Sommerferie 2009

26. juni – 15. juli · Italien og Østrig

← Tilbage til ferieoversigten

Forord

2008 bød på et år helt uden Italien, så det savner vi en "anelse". Vi vil i år opsøge et nyt område som vi aldrig før har besøgt, så vi starter ferien på hælen af Italien, nærmere betegnet Gallipoli i bugten på vestsiden af hælen.

I ferien i år er vi tilbage i teltet som bolig og vi har stort set samme udstyr med som for to år siden, dog med den ændring at vi i år har investeret i 4 letvægtssoveposer af mærket Outwell i stedet for de billige poser vi ellers har benyttet os af samt købt en bedre grill gennem den blå avis.

Camilla er heller ikke med i år så vi burde have god plads, erfaringen siger bare noget andet og som sædvanlig er det sandsynligvis et større puslespil at få det hele med. Som altid er meget lidt planlagt hjemmefra. Meningen er at vi starter på hælen og slutter på Gargano for at kunne tage nogle kilo god mozzarella med hjem fra Foggiasletten. I sommerferien 2006 fandt vi alle tiders osterri på Foggiasletten og vi håber meget at det stadig eksisterer:-)

Lige syd for Gallipoli skal der ligge en campingplads, Campeggio La Vecchia Torre, Via Litoranea, 73014 Gallipoli og her vil vi prøve lykken som udgangspunkt.

Turen derned er ca. 2700 km og vi forventer at tage turen i ét stræk, som vi "plejer". Afrejsen kommer til at foregå fredag efter Camillas translokation på Egedal Gymnasium og så må vi se hvordan det går. De tidligere ture vi har taget langs Italiens østkyst har været præget af meget lidt trafik, så vi håber også på at det vil være tilfældet denne gang.

/Martin

↑ Til oversigten

Fredag den 26. juni 2009

I dag starter vores ferie, vi glæder os meget. Foråret i år har været meget hektisk og vi føler os godt "udtrådte" og trænger bare til at komme væk og lade op. Foråret har budt på indtil flere bryllupper, en konfirmation, weekendtur til 60-års fødselsdag i Sverige m.m.

På hjemmefronten har vi nået at skifte vinduer og døre i hele huset, rive køkken og soveværelse ud, brække gulve op og grave af til isolering. I går holdt vi studenterfest for Camilla og i dag er det så ferie. Dvs. Vi skal lige til translokation på Egedal Gymnasium inden vi kan komme af sted.

Det er en stor dag for Camilla, 3 års arbejde er overstået og hun står med et stykke papir i hånden som åbner døre til næsten alt hvad hun har lyst til, et stort tillykke fra os alle til Camilla.

På Egedal Gymnasium er det tradition at de tager ned i Stenløsecentret og danser rundt om springvandet på torvet, det skal vi selvfølgelig også overvære:-)

Efter translokationen er det hjem og pakke sammen. Huset er jo uden gulv i køkken - alrummet så vi bærer bunken ud på terrassen inden jeg skal stoppe det hele i bilen. Kl. Godt 14 har vi det hele om bord inkl. Kattene og vi triller af sted mod Jægerspris.

Efter lidt kø ved Frederikssundbroen (hvorfor ser de dog ikke at få boret en tunnel under fjorden og rive den gamle bro væk?) tager Frans imod Thalfe og Walhalla. Kl. 15:35 er vi så på farten og kursen bliver sat mod Taranto som er vores mål for 1. Dagen. Planen er at vi kører over fyn, gennem Schweiz, Milano, Bologna og ned af Italiens østlige motorvej til Taranto.

På vej over Storebæltsbroen så vi et eksempel på ringe kørestilling, det måtte vi forevige til glæde for jer der gider læse vores dagbog.

Trafikken er ikke voldsom, selv over Fyn glider det, vi oplever lige lidt kø ved Elbtunnelen i Hamburg men elles glider det godt.

Ved Hamburg kommer jeg i tanke om en væsentlig detalje; jeg har glemt at pakke teltstængerne. Nu kører vi altså på teltferie med 35 kg teltdug, men har intet at sætte det op med. Vi spekulerer lidt over situationens alvor og tænker over hvad vi kan gøre for at slippe for at køre rundt med denne "unødvendige" dødvægt de næste 2½ uger.

Vi tænker på kollegaer, venner mm men beslutter til sidst at det nemmeste er at ændre ruten til at gå over Brenner i Østrig i stedet for Schweiz og så køre op til Evi og Thomas og lægge det af der. Estella skriver en seddel til Evi og lægger lidt penge ved, så hun kan sende det med posten hjem.

Aftensmaden er den sædvanlige schnitzel på motorvejen og så går det gennem natten. Det skal vise sig at blive en del anderledes end de andre år, jeg er simpelt hen for udmattet af hugge/gravearbejdet derhjemme, hvorved jeg ikke kan holde de mange timer mellem pauserne. Det betyder så at det bliver i høj grad Estella der kører i år. Estella plejer ikke at kunne tage de lange stræk om natten, men i år er hun overraskende frisk og det viser sig ikke at være noget problem.

I år er det Estella ved rattet over Kasselbakkerne og hun bliver lige så bidt af det som jeg er. Hun plejer altid at sige at jeg ikke behøver at køre fra alle de andre når det snor sig, nu er det hende selv de ikke kan følge med. Da jeg kommenterer det siger hun: "jeg kører bare mit eget tempo", ja, right - og så den med julemanden, så tror vi ikke på flere;-)

/Martin

↑ Til oversigten

Lørdag den 27. juni 2009

Kl. 5:00 lander vi i Oberau i silende regn. Vi lægger resterne af teltet ind i Evi og Thomas garage og smider sedlen i postkassen inden vi tøffer videre, vi nænner ikke at vække dem på dette ukristelige tidspunkt. Nu er vi så på vej på camping helt uden telt, en ny oplevelse må man sige. Vi er på nuværende tidspunkt enige om at vi tager de første nætter på hotel og så må vi ud og købe et telt til resten af turen.

Kl. 6:30 indtager vi morgenmaden i Italien.

Ved Bologna stopper trafikken totalt og det tager timer at komme igennem. Først syd for Rimini er det løsnet helt op og trafikken glider igen. Det er morsomt at følge opblødningsfasen. Når der kommer et hul så ræser folk af sted indtil de er ved at køre op i den foran og bremser voldsomt op.

Denne bølge går ned gennem "feltet" hvorfor der langt nede kan opleves at man får god fart på over et stort stykke før der skal bremses igen. Og her hvor folk har temperament tager det faktisk lang tid med denne bølgen før hele proppen er opløst og det komme til at køre glidende igen.

På vejen gennem Italien er det ret morsomt at se på antallet af turister på vejene. Gennem Tyskland er der mange danskere selvfølgelig, ligeledes gennem Østrig. Ved Gardasøen falder en del fra og så aftager antallet af danskere ellers gradvist indtil de faktisk forsvinder helt syd for Ancona.

Tyskerne holder noget længere og her forsvinder den sidste først ved Foggia, lige som de sidste belgiere faldt fra her. De eneste turister vi har set følge hele vejen til Taranto er nogle få entusiastiske fra Schweiz. Østrigere ser man stort set ikke udenfor Østrig.

Det er egentlig sjovt at vi næsten ikke har set hollændere i år, de plejer at være rigt repræsenteret over det meste af Norditalien.

Kl. 16:00 lander vi i Taranto, betaler motorvejsafgiften, i dette tilfælde knap 64 € for strækningen Brenner - Taranto, og triller ind i byen. Regnen står ned i stænger, som den i øvrigt har gjort det på omkring en tredjedel af turen og lynene blinker om kap på himmelen. At vi er landet i en forholdsvis fattig del af Italien kan vi se tydeligt da der dukker luddere op rundt omkring langs vejene.

Vi taler lidt om hvor vi skal finde logi for natten og prøver et par små byer. Planen med at køre til Gallipoli giver ikke rigtigt mening, da vi jo ikke har noget telt at bo i. Vi bliver enige og at finde noget i nærheden af Taranto i første omgang. Vi vil helst finde et lille intimt sted med hygge, men det må vi til sidst opgive, og store hoteller gider vi ikke. Det findes sikkert, men vi besidder på nuværende tidspunkt ikke den fornødne tålmodighed.

Da vi kører langs kysten mod syd ser vi en campingplads i byen Gandoli der også har bungalows, og vi beslutter at prøve lykken her. Det er ikke noget problem, de har plads og vi bliver indlogeret for to dage i første omgang. Vi taler lidt om at det måske slet ikke kan betale sig at købe et telt, men bare leje disse hytter efterhånden som vi kommer frem?

Prisen lyder til at være ok, men nu ser vi når vi flytter. Det må vi lade tiden vise, første del af turen er vel overstået og vi er sultne og meget trætte.

På en nærliggende restaurant indtager vi aftensmaden, som i dag står på antipasti og pizza. Pizzaerne bliver lavet på den gode autentiske måde med brænde i en kæmpe ovn. Den ihærdige pizzamand har travlt og laver pizzaer til ét bord ad gangen.

Dette betyder at det tager noget tid førend det er vores tur til - nu er Martin blevet meget træt han sidder og sover da Pizzaerne bliver serveret.;-) Maden er meget fin og prisen yderst rimelig; knap 70 € inkl. Vin og det hele. Vi hopper i seng efter veloverståede 2600 km.

/Martin

↑ Til oversigten

Søndag den 28. juni 2009

Jeg vågner kl. 6.30, solen står højt og det er et pragtfuldt vejr. Estella og børnene er meget trætte og snorker om kap. Der bliver opsummeret begivenheder fra de sidste to dage i dagbogen inden dagen for alvor åbner for nye muligheder. Planen for i dag er ikke lang, Finde noget vand, købe lidt ind, pakke ud og så ellers slappe lidt af, sådan bliver det dog ikke.

Kl. 7:45 fik Estella øjne. Dagen startede så småt med at vi gik en tur rundt på pladsen inden vi traskede op til den lokale alimentari og panificio og indkøbe dagens morgenmad. Pengene er små da de ikke tog kort på restauranten i går aftes, så vi må lige se hvordan prisniveauet er her på egnen, indtil vi finder en automat.

Det viser sig at dagligvarer er relativt billige og vi kan få alt hvad vi ønsker os for de ca. 20 € Estella havde i pungen. Fx koster 1 kg morgenbrød (ca. 15 stykker) 2½ €

Da morgenmaden er spist, går vi ned på campingpladsens Tabacchi/bar og får en kop kaffe inden vi begiver os ud i dette, for os, uudforskede område.

Vi kører en tur ud i et stort center med en masse forretninger som vi havde fået øje på i går da vi kom. Der blev indkøbt sandaler til alle, undtagen Estella, som har med hjemmefra, og et telt til hele familien. Teltet ligner til forveksling den type vi havde med de første år, en 5-personers kuppel med oversegl udbygget med opholdsrum, af mærket Coleman model trailblazer 5.

