi købte i Kirkenes, ost har vi stadig fra vores "tøm køleskabet" seance. Efter morgenmaden pakker vi bilen og kører mod Vardø og ser på hvad der er v i skal se på tilbagevejen.
Naturen er utrolig storslået og vi kører bare og nyder billederne udenfor bilen s vinduer. På vejen passerer vi en lille kirkegård, det er ikke noget man gør meget stads af på disse kanter. Var dø overrasker os meget, vi havde ventet en dæmning eller en bro, men blev mødt af en tunnel.
Vi starter med at køre op til den nordlige ende og gå en tur ud til fyret og nyde blæsten. her på "toppen" af Vardø møder vi turens første tyske bunker fra anden verdenskrig. Vi snakkede med en lokal som fortalte at han normalt sejlede med turister men at han ikke kunnet komme på havet de sidste 5 dage.
Han var ude at se til multer ne, checke om de snart var modne, han strålede so m en lille sol, næsten som en Italiener med en porcini :-) Da v i kørte lidt rundt i byen faldt vi over et lille supermarked hvor vi tog en rundtur. Priserne er til at dø af, vi bliver nødt til at revidere tallet fra i går til 3 gange dansk pris. Vi finder en ramme Sommerspy til 36 kr.
Det er da ikke så galt sagde Estella indtil hun opdagede at prisen var pr stk. Og så er der jo en sjov ting i Norge, det er al deres essens som de vel bruger til kager? Vi faldt over en essens vi aldrig er stødt på i en bageopskrift, Svensk Vodkaessens? Og vi som i øvrigt troede at vodka ikke smagte af noget som helst udover ethanol og vand?
Vi tog også runden for at kigge efter kød, især ren og elg men stort set uden held. det de havde var frosset og lignede afskæring, meget mæ rkeligt. Vi har set masser af rener, hvor bliver kødet af? Lam var der h eller ikke meget af, og vi havde set masser af får. Vi købte lidt småting, så må vi se om der er andre ste der med ren, lam og elg. Og for at vende tilbage til agurken fra i går, så finder vi i dette supermarked en sjov ting.
I kassen med agurker ligger en kniv og under kassen står der ½ agurk 5 kr. en hel 15 kr? Hvis man skærer agurker over så går der altså 3 halve på en hel eller? På vores rundtur i byen falde vi over "Kontoret for voldsoffererstatning", en kæmpe bygning i forhold til den lille by Vardø trods alt er, det forst od vi ikke noget af. Måske der er usædvanlig mange voldsepisoder i denne lille, og på overfladen fredelige by?
Vi falder også over en Rema 1000 og beslutter at tage en rundtur for at se om det skulle være bedre der, det er det ikke og vi går med uforrettet sag. Vi tog også en rundtur på Vardøhus fort inden vi kørte tilbage til fastlandet. Vardøhus er helt klart en udflukt værd.
Fortet var oprindelig Dansk - Norsk flagpost for at hævde suveræniteten mod øst, på samme måde som dagens sirius patrulje i Grønland hævder Dansk suverænitet i Nordøstgrønland. Læs mere om Vardøhus fort. Nu gik turen nord om øen til Hamningberg, et lille fiskerleje på nordsiden af Varanger halvøen, 40 km fra Vardø. Vi var spændte på vejens beskaffenhed, men den viste si g at være rigtig fin.
Naturen her på nordsiden af Varanger mod ishavet er meget barsk og havet "viste tænder" på vores tur langs kysten. I Hamningberg gik vi ind på en lille cafe og fik vafler og kaffe. Værten fortalte at de sidste fastboende på stedet forsvandt i 1965 og at alle, ham selv inc. kun var der om sommeren. Husene i bygden kunne lejes gennem fimdmarks hus et eller andet, det er meget få huse der er i privat eje.
På vejen tilbage fik vi Jakob til at klatre op på resten af sneen fra i vinter, selvom han ikke var meget for det. På vejen tilbage besøger vi også Kiberg, Norges ørstligste fastlandspunkt, en totalt øde by. Vi kører hurtigt videre til Ekkerö y og besøger museet, kaldet Kjeldsenbruket . Museet er indrettet i byens tidligere fiskefabrik, og vi få en lille snak med de to unge fyre som passer stedet.
De e r begge fra Vadsö og fortæller at der bor 5000 i hele kommunen, 4000 i selve Vadsö. Ekkeröy er stort set også forladt af de fastboende, der er kun 38 tilbage ud af 247 tidligere. Vi er dagens sidste gæster og bliver tilbudt gratis kaffe, da det ellers skal hældes ud. Jeg insisterer på at få lov til at betale for kaffen, kulturhistorien behøver trods alt den støtte den kan få, det ser ikke ud til at den har for gode kår på halvøen.
På museets første sal kører en meget gribende lysbilledserie om hvordan tingene har udviklet sig i området, det er meget flot sat op og man får virkelig en fornemmelse af hvor svært det er at få disse afsides samfund til at overleve. Især vinterbillederne er helt utrolige og både Estella og jeg får samme ide om at det kunne være spændende at opleve stedet i vinterhalvåret en gang. Læs mere og Kjeldsenbruket .
Dagen er ved at være gået og vi bliver enige om at køre tilbage og spise et eller andet på vejen i V adsö. Det viser sig ikke at være nemt, vi kører byen tynd og finder kun et Pizzaria, det har vi ikke lyst til. Vi besøger også et "Kiwi" supermarked, med samme nedslående resultat som tidligere erfaringer med hensyn til indkøb af kød.
Vi er ved at være på kan ten af at udnævne hele Norge til et gastronomisk uland, omend det statistiske grundlag er i underkanten. På vejen rundt i Vadsö falder vi over byens store sevær dighed, en luftskibsmast! Der er også et museum i byen med luftskibe og både, de har dog kun åbent når hurtigruten lægger til eller efter aftale, vi har ingen aftale og kører igen.
Tilbage på campingpladsen kigger vi på menukortet og bliver enige om at spise på stedet, der er den daglige leder Siren Jankila der er i køkkenet. Det er lidt pudsigt at da vi havde sat os kom et par danskere og satte sig, de skulle også have et måltid. Vi for en renbøf med kartofler og grønsager, det smager pragtfuldt og vi er godt mætte da vi går fra bordet.
Vi får senere en sludder med Siren og hun fo rtæller at der er 30.000 beboere i hele Finnmarken, et område mange gange større en Danmark, så det er ikke overbefolket. Vores bekymring omkring deres madvaner viser sig også at være ubegrundede. Måden de køber kød på er ved at de kender dem der jager eller fisker, og køber kødet direkte.
Tidligere havde de prøvet med en fin fiskeforretning i Vadsö, til ære for turisterne som hun sagde, men den gik konkurs da ingen handlede der. Det betyder så at vi enten må leve af det vi kan købe eller spise ude de steder det kan lade sig gøre, de levner ikke mange muligheder for turister der ikke fisker eller kender en lokal jæger.
Vi spørger også til samerne, men de findes praktisk tag et ikke længere i traditionel forstand, forklarer kun. Der er stadig lidt for turisternes skyld, men det er ikke "ærligt" som hun siger, ren profit. Kirkenes var et andet emne vi fik berørt. Grunden til at byen er død er at alt er koncentreret om skisport om vinteren. Campingpladsen ved Grænse-Jakobselv var blevet opkøbt af den samme som ejede byens nye hotel og blev derfor nedlagt.
Hytterne røg samme vej, de var ikke luksuriøse nok, alt skulle være i luksus klassen til vintergæsterne. Siren var også begyndt at bygge lidt luksushytter men turisterne er ligeglade, de vil bare have en seng at sove i, så de små billige hytter var der mest rift om.
Som et lille koriosum nævnte Siren at langrensløjperne på Varanger halvøen er blevet udnævnt til nordens bedste, foran løjperne til Vasaløbet :-) Da vi havde siddet lidt blev jeg nødt til at finde ud af lidt mere om lystfiskeri på halvøen og går ud i receptionen og spørger Siren hvor folk fisker. Det viser sig at der inden for en times kørsel i bil er ikke mindre end 5 elve med fantastisk laksevand.
Derudover er det torsk i fjorden osv. en veritabel legeplads for lystfiskere. Siren fortæller også at alt stort set er booket i hele juli næste år. Da hun startede her på stedet for 5 år siden var det hovedsagelig finner der kom her, men nu er det næsten lige så mange Svenskere og på tredjepladsen er det Danskere.
En af de andre gæster fortalte at han havde mødt en Franskmand i elven som var forfatter til en fransk bog om fiskeri på Varanger halvøen, så inden længe bliver området sikkert oversvømmet af Franskmænd :-) Vejret er blevet gradvis bedre hele dagen og her til aften kan man se blå himmel flere steder :-) Inden vi går i seng går vi lige en tur ned til elven og kigger på at de fisker.
Klokken er mid nat men man har ikke lyst til at gå i seng når det er så lyst. Der er en del der står og fisker og lige som vi kommer derned er der en der snupper en stor laks. Det er lidt sjovt at se, han sørger for at løfte den godt op i luften så alle kan se hvor stor den er :-) Vi møder de to danskere der spiste samtidig med os, han står og fisker.
Vi får en sludder om dette og hint inden vi bevæger os tilbage til sengehalmen, i morgen er det flyttedag.
