Materas historiske hulebebyggelse og kløft

Vi kommer til hulebyen Matera i Basilica-regionen helt nede i hælen på Italiens Støvle med privatbane fra Bari lørdag eftermiddag.

Byen, hvor der er ca. 60.000 indbyggere, er så øde som Skive efter klokken 13. Vi finder hurtigt et godt og billigt dobbeltværelse til 65 euro og går nogle få hundrede meter mod centrum. Sikke en oplevelse!

Fra bykernen er der udsigt ned i 'Sassi' - en by i byen, hvor indbyggerne har levet i huler i pureste armod til langt op i 50'erne. I dag er bydelen restaureret og er på listen over Verdens Kulturarv. Hulerne har fået vinduer, varmt og koldt vand, elektricitet, og der er smarte hoteller og restauranter. Bydelen med hulerne er blevet meget trendy.

Mel Gibson
Vi går derned. Fra Torvet i Matera er der flere adgange. På grund af årstiden, er der ikke mange turister, så vi går rundt i de snørklede gader og kigger på husene i hulerne så at sige alene. Pludselig kommer vi ud i en kløft med høje klipper, vandløb og endnu flere huler. En fantastisk naturoplevelse. Byen blev grundlagt af romerne i det 3. århundrede før Kristus, og man ved, at der har levet mennesker i hulerne i området i mere end 9000 år.

Naturområdet med hulerne er så enestående, at Mel Gibson ikke var i tvivl, da han så området. Det ligner Jerusalem for 2000 år siden. Og det var her, Gibson ønskede, at hans film 'The Passion of the Christ' skulle filmatiseres.

I 50'erne skrev Carlo Levi en bog om livet i Matera og regionen. Bogen satte fokus på de skandaløse forhold, som indbyggerne levede under i grotterne, og der blev bygget nye huse til indbyggerne 'oppe' i byen. I dag kan man stadig komme ind i én af grotterne, hvor der boede mennesker og dyr under samme tag. Én af grotterne fra 50'erne er indrettet til museum.

Efter et hvil går vi ud i byen igen ved 20-tiden. Hele byen er ude at promenere og købe ind. Ved 22-tiden går vi ned i Sassi og finder en hyggelig restaurant i én af grotterne. Der er ikke én eneste turist, men masser af lokale med deres små børn, der opfører sig eksemplarisk trods tidspunktet. Italienerne spiser hurtigt. De snakker, gestikulerer og tager sig af børnene.

Næste dag kan vi ikke komme fra Matera. Det er søndag, og der går ikke noget tog. Vi bruger en del tid på at finde ud af, hvordan vi så skal komme væk. Først klokken 13 går der en bus til Bari.

Det er palmesøndag, og vi ser en masse mennesker komme med palme-og olivengrene i hånden. Vi går op i byen og ind i en af de mange kirker. Vi får uddelt palmegrene og går syngende i prosession sammen med de andre kirkegængere. Hele Matera er på den anden ende. På torvet demonstrerer arbejderne. Politiet er ude i deres lokale politibil, en lille 'Smart', som nemt smutter rundt, og kirken er stopfyldt til messen.