Efter vores spender tur kører vi til Gallipoli, inde i landet ud, og langs kysten hjem. Noget der virkeligt slår os er hvordan området har været på vej til at blive en hel masse, men så er tiden tilsyneladende pludselig gået i stå, byggerier stoppet og mangt og meget lukket.

Det ser ud på samme måde som da vi ville have besøgt Bruno i Calabrien tilbage i 2005, her var også alt gået i stå på de to år der var gået siden vi havde været der sidst. På baggrund af gårsdagens oplevelser omkring turister laver vi en lille optælling af udenlandske biler på vores tur rundt i landskabet. Statistikken siger 11 biler fordelt på 6 nationaliteter.

Denne statistik vil fremover være at finde nederst på dagbogssiden.

Det er i øvrigt lidt pudsigt at køre langs kysten. Flere byer er ensrettede langs deres promenade, og alle vegne er det fra nord mod syd. Vi kører mod nord og skal derfor ledes af alle mulige snirklede veje for at komme udenom ensretningen.

I Gallipoli spiser vi vores frokost med udsigt over havnen og havet. Vi observerer et uvejr over kysten længere mod nord, det tordner voldsomt. Da vi er færdige med at spise er det blæst meget op og ejerne af de forskellige boder i byen roder med plastic og tager løse genstande ind for det forestående uvejr.

Det er interessant at se hvor travlt folk på havet får med at finde havn, det kommer bare både fra alle sider for at søge ly for vejret. På vores videre færd kan vi konstatere at det kun har regnet i et begrænset område, omend de har fået så meget at vejene er oversvømmede.

På vej tilbage til campingpladsen køber vi ind til vores aftensmad, bøf, pølse og nogle spyd, en masse grøntsager til ratatouille, rødvin mm så vi kan få fyret op i den nye grill.

Vores nye grill bliver tændt og ratatouillen sat på, vi er ved at være sultne. Estella og børnene spiller UNO mens jeg skriver dette og maden simrer på grillen. Efter maden kan vi konstatere at grillen har bestået, den ser i høj grad ud til at være bedre end de billige fra Biltema vi ellers har brugt.

/Martin

Dagens udlændingetal: 11

↑ Til oversigten

Mandag den 29. juni 2009

Vi bliver vækket lidt over kl. 6 af biler og motorcykler der startes, italienerne er på vej til arbejde. Vi lægger os om på den anden side og tager en time til.

Vi står op kl. 7.45 og begiver os til bager efter morgenmaden. På vejen til bageren gik vi og talte om hvor hurtigt man falder til igen "herhjemme i Italien". Da vi kom tilbage til hytten blev ungerne lettet fra sengehalmen, så de kunne dække bord.

Da vi sad og kiggede på kortet for at udse os turmål for i dag, gik det pludselig op for os hvorfor Danskerne (måske) drejede fra i Ancona. Jeg håber virkeligt at vi tager fejl, men der har jo været denne hersens udsendelsesrække på DR1 om "Min italienske drøm" som udspiller sig i en lille by Rosora, ikke langt fra Ancona. Det skulle ikke undre om et stort antal danske ferierende slår slaget forbi "for at se kamelen".

Dagens program er, på baggrund af en avisartikel, at se Matera, en by med huler der angiveligt har været beboet af mennesker i omkring 9000 år, helt op i 50erne har der boet folk her. På vejen vil vi forsøge at finde den by vi så i bakspejlet for år tilbage da vi kørte på motorvejen mod nord, den så meget spændende ud, så vi kan næsten ikke forlade området omkring Taranto uden lige at have været forbi.

Vi har haft et par flasker vand i fryseren i nat så køletasken kan holdes kold hvis vi skulle finde noget lækker fisk på vejen. Vi opsøger heldet ved at køre til havnen i Taranto på vejen. Her køber vi et ordentlig læs rejer og en Orate til Jakob.

Taranto er ellers det helt store blåmuslinge paradis, de dyrker dem på reb i bugten, men vi har ikke på nuværende tidspunkt mod på at grille dem, det kommer måske senere. En af boderne adskilte sig fra de andre ved at sælge noget, der for os, kunne ligne akvariefisk, dem springer vi også over for denne gang, selvom de bedyrede hvor fremragende spisefisk det var.

På vores gåtur i Taranto, ser vi i hvor ringe stand byen er i. På campingpladsen var vi første aften blevet spurgt hvad vi synes om byen, noget vi naturligvis ikke var i s tand til at udtale os om, da vi jo lige var kommet. Italienerne udtrykte i brede vendinger deres foragt for denne metropol, så vi har været meget spændte på at få et selvsyn for sagen.

Byen er meget slidt, men omvendt er de også i gang med renovering mange steder. Hele gader bliver tømt for beboere og renoveret, det ser virkelig ud til at der bliver gjort noget, omend der er meget langt rundt.

På vejen til Matera finder vi ud af at det må være Massafra vi så dengang i bakspejlet og vi er enige om at vi tager den på tilbagevejen. Matera skilter ikke ligefrem med noget forhistorisk og vi er lige ved at opgive at finde det spændende. Vi holder i et nedlagt kalksandstens brud, hvor der nu er skulpturpark og spiser lidt melon og andet frugt.

Jeg kigger lige i avisartiklen igen og finder ud af at det vi skal køre efter er Sassi. Ind i byen igen og der ligger det så. Vi er lidt skuffede (meget), vi havde forestillet os noget med huler, gravplads mm i stil men Cava de Ispica på Sicilien (se vores dagbog fra sommerferien 2007) men her stod vi overfor en, set udefra, ganske almindelig Italiensk middelalderby som vi har set så mange af rundt omkring.

Største forskel, set med vores øjne, er at den hovedsagelig er bygget af kalksandsten i stedet for hårdere stenarter.

Vi vender næsen mod Massafra i stedet og får set den meget flotte kuppel på deres store katedral. Inden vi vender næsen mod campingpladsen tager vi lige en is og en espresso på torvet. Her har de i øvrigt også huler under den gamle by.

Tilbage på campingpladsen begynder vi så småt at forberede aftensmaden. Rejerne skal have hvidløg og olie (peperoncini har vi ikke noget af) og ratatouille skal snittes. Kira og jeg går til købmand og køber vin og peperoncini.

Inden maden når vi lige et spil tips. Mens vi sidder og spiser kommer der en ordentlig tordenbyge og vi går fra baldakinen op på terrassen som havde fast tag, og spiste færdig.

Efter maden kommer en rød kat og kigger i vores affald, rejeskaller er bare guf. Vi giver den fiskehovedet fra Jakobs fisk og den bliver meget begejstret, så begejstret at den henter en ven, de spiser næsten alle vores rejehoveder, selvom de både er med hvidløg og peperoncini.

Efter maden er vi ved at være småtrætte og går ikke så sent i seng. I morgen er flyttedag, vi har en plan om at komme rundt om den sydligste spids inden vi finder et nyt logi.

/Martin

Dagens udlændingetal: 1

↑ Til oversigten

Tirsdag den 30. juni 2009

Vi står op kl. 7.30, Kira og jeg går til bager, den er lukket, hmmm... Vi bliver enige om at pakke sammen og finde en bar på vejen, hvor vi kan få vores morgenmad. Vi betaler hyttelejen som udgør 80 € for det første døgn og 70 € for de efterfølgende. Kl. 8:11 triller ud fra Camping Santomai og vender næsen sydover. Kysten mellem Taranto og Gallipoli er meget turist præget og vi finder hurtigt en bar med udsigt over havet.

Efter morgenmaden triller vi til Capo de Leuca og kravler lidt rundt på klipperne, Kira og jeg når ud på det yderste spids af hælen, kan man godt sige.

Her ligger også en grotte de kalder Grotte del diavolo (djævle grotten), den bruger vi en del tid på at udforske.

Terrænet skifter meget pludseligt karakter da vi passerer sydspidsen af hælen og landskaber er noget vildere her. Det er meget betagende, hvilket andre turister også har fundet ud af, vi møder en hel del på vores tur rundt.

Vi finder en lille restaurant ved en kløft med en fantastisk udsigt, her bliver frokosten indtaget. Nedenfor er der mange der snorkler, der er ingen tvivl om at der er meget at kigge på under overfladen. Maden er meget fin, Jakob spiser pasta vi andre tre hver en fiskeret. Her sidder vi med den mest fantastiske udsigt over havet og nyder Mark Knopfler sagte fra de skjulte højttalere, det kan næppe blive meget bedre.

Ved byen Castro ligger der flere huler, vi vælger at besøge Grotta Zinzulusa (kludegrotten) som ligger helt nede ved vandet. Mens vi køber billetter begynder det så småt at dryppe og vi når lige i ly inden "sluserne bliver åbnet" og vi får en gang næsten tropisk regnvejr uden lige. Hulens indgang ligger i en meget stor grotte ud mod havet, så her kan vi stå i ly og nyde hvordan regnen pisker havet op.

Selve hulen er ikke ret stor, jeg tror vi går 150 m ind i bjerget, men de har gjort meget ud af at belyse de forskellige formationer så den er bestemt et besøg værd. Prisen er også yderst rimelig, 2 € for børn, 4 € for voksne.

Det er så småt tid til at finde en campingplads. Estella har lovet børnene at det skal være med bademulighed. Hun har udset sig en ved Frassanito som angiveligt ligger ved en sandstrand, den vælger vi at køre efter. Her langs østkysten er der i øvrigt temmelig meget militær. På det østligste punkt er der en stor radarstation så man kan kun betragte fyret på afstand.

I byen Otranto en stor flådestation, så her er hele den ene side af havnen lukket for offentligheden. Selve Otranto ser hyggelig ud med en lille borg midt i byen og en del handel.

Campingpladsen viser sig at ligge 200 m fra vandet med god skygge, så vi vælger at slå lejr her. Det varer ikke mange øjeblikke at få lejren op at stå og så er det tid til at udforske stedets muligheder. Børnene tager en tur rundt og kigger på toiletbygninger, Estella og jeg går til stranden og markedet som dog viser sig først at åbne efter siestaen kl. 17.

På vores tur rundt opdager vi at der er tale om "surfers paradise", der ligger brædder, surfere og udstyr alle vegne, ja pladsen har sågar sin egen surfer shop. Vi sniger os til at tage et billede af en "surferbums" boplads så I kan nyde dette syn.

Da vi ikke har fået købt noget ind i løbet af dagen, så besøger vi campingpladsens marked da de åbner, men kan konstatere at de ikke har kød til vores aftensmad, vi køber lidt snack til i aften nu han har været flink at åbne for os:-)

Kira og Jakob går en tur i vandet, da de kommer op kører Estella og jeg ind til Borgagne og køber lidt ind til aftensmaden. Menuen i dag er store bøffer med salat.

Grillen bliver tændt, salat og ratatouille tilberedt, bøffer stegt og vi spiser vores mad i halvmørke udenfor teltet. Desværre følger der andet med når mørket falder på. Myg er et af de dyr som trives i den køligere aftenluft, det er dog ikke alle mennesker der er lige begejstret for denne lille snylter.