/Martin






























25. juli 2010
Vi vågner til en skyfri himmel, spiser morgenmad, pakker, siger pænt farvel og på gensyn til Siren, og så begynder turen til Norges nordligste fastlandspunkt. Inden vi når at køre ret langt bliver vi stoppet af vejvæsenet, som spørger om vi vil være med i en spørgeundersøgelse. Jo det vil vi da gerne og får et spørgeskema med en hel sværm af spørgsmål.
Hvordan planlægger vi vores ferie, bestiller vi hjemmefra, hvorfor har vi valgt den vej osv. Til det sidste spørgsmål kunne de geniale Nordmænd, som har udtænkt disse spørgsmål, måske lige give sig selv tre sekunder og kigge på et kort, der er ikke andre veje at vælge hvis man vil se Nordnorge. De to som står for undersøgelsen er rigtig flinke, de kommer i øvrigt fra Kirkenes.
Landskabet er utrolig varieret fra skove med små forkrøppede birketræer til total ørkesløse strækninger. Vi lader billederne tale for sig selv. Og rensdyr, som vi ellers ikke har set så mange af, dukker op alle vegner herude, de vader rundt alle vegne med deres store fødder og meget specielle gangart. På vejen er der også spor af en sameboplads, den besøger vi i morgen når vi kører herfra igen.
Da vi lander i Meham kører vi hen på vandrehjemmet og bestiller et værelse inden vi tager på sightseeing. Vi kører til Slettenes fyr udenfor Gamvik, verdens nordligste fastlandsfyr, som i øvrigt er Norges højeste fyr med 40 meter over havets overflade.
Fyret er lavet af jern og fik i øvrigt sprængt toppen af da tyskerne forlod området i slutningen at anden verdenskrig, hvorfor toppen af fyret ser lidt anderledes ud end oprindeligt, rundgangen er fx ændret i forhold til det oprindelige og man kan se at det øverste vindue er drejet en anelse i forhold til de øvrige. Læs mere om Slettenes fyr.
Vi får en snak med Roy Wrånes som serverer vafler og kaffe på stedets cafe, det er vældig hyggeligt. Han fortæller at han er biolog og har boet i Gamvik i 10 år og at han studerer edderkopper på stedet. Han har en masse små glas med insekter og et steriomicroskop stående på et bord. Han fortæller at det er tundra under disse halvøer og at det er derfor vegetationen er så sparsom herude.
Roy fortæller at det har været et meget dårligt år mht. turister og at det til dels kan tilskrives finanskrisen, men at han også har hørt at det er pga. vulkanen på Island? Det griner vi lidt af, der er flere tusinde kilometer til Island herfra og vi kan ikke rigtigt forstå at det skulle være et argument for at holde sig fra Nordnorge.
Efter vafler, kaffe og h yggesnak er det tid til at se fyr et indefra og betragte udsigten fra de 40 meter over havet. I Gamvik besøger vi museet som er indrettet i byens gamle fiskefabrik, det er åbenbart meget almindeligt på disse kanter, og det giver et rigtigt godt billede af h vordan livet har udspillet sig her før i tiden. Læs mere om Gamvik museum.
P å vejen tilbage til vandrehjemmet morer vi os over rensdyrne i fol k s haver, det e r kosteligt at de går ind alle vegne. På vejen tilbage bruger vi også lidt tid på at udse os nogle steder som kunne være gode at overvære midnatssolen fra. Vejret er stadig totalt skyfrit så det lover godt.
Vi udser os et punkt på en halvø der rager ud i fjorden midt i byen Meham, et punkt hvor tysterne har bygget en kanon i sin tid , herfra har vi skue i en relati v stor vinkel udover ishavet. På vandrehjemmet checker vi ind og bevæger os ned i restauranten f or at få lidt at spise. Kokken, en trivelig fyr på 40 år, er smadder sød og snaksagelig.
Menukortet er fisk hele vejen ned, noget som jo ikke lige er Jakob, så kokken vil stege nogle pølser til ham, vi tager dampet laks. Til dessert deler Estella o g jeg en multklap og en chokolademousse, Jakob tager også chokolademoussen. Som tidligere nævnt er mult det helt store for de der bor her, og vi er lidt spændte på den dessert.
Det smag er pragtfuldt og kokken fortæller at normalt laver man det med få mult og meget cre me, han gør det omvendt, meget mult og lidt creme, det vinder desserten meget ved. Hans bedstemor er ekspert i multebær, hun plukker over 100 kg om året! Og de t er en del kan jeg kun sige. Multebær gror enkeltvis og jeg kan slet ikke forestille mig hvor mange timer og hvor stort areal der skal til at samle 100 kg.
Kokken er flyttet herop til Meham for nogle år siden, vi kan ikke huske hvor han oprindelig kom fra. Husene er meget billige heroppe, de havde købt et hus i tirolerstil med 6 værelser, to stuer og 70 m2 veranda til en ½ mill.
Han arbejder normalt som kantinekok for 500 mennesker på en virksomhed heroppe et sted, vi kan ikke huske navnet, men virksomheden arbejde med at føre gas og olie i land fra et nyt felt på havbunden i ishavet, produktionen skulle starte i 2013. Derudover havde han to børn, hans datter var flyttet hjemmefra til Hammerfest og han var blevet bedstefar, og hans søn på 17 flytter til Lakselv til efteråret.
Han var stolt af at have børnebørn i en alder af kun 40, men som han sagde, heroppe har vi en laaang vinter og man har ikke andet at lave end at gå i seng med hinanden. Vi får også en sludder om samer, et folk der efter hans mening er så rigeligt af, de er en plage mente han. Han trøstede sig dog med at de blev inde i landet mens kokken og de andre Nordmænd holder sig ude langs kysten.
Kokken foreslog at vi kørte til Kjöllefjord for at se midnatssol, der skulle være en gammel lufthavn lige før byen som skulle være helt eminent til det formål. Efter mad og snak takker vi for selskabet og begiver os til Kjöllefjord for at kigge på lakaliteten. Vi finder en grusvej og tror vi er på rette vej.
Vejen er meget ringe og vi finder ikke noget der ligner en gammel lufthavn, vi finder derimod et lille samfund med kirkegård og det hele 11 km. fra hovedvejen. Herfra tvivler vi på kvaliteten af udsynet og bliver enige om at vi har fundet et bedre punkt ved den gamle kanonstilling. Vi tager lige en rundtur i Kjöllefjord inden turen går tilbage til Meham.
Det er en temmelig stor by med rigtig mange forretninger i forhold til hvad vi ellers har set. Der er mange unge mennesker på gaden i den smukke aften med den forjættende aftensol. På tilbagevejen besøger vi lige en sameboplads, jeg får klappet en ren, og så går det tilbage mod Meham. vi kan se at der er en masse aktivitet ved lufthavnen og bruger lige 10 minuter til at kig ge på at dagens måske eneste fly lander.
Vi begiver os til vores "post" ved den gamle bunker og vi har tæpper med at gør os det behageligt. Det er en fantastisk oplevelse at sidde her midt om natten og kigge på solen over havet. Pletten vi havde valgt var også få andres foretrukne mål her til aften. Efter solens forestilling trillede vi tilbage til vandrehjemmet for at få lidt søvn inden vi skal flytte i morgen.
En lang dag med mange indtryk er slut og vi går "mætte" i seng.... /Martin





























26. juli 2010
Flyttedag. Jeg er oppe kl 06:30 og skriver dagens dagbog i køkkenet på vandrehjemmet mens Jakob og Estella snorker om kap. Kl. 8 vækkede jeg de to sovetryner så vi kunne få morgenmad, pakke sammen og komme afsted. Vi ta nkede l Meham inden vi drog afsted, man skal tænke lidt frem heroppe, der er ikke tankstationer omkring alle hjørner som derhjemme.
Da vi forlader byen tager vi lige et billede af et "spisekort", torsketunger, det er ikke en delikatesse vi har hørt om hjemme så vidt vi husker. Klokken lidt i 9 triller vi ud af byen med kurs mod Lakselv. Endnu en gang fascineres vi af den fantastiske natur vi passerer. Forskellige typer landskab varierende fra gold stenørken til birkeskove med miniature træer.
Da vi når Lakselv bliver vi enige om at køre et smut til Karasjok for at se på samer. Da vi ankomm er til byen bliver vi mødt at et samemuseum, et samecenter med en sommerboplads og samernes "parlament". Vi kigger lidt på tingene og beslutter os for at kigge nærmere på samecenteret og måske få en bid frokost. Vi får en sandwich og tager stedets butik i nærmere øjesyn.
Vi finder priser langt udover hvad der er rimelig, og ting som er tvivlsomme i samekulturen, vi bliver lidt gnavne over dette plattenslage rri og beslutter os for at gøre besøget så kort som muligt og komme nordpå igen. Vi køber en lille ting til vores piger og drager mod Nordkap. Vejene er fine, lidt rynkede indimellem men generelt fine. Kl ca 16 triller vi ned i den 7 kilometer lange tunnel til Mageröya.
Prisen er 216 kr for en bil med to voksne og et barn på 12 år. Der hænger en voldsom havgus over øen og da vi når Nordkap er der ikke noget at se. Vi beslutter os til at finde overnatning og så sætte os til at vente på klart vejr. Ideelt set bliver det klart i aften omkring midnat men vi k an nøjes med mindre, midnatssolen så vi jo i går over bugten ved Meham.
