Vores rejse til Wien i juni 2026. Her er dagbogsteksterne, billederne og videoerne fra turen samlet kronologisk, så fortællingen kan læses uden Facebook.
6. juni 2026
Vi havde aftalt med Kira, at hun skulle køre os i lufthavnen. Flyet går til tiden kl. 9.40 og vender næsen mod Wien. Alt er godt. Hverken Estella eller jeg har besøgt byen før. Det eneste, vi ved, er, at de lever af tør sandkage med abrikosmarmelade og chokoladeovertræk samt Mozartkugler – og så siger min søster og svoger, at der er “pænt”, og at byen er god at cykle i 😄
Efter 1½ time står vi så i Wiens lufthavn og venter på vores bagage. Flyet var helt fyldt, så de havde opfordret os til at tjekke bagage ind, kvit og frit. Det tilbud tog vi imod. Mens vi stod der og ventede, kom vi til at tale med en ældre herre, som skulle i operaen i aften. Han var en inkarneret Wagnerfan – og ja, nu afslører vi det så: Det er også hovedformålet med vores tur til Wien – Wagners “Der Ring des Nibelungen”, en opera i fire dele med en samlet længde på omkring 15 timer.
Først skal vi lige finde ind til byen for at hente vores operabilletter hos OneEvent lige over for operaen. Vi har på forhånd installeret ÖBB's billetapp på vores telefoner, så togbilletter er ikke noget problem. Snart sidder vi i toget på vej mod centrum. Da vi lander foran operaen, må vi lede lidt, før vi finder billetbureauet. Det er et lille, undseeligt kontor på 5. sal ☺️ Det sjove er så, at vi næsten dagligt har modtaget påmindelser om, at vi skal hente vores billetter. Nu står vi så her, og så er de ikke engang klar! “Manden” undskyldte med, at vi var kommet lidt tidligt. Klokken var 12.45 og ikke 13.00 – men hvorfor har de så skrevet i to måneder? Vi forstår “hat og briller”.
Nu, otte billetter i tasken rigere, er næste stop vores lejlighed. Vi handler lige lidt fornødenheder på vejen i en lokal Billa, så vi har noget til morgenmad de næste dage – ost, grønt, lidt skinke, te osv. Hjemmebagt knækbrød bagte jeg i går.
U-Bahn, to stop, og vi er ved lejligheden. Ikke noget prangende, men der er, hvad der skal være, inklusive et lille køleskab, hvor vi kan have vores indkøb.
Eftermiddagen er jo ung endnu, så vi har tid til at slappe lidt af, inden vi skal skifte tøj til operaen. Der er dresscode i Wiener Staatsoper, og vi lærte jo i Rom i efteråret, at det er en god idé at klæde sig lidt pænt på, hvis det forventes. Ellers bliver man nedstirret af de lokale – “skik følge eller land fly”, som man så smukt siger 😉
Vi “monterer” lidt pænere tøj på skroget og trasker ud for at fouragere, inden vi skal møde op til aftenens forestilling kl. 19.00. Nu er vi hverken til tør sandkage eller Mozartkugler i stor stil. Vi fik hver en kugle i flyet herned (Austrian Airlines er vel ærkeøstrigsk, så selvfølgelig serverer de Mozartkugler i flyet), men til aftensmad tænker vi ikke, det er et hit. Så vi må ud at lede lidt.
Lige over for operaen ligger L’opera, en italiensk restaurant – lidt pinligt ikke at vælge noget lokalt, men det er nemt og bekvemt, og vi har ikke for meget tid. Estella vælger en cæsarsalat, og jeg tager en rinderstreifensalat. Ikke noget specielt østrigsk – dertil to “Mineralwasser mit Kohlensäure” og hver en kop te til dessert. Vores tur til Wien bliver ikke den store kulinariske oplevelse, fornemmer vi. Vi har reelt kun fredag, hvor der er tid til at fordybe sig. De andre dage har vi kalenderen booket, så tiden hen under aften er lidt til den stramme side.
Aftenens forestilling, “Das Rheingold”, handler i korte træk om den pukkelryggede dværg Alberich, som stjæler noget guld fra Rhinfolket. Det smeder han så om til en ring, som giver magt over hele verden – og det er der så også andre, der kan se fidusen ved, så de stræber voldsomt efter den. Ringen når at skifte hænder en del gange i aftenens forestilling, selv om den er meget kort i Wagners verden: kun 2½ time uden pauser. Men så er vi ligesom i gang med dette mammutværk, som Wagner skrev i perioden fra 1848 til 1874 😉
Musikken var fantastisk, sangerne dygtige, scenografien enkel, men udtryksfuld, og dirigenten er tidligere på året blevet hædret som årets dirigent i Østrig. Så alt i alt en dejlig aften – altså lige bortset fra … Vi sad i en af de små loger, og vi fik ikke lige tænkt os om, da forestillingen begyndte, så vi lukkede gardinet i indgangen lige bag stolerækkerne. Det betød så, at der blev 100 grader i logen, og vi svedte som svin (det er alment kendt, at svin sveder meget, åbenbart). Samtidig var det meget svært at holde sig vågen. Jeg fik lirket gardinet til side efter en times tid. Det hjalp gevaldigt. Den fejl begår vi ikke igen.
Efter operaen er det tid til at finde tilbage til vores seng. Vi tager U-Bahn – tre stop med linje S4. Det bliver ikke nemmere ☺️
En ting, der har slået os i dag, mens vi har bevæget os rundt i Wien, er, hvor meget byen minder om Berlin. Der er flere områder, hvor folk kan samles, og hvor der så tilsyneladende “opstår” spontane fester. Der spilles musik, der bliver drukket øl på gaden osv. Der er også en del udsmykning med graffiti og farvet lys rundt omkring i byen. Vi glæder os til at udforske byen mere den næste uges tid. Det virker, som om den “kan noget”. Godnat og sov godt …
7. juni 2026
Krise! Vi har begge sovet godt, selv om vi efterlod vinduet åbent i nat. Så ud over den friske luft kunne støjen fra gaden også finde frem til vores leje. Men krisen skyldes noget helt andet: Vi glemte at købe æg i går! Når vi har fri, spiser vi altså altid to æg hver til morgen. Det kan vi så ikke i dag og må nøjes med det, vi har: knækbrød, syv slags ost, skinke, tomater og rød peber. Vi overlever måske i denne omgang, bare det ikke sker for tit… 😄
Vi har lejet to cykler hele ugen som vi henter, så har vi transport i dagtimerne. Cykelbiksen ligger kun et par kilometer væk fra lejligheden, så vi vælger at gå turen.