Jakob blev mildest talt hysterisk og endte med at gå ind i teltet for at søge ly. Vi andre spiste pænt færdigt men kunne mærke hvordan disse små gæster tog for sig af retterne.

Efter maden gik vi indendørs og hyggede os med et spil tips inden vi går i seng.

/Martin

Dagens udlændingetal: 23

↑ Til oversigten

Onsdag den 1. juli 2009

Jeg bliver vækket kl. 6.30 af en fjern hane og står op. Estella og børnene står op lidt i 8 og så går Jakob op og køber dagens morgenmad.

Efter morgenmaden vil vi prøve et køre nordpå for at finde en by hvor vi kan købe lidt fisk til aftensmaden. Vi tager et kig på kortet og mener at S. Cataldo må være oplagt. Vi bliver slemt skuffede da vi når frem, her er ingen by i traditionel forstand, kun sommerboliger. Efter at have kørt lidt rundt opgiver vi at finde en bykerne med handel og vender bilen mod syd igen.

Vi havde på vejen set et skilt til Acaya som så meget interessant ud. På kortet er den ikke afmærket som noget særligt, men virkeligheden kan somme tider se anderledes ud. I byens vestlige ende er der en gammel borg fra 1506 som er den eneste intakte borg af sin art (hvilken art vides ikke helt da der er mange andre borge) i det sydlige Italien.

Vi skal betale for tre hvis det skal være efter bogen men da vi ikke forstår italiensk får vi lov at slippe med 2 gange 3 € og så får vi oven i købet en folder med borgens historie med i købet.

Borgen er fantastisk velbevaret og det er meget interessant at udforske de mange sale, forrådskamre og se udsigten fra borgens tårne. Der er slående hvor flad egnen er her på hælen.

Da vi kommer ud er der åbenbart en italiener der har tænkt "her holder en traktor i forvejen, jeg stiller lige min ved siden af", det hyggede vi os meget over (Det er vores den grå):-)

Efter borgen kører vi til San Foca og køber ind. Denne lille by udmærker sig ved at have et meget stort antal forretningen og mange fine delikatesser. Vi køber spada, frisk pasta og grønt til aften og et durum brød, bresaola, bøffelmozzarella, basilikum mm til frokost.

Tilbage på campingpladsen bades der inden vi nyder frokosten, brødet er i en klasse helt for sig selv.

Resten af dagen står på afslapning, kortspil m.m.

Midt på eftermiddagen trækker det op igen, himlen over land bliver sort og det tordner en del men heldigvis når regnen ikke ud til os i dag, vi slipper med skrækken. Fra stranden kan vi se at det regner i Otranto blot 10 km syd for os.

Grillen tændes og aftensmaden bliver lavet til. Vores spada er helt igennem fantastisk, saftig, mør og uden antydningen af fiskelugt. Vi har på et tidligere tidspunkt prøvet at købe denne ædle fisk i Danmark og vores råd er; lad være med det!

Som med al fisk, så skal det være 100% frisk ellers er det lige meget, og da sværdfisk, så vidt vi ved, ikke fanges i danske farvande, så må kødet nødvendigvis have en historie inden det ligger hos en Dansk fiskehandler.

Vi har heldigvis tidligere købt det frisk på Sicilien, så vi ved hvordan det kan smage, ellers havde vi sikkert ikke turde binde an med det her efter den oplevelse hjemme.

Endnu en omgang tips inden vi trasker i seng.

/Martin

Dagens udlændingetal: 4

↑ Til oversigten

Torsdag den 2. juli 2009

Op kl. 7, skrive lidt dagbog og planlægge dagen oplevelser. Vi spiser morgenmad kl. 8.30 og så bevæger vi os nordover. Planen er at vil en tur til Copertino hvor der efter kortet skal være en borg. På vejen falder vi over en lille by Soleto som har en prægtig kirke, vi må lige indenfor. Ude foran sælges der vandmeloner til 30 eurocent pr kilo, det kan vi ikke stå for og køber en med.

I Copertino finder vi hurtigt borgen som er enorm. Prisen er beskedne 2 € pr voksen mellem 18 og 65, børn gratis. Selve bygningsværket er imponerende med mure der er over 4 m tykke. Hele borgen er meget smukt restaureret, men det e r desværre ikke muligt at komme op på taget eller tårne, så vi får hurtigt set det der er at se.

På vejen tilbage vil vi finde et sted at spise og kører til Otranto for at se om der skulle være noget ved havnen. Det er alt sammen noget turist halløj så vi kører hjemad og vælger en restaurant "Umberto" lige overfor indkørslen til vores campingplads.

Det er et meget fint sted og maden er første klasses. Til forret serveres lokal olie (fra Otranto) med godt brød, til hovedret får Estella og jeg risotto ala mare, Kira spaghetti med tun og Jakob kalv med artiskok. Til dessert får Estella crepe, kira frisk frugt, Jakob is og jeg en espresso doppio.

Tilbage på campingpladsen er det tid til afslapning mens vi kan høre tordenvejret trække op over land. Allerede kl. 15 tager skyer solens stråler og vi er spændte på om vi kan slippe lige så heldigt som i går.

På turen i dag talte vi om hvor lidt der egentlig er at se her på egnen og vi besluttede også at vi pakker sammen drager lidt længere nord på. Problemet er bare at det nu næsten er weekend og vi kan forvente et stort ryk ind på alle pladser langs kysten i morgen fredag. Vi ved af erfaring at mange Italienere tager ud til kysterne på camping for at holde weekend, så vi venter til søndag med at pakke vores lejr sammen.

Regnen slipper vi også for i dag, det når kun at blive overskyet en times tid før det løjer af igen.

Sidst på eftermiddagen går vi en tur på stranden og får is og kaffe på den lille bar i vandkanten. Børnene tager efterfølgende en svømmetur.

Vi har besluttet at vil spise til aften på et såkaldt agriturismo, en slags italiensk bondegårdsferie hvor man kan opleve forskellige klassiske gøremål, men som også i mange tilfælde er restauranter med et bredt udvalg af klassiske egnsretter. Inden vi kører kan vi lige slå tiden ihjel med et spil tips.

Det agriturismo vi har udset os, der er rigtig mange her på hælen, ligger på vejen ind mod Borgagne. Vi så ikke spisekortet da vi kom, så tjeneren fortalte i stedet for hvad de kunne byde på. Vi valgte først en antipasti som bestod af indbagte squash blomster, lidt omelet, nogle små velsmagende kugler? Mm, alt i alt en bred vifte af små "ikke pasta retter".

Til forret fik vi hver en lille pastaret, Jakob med tomat, Estella og Kira med mozzarella og jeg med ricotta. Hovedretten var noget blandet grillet kød hvortil børnene fik pommes frites lavet på gammeldags maner, skåret af kartofler, vi fik blandet salat og grillede aubergine og squash som tilbehør.

Vi kunne dårligt rokke med ørene da vi gik fra bordet. Hele dette festmåltid kostede 93 € inc drikkelse. For andre interesserede hedder stedet Azienda Agrituristica Malapezza og det ligger på vejen mellem San Andrea og Borgagne.

Da vi kom tilbage til campingpladsen var det efterhånden blevet sent så vi hopper direkte i soveposerne.

/Martin

Dagens udlændingetal: 3

↑ Til oversigten

Fredag den 3. juli 2009

Op kl. 7, vi har ikke rigtigt nogen planer for i dag. Estella og jeg kører efter morgenbrød, vi har ikke lyst til campingpladsens daggamle brød i dag. Vi handler lidt til morgenmaden i San Foca.

Da vi er færdige med at spise kører vi en tur op til Malapezza hvor der ser ud til at være mulighed for at leje heste og det kan Estella og Kira jo ikke stå for. Vi laver en aftale med dem om at leje to heste i morgen lørdag kl. 9.00

Bagefter kører vi til Borgagne og køber ind til resten af dagen. Menuen bliver noget med bøf til os gamle, kotelet til Jakob og noget spyd til Kira. Dertil bagte kartofler som vi indkøbte i en lille vedura butik på tilbagevejen.

Inden frokost spiller vi lige endnu en omgang tips og da frokosten har lagt sig til hvile i maven går vi en tur langs stranden. Det er begyndt at tordne igen over land men vi får heller ikke vand denne gang.

Resten af dagen går med læsning, middagslur, lidt spil osv. Ikke noget man overanstrenger sig af.

Kl. 19 tænder vi grillen og tilbereder det ydmyge måltid vi har indkøbt til. Efter maden tager endnu et spil tips inden vi triller i seng.

/Martin

Dagens udlændingetal: 1

↑ Til oversigten

Lørdag den 4. juli 2009

Op og gøre os klar til at Estella og Kira skal på ridetur. Kira er lidt sløv, hun lå og læste den halve nat, men vi får hende da op og fyldt noget morgenmad på.

Kl. 8:30 er vi klar ved stalden og de er ved at sadle hestene op. De er rigtig søde og tillidsfulde, altså hestene, manden og staldknægten er også flinke:-) Estella og Kira rider ud under ledelse af manden og i følgeskab med dennes hund, jeg kører tilbage til teltet og får Jakob på højkant og bespist.

Efter rideturen sidder vi og sludrer lidt med manden om hvor vi kommer fra, han synes at 2600 km er meget langt. Estella fortæller ham også at den hest hun red på har ømme forben, så den vægrede sig ved at gå på hårdt underlag. Det var vældig hyggeligt og vi sagde farvel med hånden og det hele da vi kørte.

Prisen for to heste en time er 40 €

Dagens indkøb blev foretaget på vejen tilbage, dvs. Vi kørte lidt nordpå til byen San Foca og købte ind.

I San foca havde vi set at de havde restaureret et af de tårne som vi har set et utal af hele vejen rundt om hælen langs kysten, og nu måtte vi simpelt hen have at vide hvad det er. Vi har haft vores spekulationer men den enkle forklaring er at det er udkigsposter. Her i San Foca er bygningen så blevet restaureret og fungerer som havnekontor.

Dagens menu er rejer og blåmuslinger til Estella, Kira og jeg og en klods kød til Jakob. Vi er meget spændte på blåmuslinger på grill, det har vi, som tidligere nævnt, aldrig prøvet. Det var i øvrigt en meget fin fiskeforretning med en kæmpe udvalg, det er nok ikke sidste gang vi har handlet her.

På vejen tilbage kom vi en anelse for tæt på en parkeret bil og strejfede lige hans sidespejl, vores skete det ikke noget med men hans glas revnede. Vi blev enige om hvad det skulle koste og så var den ikke længere.

Grønsager købte vi ved samme bod oppe ved hovedvejen som i går.

Tilbage på campingpladsen tog vi et spil tips inden frokost. Efter frokost tog jeg en lur, jeg havde ikke sovet for godt i nat, Estella og børnene gik ned på stranden og badede.

Midt på eftermiddagen dukkede en gut op som havde været rundt til alle gæsterne på pladsen. Da han konstaterede at vi ikke var Italienere fortalte han at han hed Marcello, spurgte hvor vi kom fra og gik igen. Vi snakkede om at han nok samlede folk til et eller andet arrangement, de må vi undersøge senere.