Vi tager verdens nordligste campingplads og lejer en hytte for en til to dage, pris 575 kr pr døgn for tre personer. Aftensmaden spiser vi i campingpladsens restaurant og slår derefter aftenen ihjel med spil, dagbogsskrivning og gåtur ned i byen Skarsvåg. Her falder vi o ver en koriøsitet, et julehus med nisser og pynt i lange baner, julemanden kommer jo fra Nordkap!
Vi kan konstatere at der er delte meninger om hvor julemanden kommer fra, Danskere tror han er fra Grønland, Finner tror han er fra Finland (vi kørte faktisk forbi et stort julemandscenter beligg ende på polarcirklen lige nord for Rovaniemi) og nu nordmænd som tror han er fra Nordkab. Læs mere på: http://www.julehuset.no/eng/index.htm Inden vi går i seng går vi lige en tur rundt på campingpladsen og falder over en Australsk HD.
Han har skrevet på sin topboks hv or den har vejret og vi bliver en anelse imponerede. I 2005 er han holdt op med at skrive på den, der er simpelt hen ikke plads til flere lande og der har han kørt langt over 500.000 kilometer. Læs mere på: http://www.horizonsunlimited.com/forwood/
/Martin













27. juli 2010
Vi er lige kortvarigt vågne klokken 04 og havgusen er væk, solen skinner og det ser rigtigt godt ud. Estella tager lige et enkelt billede inden hun lægger sig igen. Vi overvejer begge at hive i tøjet og køre til nordkap men kommer fra det igen og døser hen. Klokken 7 er det u d af høet, morgenmad og så afsted. Vi er ved Nordkap klokken 8:15 og alt er lukket.
Vi kigger lidt, men der er kun åbent fra 11 - 01, det betyder at vi kan køre lige ind uden at betale! Det er altså en god ide at besøge Nordkap mellem 01 og 11 hvis man vil spare de 235 kr for voksne og 80 kr for børn. Vi tager en rundtur, tager billeder, vejret er klart men der er skyer så vi ikke kan se solen. På Nordkapp er opstillet en række "mønter" som vi lurer lidt på.
Opstillingen er led i "Barn av jorden", en pris som årligt uddeles til en person, projekt eller organisation som har gjort noget for børn i nød et sted i verden. Læs mere om "Barn av jorden" på: http://www.barnavjorden.org/ Vi beslutter at vende tilbage senere på dagen og forlader stedet. Vi tager turen til Honningvåg for at handle lidt til resten af dagen. Endnu en gang får vi grinet af priserne, det er helt fantastisk.
Der er heller ikke mange der handler, og det de køber fylder næsten intet i en indkøbsvogn. Den dans ke måde at handle på med en indkøbsvogn med top har vi slet ikke set her. Folk går rundt og oser længe før de beslutter sig for at købe det mest nødvendige. Vi er blevet enige om at købe rejer til Estella og jeg, de er til gengæld meget billige, 15,90 kr pr kg. Vi tager for 18 kr, køber en citron til 39 kr pr kg samt et brød til 5,50 kr.
Det forstår vi i øvrigt ikke en pind af. De fleste brød koster 30 - 40 kr men vi finder et friskbagt på 750 gram til 5,50? Et kg. mel koster 16 - 18 kr heroppe, hvad mon det kan være lavet af - savsmuld? På vej tilbage til campingpladsen besøger vi lige de byer der er på øen, Nordvågen, Kemöyvær og Gjesvær. Fra Gjesvær går i øvrigt udflugter med båd til et fuglefjeld.
Nu interesserer fugle os ikke ret meget så vi bliver enige om at køre igen uden at sejle nogen steder. 3 km. fra Gjersvær sker der noget som får os til at stoppe bilen og holde en lille højtidelighed, bilen runder 100.000 km efter 2½ år. Vi har ikke rigtigt noget at fejre det med så vi nøjes med en tår vand hver :-) Og der er ikke så meget at sige til de 100.000 andet end bilen bare kører og kører.
Vi har ikke udskiftet andet end olie og filtre og dæk i løbet af de 2½ år der er gået siden vi hentede den som ny hos forhandleren, end ikke første sæt b remseklodser er slidt op endnu. Vi glæder os til at køre mange gange 100.000 i den bil, før den en gang skal udskiftes. Lige in den vi er "hjemme" besøger vi også en same lejr med souvenir butik.
Priserne her er noget mere reelle end vi så i Karasjok og de har ikke a bsurde ting til salg som intet har med samer at gøre. Vi køber dog ikke noget i denne omgang. Vi spiser frokost, spiller osv. Midt på eftermiddagen er vejret bedre omend stadig skyet og vi bliver enige om at besøge Nordkap igen.
Nu er vi jo ikke sådan at vi ikke vil betale for at besøge Nordkap, så efter frokost kører vi derop igen og betaler de 550 kr for at se filmen om Nordkap som vises i besøgscenteret. Det er en meget flot film om årstidernes skiften på Magaöya, omend der mangler nogle facts om området. Der er brugt megen energi på at optage billeder fra helikopter osv. men hvad med de folk der bor der, kulturhistorien og livet før og nu?
Vi går endnu en tur rundt og tager yderligere billeder. V i er egentlig lidt skuffede over at der ikke er billettering da vi gik ind i centeret. Reelt set kunne man komme og campere, hvad mange i øvrigt gør, og nøjes med at køre ind og ud af området m ellem 01:00 og 11:00, så har man alle oplevelserne til rådighed kvit og frit. Da der ikke kan vrides mere underholdning ud af besøgscenteret kører vi tilbage til vores hytte.
Vi smider bilen og går ned i byen. der er rener alle vegne og det morer vi os meget over. Vi får en vaffel og en kop kaffe i julehyggestuen som vi besøgte i går, det er rigtigt hyggeligt og vi får en lang sludder med hende som passer forretningen. Hun er født op opvokset i Skarsvåg men er nu bosat i Oslo. Hun fortæller at sommeren har været f orfærtelig, der har kun været 5 gode dage med midnatssol indtil nu.
I skårsvåg får vi også et kig på de kongekrabber som Nordmændene er så stolte af. de steder vi indtil nu har besøgt i Norge har været meget stolte af denne kæmpe fra havet, hvad vi finder lidt sjovt når man tænker på at det er en invasiv art som intet har at g øre i Norsk farvand.
Hvis vi i Danmark kunne udvise samme begejstring med dræbersnegle og bjørneklog var det jo ingen sag :-) Læs mere om kongekrabben Tilbage på campingpladsen spiser vi vores rejer og spiller lidt indtil det bliver tid til at køre ud til Nordkap igen. Vi forlader campingpladsen klokken 23 og triller mod Nordkap. På vejen derud møder vi en del der har opgivet for i aften og er på vej retur, det tegner jo ikke for godt.
Det regner voldsomt og skyerne lukker effektivt for enhver mulighed for midnatssol. Udenfor centeret holder 15 - 20 busser og indenfor sidder i hundredvis af håbefulde mennesker fra det meste af verden og venter. Skuffelsen over vejret stor malet i deres ansigter og efte rhånden som tiden går og intet kommer til syne i horisonten, bliver det kun værre.
Flere har medbragt champagne til at fejre deres livs midnatssolsoplevelse, nu kan de tage med hjem til den egn af verden de kommer fra og gemme champagnen til en anden lejlighed. Stemningen minder generelt om den man finder til en begravelse, så vi bliver enige om at fortrække og lade de stakkels mennesker sørge i fred.
Da vi lægger os til at sove, glæder vi os over at vi fik oplevet mi dnatssolen i Meham og at det egentlig passer os bedre end Nordkaps noget opkørte stemning. At sidde på en klippe næsten alene, i fred og ro og bare nyde solens vandring over himmelen er mere i vores ånd end champagne og store armbevægelser.
/Martin





































28. juli 2010
Morgenmad, sammenpakning, betale og ud af røret. Vi triller mod syd kl lidt over 8, vejret er stadig ustabilt og overskyet. Første stop på turen bliver sølvsmeden "Tana sølv" som ligger ca 50 km syd for tunellem til Ma gaöya. Indehaveren af butikken, Andreas Lautz, er rigtig flink, kender gud og hver mand, så vi fortæller hvor vi har været og hvem vi har talt med.
Vi fortæller at vi har fået det indtryk at samerne generelt i den Norske befolkning er betragtet som Romaerne i resten af Europa. Han fortæller Samerne generelt er et meget rigt folk, de har så mange penge at de ikke aner hvad de skal bruge dem til, som han så smukt udtrykker det, og at grunden til udstødelsen bunder i misundelse mere end noget andet, flere samef amilier har fx egen helikopter.
Og tiden hvor de rejste rundt som nomader er for længst forbi, nu bor de i huse på højsletterne og kører ud til deres rener på ATV eller snescooter. Vi fortæller at vi har besøgt Karasjok for at opsøge samernes kultur men at vi ikke fandt den rigtigt. Til det svarede han at det viste han godt, man ser ikke samerne dernede mere, de bor i byen, har skoler osv, så de adskiller sig ikke længere fra den Norske befolkning for udefra kommende .