Vi kører en større omvej tilbage til lejligheden. Vi har ikke rigtig noget vi ellers skal. Vi kommer forbi det østrigske parlament, diverse store palæer osv. Wien er en by med god plads, brede boulevarder og afmærkede cykelstier de fleste steder. På turen besøger vi også rejsens første kirke, Votivkirche, inden vi til sidst tager den langs floden, en sideflod til “der schönen grüne Donau", tilbage til vores lejlighed.
På vejen tilbage kommer vi forbi en sjov, grønmalet forretning: en cannabis-shop. Det ser man ikke så mange steder.
Vi går en tur ned på en lokal restaurant, restaurant Ansari, 50 m fra lejligheden, for at få lidt frokost - vi tager en lammeret med grønne asparges, polenta og en grøn salat som tilbehør. Desværre var der koriander i lammeretten. Det har vi aldrig rigtig vænnet os til, men det glider ned, lammet er trods alt veltilberedt og smagte godt, koriander eller ej. Når man vælger at drysse den slags grønt på, så undlad venligst at hakke det, så man ikke kan fjerne det igen. Det er usportslig optræden - der var også ærteskud på, dem havde de ikke hakket. Netop koriander er der meget divergerende opfattelser af, ærteskud kan de fleste mennesker spise uden væmmelse, men nu kan vi så “glæde” os over smagen af sæbe i munden hele eftermiddagen, der er ikke noget, der er så skidt at det ikke kan blive værre..
Overfor restauranten ligger en suppeurteforretning, “supHerp” - her kan man i en automat trække “weed for the people”, de må spise usædvanligt meget suppe her, når man kan have den slags specialforretninger, de dyrker også suppeurter i vinduet og i et bed foran forretningen, se billederne 😵💫
Efter maden finder vi en café hvor vi kan få te og en apfelstrudel til Estella, fru Jessen trænger - ikke at hun har lyst ☺️
Tilbage i lejligheden står den på lidt afslapning, bad og omklædning til operaen. Det er et slæb at være menneske…
Forestillingen i operaen starter allerede kl. 17:00, og vi vælger igen U-Bahn, pænt tøj og cykel gider vi ikke.. i aften vælger vi S1 fra en anden station for afvekslingens skyld.
Aftenens opera, “Die Walküre” er den næste i rækken i ringen, handlingen kan ikke beskrives kort, så jeg vil i stedet henvise til wikipedia som har en fin beskrivelse, kald det dovenskab, men det er altså pænt indviklet, med mange personer som spiller en stor rolle i handlingen 🥺 https://da.wikipedia.org/wiki/Valkyrien
Die Walküre varer 4 timer og 45 minutter så nu begynder det at blive lidt mere seriøst.
I første pause tager vi hver en mineralwasser mit kohlensäure og en konfekt til fru Jessen, hun trænger igen 😋
Som i går, musikken var fantastisk, sangerne afsindig dygtige og scenografien enkel og udtryksfuld og i aften sad vi ikke en lille loge, så vi var ikke ved at omkomme af varme. Die Walküre er virkelig gribende hele vejen igennem fra start til slut. Man kan ikke undgå at blive dybt berørt, med mindre man er lavet af sten - Wagner “vokser” virkelig hver gang man ser nogle af hans værker, hans historier er helt enestående….
Kl. 22:00, retur med S1 til vores ydmyge logi, i morgen er der atter en dag, dog uden opera.
8. juni 2026
Vi har sovet fortrinligt igen i nat, men vi har stadig ingen æg, forretningerne holder lukket om søndagen i Wien, så vi måtte igen nøjes 😂
Efter morgenmaden laver Estella “ansigtsyoga”. Man bliver helt bange – se video 🥺
Efter morgenmaden og yoga, så cykler vi en tur, vi kan stadig mærke gårsdagens tur i lårene.
En specialitet, alle siger vi skal prøve er Mozartkugler, ikke at forveksle med Mozarts kugler, som faktisk ligger begravet her i Wien, men den lille chokolade specielt. Denne delikatesse blev opfundet af konditoren Paul Fürst i 1890, firmaet eksisterer stadig, men ligger så i Salzburg - Cafe-Konditorei Fürst GmbH, så det bliver der ikke noget af i denne omgang, der er for langt på cykel siger Estella - vi vælger derfor at opsøge Mozarts kugler i stedet for, på den nu nedlagte Sankt Marxer Friedhof.
Nu vi er der, så besøger vi også lige komponisten Josef Strauss gravsten, den er der ikke gjort meget stads af, må man sige.
Til vores store ærgrelse erfarer vi at begges jordiske rester er blevet flyttet til den nye centrale kirkegård fra 1874 i udkanten af byen, Mozart på 100 året for hans død og Josef i 1909 - den vælger vi så ikke at køre ud til.
Vi besøger Franziskanerkirken i Wien, sjældent har vi set en så overpyntet kirke, det er helt absurd - alteret er kæmpestort i forhold til kirkerummet, der er kun omkring 5 cm op til loftet.
Wiens domkirke er desværre lukket, en meget flot bygning udefra, det nøjes vi med. Foran kirken besøger vi Heindl chokoladebiks som reklamerer med Mozartkugler, og selv om det er en dårlig efterligning, fremstillet på “original Lübecker Marzipan”, som de skriver (den originale er fremstillet af grøn pistacie-marcipan) - så køber Estella et lille udvalg (100 gram) af deres kugler, som vi så kan smage på et senere tidspunkt. Ja, oprindeligt er der jo også kun en Mozartkugle, men så snart noget er en succes, så er der jo altid nogen der skal se om de kan spinde lidt ekstra guld på det. 😉
Nu har vi tidligere skrevet lidt om tør sandkage med abrikosmarmelade og chokoladeovertræk, i dag opsøger vi så denne østrigske specialitet aktivt - der er to steder i Wien hvor de proklamerer, at de har den originale opskrift, Hotel Sacher og Café Demel, i dag tester vi Hotel Sacher, som er beliggende lige bag Operaen. Det er et meget fint sted med hvid dug i stof og alting, vi bestilte hver en kop te og et stykke sandkage. Teen er selvfølgelig Sachers egen blend, den smager fint, men vi ville nok ikke kunne skelne den fra en Earl Grey ved en blindsmagning, prisen er også den samme så hvem ved hvad posen indeholder? Smagsindtryk af kagen må i vente med til vi har besøgt Demel en anden dag 😄
Efter kagen “forsvandt”, besøger vi lige det kejserlige slot, en fantastisk bygning som også indeholder den Spanske Rideskole. Nu er det så småt ved at være tid til at søge mod lejligheden. Vi tager lige den italienske nationalkirke, Maria Schnee på vejen ☺️
Cykelturen i dag endte på 19 kilometer…
Efter vores cykeltur skal vi lige slappe af og klæde om til i aften, og igen tager vi U-Bahn “ind til byen” - ja det lyder jo dumt, vi bor selv midt i byen og det er kun tre stop med toget. Det er i øvrigt en ting der fungerer rigtig godt, så hvis man skal til Wien, så installer ÖBB-appen, så er det super nemt at tage toget og betale - vi giver tre “penge” hver vej til operaen fx ☺️
Vi har købt koncertbilletter til i aften kl. 19:30, så vi har lige tid til at spise lidt mad inden. Vi får et bord på en typisk østrigsk restaurant, ved navn Wiener Wiaz' Haus, der har eksisteret siden 1898, mere autentisk bliver det nok ikke. Vi er der præcis kl. 17:00 da de åbner. Da vi ikke har reserveret bord, kan vi kun få et bord til 18:30, så har vi 1½ time til at spise. Det er rigeligt ☺️ Man skal lige huske kontanter, de tager ikke kort. Vi vælger hver en Original Wiener Schnitzel vom Kalb mit Erdäpfel-Vogerlsalat und tyttebær syltetøj…
Dessert: Wiener Apfelstrudel mit Vanillesauce und Schlagobers og en Hausgemachtes Schokohupferl mit Schokoladesauce und Johannisbeeren Sorbet. Det hele smager godt og vi er godt mætte da vi går, især desserterne er rigtig gode, tydeligvis kælet for..