Jeg kedede mig en anelse og tog en time ud af kalenderen til en barbering. Jeg var ikke blevet barberet siden Toke og Rebeccas bryllup 14 dage før ferien og lignede mest af alt en tam vild. Efter barbering kunne jeg kende "idioten" i spejlet igen:-)

Sidst på dagen går vi ned på stranden og får en is og kaffe, mens vi betragter kitesurferene på stranden. Der er virkelig mange og det ser helt fantastisk ud. Et eller andet sted, så ser almindelig vindsurfing død kedelig ud i forhold til disse kites. Vi går en tur langs stranden for at se hvorledes de er bygget op.

Det e r meget smart, alle de bærende dele i disse "drager" er pumpet op, med meget højt tryk (vi trykkede på en) og så har den bare to liner som en moderne drage og yderligere to til styring. Vi sludrer om at vi godt forstår denne sport, her kan man virkelig få adrenalinen til at flyde!

Tilbage spiste vi lidt frugt og spillede et spil tips færdigt inden aftensmaden skulle tilberedes. Vi var meget spændte på muslingerne og jeg eksperimenterede lidt for at finde ud af hvad der var den bedste metode på grillen. Det viste sig at en foliebakke var der nemmeste at styre, ellers var det nemt at få givet den for meget så de bliver tørre og det er synd og skam.

Da vi havde grillet alle rejerne og muslingerne trak vi ind i teltet, myggene var sjældent aggressive i aften. Da vi havde spist op, kunne vi dårligt rokke med ørene, måske et kg rejer og to kg muslinger er i overkanten for tre personer. Jakob spiste sin bøf og var meget tilfreds med den.

Efter maden tog vi endnu et spil tips før vi gik op og kiggede på aftenunderholdningen. Der var noget undervisning i selvforsvar under ledelse af Marcello. Efter denne seance forsøgte de sig med en film, men det blev opgivet da billedet hakkede og lyden ikke fulgte billedet.

Så gik vi bare i seng:-)

/Martin

Dagens udlændingetal: 2

↑ Til oversigten

Søndag den 5. juli 2009

I dag skal vi på tur! Vi har aftalt at køre til Alberobello som vi besøgte i 2002 og se om vi kunne kende det. På vejen vil vi lige slå et slag omkring en grotte som vat lukket ved sidste besøg.

Vi springer morgenmaden over i første om gang og satser på at finde noget spiseligt på vejen. Lige da vi har forladt campingpladsen bliver trafikken generet af et "tog" med voksne mennesker! Hvad gik galt da man fandt på at udstyre en traktor med en "togforklædning", hænge et par vogne på og køre rundt på landevejen i ferieområder med dem?

Et transportmiddel kan umuligt misforstås mere end det er sket i disse tilfælde, vi har kun hovedrysten til overs for denne latterlige "tradition".

Morgenmaden bliver indtaget på en bar i San foca og består af kaffe, cappuccino og chokolade med dertil hørende croissanter m.m. Under vores måltid sidder et par ældre damer ved siden af os og er ved at gå til af nysgerrighed. Flere gange vender de sig for at finde ud af hvad vi er for nogle.

Da vi har betalt går Estella over til dem og fortæller at vi er fra Danmark og de bliver meget nysgerrige; hvor lang ferie har vi, hvor bor vi osv. Det er virkelig en lettelse for dem at få de småting opklaret:-)

Efter morgenhyggen går det nordpå mod Alberobello. På vejen vil vi lige se om vi kan komme ned i Grotta del Trullo i Putignano som var lukket sidst vi var på disse kanter for 7 år siden. Grotten er åben og den flinke mand der viser os rundt, har er ret godt engelsk, så vi kan få hele historien fra grotten.

Grotten er som den første i Puglia, blevet åbnet for offentligheden helt tilbage i 1935. Grotten er ikke ret stor, men den er meget interessant fordi den ligger kun små 2 meter under jordoverfladen og det er derfor en gåde hvordan de fine drypsten er dannet, da det er en relativ tør hule.

Nede i bunden af grotten er der et lille kammer som hedder det gyldne kammer, selvfølgelig pga. Farven. Foran grotten ligger en stalagmit som er knækket af og senere groet fast i underlaget pga. Yderligere aflejringer, denne sten ligner til forveksling et mandligt kønsorgan:-) Jeg kunne ikke lade være med at sige, at der var den 80 cm ravdildo som Anders Mattesen taler om i et af sine shows.

Dildo er åbenbart også forståeligt på Italiensk, for vi fik er ordentligt grin fra guiden, han synes også den lignede men som en pæn katolik undlod han at sige det højt.

Efter grotten kørte vi over landet til Alberobello og fandt et sted at spise vores frokost. Efter maden gik vi en tur rundt i byen og nød dennes særprægede byggestil. Sidst vi var her bandede vi turisterne langt væk, nu er her ingen. Det er meget sørgeligt at se hvor hårdt ramt det sydlige Puglien er af den såkaldte krise som hærger hele verden.

En by som Alberobello var/er 100% afhængig at turistindtægter og så er det meget trist at opleve hvor sløjt det står til. Vi så en udenlandsk bil på vores færd rundt i området, for 7 år siden var det næsten hver anden der var udlænding.

Da vi kørte tilbage, kørte vi gennem Ostuni "den hvide by", hvor vi i sin tid lærte at udtale bresaola og bueno rigtigt i en lille forretning i centrum.

På vejen tilbage oplever vi et uvejr trække op over land, vi stopper og betragter dette skue med lyn og torden.

Vi er tilbage på campingpladsen omkring kl. 18 og kan næsten ikke komme ind? Vi må parlamentere længe med ham i porten før vi får lov at køre ind, på trods af at vi har boet der 5 dage og altid har kunnet køre ind. Nu skal vi pludselig holde på en plads et stykke væk? Vi fatter ikke en hat af det, ydermere betaler vi tre € i døgnet for bilen, og så må den ikke komme ind.

Han giver sig da vi fortæller ham at vi rejser i morgen og ikke kan undvære bilen til at pakke vores ting i.

Tilbage ved teltet er situationen kritisk, vi har ikke købt ind til aftensmad, vi kan ikke køre ud at spise for vi er næsten løbet tør for diesel, tankstationerne herude på landet har lukket søndag efter frokost, så vi går på stranden. Nede på stranden ligger den lille bar hvor vi har købt is og kaffe flere gange, så v i spørger om de kan hjælpe med noget at spise.

De har panini, bruscetta, salat mm, så vi beslutter os for at slå os ned her. Vi ender med at blive mætte og i en let opløftet stemning af øl og for Estellas vedkommende, et par Mojito, som mest bestod af rom med ti dråber sodavand på toppen. Vi forlader stedet og siger pænt farvel med hånden da det jo er vores sidste besøg her i denne omgang.

Efter maden tog vi et spil tips før vi besluttede at gå op og se hvad der er af underholdning i dag. Partyklovnen Marcello fra i går, er i fuld gang med at få nogle til at danse med blandet held. Kira og Estella melder sig under fanerne og han er ikke længe om at bruge "danskerne" som reklame. Inden der er gået ret lang tid er der godt fyldt og der bliver danset til den store guldmedalje, Kira og Estella må følge med så godt de kan, da de jo ikke kender sangene.

Efter dansen begynder de med karaoke og et par stykker når at synge inden folk pludselig siver væk. Vi spørger hvad han havde gjort, nu var det lige så hyggeligt, men han sagde at det var fordi folk havde børn der skulle i seng. Marcello og hans hjælpere Anita og Roberto havde ikke travlt og vi fik en lang snak med de tre. Marcello og Anita var fra Bari og Roberto fra Napoli.

Det var meget interessant at høre dem fortælle og de var også meget interesserede i vores rejser til næsten alle afkroge af Italien. Da det var blevet sent, udvekslede vi e-mail adresser og gik til ro, det havde været en fantastisk aften.

/Martin

Dagens udlændingetal: 10

↑ Til oversigten

Mandag den 6. juli 2009

Flyttedag. Op kl. 7 og pakke lejren sammen. Da vi hiver overseglet af finder vi en del insekter der har gemt sig her, jeg når at få et billede af en cikade inden den flyver sin vej for at starte sin daglige koncert.

Vi betaler 42,50 € pr. Døgn for opholdet her og Kl. 8:20 triller vi ud fra campingpladsen med meget let fod på speederen. Da vi triller forbi Marchello, Anita og Robertos campingvogne vinker vi heftigt og råber arrivederci, de sidder udenfor og vinker igen:-)

Da vi triller ind på den første tank vi nåede til, var der stort set kun dampe tilbage. Vi tankede 61,8 liter diesel, tanken er på 61 liter så det var lige oppe over:-)

På tanken spiser vi lidt morgenmad og jeg får en kaffe inden vi tøffer videre nordover. Vi kører gennem Lecce og Brindisi på vejen for at se hvordan disse byer ser ud. Brindisi er meget flot omkring havnen med sin flotte borg, desværre er det meste lukket af da det er flådehavn.

Så går det ellers bare nordover mod Gargano. Vi havde håbet på at vi kunne nå til "vores" Mozzerella de Buffala - sted inden siestaen, men det er urealistisk kan vi godt se efterhånden som vi nærmer os. Vi bliver enige om at køre ud til kysten ved Barletta i stedet og så køre langs denne det sidste stykke, evt. Finde lidt frokost på vejen.

Turen her langs kysten mod Manfredonia er speciel pga. De mange damme hvor der inddampes salt. Vi har tidligere besøgt Trapani på Sicilien, men dette område er mange gange større.

Vi spiser på en lille tagrestaurant i byen Lido di Rivoli. Maden er meget fin, Kira spiser blandet grillet fra havet, Jakob en bøf med pommes frites, Estella og jeg spiser en gang husets pasta med muslinger og havsnegle.

Vejen ud mod Vieste kender vi, så det er bare det "lange ben foran". Da vi lander på Baia di Campi bliver vi overraskede over alle de mennesker der har fundet herud. Første år vi var her var der næsten ingen, for tre år siden nogen belægning, nu er her næsten fyldt op og den italienske ferie starter først den 15. Juli!

Vi finder en ledig plads med udsigt over havet og får en lejr op at stå. Inden vi skal spise til aften har vi tid til at spille, slappe af, bade, vaske tøj osv. Vi har aftalt at spise på pladsens restaurant, vi mener at kunne huske at de laver en fin pizza.

Vi bliver meget overraskede da vi møder op, hele restauranten er lavet om, kvaliteten er dog den samme høje. Vi starter med to gange cozze (blåmuslinger) til deling og en pizza ovenpå. Det går hurtigt op for tjeneren at muslingerne er til Estella, Kira og jeg, så han henter en ekstra tallerken, dvs. Da han når ned til os med den er vi færdige med muslingerne, han så noget overrasket ud.