Og deres udsalgssteder langs vejene er også ved at forsvinde med den nuværende ældre generation samer, da deres børn er veluddannede og ikke har i sinde at overtager deres forældres levevis. Andreas nævner også det lille sameudsalg på vejen til Nordkapp som et godt eksempel, her er børnene også godt i vej og det bliver sidste generation med tradition el samehåndværk.
Vi får også en sludder om sommervejret, og det er med himmelvendte øjne at han konstaterer at det har været helt forfærdeligt. Vi nævner at vi havde set at rensdyrene var helt lasede og mente måske at de ikke havde smidt vinterpelsen før nu pga. den vigende temperatur denne sommer. Det viste sig at være helt normalt, de fælder først her sent på sommeren, til gengæld gør de det kun en gang om året.
Sommeren er simpelt hen for kort heroppe til at renerne kan nå at skifte til sommerpels. Estella finder en halskæde med et elggevir, Jakob en håndfuld flotte sten som bliver betalt inden vi fortsætter. Andreas fortæller at hvis Jakob er interesseret i sten, så skal vi gøre holt ved Kåfjorden da der har ligget en kobbermine og at man her kan være heldig at finde fine sten med kobber.
Efter en lang snak siger vi mange tak og fortsætter vi turen mod Alta. Læs mere om Tana sølv Vi når Alta (her står i øvrigt Norges nordligste fartkamera) til frokost og bliver enige om at vi skal have en pizza til frokost og finder en restautant og bestiller tre pizzaer til godt 100 kr stykket. Vi har en glubene appetit og pizzaerne smager godt på trods af dåse chanpingon og dåseskinke.
Vi skal senere erfare at det var e t fund til de penge. Syd for Alta besøger vi endnu en same bod ved vejen, vi køber dog heller ikke noget denne gang. Vi finder den gamle kobbermine og går en tur men finder nu ikke noget. Kobberminen er i øvrigt interessant fordi det er Nordkalottens første storindustri i perioden fra 18 26 til 1909. I dag er der dog meget lidt tilbage. Næst e stop er gletcheren Øksfjordjøkelen.
Heldigvis hænger skyerne lige akkurat højt nok så vi kan se den med sin smukke blå is. Vi forsøger at gå op til den men pga. den megen regn er stien umulig at færdes på, vi opgiver da Estella har fået "sop" i pladderet :-) Nu er tiden ved at være fremskreden og vi skulle gerne nå Tromsø inden vi skal i seng så vi vælger at tage et par små færger og skyde genvej over Lyngen i stedet for at køre hele vejen.
Da vi kommer til Tromsø er vores første tanke at finde en campingplads et stykke udenfor byen og kører ud til Skitenelv. Vi taler med en meget flink dame som fortæller at de har desværre inden hytter ledig. Vi har ikke lyst til at slå telt op selvom vi ser solen for første gang i dag, så vi spørger om hun har nogen fornemmelse af om der er ledige hytter på Tromsø camping som ligger lige udenfor byen.
Hun er så sød at ringe og forhøre sig. og vi får bestilt en hytte inden vi drager de 20 km tilbage til Tromsø. Mht. pizza, så så vi at pizza kunne erhverves for kr. 180,- pr stk på Skitenelv camping, nogen højere? Da vi skal checke ind bryder deres edb system ned så de kan ikke se hvilke hytter der er ledige. Hele deres booking system er en netbaseret løsning hvor de ikke kan køre en disse lokalt og når nettet så går ned, så er de lost.
Det tager en lille times tid inden de får en løsning op at køre med en mobil bredbånds dunkle og vi kan få vores hytte. Vel installeret i hytten bliver vi enige om at tage en tur rundt på pladsen og kigge på faciliteterne og hvem klientellet er. På vores tur rundt møder vi John og Inge fra Kalundborg og vi får talt en del, det ender med at vi bliver inviteret på kaffe og mere snak.
Det er rigtigt hyggeligt, klokken er tæt på 01 da vi går hjem i seng. På campingpladsen vimser en kat i øvrigt rundt , og den ligner næsten til forveksling vores egen Walhalla derhjemme, bortset fra størrelsen. den får lige en "gnubber ". På vej i seng tager jeg lige et billede af en meget sæ rpræget rejsevogn, en m eget gammel lastbil og den har kørt herop fra Lugano i Italien, noget af en bedrift må man sige.
/Martin













29. juli 2010
Jeg slår øjnene op kl 7 og går i gang med dagbogen, Estella og Jakob snorker om kap i et væk. Kl 8:40 begynder Estella at røre på sig og vi forbereder et overdådigt morgenmåltid med knækbrød og tre slags pålæg; ost, hindbær marmelade og noget chokolade/nødde Nutella wanna bee snask. I dag er det så vi kigger på Tromsø.
Trømsø er beliggende på øen Troms med alt hvad der hører til, selve byen, skihopbakker, lufthavn og havn, hvad kan man ønske sig mere? Tromsø har 60.000 indbyggere men virker ikke som nogen stor by, alt i centrum kan nås på gåben på meget kort tid. Vi beslutter at besøge polar museet som er beliggende ved havnen tæt på centrum. Polar museet giver et ret god billede af h vordan livet i arktiske egne udspiller sig.
De har indrettet en hel fangerhytte og vi er glade for at vi ikke er fangere. Noget af fangstudstyret er dog ikke så gammelt, primitive selvskud årgang 1970 fra Svalbart er fx også udstillet. Roald Amundsen har en meget fremtrædende plads i udstillingen. Amundsen var Norsk polarforsker og mistede livet i forsøget på at nå sydpolen.
Læs mere om Roald Amundsen Fridtjof Nansen, ligeledes polarforsker, er ligeledes repræsenteret i u dstillingen. Læs mere om Fridtjof Nansen. Disse store personligheders udforskning har tydeligvis betydet rigtig meget for udforskningen af polar egnene og udstillingen giver et rigti gt godt billede af hvor svært det har været på den tid med det udstyr man havde til rådighed dengang.
Meget af Fridtjof Nansens videnskabelige udstyr er fx hjemmelavet. Efter museet går vi en tur rundt i byen hvor vi besøger domkirken og den katolske kirke. Vi forundres over den minimalisme vi finder i den katolske kirke, det ligner slet ikke det vi kender fra de sydligere himmelstrøg. Vi f alder også over en fiskehandel hvor vi køber in d til aftensmaden. I dag skal vi have hval, laks og havtaske.
Vi besøger markedet og køber en rensdyrpølse, en elsdyrpølse, mandelkartofler i tre farver? jordbær og tomater til vores aftensmad. Da vi er færdige med byen kører vi en tur ud i naturen og kigger lidt på forholdene vest for Tromsø. Vi kører en tur over Kvalöy og Ringvass öy til Mikkelvik. Vi havde egentlig håbet på at finde lidt spiseligt, vafler eller noget, men der var intet andet e nd god udsigt til flotte bjerge.
Det mætter desværre ikke nok, så vi kørte retur til vores hytte og spiste lidt frokost. Resten af eftermiddagen går med hygge, spil læsning osv. indtil grillen skal tændes for første gang på denne tur. Grillen bliver samlet og tændt, kartoflerne pakket ind og lagt på, og så venter vi bare på at de skal blive færdige så vi kan få kødet på.
Vi er udmærket klar over det politiske ukorrekte i at spise hval og vi vil ikke gå ind i en nærmere redegørelse for hvorfor vi vælger at sætte tænderne i en hvalbøf i dag. Man kan selvfølgelig hævde at "den er jo død", men den holder selvfølgelig ikke. Hvis ingen købte hval, så ville den ikke blive jaget.
Omvendt kan man sige, at hvis der er nok af dem og de kan aflives på human vis, hvorfor så ikke spise dem som vi spiser alt muligt andet kød? Maden smager godt, især hvalen er et hit, selv Jakob som jo ikke spiser fisk er ret pjattet med dette havpattedyr. Laksen er også god men havtaske behøver vi ikke købe igen, det har en underlig konsistens og det smager ikke rigtigt af noget - det minder nok mest om lutfisk i konsistens.
Efter maden går vi en tur og kigger på Tromsø på afstand. Vejret er usædvanligt fint så vi bliver enige om at vi vil køre ud til Norges "kant", det hvor klipper bliver til hav, og se om det skulle være muligt med lidt midnatssol. Vi møder lige John og Inge ved havnen, det bliver til endnu en hyggelig snak inden vi går tilbage efter bilen. Vi vælger at køre til Tromsvig o g overvære solens aftendans.
Alene turen ud til Tromsvig er ret speciel. I modsætning til den tur vi kørte i formiddag, så er bje rge ne her meget voldsommere. I stedet for forholdsvis blø de bakker, så tårner bjergene sig op langs vejen, et meget betagende syn. Lige i nden Tromsvig, som lå i skygge, fandt vi en plet med en stor sten vi kunne sidde på og betragte have t med solen over.
Langt ude på havet lå et bælte af skyer som solen gik ned bag, så desværre kunne vi ikke se midnatssolen. På den anden side gav solens forsvinden bag skye rn e en anden meget uventet virkning, rødt skær blev kaste t op på skyerne , så vi havde et utroligt syn hele vejen tilbage til vores soveposer. Vi gik i seng klokke lidt i et og faldt i søvn næsten med det samme. I morgen er det flyttedag.
