Rimtåge!
surt. Vi spiser morgenmad og pakker sammen. Estella skal ned
til lægen, så vi smider lige hende af på vejen. Evi giver
Estella sit telefonnummer med, så hun kan hente hende når hun
er færdig hos lægen, ungerne og jeg kører til Itter for at
stå på ski. Kira og Jakob har glemt deres halsedisser i
lejligheden, så
allerede efter den første bakke bliver vi enige om at tage
ned til bilen og se hvad vi kan pakke dem ind i. Selvom det
er koldt, så er det et helt specielt lys og et meget smukt
vejr som det fremgår af billederne.
Da vi nåede
bilen var ungerne så kolde på hænder og fødder (ikke halse)
at de slet ikke havde lyst til at stå på ski længere, så jeg
kørte dem tilbage til Oberau.
Estella
var hjemme fra lægen igen og var blevet udstyret med en CD
med røntgenbilleder, sin journal samt sprøjter med
smertestillende så vi kan køre hjem uden hun får alt for
ondt. Planen er at vi i morgen eftermiddag efter endt skiløb
kører tilbage til Oberau og henter Estella og så går turen
ellers direkte til skadestuen på Herlev, hvor de
forhåbentlig kan scanne knæet og give en mere præcis
diagnose, der er stadig en lille chance for at det kun er et
forstrukket korsbånd og ikke et knækket.
Jeg var
stadig af den overbevisning at jeg ikke havde stået nær nok
på ski så jeg kørte tilbage til Itter og tog så direkte som
muligt op til Hohe Salve. Heroppe var vejret fint men det var
der også andre der havde fundet ud af så der var et mylder
uden lige. Problemet var også at for at få noget ordentligt
skiløb, så var man nød til at køre i rimtågen det halve af
vejen ned til liften igen og det er altså slet ikke fedt at
stå på ski
når man ikke kan se underlaget ordentligt og har
svært ved at orientere sig. Jeg blev hurtigt træt af det
hele og kørte tilbage til børnene og Estella så vi kunne
spise frokost sammen.
Eftermiddagen gik med kortspil og hjemlig hygge indtil
aftensmaden, som i dag bestod af pulversupper af forskellig
karakter, skulle indtages.
/Martin |