Jakob har ondt i hovedet og får ikke spist ret meget af sin pizza. Vi har en mistanke om at han ikke har drukket nok i løbet af dagen og da vi ser at dagens frugt er vandmelon, bliver der bestilt et stort stykke til ham. Det hjælper da også med det samme, dog får han tilbagefald senere da vi er på stranden, han kan ikke lade være med at anstrenge sig med stenkasteri:-)

Det er næsten fuldmåne og vi nyder udsigten til denne opstigende klode, det er ikke helt klart men smukt er det alligevel.

Da vi kommer tilbage til teltet er vi godt trætte og går til ro med det samme.

/Martin

Dagens udlændingetal: 12

↑ Til oversigten

Tirsdag den 7. juli 2009

Vi bliver vækket kl. 7 af en telefon der ringer vækning, min telefon som jeg ikke har fået slået fra, det er ikke pop ulært! Vi bliver vækket til en fantastisk udsigt med den opstigende sol over øerne lige ude foran vores telt, det er bare så usigeligt smukt. Da Estella og jeg har fået øjne går vi ned at tager en morgendukkert i det azurblå klare vand, det er helt fantastisk.

På stranden møder vi en ældre dame med en golden retriever. Vi hilser og kan ikke lade være med at more os over hunden.

Damen smider en grankogle ud i vandet og hunden henter den, ruller sig i stenene og får så mavet sig ned i vandet igen, "så er vi klar til endnu et kast" synes den at sige hver gang. Mange Italienere har et, set med danske øjne, overfladisk forhold til deres dyr. Vi har set mange hunde blive bundet på campingpladser hele dagen når deres ejer er på stranden eller på tur, hende her er anderledes, her er hunden tydeligvis en del af "flokken", det er dejligt at se.

Mens vi går op og handler morgenbrød går Kira ned og morgenbader. Inden vi skal spise er der lige en køletaske der skal vaskes, den har efterhånden fået en ram fiskehørm af de fisk og skaldyr den har haft logerende på turen. Jakob tager initiativ til at jeg får morgenkaffe, et træk som kan blødgøre selv det hårdeste hjerte:-) og vi får spist vores morgenbrød.

Dagens program er enkelt; 1: Mozzarella 2: Noget mad til resten af dagen. Vi kører ud fra campingpladsen og vender næsen mod Foggiasletten for at se om den Mozzarella vi husker fra for tre år siden overhovedet eksisterer mere, og om den er så god som vi husker den.

Da vi kører tilbage mod Foggia kan vi ikke lade være med at beundre hvor smuk Gargano tager sig ud her i morgenstunden.

Spændingen øges efterhånden som vi nærmer os. Da vi når vejen ned mod gården er der intet skilt mere og der står i øvrigt at vej en er lukket. Vi kører de 2½ km af vejen der er åbent og ender ved broen over floden som gården grænser op til på den anden side. Broen er lukket for trafik men vi kan se gården, dog ikke umiddelbart nogen aktivitet.

Vi må finde en vej udenom og komme en anden vej ind. Da vi nærmer os fra den anden side møder vi et skilt med caseificio og vi begynder at håbe. Da vi kører ind på gården er det tydeligt at her stadig er bøfler og vi smider forventningsfuldt bilen.

Da vi går ind møder vi ejeren i døren og han stopper bare op og peger. Jeg siger "si" og vi giver hånden, han kan huske os fra for 3 år siden! Vi får en kongelig behandling, får snakket, spist ost og køber 2 kg frisk Mozzarella til resten af ferien. Inden vi går bestiller vi yderligere 6 kg som vi skal have med hjem til familie og venner. Og smagen; multo bueno!!!

Da vi kører tilbage skal vi lige have et billede af et skilt vi ikke forstod, noget med at biler med ild i og lastbiler med - gult i? Skulle køre en anden vej end gennem tunnellerne?

Osten er pakket i styrolitkasse og kan holde sig kold, så vi kører direkte tilbage til Vieste for at handle ind til aften. Frokost kan vi ikke længere spise oven på al osten. Vi vil ind og handle frugt og grønt hos en bestemt grønthandler, den grønthandler som vi handlede en del i for tre år siden, da var datteren gravid og det var lige oppe over. Hun (datteren) havde en fantastisk udstråling og en smittende livsglæde, vi må finde ud hvad der var blevet af hende.

Da vi når Gargano på vejen tilbage rammer vi ind i et voldsomt regnskyl, vi taler om det mon også regner ude ved Vieste, det håber vi ikke, for vores telt er ikke lukket.

På vejen til Vieste blev vi chokerede over den voldsomme brand der havde hærget strækningen mellem vores campingplads og Vieste for to år siden. Hele skoven er væk og der står kun forkullede træer tilbage, det ser forfærdeligt ud. Vi havde læst om branden dengang, men at se ødelæggelserne virker meget stærkt.

Da vi træder ind hos grønthandleren kan vi ikke se "hende", kun mutter og en yngre pige, måske hendes lillesøster? Vi er lige ved at miste modet da hun kommer ind fra baglokalet, og vi er ikke i tvivl. Vi går hen til hende og spørger til hendes barn på ca. Tre år, (en pige viser det sig.) Hun bliver helt paf og ligner et stort spørgsmålstegn.

Vi får forklaret at vi var her for tre år siden hvor hun var ved at eksplodere. Hun er en stærk pige som tydeligvis kan klare de fleste situationer, men her falder facaden totalt fra hinanden.

Hendes ansigt fortalte alt, hun blev så glad at hun næsten fik tårer i øjnene. Her står hun overfor nogle turister som hun tydeligvis ikke kan huske, men som spørger hende om hendes liv, fordi hun har betydning for os. Så blev der snakket, hvor havde vi været i de tre år, vi skulle se billeder, hun hev op i blusen og viste stolt hvor godt hendes maveskind så ud bagefter graviditeten og hun bedyrede at hun ikke ville gøre det igen!

Det var så overstrømmende at vi næsten glemte at købe det vi var kommet for:-) Vi snakkede om hvor meget fart der er på her i Vieste og hvordan alt er gået i stå i det sydlige Puglien, om branden osv. Hun er bare så glad og stolt at man har svært ved at slippe hende igen. Vi må tage et billede af hende en anden dag, det skylder vi denne dagbog, hun er bare en ener! Det viste sig i øvrigt at hendes mor godt kunne huske os:-)

Lige inden lukketid (siesta) når vi at købe 3 orade og en bøf til Jakob. Jakob er meget uenig med slagteren i hvilket stykke han har lyst til, men vi får ham overbevist om at slagteren måske ved mere om hvad der er godt til gril end han, en beslutning han senere bliver glad ved:-)

Tilbage på campingpladsen; det har regnet her, der står vandpytter inde i teltet og Estellas bog som lå på en stol er vokset i tykkelsen:-) Det er ikke meget vand her er kommet og der er ikke sket noget med vores andre ting. Eftermiddagen går med afslapning og et spil tips.

Inden vi spiser skal vi lige forbi toilettet, ikke fordi det er specielt interessant, det skal de fleste vel en gang imellem, men Estella havde nævnt at der på vejen derop var noget jeg ville blive meget misundelig på? Hmmm, jeg traskede derop og lige inden toiletbygningen stod der en campingvogn med noget udenfor som de fleste madelskere ville kunne forstå. En dusk basilikum så flot. Vores egen lille kvist ser unægtelig noget fesen ud efter den oplevelse.

Så er det mad tid. Vi starter med at tilberede vores friske pasta med lidt tomat, olie, basilikum og frisk Mozzarella. Det kan ikke beskrives, det smager bare godt. Så kom vi til oraden, ratatouille mmmm... Flere måtte melde pas og gå fra borde uden at spise op.

Mens vi sidder og spiser kommer to ældre mænd "tøffende" på en vandcykel. De fisker øjensynligt med en primitiv line som de er ved at hale ind, vi kan ikke umiddelbart se de fanger noget - men det kommer vi til. Kort efter de er gået i land går den ene i gang med at slå et eller andet ihjel mod stenene. Det viser sig at være den ene store blæksprutte efter den anden. Vi finder ikke ud af hvor mange de har fanget men han står med en hel pose fuld inden han går op.

I aften er det fuldmåne og den stiger op over klippen til højre for os, i aften er det helt klart.

Senere gik Kira og Jakob ned og spiste en is, der er altid plads til is har Jakob belært os:-)

/Martin

Dagens udlændingetal: 25

↑ Til oversigten

Onsdag den 8. juli 2009

Jeg vågner allerede kl. 4 da det begynder at lysne om øen ud for vores dør. Jeg når at tage en del billeder mens solen stiger. Kl. 6:30 gider vi ikke længere ligge i teltet men går ned og morgenbader. Det er lidt tidligere end i går og damen med hunden når ikke derned inden vi er oppe igen, vi møder hende på vejen og hilser. Hun er ved at samle grankogler:-)

Dagens mål er at få købt ind til frokost og aftensmad inden vi vil ud og kigge på omfanget af de skader branden har forårsaget. Jeg fandt en artikel i mine gemmer, som jeg for to år siden saksede fra Ansa.it, her beskrives hvorledes bla. Gargano blev ramt.

Morgenmaden bliver købt i biksen på campingpladsen, her finder vi også bresaola til vores frokost.

Efter morgenmaden kører vi til Vieste for at få de sidste fornødenheder, svømmebriller til Estella og børnene, tomater, frisk pasta, og fisk til vores tagliatelle frutta de mare. Tomaterne køber vi selvfølgelig hos vores veninde som viser sig at hedde Annalisa. Vi får en hyggelig sludder, hun er meget nysgerrig mht. Til børnene og hun synes at det er meget morsomt at hendes søster hedder Kiara, som jo er meget tæt på Kira.

Af fisk blev det hjertemuslinger, rejer og blæksprutter der skal i vores aftensmad. Vi kører lige tilbage og smider fisken på køl inden vi tager på sightseeing inde på halvøen.

Vi leder efter en vej som på kortet er hvid, et tegn som plejer at være et dårligt tegn, så vi har ikke de store forventninger. Vi finder en vej, som i begyndelsen er grus men som senere skifter til hullet asfalt som træerne efterhånden kæmper sig ind på. Da vi endelig kommer ud på den anden side, viser det sig at vi havde valgt at køre på en gammel, formodentlig nedlagt parallelvej til den vi ville have kørt på, den vi nu kom ud på...

Omfanget af branden kan ikke beskrives. Det drejer om et bælte på op imod 40 km af den sydlige kyst, som er ramt og så i en kile op over midten af øen mod Peschici. Da vi sidste var her for tre år siden kunne man stort set gå fra campingpladsen til Vieste i skyggen fra de store træer, nu er der ingen skygge at finde længere, det er meget trist at se på.

På vores tur over bjerget ser vi flere ejendomme som tilsyneladende er overtaget af køer, som det ses til venstre. Køer er dog tydeligvis ikke helt så gode som mennesker til at vedligeholde og passe have:-)

Vi kommer ud til kysten igen i Mattinata og vender vores bil mod campingpladsen igen.

Da vi kom tilbage stank der af diesel og vi troede først at det var bilen der var noget glat med. Jeg kiggede under bilen men det eneste der dryppede var kondensvand fra vores aircon. Stanken kom fra stranden! Vi har tidligere oplevet noget lignende i Porto Palo på Sicilien og der lå fiskene døde på stranden dagen efter, så vi frygtede virkelig det værste. Vi blev enige om at droppe badning til lugten var væk.