På vejen til koncert kommer vi forbi Karls Kirche og må lige indenfor og kigge. Der er messe, så vi bliver i døren, også en meget flot kirke.
Der er stadig lidt tid, så vi sætter os i parken uden for kirken i skyggen og studerer de mennesker, der defilerer forbi (glor på 😄), det er altid interessant.
Aftenens underholdning består af en klaverkoncert med Sir Andras Schiff i Wiener Musikverein. Vi har tidligere oplevet Andras Schiff for omtrent 1,5 år siden i kammermusikforeningen i Helleruplund kirke, han er en rigtig excentriker, som rejser verden rundt med sit eget østrigsk fremstillede flygel når han skal optræde - vi snakkede dengang om, hvad de mon siger i lufthavnen, når han tjekker sit flygel ind, og er det mon odd size bagage eller 🤣🤣
Og som sidst vi hørte ham, så har han ikke rigtigt noget program, han spiller det han føler for denne aften. I dag har han to flygler med på scenen, et der er sort og et som ikke er, som han selv sagde det i indledningen. Han spiller forskellige stykker på de to, og de lyder meget forskelligt, det sorte Steinway er mere “stramt” i klangen, det østrigske Bösendorfer har en blødere klang, så er det jo op til den enkelte, hvad man bedst kan lide☺️ Andreas spillede to etaper, først 1½ time, så var der 30 minutters pause inden han spillede yderligere 50 minutter + et ekstranummer på 10 minutter, en virkelig god koncert…
Efter koncerten tog vi toget tilbage til vores lejlighed, efter en meget begivenhedsrig dag… Og så har det været rigtig sommer i dag, 27 grader i Wien 😄
Godnat og sov godt..
9. juni 2026
Vi har igen sovet godt og vågner veludhvilede. I går besluttede vi at det var ligegyldigt med æg, nu havde vi overlevet to dage uden, det ser ud til at gå meget godt, så vi købte ikke nogen…
Vi har en aftale med Den Spanske Rideskole (billetter) hvor vi skal overvære deres træning kl. 10:00, så vi er på cyklerne allerede kl. 9:20 i dag.
Den Spanske Rideskole er legendarisk med deres hvide lipizzanerheste og rideskolen i Wien blev oprettet i 1735 med det formål at uddanne unge mænd fra adelen i den højere ridekunst, og det var ikke kun pjat, rideskolen viser forskellige øvelser som Levade og Croupade, der er eksempler på "Skolen over Jorden". Mange af disse øvelser havde et formål i krig: Hestens løft skulle beskytte rytteren ved at skærme ham bag hestens krop, og hestens kraftige spark var et effektivt våben rettet mod fjender bagfra.
Den Spanske Rideskole avler selv alle deres heste og de første tre år af deres liv er de ude “i børnehave”. Hestenes træning starter typisk når de er 4 og det tager 5-8 år at uddanne dem, hvorefter de bruges til opvisninger og shows til de er 25, hvorefter de bliver pensioneret.
Vi må desværre ikke tage billeder mens hestene er i ridehallen, så vi nøjes med et billede af ridehallen før træningen begynder.
Efter skoleridning besøger vi café Demel for at smage deres version af Sachertorte. At det har været et stridsemne i Wien er der slet ingen tvivl om, balladen om Sachertorte har sågar været for retten 🤣🤣
Sagen udspillede sig i 1950'erne og kulminerede med et retsforlig i 1963, der definerede de præcise forskelle mellem de to ikoniske kager:
Den originale opskrift: Retten tildelte Hotel Sacher retten til at bruge betegnelsen "Original Sachertorte". Deres kage kendetegnes ved at have abrikosmarmelade både i midten af kagen og under chokoladeovertrækket.
Demels version: Konditoriet Demel fik tilladelse til at sælge kagen som "Eduard-Sachertorte", markeret med et trekantet segl. Deres kage har udelukkende abrikosmarmelade lige under chokoladeovertrækket
Så forskellen skulle altså være et millimeter tyndt lag af ekstra marmelade lidt i kagen..
Og så er der jo smagen - vores vurdering er følgende:
Hotel Sacher: selve kagen er temmelig tæt, men smager ikke af så meget, til gengæld smager chokoladeglasuren på toppen lidt af chokolade, "seglet" er meget sødt, ikke verdens bedste chokolade. Flødeskummet til er rigtig fint rørt, lige tilpas.
Café Demel: en noget mere luftig kage, grovere i teksturen, men trods forliget i retten i 1963, indeholder også denne kage abrikosmarmelade i midten, glasuren er dog uden megen chokoladesmag. Det lille “segl” på toppen er til gengæld rigtig god chokolade, flødeskummet mistænker vi for at komme fra en sifon, ikke en røreskål.
Så, Estellas og min dom er klar, vil helst spise den fra Hotel Sacher pga den mere tætte struktur og mere chokoladesmag i glasuren, segl i god chokolade eller ej ☺️
Nu vi er her, så smager vi også lige en apfelstrudel og en Kaiserschmarrn som er deres speciale. De er rigtig gode, det skal ikke være nogen hemmelighed, samlet pris for tre specialiteter og to te, 49,17 penge inklusive betjening.
Demel-caféen er i øvrigt ikke ændret siden den åbnede 1857, så det er som at træde ind i et museum, se billederne.
Efter kagen tager vi på madmarked - Brunnenmarkt og smager en masse ost. Vi bliver nærmest overfaldet hvis vi stopper for at kigge eller tage et billede, og høflige som vi er, så smager vi på det de langer over disken - deres skuffelse over at vi så ikke køber noget, har de lidt svært ved at skjule. Estella får desuden to østers ved en af fiskeboderne.