/Martin
























30. juli 2010
Klokken er næsten 8 inden vi får øjne. Morgenmaden spises, vores grej pakkes og så er det ellers afsted. Vi har to mål i dag, Polar Zoo og Adolf kanonen. Første stop bliver do g Statoil hvor de har Diesel til kr. 11.82, noget af det billigste vi har set længe. Det er ikke fordi vi trænger, vi har stadig godt en 1/4 tank fra sidst vi tankede, men sådant et tilbud kan man ikke sige mej til.
Bilen overrasker i øvrigt ved at have tilbagelagt 18,3 km/liter - t urens hidtil bedste resultat, på trods af bjergkørsel og fuldt læs. Polar Zoo er en forholdsvis lille Z oo med ulv, bjørn, jærv, elg, rød ræv, fjeld ræv, rådyr, rensdyr, los og lidt køer og kaniner. Vi er heldige at komme til fodringsrunden, heldigt fordi vi aldrig ville have set dyrene hvis det ikke va r fordi de fik en snack.
Alle rovdyrene var sky og burene temmelig store, så vi havde ikke store chancer uden en dyrepasser med foder. Det var i øvrigt sjovt at der var to Danske dyrepassere, den ene havde arbejdet med hundepsykologi og arbejdede nu med ulve, den anden var i gang med sin uddannelse som dyrepasser i Danmark. I parken blev der gjort et meget stort arbejde f or at socialisere rovdyrene så de var vant til mennesker og ikke var ban ge for dem/os.
De første dyr vi så var ulvehvalpe. De var u trolig søde, der er dyrebørn jo, så var der polarræve hvalpe, los, voksne ulve, jærv som er i familie med grævlingen som vi kender fra Danmark. Det var for øvrigt utroligt så mange grævlinger vi så gennem Sverige der var kørt ihjel, 10 - 12 stykker lå langs vejene da vi kørte nordpå.
De sidste dyr blev fodret var parkens stolthed, to bjørneunger kaldet salt og peber, salt og peber fordi en ene var albino og den anden normal farvet brun bjørn. På vejen ud kiggede vi lige på en elg, det er altså et underligt dyr. Vi spurgte om man nogensinde havde prøvet at tæmme en elg og svaret var at en anden zoo havde forsøgt.
De havde haft en kalv og havde en drøn om at den kunne gøre så tam at man kunne ride på den, det var vist ikke gået efter hensigten, for at sige det mildt :-) Og prisen, kr. 555,- for os tre. Vi kunne godt forstå at det koster noget at drive sådan et sted. Kundegrundlaget er jo slet ikke som fx. Zoo i København. Og så fik vi at vide at vejret også havde givet Polar Zoo et usædvanligt dårligt år i år.
Der er stort set ikke en dag det ikke har regnet, og så bliver folk pænt væk. Læs mere om Polar Zoo: http://www.polarzoo.no/ Efter Zoo finder vi en rasteplads og får en bid frokost inden vi kører videre mod Harstad hvor Adolfkanonen befinder sig på halvøen Trondenes. Da vi ankommer klokken 16:58 bliver vi mødt af et skilt som fortæller at der er tre daglige rundvisninger klokken 11:00, 13:30 og 15:30.
Vi bliver enige om at være der klokke 11:00 i morgen inden vi kører videre. Kanonen befinder sig på militært område hvorfor de nødvendigvis må have en hvis styr på folk. Vi kører lidt tilbage til Harstad camping som vi spottede på vej ind i byen og hører om de har en hytte vi kan leje. kr. 400,- for 4 sovepladsen i en lille hytte med udsigt til en mågekoloni i Vågsfjorden, ikke så dårligt.
Vi bærer vores skrammel ind og kører en tur ud at handle. Priserne her er noget mere humane end oppe nordpå, kun ca. 2 gange danske forhold. I morgen er det igen flyttedag.
/Martin













31. juli 2010
Så pakker vi hele gøjemøget endnu en gang. Vi spiser vores morgenmad og forlader pladsen klokken lidt i 10 og sætter kursen mod Rema 1000 hvor vi køber ind til i aften og i morgen. Efter indkøbsturen går turen til Trondenes kirke som er en gammel ste nkirke fra 1200 tallet. Der skal være 4 bryllupper i dag, så der er travlhed. Vi når lige at få en snak med præsten inden de første gæster ankommer.
Han fortæller at k irken oprindelig er bygget som katolsk kirke men senere bygget om til protestantisk. Kirken er yhyre populær for brudepar så når der åbnes for næste års bryllupsbookning i november er der lang kø ved kirkekontoret. Kirken er den nordligste beliggende stenkirke i v erden.
Læs mere om Trondenes kirke Efter vores "altergang" kører vi de få hundre de meter til militærlejren som rummer "Adolf kanonen" som den så spøgefuldt bliver kaldt. Kanonen er den første af 4 ens 40,6 cm kanoner som er beliggende her på Trondenes. Krup i Tyskland har produceret i alt 12 af denne type, og den man kan se er netop nr. 12.
Det var oprindelig planen at dis se kanoner skulle have været monteret to og to på et stort slagskib som Tyskerne havde på tegnebrættet, men ideen blev droppet, denne type skib havde vist sig at være for sårbar og kanoner kunne så bruges til and re formål, herunder batteriet på Trondenes. Ud af de 12 producerede kanoner er disse 4 de eneste tilbageværende i verden.
Dette batteri, Theo, udgjorde, sammen med et næsten tilsvarende, Dietl, på Engelöy (der var kun 3 kanoner, den fjerde gik på grund og sank på vejen ind i de norske fjorde) forsvaret af indsejlingen til Narvik. Narvik var en meget vigtig havn for de allierede, da man herfra udskibede jernmalm fra Sverige og der har af den grund været flere store slag om byen.
På den norske kyst nåede Tyskerne at opføre i alt 280 kanonstillinger, dog kun disse to med 40,6 cm kanoner. Løbet med bundstykke vej er næsten 160 ton, så det er virkeligt tungt grej. Hver kanon er designet med en levetid på 200 skud. Med hvert skud rives 400 gram stål ud af løbet, så efter de 200 skud vil løbet være så slidt at den ikke længere kan skyde præcist.
Kanonløbet kan rejses op i knap 43 grader for maksimum skuddistance som e r 55 km med den "l ette" 600 kilos granat kaldet "Adolf" granaten. Den lette granats mundingshastighed var 1050 m/s og den kom op i en højde af 21.800 m over havet. Repetitionshastigheden på disse kanoner er et skud i minuttet, hvilket vil sige at skud nr. 2 kan affyres endnu inden første granat er slået ned.
Disse 4 kanoner har tilsammen afgivet 130 skud, senest i 1956. Efter krigen overtog Norge kanone rne hvor de indgik i Norges forsvar indtil 1962. Da krigen sluttede brændte Tyskerne al dokumentation om disse kanoner, så Norge har selv måttet finde ud af hvordan alting virkede. Først i 1951 mente man at man havde fuldt styr på tingene og var klar til at afgive første skud.
Man var dog meget usikker på om Tyskerne havde lavet noget så de ville eksplodere ved affyring, så man trak en 200 meter lang line til "aftrækkeren" for ikke at være i nærheden når der blev givet ild. Vores guide fortalte at mange af de billeder og genstande de havde udstillet var foræret af tidligere Tyske soldater som havde besøgt stedet mange år efter de havde gjort tjeneste på stedet.
Et par som også var inde at kigge på kanon fortalte at der nord for Trondheim ligger et andet fæstningsværk med et tårn fra et skib med 3 stk 28 cm kanoner som man kan komme ind at se, vi fik sat mærke på vores kort, så må vi se med tiden. Efter disse kulturelle indslag var det tid til at forlade Harstad og drage mod Andenes hvorfra der sejles hvalsafari.
Vi ved ikke hvad det koster men vi vil ikke undlade at undersøge det nu vi er på de kanter. Vi vælger at tage færgen fra Refsnes til flesnes og ankommer til Andenes omkring kl 16. vi finder hvalsafari "kontoret" som er beliggende ved fyret og hører hvordan og hvorledes. Det koster 1900 for os tre, tager 4 - 6 timer og vi kan komme med allerede i dag.
Nu har det stået ned i stænger siden vi besøgte ka nonen i formiddag, så vi hører lige hvordan vejrmeldingen er og så booker vi plads til i morgen kl 9. Fyret i Andenes er i øvrigt helt magen til det som står i slettenes, dog har det ikke været udsat for "hærværk" fra Tysk side og står i sin originale ud formning med rundgangen under lyshuset. Se den 25. juli for detaljer. Næste udfordring er natlogi.
Vejret taget i betragtning er vi mest til hytte igen, så vi kører lidt rundt. Der ligger en cam pingplads lige udenfor Andenes men de har ingen hytter. Længere nede langs vestkysten på øen ligger Bleik med masser af muligheder for privat indlogering, men vi vælger at køre til Stave hvor der er en campingplads med hytter.
Vi vælger en campingplads fordi der altid er lidt at kigge på, ikke fordi vi er nysgerrige men bare sådan fordi altså... :-) En hytte koster kr. 475,- pr døgn for tre personer. På campingpladsen ligger allerede en Hollandsk familie som vi første gang så på kirkeporten camping ved Nordkap, senere på en Statoil tank ved Olderfjord. Vi har købt kylling og bagekartofler som skal grilles, så vi samler grillen for 2. gang i år.