Eftermiddagshygge, ingen badning, læsning, tips og mere afslapning indtil det så småt blev tid til at tænke på vores aftensmad.

Mens vi tænder tager de to ældre mænd ud på deres vandcykel igen og jeg forsøger forgæves at trække tiden for at se om jeg ikke kan gennemskue fidusen med de store blæksprutter; det blev ikke denne gang. Inden de nåede at hale noget om bord var de sejlet rundt om en pynt så jeg ikke kunne følge med.

Vaskning af sprutter, muslinger og rejer blev min opgave mens Estella snittede lidt løg og hvidløg. Vi svitsede løg og hvidløg i olivenolie og et lille drys salt og kom rejerne i. Estella snittede sprutterne i fine strimler hvorefter de røg samme vej som rejerne, da de var ved at være møre.

Blæksprutter skal ikke have ret meget varme, ellers får de konsistens som postelastik, og det har man sjovt nok ikke lyst til. Da sprutterne og rejerne var klar hældte vi det hele op en en skål og suppen tilbage i gryden til at koge hjertemuslingerne i.

Til sidste kogte vi pasta og serverede det hele med lidt frisk tomat, basilikum og mozzarella. Vi kunne næsten ikke få armene ned, det her smager! Det eneste problem er suppen der er tilbage. Den burde man lige koge op med hvidvin og servere med fiskestykker og godt brød, men nu er vi på camping, så den ryger ud:-(

Efter maden går vi ned i baren hvor Kira, Jakob og Estella spiser en is. Mens vi sidder på stranden står fuldmånen op igen over havet? Hmmm, måske det ikke var i går eller i forgårs men i dag det er fuldmåne? Vi ved det ikke, men det ser godt ud alligevel. Mens vi sidder der, oplever vi et meget mærkeligt fænomen.

Ca. 15 grader nord for månen ser vi et voldsomt uvejr med torden og lynild. Området er uhyre afgrænset og det foregår temmelig højt over havet og så langt væk at vi ikke kan høre det. Ingen af os har nogensinde oplevet sådan et fænomen før, og vi sidder længe og betragter dette bizarre skue. Italienerne der er på stranden ser heller ikke ud som om de har set det før.

Da vi kommer tilbage til teltet gider vi ikke spille kort, men hopper direkte i soveposen. Estella læser godnathistorie, jeg hører kun ganske lidt før jeg falder i dyb søvn... Ligesom alle der andre dage.

/Martin

Dagens udlændingetal: 28

↑ Til oversigten

Torsdag den 9. juli 2009

Vi fik først øjne kl. 7.30 i dag. Lugten af diesel fra havet har fortaget sig, så vi skal i vandet i dag. Estella og jeg blev enige om at vente med vores morgenbad til børnene var stået op så vi gik i stedet op og købte morgenbrød kl. 8 da butikken åbnede. Da vi kom tilbage sad Kira og læste, hun havde taget sit morgenbad. Nå, vi gik nu alle fire i vandet alligevel inden vores morgenmad skulle indtages.

Efter maden kører vi til Vieste og går en tur i den gamle bydel. De er ved at være færdige med at restaurere hele byen. Der er rigtigt hyggeligt med de smalle gader omend det er ved at være noget turistet med alle de restauranter mm der efterhånden er dukket op. Vi må ind en aften og kigge på nattelivet, der er helt sikkert knald på.

Læg mærke til billedet til højre; et ganske almindeligt billede af en Ape med frugt i en smal gade. Det sjove, som vi ikke har oplevet før, er at frugthandleren gik og forhandlede med folk på deres altaner via en megafon. Det har jo mange fordele at gøre tingene på den måde. Når og hvis man er lidt nysgerrig anlagt, så kan man altid følge med i hvad naboerne skal have at spise:-)

Den gamle kirke på spidsen i byen er desværre lukket, så den må vi nøjes med at kigge på udefra.

Vi finder et par butikker der handler med keramik og taler om måske det er noget for os som hverdags service. Da vi går ud af den ene butik hænger der en maske ved døren og vi taler om diavolo, det hører ejeren af butikken som kommer og forklarer at det ikke er djævelen med en græsk gud med tyrehoved og mandekrop, en minotaurus.

Da vi går rundt i byen falder vi over et eksempel på hvordan nyt og gammelt mødes, omend de har vendt "ryggen" til hinanden.

Vi kører ned i den nye bydel ved havnen og køber ind, vi springer fisken over i dag og køber i stedet noget kalv til Kira, spyd til Jakob og ko til Estella og jeg.

Tilbage på campingpladsen med hygge, badning, læsning osv. Vi får spillet en del tips, sovet til middag og uden vi rigtigt har gjort noget, så er dagen pludselig gået og kl. Er 19:45 da jeg tænder grillen.

Efter maden går vi en tur op og kigger på underholdningen på pladsen, det er noget badetøjsmode med børn så vi trasker tilbage og tager endnu et spil tips:-)

/Martin

Dagens udlændingetal: 23

↑ Til oversigten

Fredag den 10. juli 2009

Vi bliver vækket omkring kl. 4 af et frygteligt uvejr ude over havet. Vi befinder os lige i kanten af det og kun stormen når ind over land. Jakob går op for at tisse kl. Ca. 5 og Estella mener at det er lyst nok til ikke at lukke myggenettet, det var det ikke! Myggene muntrede sig inde i vores telt så var en ren fornøjelse, det varede noget inden vi fik ro på lejren igen.

2. Gang vi vågnede var kl. 8.45 og vi var helt rundt på gulvet af at sove.

Dagen som startede dårligt skulle vise sig at udvikle sig i negativ retning, i hvert fald for mit vedkommende. Lige inden vi skal til at spise morgenmad får jeg en opringning fra en gammel ven, en af vores fælles bekendte er desværre afgået ved døden i en meget ung alder:-(

Vi skulle have været på tur ind i landet og se en borg i Lucera og noget mine halløj ved San Giovanni Rotondo, det udsætter vi til i morgen pga. Vores ringe morgen. I stedet går ungerne ned og bader, Estella og jeg smutter lige ind og køber dagens fornødenheder. Aftensmad behøver vi ikke købe ind til, vi er blevet enige om at spise i restauranten på pladsen i dag.

Det var meningen at ville have købt bresaola til frokosten, men da vi så fiskehandleren kunne vi ikke lade være med at købe et kilo rejer til grillen i stedet for.

Annalisa er ikke i grøntbiksen i dag, vi havde ellers papir med så vi kunne give hende vore adresse, men det må vente. Det er i øvrigt morsomt, de andre dage har hendes mor og en anden ekspedient ikke villet røre os med en ildtang, vi er Annalisas kunder, men i dag hvor hun ikke var til stede, så kunne de godt betjene os:-)

På vejen tilbage til campingpladsen kører vi lige op til et agriturismo og kigger, det er ikke rigtigt noget så vi fortrækker igen. Vejen derop har dog en meget fin udsigt og vi tager et par billeder på turen.

Tilbage på campingpladsen er børnene færdige med at bade og sidder og læser.

Vi tager lige et spil tips inden grillen skal tændes og rejerne ristes.

Da rejerne er klar til at blive pillet går det op for os at vi har lært denne lektie før, man kan ikke pille grillede rejer der ikke har ligget i olie. Vi kan ikke erindre hvornår vi opdagede dette, men i dag blev vores hukommelse genopfrisket da vi sad med et kilo rejer hvor skallen sad fast på kødet. Efter megen møje og besvær fik dog befriet kræene fra deres ham så vi kunne få vores mad!

Estella havde ondt i hovedet og smed sig i køjen efter maden, vi andre hyggede med hver vores, Kira med opvasken, Jakob med sin bog og jeg med dagbogen her.

Sidst på eftermiddagen var Estella frisk igen så vi kunne få lidt kortspil inden vi skulle have dagen bad.

Vi gik ned i pladsens restaurant kl. 20 og nåede lige at få en god plads inden det helt store rykind. Vi fik alle husets bruscetta med tomat, urter, olie og ruccula til forret. Estella Kira og jeg fik spaghetti della vongole (hjertemusling) og Jakob en lasagne. Til sidst fik Estella og jeg en pizza, Kira en kalvekotelet, Jakob fortsatte med sin lasagne. Efter maden gik Kira og Jakob ned i baren og købte sig en is.

Mens børnene spiste deres is nåede vi lige at få et glimt af den opadgående måne før der kom et uvejr drivende nordvest fra. Da vi havde været oppe at børste tænder begyndte de første regndråber at falde og vi nåede lige at samle vores ting sammen rundt om teltet og komme ind, før det rigtigt tog fat. Det tordnede og regnede så det var en ren fornøjelse den halve nat.

Det er nu noget hyggeligt ved at ligge trygt og godt i sin lune sovepose når kræfterne slippes løs, lige udenfor teltet.

/Martin

Dagens udlændingetal: 20

↑ Til oversigten

Lørdag den 11. juli 2009

Da jeg får øjne kl. 7 smiler solen ind til os fra en næsten skyfri himmel. Eneste bevis på elementernes rasen er de sidste regndråber på teltets vindue. Hvilken morgen, luften er dejlig frisk og fuglene synger. Der er stadig en del oprør i havet trods det faktum at der er absolut vindstille her til morgen. En mand og et par børn nyder de sidste bølger og boltrer sig i brændingen.

I dag er det planen at vi skal på den tur ind i landet, som vi ikke nåede i går, og se på byen Lucera hvor der efter kortet skulle være en borg.

Det viste sig at, udover en meget stor borg, så indeholder byen også et temmelig stort romersk amfiteater. Borgen har været et enormt stort kompleks, desværre er der næsten kun ydermuren tilbage.

Inde på borgen ligger et lille hus hvori en guide sidder og venter på sit bytte; os. Hun er vældig flink og vi behøver ikke betale for at gå rundt og kigge, hun mener vi er bedst tjent med at læse det der står på engelsk rundt omkring på de mange skilte i stedet for at få rundvisning på italiensk. Da vi forlader stedet skriver vi i gæstebogen.

Hun anbefaler os at tage forbi amfiteatret på vejen, det gør vi så. Det drejer sig om et meget stort amfiteater på 90 X 131 meter, muligvis det største i det sydlige Italien. Også her sidder en guide og venter på besøg. Hun er også meget sød og vi får en fin folder med fakta.

Teatret er fra det første århundrede af det romerske rige, altså fra adskillige hundrede år før vores tidsregning.

Da vi forlader teatret ser vi en meget ringe bolig. Her kan man virkelig tale om at leve i armod.

Da vi forlader Lucera køber vi lidt ind til frokost, aftensmaden vil vi tage ude i Vieste i den gamle bydel for at se lidt på livet her, så det undlader vi helt at bekymre os om på nuværende tidspunkt:-)

På vejen tilbage vil vi lige se om vi kan finde den mine der skulle ligge lige vest for Sant Giovanni Rotondo så vi kører over San Servero og San Marco in Lamis op til S. Giovanni R. Vi finder ingen mine, i hvert fald ikke noget der reklameres for, så vi kører "hjem" til vores telt og spiser frokost.