Så er det tid til endnu en turistattraktion, slottet Schönbrunn. Det nuværende slot blev grundlagt i 1696 men er siden blevet ombygget i flere omgange før det stod i den nuværende fremtoning - stedet har dog historie helt tilbage 1569, hvor den tysk-romerske kejser Maximilian II købte området.
Schönbrunn-slottet indeholder 1441 værelser, så der er tale om en anseelig bygning.
Ved totiden kom uvejret med torden og regn ind over Wien og vi besluttede at trille hjemad. Efter 7,5 km i regnvejr er vi tilbage i lejligheden, 17 km i alt blev det til i dag. Bade og klæde om til aftenens underholdning. Vi kan ikke nå at spise ude i dag, så vi tager en caprese hjemme, som vi købte ind til den anden dag.
I aften skal vi se Das Phantom Der Oper, eller Phantom of the Opera som den hedder på dansk, i Raimund Theater kl. 18:30. Teatret ligger ikke lige ved en U-Bahn linje, som de andre steder vi har været, så i aften skal vi både med U-Bahn og sporvogn 😉
160 millioner mennesker har set Phantom i 46 lande, 195 byer på 21 sprog og indtjent over 6 milliarder dollars, man kan ikke sige andet end at Andrew Lloyd Webber har “ramt en guldåre” ☺️
Vi har hørt folk påstå at Phantom er en opera - det er det ikke, det er en musical der handler om en operabygning, hvor der er et fantom/spøgelse..
Både Estella og jeg har oplevet Phantom of the Opera flere gange på Det Ny Teater i København, og det er klart en musical man kan se flere gange.
For dem der ikke kender historien, så er det en dybt ulykkelig historie om fantomet der higer efter kærlighed på trods af hans handikap, han er født med et vansiret ansigt. Han forelsker sig hovedkulds i Christine, som det i første omgang lykkes ham at besnære med sin sang. Hun vælger dog en greve i stedet, fantomet bliver jaloux og forsøger herefter at vinde hende tilbage på forskellig vis, til sidst med vold. Christine forklarer ham at hun ikke er skræmt af hans udseende, og da hun til sidst kysser ham, så tror han alligevel ikke på, at nogen er i stand til at elske et misfoster som ham, og han vælger at forsvinde.
Der er nok mange der kan nikke genkendende til den problematik - er jeg nu god nok, er der nogen, der kan elske en som mig osv - men det er der altid. Kærlighed har heldigvis ikke noget med udseendet at gøre, og det er vi mange der er rigtig glade for 😉
Andrew Lloyd Webbers musik er bare helt fantastisk, den fungerer også fint på tysk, kan vi nu konstatere. Denne opsætning er helt mageløs, virkelig flot scenografi og sangerne er bare dygtige, især Christine og fantomet er helt vanvittig gode, en musical der både giver gåsehud og tårer i øjnene…..
Efter forestillingen er det bare hjem og på hovedet i seng…
Godnat og sov godt
10. juni 2026
Morgenmaden er serveret kl. 08:30 i dag, udvalget svinder så småt, kun 4 slags ost og tomater, vi bliver nødt til at købe lidt ind i dag.
Det pisser ned, så i dag vælger vi at gå rundt i byen. Det er lidt nemmere at søge ly langs bygningerne end ude på vejen på cykel.
Første stop på turen i dag er Mozarts hus hvor han har skrevet bla Figaros bryllup, herefter tager vi domkirken, som er åben i dag - der er fyldt med mennesker, vi er ikke de eneste der har fået den ide. Domkirken blev bombet tilbage til stenalderen under WWII og den efterfølgende genopbygning efter krigen er kommet til at stå som et eviggyldigt symbol på Østrigs stærke sammenhold.
Vi besøger også Lindt chokoladebiksen på torvet og morer os over deres forsøg på at malke succesen med Mozartkuglerne - der er 117 forskellige, eller deromkring, en sågar med Tiramisu, en dessert som end ikke var opfundet da Mozartkugler første gang så dagens lys (denne “italienske klassiker” er faktisk fra 1968) - så find dog på noget selv!
Næste stop Peterskirken i Wien, en meget rigt udsmykket kirke må man sige, mere er der ikke rigtigt at sige om det…
I Konditorei Oberlaa søger vi ly for et par kopper te og en rabarberstrudel til fru Jessen, hun trænger ☺️ Det er et meget fint sted, man får sågar et lille timeglas med serveringen så teen trækker lige præcist som man ønsker. Det har vi aldrig set før. Estellas dom over denne strudel er, at den er tør. Prisen for dette overdådige traktement lyder på 20,68 penge inklusive betjening.
Vi stikker lige hovedet ind i Zegna herretøjsbutik og kigger lidt på jakkesæt, jeg trænger til et sæt mere, kan jeg mærke, deres priser starter ved €4000,- de havde ikke lige min størrelse på lager, så vi kommer af sted derfra uden indkøbsposer i denne omgang - faktisk var det en lidt tarvelig biks, de kunne tage mål og bestille hjem, de havde kun nogle få udstillingsmodeller i forretningen..
Vi besøger mindesmærket for de 65000 dræbte østrigske jøder under Anden Verdenskrig, der er lavet en “kasse” på det jødiske torv hvor Synagogen lå inden krigen og rundt om den er navnene på alle de koncentrationslejre, der var rundt i Europa - skræmmende så mange der har været. Foran døren ind til “kassen” ligger der en masse små sten. Hvis man ikke vidste bedre, så ville man tro at de havde glemt at feje. Det har de IKKE…
Vi prøver at finde et madmarked som i går og ender på markedet i det tyrkiske kvarter, her køber vi lidt grønt. Udvalget er meget anderledes end på det østrigske marked, her er der er grønt og kød i enorme mængder, fisk og ost er der intet af, så osten tager vi senere i den lokale Spar ved siden af, hvor vi bor.
Trætte af at gå, tager vi sporvognen hjem til vores lejlighed, vi har gået ~8 km rundt i byen og det nærmer sig at vi skal klæde os om til opera kl. 17:00 i Wiener Staatsoper.
På vejen til operaen tager vi lidt at spise på “den lokale” restaurant Ramasui. Vi vælger en Gebratener Oktopus til forret, Ceasy Beef & Dip Toastie og Butterschnitzlerl vom Waller (noget fisk) til hovedretten. Til dessert tager Estella en Lemon Tartelette og jeg en kop sort te.