Vi går allerede i seng kl 22:30 så vi er klar i morgen klokken 9 til hvalsafari. /Martin


















1. august 2010
Estellas telefon brummer klokken 07:00 men v i er allerede vågne. Op og spise morgenmad, smøre madpakker og så afsted. Vi er nogle af de første på hvalsafari centreret og får betalt de kr. 1900,- og er spændte på hvad dagen vil bringe. Kl 9:30 Det første der sker er at vi bliver tilbudt søsygetab letter, hvilket mange benytter sig af.
Kort efter er der introduktion til dagens tur, det drejer sig om en times guidet tur gennem centerets museum. Der er tre guider, Skandinavisk, Engelsk og Italiensk. Vi tager turen på engelsk for Jakobs skyld, det vil han hellere end på Svensk. Hende der viser rund er Kroat og hun forklarer fantastisk godt h vordan hvaler lever og hvordan de forskellige arter spiser. Dem vi har mulighed for at se ud for Andenes er fortrinvis kaskelot.
Efter gennemgangen er det tid til at finde skibet i havnen, vi skal sejle med M/S Reine som er en ombygget fiskekutter med plads til 80 pasagerer, så mange er vi dog ikke. Klokken 11:00 lægger vi fra kaj og så går det ud mod "Bleik kløften" som er 3000 meter dyp på steder, det er her hvalerne lever og finder deres føde på 1000 - 1800 meter vand.
Føden b estår fortrinsvis af blæksprutter af en type som kan blive op til 15 meter lang, de er dog "kun" 5 meter på disse breddegrader. Før st bliver børnene iklædt redningsvest og så bliver de voksne instrueret i hvorledes man ifører sig en sådan i tilfælde af nødvendigheden af redningsvest. Der er ligeledes overlevelsesdragter ombord hvis tilf ældet skulle være ude.
Som de siger "redningsvesten er ikke for overlevelse men for at man kan finde folk på havet". E n af guiderne hedder Veronica og er marinebiolog. Hun er normalt bosat i Helsingborg og arbejder på Øresunds akvariet i Helsingør, men har fået jobbet he r i sommer som guide på hvalsafari. På vej ud af havnen spørger jeg om der af og til er nogen der bliver søsyge, og hun svarer " a ltid, bare vent en halv time".
Hun får ret, Jakob er en af de første og så skal jeg ellers love for at folk bliver syge, søsygetabletter eller ej. En Italiensk mand ser int et på turen, han sidder bare og råber i en pose i de godt 6 timer turen varer. Andre er mere stille med deres l idelse. Estella når også at få råbt til kong Neptun og fodre fiskene.
Jeg får en længere snak med Veronica om havets livscyklus og menneskets manglende forståelse for den livscyklus der er i havet. Hun fortæller blandt andet at der er en hajart der er 200 år om at blive kønsmoden - 200 år! Man kan selv forestille sig hvad der sker hvis man begynder at drive rovdrift på sådan et dyr.
Og for hajers vedkommende er de jo jaget for deres finner som bliver skåret af mens dyret stadig er levende og den sårede haj "nu uden finner" bliver smidt tilbage i havet til en langsommelig død. Og så er der jo den usmagelige måde man fanger hvaler på.
Det har været/er meget brugt at fiske en hval kalv levende op på dækket så den kan ligge og skrige efter sin mor, moren forlader ikke sin kalv og så er det jo i sagens natur nemt at slå hende ihjel. Og så er der den usmagelige del af det, kaskelotter slår man ihjel for at få olien i dens meget specielle organ i hovedet, kødet er uspiselig så derfor dumper man bare kroppen når man har taget hvad man vil have.
Jeg spørger til den hvalbøf vi spiste den anden dag og får at vide at det er vågehval vi spiste. På vejen ud til hvalerne bruger jeg lidt tid på at se om jeg kan fange en af de sjove fugle der flyver rundt om båden med kameraet, det er sværere end man tror. Jeg spørger hvad der er for fugle og Veronica fortæller at de hedder stormfugle på Svensk, hvad de hedder på Dansk er uvist.
Jeg spørger også til nationalitet på de turister der tager på hvalsafari og bliver noget overrasket over at det er Spanoler, Italienere og Tyskere der er flest af, og i nævnte rækkefølge, skandinaver er den gruppe der er færrest af på disse ture.
Allerede på vejen ud møder vi en "mink whale" som svømmer langs båden, senere møder vi to kaskelotter som er kendetegnet ved at deres vandsky/udånding foregår skråt frem til venstre, de bliver dog forstyrret af en anden hvalsafari, kaldet "parasitten", således at hvalen fortrækker inden vi kommer ordentlig ind på den.
Veronica, fortæller at båden "parasitten" er meget forstyrrende på hvalerne og at kaptajnen fatter "hat" of hvalernes meget følsomme natur. Ejeren af whalsafari.no i Andenes kan faktisk takke sig selv for denne pestilens. Han havde oprindelig købt "parasitten", en gammel hjemmeværnsbåd, for 2 millioner og havde solgt den ubeset videre til en konkurrent i Stö for 3 millioner.
Selvom det havde været en god forretning, så skal de nu trættes med at han i tide og utide forstyrrer hvalerne så de bliver stressede og forsvinder uden deres karakteristiske "svingen halen i vejret" ritual. Heldigvis fortrækker han og vi kommer endelig på nært hold af en kaskelot og oplever dens vejrtrækning, udånding og dyk efter føde på meget nært hold.
Alle de nogenlunde raske fik set den og der blev klappet da den forsvandt på 1300 meter vand på sin jagt efter føde og skibet blev vendt. Vi var nu så langt fra A ndenes at det tog næsten to timer at sejle retur. Veronica fortalte at det var det tætteste de havde været på en kaskelot i flere uger. Vejret var i øvrigt blevet gradvis blevet bedre hele dagen og vi havde det smukkeste solskinsvejr sidst på eftermiddagen.
På tilbagevejen rundede guiderne turen af med at fortælle hvad vi havde set. Da vi kom i land sagde vi pænt farvel til gu iderne, det havde været alle tiders tur, omend Jakob og Estella i fremtiden vil nære en hvis m odvilje mod de store oceaner fra båd. Nu kan man hævde at det er dyrt for en tur af denne karakter, men set i lyset af den oplevelse vi har fået med hjem, så er det nærmest en fund.
Vi startede vores rejse klokken 9 i morgen og stod på land igen klokken 17:11, havde lært en masse om hvaler og set dem på meget nært hold. Derudover var der te, kaffe og kiks hele turen og da vi returnerede til havn fik vi brød og varm grønsagssuppe på turen. Turen har helt klart været alle pengene værd, og vi kan varmt anbefale den.
Vi sender hermed vores varm este hilsner til vores fremragende guider på turen og ikke mindst til de stakler der måtte kæmpe med søsyge og derfor ikke fik fuldt udbytte. Med hensyn til søsyge, så skal man tage imod søsygepillerne hvis man er den mindste smugle i tvivl om hvorvidt man har tendens til søsyge/køresyge eller luftsyge, men der er ingen garanti. Både Estella og Jakob spiste søsygepiller men de blev begge søsyge.
Og så skal man klæde sig varmt på, vandet er kun 6 - 7 grader varmt så der kan være koldt på søen. Vi var heldige med v ejret, det blæste kun 3 m/s og temperaturen var 13,5 grader , man kan være uheldig at det kun er 5 grader i luften og betydelig me r e "luftigt".
Hvorfor blev folk så søsyge kan man spørge; forklaringen er at der er meget store dønninger så skibet ruller meget selvom der ingen vind er, faktisk rullede M/S Rein indimellem næsten 30 grader til hver side, og det var mere e nd folk kunne tage.
På vejen tilbage til campingpladsen besøger vi en cafe i Bleik hvor vi hver indtager en kage som en slags kompensation for det manglende mave indhold hos enkelte a f familiens medlemmer, den var god. Mætte af dagens oplevelser tager vi et spil ludo inden vi laver aftensmad, vi skal have en pastaret med overskuddet af kylling fra grillen i går samt lidt tomat fo r den gode smag.
Aftenen tegner til at blive skyfri så vi kører til Andenes lidt før midnat for at få et glimt af solen. det viser sig at vi får samme oplevelse som ved Tromsvig med at solen går ned bag et skydække langt ude over havet. Det er en flot oplevelse men vi ville nu foretrækker en helt klar himmel, men det blev heller ikke i aften. Vi går meget trætte i seng med et stort smil på læben, det har været en rigtig god dag.
I morgen er det endnu en gang flyttedag. /Martin



























2. august 2010
Op kl 7, pakke, spise morgenmad, vi kender proceduren efterhånden, vi kører klokken 8:23 mod syd på vestsiden af Andöy. Kort efter afgang bliver vi overhalet af en Hollansk Honda Gold Wing som vi også fulgtes med på færgen mellem Refsnes og Flesnes for to dage siden. Landskabet er meget varieret mens vi kører mod syd, selvom vi ikke kan få fuldt udbytte pga. skyer og regn.