Resten af eftermiddagen går med badning, hygge osv. Vi får spillet noget tips til en afveksling, Jakob er den eneste der gider bade og så går den eftermiddag også. Vinden er tiltaget og det er ikke længere så varmt, hvilket man også kan se på aktiviteten på stranden, det er kun de mest ihærdige der har lyst til at ligge og småfryse på en strand:-)

Midt på eftermiddagen kom Jakob med et guldkorn. Har I set de sjove myrer med stort hoved i den ene ende, spurgte han. Der blev helt stille, vi anede slet ikke at myrer har hoved i begge ender... Jeg har taget et billede af dyret så i kan se hvad han mener.

Aftensmaden vil vi indtage i Vieste og da det er lørdag, så er der sikkert også en del andre der har fået samme ide så der er lidt at kigge på. Vi kører ind til Vieste kl. 20.45 og får smidt bilen. På vejen op i byen stikker vi lige hovedet ind hos Annalisa og hører hvor man skal spise i byen og hun har selvfølgelig en anbefaling.

Vi finder desværre aldrig stedet på trods af store anstrengelser og ender med at spise på en fiskerestaurant i den gamle bydel. Vi bestiller lidt forskelligt fra kortet for at smage noget andet, Jakob vælger en pizza.

For den opmærksomme læser, som måske har lagt mærke til Jakobs mad valg, så beror det ikke på rendyrket ondskab fra hans forældres side, men det simple faktum af Jakob ikke er så særlig glad for fisk, for at sige det meget mildt! Dåsetun og makrel på dåse er Jakobs yndlingsfisk, resten må vi gerne beholde! For os andre er det en anelse anderledes.

Kira vælger en tortellini til forret, Estella og jeg en porcini gratin. Hvad vi ikke ved er, at denne porcini gratin serveres på en muslingeskal på 10 cm i diameter og gæt hvad denne gratin gemmer; selvfølgelig dyret som har boet i denne skal.

Ingen af os har før fået så stor en musling, det smager fremragende. Til mellem ret vælger Estella og jeg en gang spaghetti vongole og hovedretten er for alle tres vedkommende dagens fisk som er en slank fisk som ligner en skalle lidt, vi ved ikke rigtigt hvad det er for en. Som tilbehør har vi bestilt nogle gratinerede tomater, mikset salat og noget bagt kartoffel halløj. Det sidste er vi ikke så vilde med, der er nogle perleløg som er bagt med, der er meget bitre.

Efter maden triller vi en tur gennem byen på vores små ben (man kan dårligt kalde det at gå oven på det måltid) og vi skal da lige love for at folk er kommet frem af deres huller. Byen summer af liv og alle er i deres stiveste puds. Alle forretninger er åbne og der er meget at kigge på, vi bliver lige overraskede hver gang vi oplever en Italiensk lørdag aften. Der er virkelig gjort meget ud af det, selv melonerne er pyntet til i aften som det ses til højre.

Vi er tilbage på campingpladsen kl. 23.45 og går direkte i seng, det har været en hyggelig aften. I campingpladsens bar, som er lokaliseret ud til vejen, længst væk fra campisterne, er der diskotek, vi hører ikke hvornår musikken stopper, vi er allerede i drømmeland.

/Martin

Dagens udlændingetal: 47

↑ Til oversigten

Søndag den 12. juli 2009

Jeg står op kl. 7.30 og lader familien sove. Det er en meget smuk morgen, blæsende men uden en sky på himlen. Morgenbrødet bliver hentet og der begynder så småt at være liv at spore i vores telt. Resten af campingpladsen har heller ikke for travlt med at stå op, det blev trods alt halv sent for mange i går.

Efter vores morgenmad kører Estella, Kira og jeg til Vieste for at handle lidt frugt og, hvis vi er heldige, købe nogle store røde muslinger til frokost, som vi havde set hos fiskehandleren i går. Jakob ville gerne blive på campingpladsen og slappe af. Kira vil også gerne klippes hvis vi kan finde en frisør.

Frugt og grønt købte vi selvfølgelig hos vores veninde. Estella spurgte om en frisør, men de har lukket om søndagen, så ingen klipning i dag. Vi må se om hun kan blive klippet i Gallicano i morgen eller Castalnouvo G. På tirsdag. Det var rart at Annalisa var der, så kunne vi også få sagt ordentlig farvel og på gensyn, det var med kindkys og det hele både fra Annalisa og hendes mor. Vi kan ikke love hvornår vi kommer igen, men vi skal nok komme igen:-) Arrivederci Annalisa.

De røde muslinger kunne vi ikke finde, vi prøvede hos to forskellige fiskehandlere, de vil først have dem på tirsdag. Der er ikke noget at gøre ved det, vi må nøjes med lidt koldt med vores sidste mozzarella.

Tilbage på campingpladsen er det afslapni ng, badning og hygge, mere tips osv.

Til aften vil vi besøge restaurant Il Corsaro (sørøverskibet) på havnen i Peschici som vi tidligere har besøgt. Vi kører kl. 19, det tager lidt tid da det ligget øverst nordøst på halvøen. Vi får et bord så vi kan følge med i solnedgangen, det er helt fantastisk herfra.

Mange kommer til denne restaurant, bare for at spise en pizza og vi følte hvordan der blev skruet op for servicen da vi bestilte alle deres bedste fiskeretter. Vi startede med foccacio som en appetizer. Estella fik en gang pasta med cozze og hummer, Kira pasta med jomfruhummer, Jakob pasta med tomat og jeg pasta med blæksprutter.

Til hovedret valgte Estella og Kira stegt fra havet, rejer og blæksprutter. Jakob spiste en gang pommes frites og jeg fik grillede fisk og jomfruhummer. Børnene var de eneste der var i stand til at klemme dessert ned. Maden var fremragende, intet mindre, og vi var meget mætte da vi kørte tilbage til vores telt.

Siden vi "opdagede" Gargano har det altid været lidt vemodigt at skulle tage afsked, det gælder også denne gang, men vi skal nok komme tilbage, vi ved bare ikke helt hvornår. I morgen drager vi op til Gallicano for at se hvordan Sara og Luca har fået indrettet sig, de skulle være flyttet ind i deres nye agritorismo nu.

Dagens udlændingetal: 29

↑ Til oversigten

Mandag den 13. juli 2009

Min telefon vækker os kl. 6.30, vi skal helst være ude af pladsen kl. 8. Sammenpakningen gik forrygende og allerede kl. 7.40 var vi klar. Morgenmad kunne vi så ikke få noget af da markedet først åbner kl. 8, så vi måtte spise noget vi allerede havde, yoghurt til Kira og tørre kager til os andre.

Udstyret pakkes for måske sidste gang på denne tur, derfor pakkes det ekstra tæt for at give så megen overskydende plads som overhovedet muligt til de specialiteter vi så gerne vil have med hjem. Forhåbentlig kan vi få et værelse hos Sara og Luca på deres nye agriturismo, ellers må vi slå telt op i Gorfigliano.

Da vi kører fra campingpladsen er det med direkte kurs mod "vores" 6 kg bestilte mozzarella på Foggiasletten for foden af Gargano. Da vi lander på mejeriet står osten klar i to styrolitkasser, akkurat hvad vi har plads til. Prisen er 10 € kiloet og osten er pakket med 500 gram i hver pose (to store klumper i hver).

Vi vælger at tage motorvejen på tværs til Rom for at undgå den altid meget voldsomme trafik ved Bologna, afstanden er nogenlunde den samme begge veje.

Godt 800 Km senere lander vi på Sara og Lucas nye agriturismo, Antica Trattoria dell'Eremita, lige udenfor Gallicano. De er meget glade for at se os, vi får et knus og bliver vist rundt. De har heldigvis to værelser, så behøver vi ikke at sætte teltet op mere i år. Mens vi ser vores værelser kommer 5 unge mennesker og spørger om hvor det gamle kloster er.

Estella forklarer hvor det er, og de går. Estella ærgrer sig over at hun ikke fik sagt at de kunne spise hos Sara men det var der ikke noget at gøre ved (Estella troede på det tidspunkt at der var tale om tyskere).

Vi når lige at få spillet lidt tips og smagt en kastanieøl fra Garfagnana inden vi skal spise.

Maden er som altid uhyre enkel og meget velsmagende fra Saras køkken. Vi startede med antipasti som vi deler. Til forret fik Kira og Estella cannaloni med ragu, Jakob bønnesuppe og jeg en pasta med pocini. Til hovedret spiste Jakob roast beaf, vi andre tre fik forel. Til det hele drak vi husets rødvin.

Det skulle vise sig at det ikke var et problem med de 5 unge, de kom selv tilbage og spiste. Da de gik, fortalte de lige at det havde været en stor oplevelse at se hvor fattigt nonnerne havde boet i det gamle kloster.

Vi fik en sludder med dem om den katolske kirke, de havde også set Vatikan museet i Rom og studset over rigdommen i Rom kontra den menige nonne eller munk som tjen er kirken, (nu mente vi at det måtte være tale om hollændere målt ud fra deres fine engelsk kundskaber).

Da de går løber Estella lige efter dem og fortæller at de bør prøve at spise hos Andrea i Vecchio Mulino i Castelnouvo G. Det vil de overveje i morgen til frokost.

Vi når endnu et spil tips inden vi går i seng mætte og trætte.

/Martin

Dagens udlændingetal: 54

↑ Til oversigten

Tirsdag den 14. juli 2009

Tidligt, endnu inden det er lyst, vågner jeg med ondt i hovedet og hopper i tøjet for at gå ned til bilen og hente en hovedpinespille. Da jeg går på vejen hører jeg pludselig et højt "grøøøf" og en masse støj i buskadset lige over vejen, 2 meter fra hvor jeg går, og jeg stivner fuldstændig.

Vildsvin skal man ikke spøge med, så jeg står helt stille og lytter indtil der igen er ro, før jeg går videre. På vejen tilbage er der ikke noget og jeg kommer tilbage i seng uden yderligere afbrydelser.

Vi står op kl. 7.30, tager et bad og går ned for at få noget at spise. Vi spørger Sara til hendes fine urtehave og hun fortæller at det er et stort problem med vildsvinene. Hun gøder med kompost og det indeholder insekter som svinene kan lide, så de "graver" hendes afgrøder op og efterlader et syndigt rod, jeg fortæller om morgenens hændelse med det vildsvin jeg hørte ved vejen.

Det er afrejsedag og vi har planlagt at købe lidt godter med hjem, så vi spørger Sara hvor vi kan købe kastanje øl osv. Hun fortæller bla. Om Lucas bror Christian som har et dambrug lige nedenfor, hvor man kan købe røgede foreller. Vi får også en sludder om hvor glade de er for at have fået deres eget sted.