Operaen i dag er fortsættelsen af ringen, i aften Siegfried ☺️
Inden vi satte os ind på vores pladser talte vi lige med vores sidemænd fra valkyrien i søndags, de kom 1 times tid i bil fra Bayreuth og var Wagner entusiaster på den helt store klinge. Nu har vi efterhånden talt med flere, og det er tydeligt, at det er en komponist der virkelig "vokser" hos folk, når først de tager hul på det univers - vi kan heller ikke sige os fri for at have en vis forkærlighed for Wagners operaer, hans historier er enestående…
For handlingen i Siegfried må vi desværre igen henvise til wikipedia, da der både er dværge, guder, en valkyrie og sågar en drage repræsenteret i handlingen: https://da.wikipedia.org/wiki/Siegfried_(opera)
Og ja, flot præstation fra alle på scenen, orkestret og en enkel og udtryksfuld scenografi. Stykket varede 5 timer og 15 minutter…
U-Bahn hjem i seng, godnat og sov godt 😴
11. juni 2026
På trods af at vi kom sent i seng i går, efter godt 5 timers opera, så står jeg op kl. 5, Estella er lidt bedre til at sove, først kl. 7:45 er der sporbart liv i hendes side af sengen 😉
Kl. 08:30 står morgenmaden på bordet, i dag med mere ost, skinke, spegepølse, paté, erdbeer og tomat 😋
Og vejret er godt, det regner ikke, men det blæser og vinden er kold, så vi tager overtøj på i dag. Op på cyklerne kl. 09:25 og ud i landskabet - vi starter med at køre ud til Stift Klosterneuburg - 15 km i stik modvind langs Donau. Vi satser på at vinden ikke vender inden vi skal den anden vej.
Legenden siger, at markgreve Leopold III grundlagde Klosterneuburg kloster på det sted, hvor han fandt sin kone Agnes' slør, som var blevet blæst væk (altså konen blæste væk) af et vindstød under deres bryllupsfestligheder.
I begyndelsen af det 12. århundrede etablerede Leopold af Babenberg sin residens nær den nuværende klosterkirke i Klosterneuburg. Han lagde grundstenen til klosteret den 12. juni 1114. I 1133 bragte Leopold Ordenen af augustinerkorherrer til Klosterneuburg. Siden da har de boet og arbejdet her (med undtagelse af et par år: fra 1941 til 1945 blev klosteret opløst af nationalsocialisterne) i henhold til Sankt Augustins regel.
Klosteret er en monstrøs størrelse, som man kan se på lang afstand. Vi køber billet til hele herligheden med guide, 34 penge for to personer.
Der er så absurd mange kostbare ting samlet her på stedet, at det ikke giver mening. Vi går og taler om hvad gavn det gør, vi har meget svært ved at forstå at tro og overdreven rigdom har ret meget med hinanden at gøre.
Ifølge augustinerreglen lægges der stor vægt på bøn, meditation, askese, frivillig fattigdom samt et liv i kærlighed og fællesskab - frivillig fattigdom stemmer dog meget dårligt overens med det vi har set i dag….
Orgelet i kirken er i øvrigt fra 1634 og er bygget af samme orgelbygger som har bygget orgelet i Passau, som vi besøgte for 2 år siden, 300 km mod vest.
Der bor stadig 30 personer på stedet, bla vores guide, men i alt arbejder der 250 klosteret, så det er ikke nogen lille virksomhed. I indgangen er der bla et større udvalg af vin som de producerer, klosteret ejer et anseeligt antal vinmarker rundt omkring i Østrig.
Efter rundvisningen går vi i caféen og får lidt til ganen inden turen tilbage, te og henholdsvis apfelstrudel og Sachertorte… Apfelstrudelen var rigtig god proklamerede Estella, min Sacher levede fint op til ryet “tør sandkage”, strukturen mindede meget om Demels version, dog uden segl og så er den ikke fra hverken i dag eller i går - 21,60 penge.
På vejen tilbage til byen kører vi forbi endnu et marked, det er to grønthandlere og en slagter, resten er gaderestauranter - så nu er dommen over de fire markeder vi har besøgt klar, kør efter Brunnenmarkt, det er det eneste der rigtig er værd at besøge, her er der både spisesteder og et pænt udvalg af kød, fisk, grønt og ost…
Vi nåede at cykle 35 km i dag, viste Estellas beregning ☺️
Tilbage i lejligheden til lidt afslapning inden vi skal ud igen, Estella har bestilt bord til spisning kl. 17:30 så vi er ude af røret igen kl. 17:00 i vores stiveste puds, på vej mod U-Bahn…
Restauranten vi spiser på i aften hedder Bier und Bierli.
Her på stedet er det øl man drikker, så vi bestilte hver en øl i dagens anledning, deres egen østrigske fortolkning af en IPA, som de skriver. Et rigtig godt glas øl med god smag af humle 😋
Af mad bestiller Estella en Cordon bleu vom schwein mit kartoffelsalat, jeg bestiller en Bier und Bierli wienerschnitzel vom kalb med en mixed salat - vi bliver meget overraskede da de kommer med maden, det er virkelig noget som fylder på tallerkenen, som er et fad og ikke en tallerken!!!
Desserterne, for vi skal da have dessert, en Kaiserschmarrn med belgisk chokolade til Estella og en Belgische Schoko Fudge Cake til undertegnede samt to sort te.. Hvis Sachertorte havde været som denne fudge, så havde været en lækkerbisken - så vores råd, drop Sachertorte og gå på Bier und Bierli og tag en Belgische Schoko Fudge Cake i stedet, den duer virkelig og er i den grad en “sund og nærende spise” - jeg svedte som et svin under hele den efterfølgende koncert 😉 110,20 penge for dette pragtmåltid.
Med maven fyldt helt op, triller vi de 500 m over til Wiener Musikverein, hvor det i aften gælder Wiener Symphonikerne kl. 19:30 ☺️
Aftenens program:
Dmitrij Schostakowitsch
Scherzo in fis-Moll, op. 1
Edward Elgar
Konzert für Violoncello und Orchester e-Moll, op. 85
Pablo Casals
Song of the Birds
Igor Strawinsky
Le Sacre du printemps. Bilder aus dem heidnischen Russland, „Das Frühlingsopfer“
Koncerten slutter kl. 21:30, rigtig fed koncert selv om Strawinsky indimellem er noget rodet, men kraften i hans musik er enestående og ikke til at tage fejl af. Så er det bare U-Bahn hjem og fordøje indtil morgenmaden i morgen tidlig, vi frygter at det bliver en hård nat, det er et slæb at være menneske 🥵
Godnat og sov godt 😴
12. juni 2026
Dagen startede ikke for godt - jeg forsøgte at lægge telefonen i vindueskarmen da jeg havde postet gårsdagens dagbog. Det var jeg ikke god til og det mislykkedes totalt - telefonen falder ned og rammer mine briller så stellet går i mange små stykker - heldigvis er glasset ikke smadret, så vi skal “bare” finde noget lim… mit problem er så at jeg ser nogenlunde lige så godt som en muldvarp uden briller, og jeg har selvfølgelig ikke ekstra med.