Vi er blevet anbefalet at køre langs vestkysten på Hinöya fra Austpollen til Kalfjord og så tage færgen over til Hanøy i stedet for a t køre af den nye hovedvej, det skulle være en meget smuk tur. Det er en meget smuk tur og vi når færgen klokken 10:53, næste afgang er klokken 14:00. Vi vælger at kø re tilbage til hovedvej en som åbnede i 2005. Da vi ankommer til Austvågøy forlader vi hovedvejen og kører ud langs vestkysten.
På vores tur langs kysten falder vi over en plet på vejen med næ sten tørvejr og tager en frokost pause. Vi har stadig sandwitches til overs fra sejlturen i går, det var jo ikke alle der havde appetit til mad, så vi får en hurtig mad inden vi fortsætter i regnen. På kortet skal der være flere overnatningsmuligheder men vi når ned til Sandsletta inden der er en campingplads hvor der ser ud til at være lidt aktivitet.
Klokken er kun 13 men Estella og Jakob er trætte ovenpå sejlturen i går så vi stopper for i dag. Hytte koster kr. 350,- for en overnatning, tre personer. Vi får alt vores skrammel båret ind i hytten og tager en middagslur. Efter et par timer tager vi en is og går en tur rundt på pladsen for at se på lo kaliteten. Endnu en gang møder vi en vi har set før, nemlig en Weltbumler på Hollandske plader.
Vi taler lidt om hvorvidt det kan være den samme som vi så på Kirkeporten camping ved Nordkap, og det er det. Da de kommer tilbage fra tur får vi en sludder med damen, hun havde også lagt mærke til os ved Nordkap. Vi har aldrig tidligere oplevet en ferie hvor vi er blevet ved med at se de samme igen og igen som i år, men der er jo heller ikke ret mange veje i Norge, så det er jo ikke så underligt.
Efter gåtur slår vi tiden ihjel med spil og hygge inden vi går op og spiser i campingpladsens restaurant. Da vi skal til at gå kommer en Tysk familie, bestående af to voksne og to meget små børn, ind på campingpladsen og vi er ved at tabe kæben af forbavselse. Vi er normalt ikke specielt fordomsfulde mht. hvad folk slæber med på ferie, folk må helt s elv vurdere hvad de får brug for, men her må være tale om en total misforståelse.
For kort at beskrive køretøjet, så er der tale om en Toyota Hilux monteret med Jerrycan bagpå i venstre side, en gasflaske bag til højre, på venstre side af hardtoppen to "antiskrid" plader (har sikkert et navn) til at lægge under hjulene i tilfælde af at man kører fast. samt en skovl på højre side af hardtoppen. På taget er der tagbagagebærer i hele bilens længde med to pakker et eller andet som vi kun kan gætte på.
Umiddelbart virker det som et meget velassorteret adventurekøretøj, hvilket der kan være rigtig meget fornuft i - hvis man altså skal til Afrika eller visse dele af Sydamerika, Norge har asfalt på vejene!... Umiddelbart ville man forbinde dette udstyrsstykke med uudforsket land og vi forsøger virkeligt at finde en fornuftig forklaring, men har simpelthen ikke fantasi til at forstå dette køretøjs funktionalitet i et civiliseret land med asfalterede veje.
En mulig forklaring kan være at de har læst en "rejsen gå r til Nordnorge" fra 60erne, da var en stor del af vejene nordpå stadig grusveje? Endnu mere komisk virker det næsten at disse overdrevne friluftmennesker lejer sig ind i en hytte? Alt imens Tyskerne pakker ud, sidder vi og spiser vores mad. Estella og jeg får en forret med røget vågehval med tyttebærhalløj.
Hovedretten er for Jakobs vedkommende burger, Estella og jeg får dampet torsk med grønsager og kartofler. Til dessert får Jakob kold rabarbersuppe med vaniljeis, Estella varm chokolademuffin med bær og jeg får to kopper kaffe. Indimellem retterne har vi haft rig lejlighed til at iagttage Tyskernes udpakning, gratis underholdning fra 1. parket.
Maden var fradragende og vi er godt mætte da vi går tilbage til vores hyttes i det pragtfulde regnvejr. Opskrift på Bacalao I morgen går turen videre udover Lofoten, så må vi håbe at vejret er mere indbydende.
/Martin









3. august 2010
Op og pakke. I dag er hvad vi fra morgenstunden troede skulle blive vores sidste rejse over Lofoten øerne. Det er stadig overskyet og småregn, vi håber at vejret bliver bedre i løbet af dagen, ellers får vi ikke ret meget ud af den smukke natur på Lofoten, og det varer nok lidt inden vi kommer her forbi igen.
Vi kører til Svolvær og tanker, vi håbede på at finde noget mor genmad på tanken, men deres "bakeoff" ligner ikke noget vi har lyst til at sætte tænderne i. Vi besøger i stedet et indkøbscenter i Svolvær og spiser vores morgenmad i en Bakerlet, og så kører vi sydover. Hvor det er muligt kører vi væk fra hovedvejen og tager øerne "bagom". Et af vores svinkeærineder gik til Henningsvær, en meget charmerende by med myriader af turister.
Folk boede på klipperne uden for byen og det vrim lede alle vegne. Det regnede så vi fik hurtigt nok og fortrak igen. Vi mangler også at handle lidt så vi gør holdt i Leknes hvor vi finder et par måltider til køletasken, så kan vi klare os.
Vi lander i Borg lige efter frokost, det var vores mening at besøge vikingecentret i dag men vi kan se et stort banner med vikingefestival fra 4. - 8. august, s å vi spørger lige ved indgangen hvad det indebærer. Vi får at vide at vikinger fra hele norden deltager og at der er en stor åbningsceremoni i morgen kl 12:00, så vi bliver enige om at vente til i morgen og give Lofoten en dag ekstra.
Vi taler lidt om hvordan og hvorledes med hensyn til at forlade Lofo ten og bliver enige om at tage færgen fra Moskenes til Bodø torsdag morgen i stedet for onsdag. Vi finder et logi i byen Ballstad, nærmere betegnet et vandrehjem. På vej til Ballstad ser vi forresten også et stort krydstogtskib der ligger for anker i en bugt. De bruger et par redningsbåde til at sejle pasagerer frem og tilbage til skibet.
Vandrehjemmet er noget underligt noget med en stor sovesal, ingen mennesker udover en pige der ligger og sover i et af værelserne. Vi lader det være ved det for nu og kører en tur ned til Moskenes og kigger på naturen undervejs. Vi kører blandt andet ud til byen ***, det ældste fiskerleje på Lofoten, her forlagte de 50,- kr pr. snude for at man gik ind i byen, det undlod vi så og kørte videre.
P å Moskenes prøver vi at finde ud af om man kan reservere plads til bilen på færgen hjem men der er ikke noget kontor eller noget, vi bliver enige om at vi bare må være der i god tid på torsdag, færgen sejler klokken 10:30 og varer 4 timer og 10 minutter. Vi kører lige det sidste lille stykke til enden af den sidste ø, ud til Byen Å, så har vi været så langt vi kan komme uden at skulle sejle.
På vejen tilbage til vores logi besøger vi også No rges ældste glaspuster ri i byen *** . Da vi er tilbage på vandrehjemmet bliver vi enige om at gå ned på havnen og kigge på restaurantens udbud. Det ser vældig spænden de og vi udskyder madlavning til i morgen. Jakob får lasagne, Estella dages fisk som er en flynder af en art, jeg får bakala o som er en meget tradisi onel fiskeret med klipfisk .
Maden sm ager pragtfuldt og vi er godt mætte efter hovedretten, det lykkes dog Estella og Jakob at klemme yderligere en dessert ned, de fik en rabarber tærte, jeg nøjedes med en kop kaffe. Da vi kom tilbage til vores vandrehjem var det pludselig fyldt med mennesk er alle vegne. Der var bænket 30 - 40 mennesker i to spisesale der skulle til at spise, vi forstår ingenting, der er ikke s oveplads til så mange.
Nå, vi har vores værelse med senge, så er vi tilfre dse. Vi finder senere ud af at der ligger en hel masse h ytter nede ved havnen som også hører med til vandrehjemmet og at folk kom derfra. Aftenen går med hygge, spil, læsning og dagbogsskrivning inden vi lægger os til at sove.
/Martin




















4. august 2010
Vi vågner af flere omgange, dvs. Estella og jeg har sovet lidt halvskidt og har været vågen flere gange i løbet af natten. Vi står op klokken lidt over 8 og får e n bid morgenmad. Vejret er bedre end det har været i flere dage, der er "hul" i skyer ne til lidt afveksling.
Nu er det sådan med vores planer at de ændres lige så hurtigt som de laves, så nu da vi har været nede ved Å, så er der ingen grund til først at køre op til Borg og så tilbage igen, så vi checker ud af vandrehjemmet og drager til Borg. Meningen er så at vi vil køre videre mod fastlandet når vi har besøgt vikingecenteret. Indgangen koster 120,- for voksne og 60,- for børn.
Vi starter ved langhuset, vi kan lige nå en rundvisning inden den store åbning af festiv allen løber af stabelen kl 12:00. Vi får alle tiders guide som virkelig brænder for vikinge tiden og hun fortæller meget levende om hvorledes man har fundet dette langhus i Borg, om rekonstruktionen, vikingernes levevis og meget mere.