De havde forpagtet det gamle kloster i 14 år da biskoppen fik den fikse ide at der igen skulle være kloster med munke og det hele og at de derfor skulle finde et nyt sted at drive deres virksomhed. Sara fortalte også om det hårde arbejde det havde været at få det hele op at stå.

De havde været lidt nervøse i starten om det ville kunne løbe rundt men faktisk har det vist sig at stedet er endnu mere populært end det gamle så de har så rigeligt at se til:-)

Da vi skal betale viser det sig at de ikke tager kort, da de har haft problemer med at etablere en fastnet telefon efter de er flyttet. Vi har ikke kontanter nok, så vi bliver enige med Sara om at vi bare kan betale Christian når vi er nede efter fisk.

1 overnatning inkl. Fuld pension med vin og det hele for 4 personer i to værelser koster 160 €

Vi siger pænt farvel og og på gensyn.

Vi smutter forbi banken på vej til Christian. Vi køber lidt røget forel og 4 ferske. Fisken bliver fanget og renset mens vi står der, så man kan da tale om frisk fisk.

Vi siger pænt farvel og kører til Castelnouvo G. Børnene trænger begge til en klipning og vi smutter lige ind til frisøren. Mens de venter bruger jeg tiden på at smutte over på baren overfor og få en espresso doppio. Da Jakob sidder i stolen går Estella og jeg på rov efter det vi vil have med hjem. I Castelnouvo G.

Er der en del speciel forretninger med lokale varer som vi besøger og vi får udnyttet den smugle hulrum vi har i bilen. Jeg havde pakket bilen ekstra tæt i går så der er plads til to isolerende styrolitkasser som vi kan have varer i udover vores køletaske som jo er fuld af ost. Til at holde varerne kolde har Sara frosset vand i plastflasker som vi pakker det hele ned med.

Da vi er færdige med indkøb er børnene også færdige hos frisøren, så vi går efter vores frokost hos Andrea i Vecchio Mulino på ydersiden af bymuren. De er desværre løbet tør for deres fantastiske pesto, så Estella smutter lige op i byen mens vi venter på vores antipasti.

På vejen møder hun tre af de 5 fra i aftes (som nu viser sig at være belgiere) og de kommer med tilbage og spiser. Det er fantastisk hyggeligt, vi får talt meget om at rejse, mad, øl m.m. Det er så hyggeligt at der bliver udvekslet e-mails da vi har spist.

Det er så småt ved at være ved de tider hvor vi skal til at tag e afsked med Italien for i år og til at bevæge os mod nord. På vejen ud af Garfagnana kører vi lige en lille omvej forbi Vagli og Gorfigliano for at se hvordan der ser ud, det er knap 2 år siden vi har været på disse kanter sidst.

Søen i Vagli var der en del vand i, og de har fået lavet en ny vej ind pil camping Lago Paradiso ellers ligner det sig selv, og vi sætter kursen mol Aulla hvor vi kan komme på motorvejen.

Trafikker en moderat og det skrider fint. Estella overtager rettet i Schweiz så jeg kan sove lidt. Det lykkes ikke rigtigt men jeg kan da få slappet af og nyder udsigten. Det første regnvejr støder vi ind i lige inden Sct. Gottard tunnellen.

Da vi kører ind i Tyskland er der totalt kaos med lastbiler alle vegne. Der er åbenbart lukket for lastbiler ind i Frankrig ved Mulhouse, men vi forstår ikke hvorfor der er fyldt på alle rastepladser mod nord også? Da vi efter aftensmaden kører nordpå er alle rastepladser de første 3 - 400 km stoppet helt op med lastbiler, vi finder dog aldrig en forklaring.

Aftensmaden bliver traditionen tro indtaget på den første rasteplads i Tyskland ved Freiburg. Vi lander kl. 21.30 med Estella bag rettet og efter den så velkendte snitsel med bratkartoffelen har jeg natten foran mig bag rettet. Det regner en del i starten, men efter et par timer aftager det og vejen er næsten tør hele vejen. Eneste rigtige forhindring er de mange vejarbejder i år som er et irritationsmoment, trafikken er ikke så voldsom.

/Martin

Dagens udlændingetal: 45 (Indsamling stoppede ved Milano)

↑ Til oversigten

Onsdag den 15. juli 2009

Køreturen går som den skal kun afbrudt af et par tankninger. Vi lander hos min fætter Jesper, Tanja og deres datter Julie kl. 7.00 til en bid morgenmad.

Efter morgenmaden kører vi lige over Roskilde med en pose ost inden vi henter katte hos Frans og Dorte på Jægerspris. Allerede da vi træder ind bliver vi mødt af en jammer, de to banditter har hørt bilen da vi kørte ind på gårdspladsen. Hele vejen hjem er der jamren fra bagsædet. Lige inden vi når helt hjem bliver Kira og Estella smidt af hos lægen, Kira skal på Spejderlejr i eftermiddag, så hun har ikke for meget tid men skal lige have et eftersyn inden.

Da Jakob og jeg lander bliver kattene lukket ud og vi får tømt bilen. Nu har vi lige nogen timer til at slappe af inden vi skal ind til Estellas søster og svoger og spise til aften.

Estella og Jakob slår teltet op i haven, v i har jo ikke noget soveværelse pga. Renovering af vores hus, så vi fortsætter med at bo i telt selvom vi er kommet hjem:-)

Det var så den ferie, vi glæder os allerede til at komme af sted igen:-)

Hos Toke og Rebecca nyder vi lidt af de ting vi har hjembragt fra Italien:-)

/Martin

↑ Til oversigten

Efterskrift

Vi startede jo ferien med glemte teltstænger. Nu er vi jo ikke så rådvilde, så vi lader os ikke gå på af slige småting, men fandt hurtigt en løsning. Som nævnt smed vi vores telt, eller rettere resterne af det, af hos Evi og Thomas og købte et nyt ved først givne lejlighed.

Det har været en meget interessant rejse i det sydlige Puglien. Puglien adskiller sig meget fra de andre egne af Italien vi har rejst i, især på det kulinariske område. De er meget patriotiske omkring deres egn og har også mange varer som er lokale, men de virker ikke til at være "lokale" på samme måde som fx på Sicilien og i Toscana hvor mange varer kommer fra små producenter i en forholds lille geografisk afstand fra salgsstedet.

Mange varer er fabriksfremstillede i Puglien, men de bliver behandlet med samme respekt som havde det været fra en nabogård.

Vi oplevede på restaurant Umberto at få serveret brød med en lokal olie fra Otranto, som tydeligvis var fra en meget stor producent (blev serveret i original flaske). I Toscana eller på Sicilien ville det, om ikke have været hjemmelavet, så i hvert fald fra den nærmeste lokale bonde i en beholder uden etiket.

Også når man kører rundt i området er det meget få muligheder der er for at købe olie og vin langs vejene i forhold til de to andre nævnte egne. Gargano er lidt speciel selvom det hører under Puglien, her er der et stort udvalg af lokale specialiteter som også udbydes langs vejene.

Det sydlige Puglien er i øvrigt den egn i Italien hvor vi har oplevet den største koncentration af Fiat 500, ikke den nye fine men den gode gamle.

Og så har ferien i år været lidt anderledes på det menneskelige plan. Vi har fået en anden kontakt til folk end vi tidligere har haft. Vi har mødt mange herlige mennesker og nogle få har vi udvekslet adresse med.

Det eneste rigtige problem med disse nære kontakter er at de skal vedligeholdes og det giver en hvis fastlåst dagsorden på fremtidige ferier, for hvem vil dog ikke bevare kontakten til alle disse pragtfulde mennesker?

En stor tak til alle de skønne mennesker vi har mødt på dette års ferie og som har været med til at give os endnu en fantastisk oplevelse i Italien, ingen nævnt - ingen glemt.

Praktiske oplysninger:

Vignette Schweiz: 210 kr. (gælder et år og er købt hjemmefra i forbindelse med skiferien til Frankrig.)

Vignette Østrig: knap 8 € for 10 dage.

Afgift Brenner: 8 €

Motorvejsafgift i Italien: Brenner - Taranto: knap 64 € San Severo - Lucca: Aulla - Milano: De to små betalinger nord for Milano: 2,40 € lige nord for Milano og 1,80 € syd for Como

Overnatninger:

Overnatning i hytte på camping Santomai syd for Trapani: 80 € for det første døgn, 70 for de efterfølgende.

Campingpladsen i Frassanito: 42,50 € for os fire inkl. El.

Baia de Campi: 40,70 € for de første dage, de sidste to skiftede det til højsæson og prisen steg til 55,20 € pr døgn.

1 overnatning L'Antica Trattoria dell'Eremita: 160 € for to værelser, 4 personer med aftensmad og morgenmad.

Seværdigheder:

Grotta Zinzulusa: 2 € for børn, 4 € for voksne.

Borgen i Acaya: 3 € for voksne.

Borg i Copertino: Børn indtil 18 år gratis, 18 - 65 2 € og 65+ 1 €

Borg og amfiteater i Lucera: Gratis adgang.

Hesteleje: 40 € for to i en time.

Bilen:

Det er første gang vi har haft bilen på så lang en tur, en tur som også har budt på andre udfordringer end vi før har været ude på med den. Vi har kørt lidt bjergkørsel i Østrig og Frankrig men den virkelige store udfordring med små snævre sving og stejle strækninger som i Gargano og Garfagnana har vi ikke prøvet før og her viste det sig at kørestilen er meget anderledes i en turbodiesel med automatgear end vores gamle benzin og manuelt gear.

Det har krævet noget tilvænning da "gryden skal holdes i kog" for ikke at miste moment ud af svingene.

Jeg synes i starten at vi kørte meget mere ujævnt end før og at det var sværere at accelerere ud af svingene da turboen skal "hidses op" før der rigtigt sker noget. Og når så automatgearet samtidig bestemmer gearet, følte jeg at det var meget svært at holde et jævnt og glidende tempo i bjergene. Man kunne selvfølgelig vælge at køre den på "manuel" men efter en tid hvor jeg har fået lært at styre gearskift og turbotryk med speederen alene, så går det bedre.

Det kræver at man "vælger" det rigtige gear ind i svinget så man kan holde tilpas med speeder gennem svinget så turboen er oppe i omdrejninger når man skal bruge trykket.

Teknisk har vi ikke haft nogen problemer på turen, bilen har ved hjemkomst kørt 64500 km. Vi har brugt 609 liter diesel på 7641 km hvilket svarer til 12,55 km/l hvilket må siges at være meget fint under de betingelser. Det er klart at det koster brændstof at køre i bjerge og tæt på tophastighed med fuld læs i Tyskland. Sammenlignet med den gamle benzin under nogenlunde samme vilkår til Sicilien for to år siden, holder vi 35% bedre brændstoføkonomi med den nye.

Vores nye grill:

- har også vist sig at være rigtig god. Hjemmefra havde vi kun taget de kul med som kunne ligge i en pose i grillen, ca. 5 kg Heat Beads, og det har været rigeligt til alle de måltider vi trods alt har grillet undervejs, faktisk smed vi halvdelen ud inden vi kørte hjem.

/Martin

Familiens feriegæstebog

↑ Til oversigten