Næste problem, braget fra telefonen der landede på brillerne, vækkede så også Estella og så var dagen ligesom i gang - jeg var dog forbavset over hvor pænt hun tog det, hun er normalt ikke voldsomt begejstret for at blive vækket før hendes indre ur ringer fjerde gang…
Jeg kan som nævnt ingenting se, men alligevel lykkes det på mirakuløs vis at få lidt morgenmad, godt man også har en føle- og lugtesans 😉
Vi snakker lidt om hvordan vi skal få brillerne nødtørftigt repareret og så kommer Estella i tanke om, at der i stuen af den bygning vi bor i, ligger en neglesalon. Den åbnede kl. 10, måske de har 10 sekunders lim man kan låne 4-5 dråber af og en lup, så man kan se hvad man laver 😄 Vi gør forsøget og 10 minutter efter kan jeg se igen - mageløst. Negledamen ville ikke have noget for det, vi takker mange gange, de sidste dage i ferien er reddet for mit vedkommende.
Efter reparation af briller sætter vi os endnu en gang på cyklerne og tager turen til Belvedere Schloss midt i byen.
Belvedere Schloss er et af Europas mest betydningsfulde barokkomplekser skriver Google, det blev opført i begyndelsen af 1700-tallet som sommerresidens for den berømte hærfører Prins Eugen af Savoyen, og navnet betyder "smuk udsigt". Prins Eugen af savoykål er så berømt at både Estella og jeg aldrig har hørt om manden 🤣 Men der er pænt, ingen tvivl om det. Det er der også mange andre turister end os der synes. Det er ganske tydeligt.
Stedet huser i dag Østrigs vigtigste kunstsamling, hvor man bl.a. kan opleve mesterværker af Gustav Klimt – herunder det verdensberømte maleri Kysset.
Efter Belvedere kørte vi til Brunnenmarkt og kom til et tyrkisk marked, hvor vi aldrig havde været før? Stor forvirring. Vi må have lignet komplette idioter - det viser sig så, at det som vi (min ledestjerne Estella) hele tiden har troet var Brunnenmarkt, rent faktisk hedder Naschmarkt 😄 vi tager en tur op og ned af gaden nu vi er der, og det er et helt fint marked, der er både hønsefødder (gulerødder), oksefødder og komaver til salg. Vi får ikke rigtig købt noget af det, og sætter til sidst næsen mod Naschmarkt, hvor vi forventer at finde lidt frokost.
Vi vælger restaurant Umar på Naschmarkt, som har adskillige år i Michelinguiden bag sig 😄 Vi vælger tre retter til deling, en tuntatar, en tun med avocado og en blækspruttesalat. Det er vanvittigt lækkert og det er tydeligt, at den rå tun er helt frisk. Efter maden tager vi hver en kop te, pris 90,86 penge.
Hvis man er i Wien og leder efter et godt spisested, så tag runden på Naschmarkt - der er så mange fine restauranter. Her er der noget for enhver smag, og så ligger det forholdsvis centralt, ikke langt fra Karls Platz.
Efter frokosten går vi en tur frem og tilbage på markedet, det er klart Wiens bedste marked og Estella får sig igen et par østers, det har hun bedre af end kage, siger hendes CGM.
Efter østers er vi på cyklerne igen. Vi skal lige se Hundertwasser bydelen på vejen tilbage til vores lejlighed. Friedensreich Hundertwasser levede fra 1928-2000 og var tydeligvis kraftigt inspireret af Antoni Gaudí. Alt er skævt og mærkeligt. Det er ret fedt - vi er inde i samtlige souvenirbutikker, flere mere endd en gang, men går alligevel tomhændede derfra…
Hjemme igen skal vi bade og gøre os lidt “lækre” til aftenens arrangement. Det kommer til at tage sin tid 😂
I dag har vi fridag fra musikarrangementer, så i aften har jeg inviteret min kone ud at spise, og bestilt bord på Wiens højest beliggende restaurant. Turm Restaurant er et meget fint sted med hvide stofduge, stofservietter og det hele, og når man reserverer bord, så reserverer de til gengæld €100 på dit kreditkort, i tilfælde af at du ikke dukker op, tillid er godt meeeen det skal jo ikke overdrives 😉. Det specielle ved netop denne restaurant er, at den er placeret 170 m oppe i luften, så hvis man har lidt højdeskræk, så er det måske ikke verdens bedste ide.
Priserne i restauranten nærmer sig danske priser, fx koster en wienerschnitzel 35 penge - i Danmark koster de typisk fra 225 til godt 300 alt efter hvor de bliver indtaget (vi har spist wienerschnitzel i 9 år i schnitzelklubben, uden at spise det samme sted to gange, så ved man “et eller andet” om wienerschnitzel 🍽️)
Til forret tager vi til deling:
Vorspeisen Etagere, bestående af
Schwammerlgyoza, Spargelponzusud, Jungzwiebel, Pilze, Berglinsen
Beef Tartar, Wiesenkräutermarinade, Sauerteigbrot, Bärlauch Butter, Jalapeño Mayonnaise
Seesaibling, Marchfelder Spargel grün & weiß, Misohollandaise, grüne Paradeiser Briochecroutons, Nori, Saiblingskaviar
Dertil en Spargelcremesuppe, Heurige Erdäpfel, Creme Frâiche, Zitrone
Hovedret:
2 stk Fjordforellenfilet, Frühlingscassoulet, Spargel, Erbse, Cannellini Bohnen, Sauce Supreme
Og til dessert
Estella:
Cheesecake Creme Brûlée, Heidelbeerröster, Butterkeks Eis, Limette, Baiser
Martin
Opalys, Schokoladenmousse, Mascarpone, Rhabarber, Himbeere, Vanille
Dertil hver en te.
Hele herligheden, alt inklusive beløb sig til € 211,40
Og det var det hele værd, maden var virkelig fremragende, location fornem med den bedste udsigt over Wien man kan få - restauranten drejer rundt, en omgang tager ca. 30 minutter, så man får virkelig set byen hele vejen rundt 😄
Efter vi havde spist tog vi hjem for at slappe af, i morgen er der atter en dag, godnat og sov godt 😴
13. juni 2026
Jeg har sovet lidt uroligt i nat, der var vist noget “bold” i aftes, så jeg har været vågen flere gange i løbet af natten, når fulde folk i meget højt humør har været på vej hjem nede på gaden, Estella har intet hørt ☺️
Vi spiser vores morgenmad, da alle i selskabet har fået øjne, ikke noget usædvanligt der…
Efter morgenmaden tager vi ind til byen for at aflevere cyklerne. Det har fungeret rigtig godt med cykler og det kan klart anbefales i Wien.
Vi har lige lidt overskud af tid, så vi går på en café, House of Julius Meinl i gågaden og får et par kopper te og deler en Kaiserschmarrn med blommer 😋 29 penge.