Efter at være vist rundt står vi og snakker med hende om andre ting og hun fortæller at hun op rindelig er fra Østrig, læser i Danmark, er bosat på Bornholm, og altså nu er guide i et langhus på Lofoten. Vi kommer til at snakke om at vi næsten kun har mødt udlændinge i servicefag rundt omkrin g i Norge, hun mente det er fordi de i kke gider at tage den slags job til den løn der tilbydes, så hellere få Danskere, Tyskere, Svenskere osv . til at gøre det.
Nordmændene er åbenbart blevet så rige at de kan betale sig fra at Arbejde. Vi undrer os over hvad Nordmændene i det hele taget laver, de kan jo ikke alle arbejde i olieindustrien. Hele herligheden er et arbejdende museum, dvs. man kan prøve alt hvad de har på stedet. Vi taler med en Tysker der bruger sin ferie på at studere en speciel str ikke/syteknik som man kan lave alle mulige ting med, han havde fx lavet sokker og huer i stor stil.
Da tiden nærmer sig går vi ned til festivalpla dsen som lig ger 1500 meter fra langhuset, lige ved havnen hvor også en del viki ngeskibe ligger. Selve åbningsceremonien er en større begivenhed men bønner til guderne, musik og fællesdans osv. Efter dette er boderne så åbne for tilskuerne. Vi går en tur rundt og kigger på hvad de har at tilbyde lige fra brød, tørret fisk, smykker, røget hval, hjelme, sværd, tøj osv.
Vi besøger også smeden som er ved at lave kroge til at hænge tøj op med, de bliver altid væk som han siger. Jakob får også en sejltur som roer på det gode skib Lofotr, et vikingeskib med plads til 36 roere. Vi ser en svensk viking lave kunster med ild. Jakob skyder med bue og pil. Vi undrer os over de mange rensdyrhuder der er alle vegne. Det viser sig at Samerne betalte skat til vikingerne i form af huder, tarme osv.
Efter besøget i vikingetiden dragede vi nordover igen for at finde en vej væk fra Lofoten. Vi bliver enige om lige at se på færgen fra Svolvær til Skutvik inden vi evt kører nord om. Vi er heldige at færgen sejler kl 17, vi er der en halv time før. så det kan ikke være meget bedre. På denne måde sparer vi 365 km på to ti mer, det kan man ikke konkurrere med på landevejen og slet ikke i Norge.
Da vi lan der i Skutvik skal vi have fundet os en overnatningsmulighed. Det første sted vi spørger i Hamsung er alt udlejet så vi kører videre. I Ulsvåg har vi heldet med os, en hytte til 4 for kr. 400,- for i en nat. Vi vælger at spise i deres restaurant, det er alligevel blevet lidt halvsent og vi gider ikke begynde at lave mad selv. Jakob vælger en burgertalerken, Estella og jeg en bøf med frites og pebbersouse.
Efter maden er der dømt hygge, kortspil og dagbogsskrivning. I morgen triller vi så småt mod Trondheim, så må vi se hvor langt vi når.
/Martin























5. august 2010
Op og i klunset, morgenmad og ud af røret. I dag går det bare ud på at komme ned mod Trondheim, lige syd for skal vi mod Sverige og så går det hjemad. Vi har to overnatninger tilbage og så må vi se at bruge dem rigtigt. Vi har et fort ved Trondheim vi gerne vi nå at se, det er sådan set det. Vi kører fra campingpladsen klokken 8 med kursen syd.
Turen byder på oceaner af "pænt" landskab, og øjnene har en fantastisk oplevelse selvom vi "bare" sidder i bilen. Vi spiste frokost på en Cafe i Mosjöen og kastede et blik på tankbeholdningen, 200 km sagde den, så var der ingen grund til at tanke endnu og vi begav os sydpå af E6. Nu er tankstationer ikke det hyppigst forekommende i Norge, så Estella var allerede ved at forberede sig på at skulle tomle til Grong efter diesel.
Efter små 150 km dukkede der dog en tank op og vi kunne få fyldt op. Vi havde stadig 5 liter i tanken, så vi kunne godt have nået Grong men heroppe er det bare ikke så morsomt at løbe tør, hvorfor vi "normalt " sørger for at have til et pænt stykke når vi starter fra en by med tankstati on. Lige nord for Trondheim møder vi den første kornmark vi har set i Norge .
Efter at have tanket begiver vi os udover Namsos til Åfjord hvor vi kigger efter en lille hytte. Alt er desværre optaget i selve Åfjord så vi må et stykke op af elven/søen til Langnesodden camping hvor vi finder logi for natten til kr. 380,- Vi starter med at tænde grillen og derefter bære tingene ind, det gælder om at få lavet lidt mad, det har været en lang dag for os alle selvom vi "kun" har bevæget os 800 km.
Jeg vågnede op og skulle på toilettet klokken "midt om natten", ikke at mine toiletbesøg er specielt interessante, men jeg blev meget overrasket over at det næsten var helt mørkt. På de 14 dage vi har været væk er aftenerne blevet markant meget mørkere her 500 kilometer syd for polarcirklen.
/Martin









6. august 2010
Vi vågner tidligt og har ikke sovet specielt godt. Vi tager den med ro og forlader hytten kl. 9 og sætter kurs mod Brekstad hvor Austråt fort er lokaliceret. Inden vi tager hen til fortet går vi lige forbi det gamle herresæde, Austråt borgen og tager et par billeder af den meget smukke bygning. Austråt fort er en speciel oplevelse. Kanonen er et treløbet tårn fra salgskibet Gneisenau.
Hvert løb kan hæves selvstændigt eller kollektivt. repetitionsfrekvens 20 sek, 9 skud pr. min. rækkevidde 42800 meter tårn 800 ton Hvert løb 53 ton Tyske officerer var tvangsudskrevet til at lære Nordmændende at betjene kanonen efter 2. verdenskrig, således den kunne indgå i Norges beredskab frem til 1964. I 1996 blev hele herligheden så overdraget til "kanonens venner" som nu er i gang med at renovere hele fartet fra kælder til kvist.
Under kanontårnet, som rager 20 meter ned i klippen, befinder sig mandskabsrum, soverum, køkkener, lager osv. således man kan være afskåret fra omverdenen i op til 5 måneder i tilfælde af belejring. Efter besøget på kanonen kører vi til Vemunstad og tager færgen til Flak lige udenfor Trondheim.
Vi har glemt at sætte bribizzen i forruden så vi er ikke helt klar over hvordan betaling for færgeturen kommer til at foregå, man kunne ikke betale om bord som på de andre færger vi har været med. Vi forventer noget med et girokort eller noget i den retning. På vej gennem Trondheim og videre mod Narvik er der et par stykker betalingsvej og vi bliver overrasker over hvor smidigt systemet virker.
Aflæsningen af brobizzen foregår med 80 km/t, ikke noget med at stoppe for en bum eller noget, hvorfor har Storebælt og Øresund ikke sådan et system? Og så forstod vi igen ikke hvordan de uden bizz betaler, der må igen være noget med et girokort eller noget, det stod intet nogen steder om at en bizz var forudsætning for at benytte den pågældende vej.
På den anden side at Trondheim fandt vi Hegra fæstning som er et forsvarsværk bygget ind i klipperne. oprindeligt er det bygget for at holde Svenskerne ud af Norge men under 2. verdenskrig blev det et symbol på Norsk frihedskamp da 250 mand forskansede sig indtil 1940 og trodsede Tyskernes bombardement. Vi passerer den Svenske grænse nord for Funasdalen og indlogerer os på vandrehjemmet på "Hotel Funasdalen".
Vi har benyttet os lejligheden og besøgt en af de meget berømte containere i området "Mogens". Vi har tidligere været på ski i området flere gange sammen med vores gode venner Bo og Dorte og deres to børn fra Køge, og vi døbte en af containerne Mogens efter Mogens Amdi Pedersen som vi mener kan bruge alt det vi andre smider ud, se bare UFF containerne rundt omkring :-) Vi spiser på hoteller og falder hurtigt i søvn efterfølgende...
/Martin

7. august 2010
Vi står op klokken 6 og pakker bilen, ud af røret klokken 6:30. Klokken 8 er vi i Sveg og finder en cafe og får spist noget morgenmad. Efter maden går vi en runde i et ICA supermarked, det er en speciel oplevelse efter at have været i Norge, jeg har aldrig ført følt noget ved at kigge i en køledisk med fersk kød, nu er det lige før jeg får tårer i øjnene over udbuddet og priserne.
Turen gennem Sverige byder ikke på det helt store, træer, træer og atter træer... Jakob som ellers har siddet og nydt udsigten gennem Norge salder i søvn af kedsomhed... Det er stadig ikke tid til at tanke, så det er bare om at komme sydover. der er meget lidt trafik så det skrider virkeligt.
Tankning i Mora, frokost i Grums, regnvejr ved Göteborg, ved færgen kl. 18:00, hjemme i Værløse klokken 19:15, hente lidt mad, spise pakke bil ud, rent sengetøj, bad og i seng...
/Martin
Efterskrift
Vejene i Norge er overordentlig ringe Prisen på mad i Norge er, med undtagelse af meget få varer, DK priser gange 2 - 3 som udgangspunkt. Benzin og Diesel er meget dyr, diesel koster godt 12 kr pr liter. Bilen: Vi har kørt 8427 kilometer og brugt 520,37 liter diesel, det giver et samlet resultat på 16,2 liter/km.
/Martin