Der er lige en ting omkring te i Østrig - det udtales teeeeeee, ellers forstår de ikke hvad vi vil have, kort té som på dansk findes ikke…
Kl. 11:00 er vi tilbage på Den Spanske Rideskole for at se deres show, vi er meget spændte på hvad de vil vise frem. Ridehallen er pyntet pænt med blåt lys, ellers er der ingen synlige ændringer fra den anden dag. Vi må stadig ikke tage billeder, så det må I desværre undvære.
6 unge 4-6-årige hingste blev vist frem i de tre gangarter.
2 hingste red en fin pas de deux
5 hingste viste krigskunst med forskellige øvelser over jorden, bla springe op i luften og sparke bagud.
1 hingst i køreliner - den kunne lave alle øvelser i GP programmet fra jorden.
8 hingste red en fin kvadrille.
Derudover fik vi en længere forklaring om farver på underlag alt efter hvad hestene red og deres uddannelsesniveau, rytterens rang, guldstriber osv, der er virkelig mange traditioner på rideskolen, hele herligheden varede 70 min.
Efter skoleridtet bliver vi overvældet af alle de mennesker, der er i centrum, det viste sig at der er noget pride halløj, med politi i store mængder, og mennesker alle vegne, musik af spas - vi bliver hurtigt enige om at søge ud mod Naschmarkt for at finde lidt frokost, hvor der ikke er lige så tætbefolket.
Vi ender på restaurant Nautilus og bestiller følgende.
To østers til Estella,
Trilogie von Tatar mit tun, lachs und jackobsmuschln
Jackobsmuschln mit trøffel ravioli
Gegrillte Calamari mit rucolasalat und schafkäse - alle tre retter til deling.
Meget fint og veltilberedt - ikke noget med skamstegte kammuslinger, det hele smagte fantastisk. 111,20 penge
Vi havde set en taskeforretning ved U-Bahn under Karls Platz og må lige hen og se om der er noget Estella kunne bruge - det var der😉
Vi kunne høre en masse larm oppe på gadeplan og måtte lige se hvad det var for noget, det var så hele Pride paraden der defilerede forbi ved operaen. Vi stod og betragtede showet en halv times tid, så fik vi set det også - folk havde virkelig gjort noget ud af deres udklædning - afklædning i en del tilfælde, uden dog at være helt bare ☺️
Og i skarp kontrast til paraden og voldsom høj musik, er det ved at være tid til endnu et klassisk arrangement - kl. 15:30 sidder vi igen i Wiener Musikverein og skal denne gang høre Wiener Philharmonikerne dirigeret af Lorenzo Viotti
Eftermiddagens program:
Francis Poulenc
Les Animaux modèles. Suite aus dem Ballett
Claude Debussy
Printemps. Suite symphonique für Orchester; instrumentiert von Paul-Henri Busser
Alexander Zemlinsky
Die Seejungfrau. Symphonische Dichtung nach einem Märchen von Hans Christian Andersen
Koncerten sluttede kl. 17:30, så vi har god tid inden vi skal i seng, vi beslutter derfor at i dag vil vi spise ude til en afveksling 😋
På vejen besøger vi Polska Misha Katolicka, her møder vi første gang på turen til Wien “vores ven” Padre Pio, som ellers har fulgt os i mange år på vores ture rundt i Italien ☺️
Vi har fået anbefalet Heurigen Restaurant zur alten Weinpresse, så der er bestilt bord til kl. 19:00 vi lander kl. 18:30
Det er virkelig et klassisk østrigsk Gasthof hvor hverken retterne eller indretning er ændret i dette århundrede, måske heller ikke i det forrige… ☺️
Vi tager forventningsfuldt plads i deres gårdhave.
Vi vælger begge en Knoblauchcremesuppe til forret og en klassisk wienerschnitzel vom kalb til hovedret, Estella mit bratkartoffeln, undertegnede mit gemüse.
Maden bliver serveret med lynets hast, vi er end ikke færdige med at spise suppen, da hovedretten lander på bordet.
Vi spiser pænt vores mad, høflige som vi er, men vi vælger at springe desserten over i dag, kvaliteten af det vi har fået serveret indtil nu er ikke så tillidsvækkende, at vi vil overlade til kokken at tilberede en dessert til os
Hvidløgssuppen smagte for så vidt fint, mængden af brødcroutoner kunne måske diskuteres, wienerschnitzlerne var tilberedt som man nu gør her på egnen, banket helt flade inden panering, så man er helt sikker på at paneringen ikke kan sidde fast efter stegning - men Estellas bratkartoffeln havde intet med bratkartoffeln at gøre. Det var bølgeskårne kartofler som havde trukket lidt farve i en ovn. Min gemüse var tydeligvis en omgang frosne grøntsager som var lunet lidt, bestående af gulerødder, broccoli og blomkål, der alt sammen smagte ens - dette er uden sammenligning det ringeste måltid vi er blevet præsenteret for i Wien, det pæneste man kan sige er, at det var billigt 67,50 penge inkl. 1 liter mineralvand med kulsyre.
Vi vælger at gå hjem i dag for at brænde lidt kalorier af. Vi overvejede at tage en is i en lokal isbiks, men blev enige om at vi havde fået rigeligt at spise i dag, så vi tager en slapper med en kop te inden vi skal i seng.
Da vi ikke længere var i besiddelse af cykler, nåede vi at gå 11,5 km i dag.
Godnat og sov godt.
14. juni 2026
Vi har ikke travlt i dag, vi har set hvad vi umiddelbart havde i tankerne i Wien.
Vi spiser vores morgenmad, pakker lidt sammen - det er vores sidste dag i Wien i denne omgang, så vi skal lige have lidt styr på pakkenellikerne.
Får tiden til at gå, går en tur over og kigger på Prater, et “tivoli” som ligger relativt tæt på hvor vi bor, og slapper af med det - det kan vi faktisk godt 😉
Det er kæmpestort, større end Tivoli i København, vi tager turen hele vejen rundt, på vejen opdager Estella parkens ubetinget billigste forlystelse, som hun bare må prøve, en halv penge - se billeder…
Tilbage i lejligheden, hvor vi klæder om til opera for sidste omgang på denne tur. Vi tager U-Bahn til Naschmarkt og spiser en sen frokost / tidlig aftensmad på vejen til operaen.
I dag spiser vi på Prime, en Argentinsk restaurant - mange spisesteder holder lukket søndag.
Og vi vælger følgende retter:
En Burrata auf cherrytomatensalat til forret
Hver en Fillet steak med en Gemischter salat og Grillgemüse
Dessert hver en Choko-Lavakuchen mit vanilieeis og en kop te.
160 penge for dette fine måltid.
kl. 16:30 er vi bænket i Staatsoper og får afslutningen af ringen med Götterdämmerung, hvor Rhinfolket får ringen tilbage og guderne dør…
Da det er sidste aften, både i Nibelungens ring og i Wien i denne omgang, skåler vi i et glas bobler og spiser hver en Petit four i den sidste pause, det synes vi er fortjent 😁
Vores indtryk af aftens operaforestilling er ikke anderledes end de foregående - flot indsats fra de udøvende, både på scenen og i orkestergraven, scenografien var mere avanceret i aften end de andre tre aftener, der blev skiftet flere scener undervejs, også mellem pauserne.
Og igen i aften er handlingen temmelig indviklet, så for dem som måtte være interesserede i Nibelungens ring, så har jeg sakset hele handlingen fra start til slut fra Wikipedia og lagt den her til fri afbenyttelse: https://fam-jessen.dk/ferie/Der_Ring_des_Nibelungen.pdf
Og det er altså en helt fantastisk historie, som vi kun varmt kan anbefale, der er slet ingen tvivl om hvor Tolkien har fået inspiration til Ringenes Herre fra - han har været i operaen - og til tvivlere, Richard Wagner skrev ringen ~100 år før Tolkien skrev Ringenes Herre ☺️
Da vi trådte ud af Wiener Staatsoper i aften havde vi overværet samlet 15 timer og 30 minutters opera, eksklusive pauser, fordelt på 4 dage - og det eneste vi spekulerede på var, hvor og hvornår kan vi opleve ringen igen, det har været en helt fabelagtig oplevelse som i den grad tåler gentagelse 😄
Godnat og sov godt!
15. juni 2026
Vi står tidligt op, mit vækkeur ringer kl. 04:30 som det plejer i hverdagen, vi har bestilt en Uber til lufthavnen kl. 05:30 og jeg vil gerne lige nå at få øjne og få et par kopper te inden vi skal af sted.
Vores Uber er der kl. 05:25 og vi lander i lufthavnen kl. 05:50, flyet til København afgår kl. 07:10 så det passer så fint.
Flyet er helt fyldt, så vi har igen fået tilbud om at tjekke vores kufferter ind uden ekstra omkostninger, det tager vi pænt imod.
Vi har ikke spist morgenmad inden vi forlod lejligheden, så vi er ved at være temmelig hule indvendigt, taget den tidlige aftensmad i går i betragtning, vi tager morgenmaden i flyet, vi har taget resterne fra køleskabet med i en pose.
Flyet lander i København til tiden kl. 08:50 og så tager vi det offentlige til Værløse, hvor Kira har efterladt en bil til os på stationen.
Vi forventer at køleskabet er tomt, så vi tager lige forbi Inco på vejen hjem for at være på den sikre side, man skulle nødig dø af sult allerede første dag man er hjemme igen 😄
Vi er hjemme kl. 12:00, og turen er desværre ikke længere. I morgen er det hverdag igen.
Efter en dejlig tur til Wien er der flere ting i denne fantastiske by, vi ikke har kunnet undgå at bemærke.
Der er bagerier og konditorier alle vegne i modsætning til herhjemme, hvor det i stor udstrækning er meget det samme “bake off” der tilbydes alle vegne…
Der er meget politi i Wien. De kører rundt - vi fandt aldrig ud af om det er forebyggende indsats eller om der er meget kriminalitet, hvis det er det sidste, så har vi i hvert fald ikke bemærket det.
Byen er fyldt med overdådige slotte og palæer, det er tydeligt, at Wien har været og stadig er en meget rig by.
Wien virker på overfladen som en by med meget stor rummelighed overfor andre mennesker, det være sig hudfarve, religion og seksuel orientering. Vi ved selvfølgelig ikke hvordan der ser ud “under overfladen” men også som gæst i byen føler man sig særdeles velkomne, alle er meget venlige og hjælpsomme. Vi følte ikke at der skulle være den samme lede ved turister som man kan opleve visse steder i Italien og Spanien..
Wien er en meget ren by, der ligger ikke alt muligt og flyder alle vegne.
På toiletter rundt omkring vi har været, har der været enten papirhåndklæder eller håndklædeautomater, vi har ikke set nogen af de der satans larmende håndblæsere man bruger overalt i Danmark, det har været rart 😄
Når man går på restaurant skal man huske at det i mange tilfælde er uden betjening og det forventes at man betaler mindst 10 % ekstra oveni ved afregning i forhold til det, der står i spisekortet.
Mht. at spise ude, så havde vi kun en oplevelse som kan betegnes som decideret dårlig, ellers har vi generelt fået rigtig fin mad de steder, vi har valgt at besøge.
Når man bestiller bord på Turm Restaurant, så koster det € 8,50 pr. næse for bordet samt € 10 pr. næse at komme op i tårnet, inden man bestiller noget fra spisekortet 😬 Hvis man ikke har bestilt bord og tager den på chancen, så koster det € 20 pr. næse bare at komme op til restauranten.
Leje af cykler (almindelige trædecykler - ikke el) koster nogenlunde det samme i døgnet som en døgnbillet til busser og tog, men man har en anden frihed til at komme rundt. Elcykler er dyre, vi lejede almindelige trædecykler en hel uge, for det, elcykler ville have kostet i 2 døgn. Vi lejede cyklerne hos Pedalpower, de tager desværre kun kontanter. Det kostede € 274 for to trædecykler i en uge.
Der er mange cykelstier og afmærkede områder til cykler rundt i byen, man skal dog indimellem holde tungen lige i munden, det er ikke altid lige logisk mht om man skal køre i den ene eller den anden side af vejen, til gengæld er der meget stor respekt omkring de cyklende fra de andre trafikanter, det er rart som “forvirret turist” i en storby.
Der er mange cykelparkeringer rundt i byen, og i stor udstrækning er det der man stiller sin cykel, og låser den fast til stativet - der er ikke umotiveret cykelparkering alle mulige steder til gene for andre mennesker.
Grunden til at vi valgte Wien som feriemål var at Der Ring des Nibelungen blev sat op på operaen, men udbuddet af kulturelle aktiviteter er i det hele taget helt overvældende. Selvom vi har koncentreret os om operaen og forskellige klassiske koncerter, og at byen emmer af musik alle vegne - så har den også så meget andet at byde på med diverse museer, fascinerende bygninger og ikke mindst en spændende og til tider meget omtumlet historie, så hvis man er historieinteresseret, så har byen også en masse at tilbyde.
Og Wien er bestemt ikke nogen billig by at feriere i, her er mange turister og byen er gearet til det, det betyder også at priserne er tilpasset dette, udbud og efterspørgsel, det er ret simpelt ☺️
Wien kommer vi tilbage til. Det er vi ikke et øjeblik i tvivl om, om ikke andet, så for at se opera, de varmeste anbefalinger herfra.
Og sidst men ikke mindst, tak til alle dem der har valgt at bruge tid på at læse om hvorledes vi slapper af når vi ferierer, vi deler gerne ud af vores erfaringer 😁