Forord
Årets skiferie går til Østrig, og vi håber, vejret vil arte sig. Nu lever vi jo i en brydningstid, hvad vejret angår. Forskerne er ikke 100 % enige om, hvordan tingene vil udvikle sig, politikerne slås verbalt om, hvad der skal gøres, og senest har vi så haft COP15 i København. Nu siger man jo altid, at det ikke hjælper at snakke – man skal gøre noget. I dette tilfælde ser det ud til, at "tomme" ord faktisk har gjort en forskel. Efter de seneste fem års vigende snefald over Alperne (og Danmark) har vejret vist sig fra sin mest lunefulde side i år og givet os voldsomt snefald op til vores ferie. Faktisk så voldsomt, at jeg i en kort periode var bange for, at jeg ikke kunne komme hjem og holde min skiferie. Torsdag den 11. februar, dagen før vores ferie, havde jeg et møde i München om eftermiddagen. Flyet derned var allerede forsinket på grund af voldsomt snefald i Münchens lufthavn, og da jeg skulle hjem om aftenen, var alle fly til København aflyst (ligesom et stort antal andre fly). Hmmm, koldt vand i blodet, booke plads den 12. kl. 9.05 og håbe. På mit boardingpas stod der "standby", så hvis jeg var heldig, og der var ledige pladser på flyet, kunne jeg komme hjem – under forudsætning af, at det overhovedet kunne komme i luften. Overnatning på hotel og ud i lufthavnen kl. 8. Flyene fløj igen, også til København. Klokken godt 9 sad jeg i flyet og ventede på at komme hjem, så vi kunne få pakket og komme af sted mod Østrig – 150 km fra München :-)
Og så var det jo meningen, at Knud, Estellas far, skulle have deltaget i årets ferie. Desværre "væltede" hans hest på en glat vej, og Knuds ben kom i klemme mellem hest og vej. Resultatet: en brækket ankel fire uger før afrejsen. Så var vi nede på fire deltagere. Og som om det ikke var nok, vred Kira sin fod på en spejdertur og forstuvede den 3½ uge før afgang. Foden kom sig dog hurtigt. Så hurtigt, at hun "blev nødt til" at pådrage sig en fibersprængning i lysken ugen før ferien, bare for at holde spændingen oppe inden afrejsen.
Klokken 12 fredag den 12. var jeg næsten hjemme, så pakningen kunne begynde. Nu kunne der næsten ikke gå mere galt.
/Martin
Fredag den 12. februar 2010
Kl. 12.00 stod jeg på Estellas arbejde, så vi kunne komme hjem og i gang med at samle udstyret sammen, pakke katte osv. På vejen hjem kører vi lige i Ballerup Centret og køber lidt skitøj til dem, der mangler, og en lille ting til Evi, fordi hun har været så elskværdig at sende vores telt hjem i sommers. Vi havde "som bekendt" glemt teltstængerne (læs sommerferie 2009), da vi drog mod Syditalien.
Kl. 15 afleverer vi vanen tro kattene hos Frans og Dorte i Jægerspris, og så skal vi bare have fyldt bilen, spist lidt aftensmad og så af sted. Walhalla og Tjalfe var i øvrigt sjældent sure over at blive afleveret. De sad bare i deres kattekasser og ville ikke ud. Når vi talte til dem, vendte de bare hovedet væk og gloede ind i kassens væg. Utroligt, hvor sære de er ved at være. Egentlig er det jo hyggeligt, at de har en stærk personlighed, men i situationen virkede det lidt komisk.
Kl. 19.52 triller vi hjemmefra, tanker i Ballerup og triller på motorvejen kl. 20.00. Føret og trafikken (den smule, der er) glider, og turen over Fyn og Jylland går helt planmæssigt. 3½ time senere når vi Elbtunnelen i Hamburg. Lige syd for tunnelen begynder det at sne, og vejen bliver gradvist mere fedtet at køre på. Ved midnat er vi syd for Hamburg, og trængslerne begynder for alvor.
/Martin
Lørdag den 13. februar 2010
Det er med at holde tungen lige i munden. Vejen udvikler sig fra fedtet til spejlglat ved Hannover. Hastigheden er helt i bund; jeg har aldrig kørt på noget så glat. Hvis man så meget som tænker på at ændre hastighed, op eller ned, opfører bilen sig som Bambi på glatis.
Syd for Hannover er vejen igen "kun" sneglat, og det skrider igen. En positiv effekt ved det meget glatte føre er, at bilen næsten ikke bruger noget diesel. Normalt har vi tanket omkring Hannover, men denne gang kunne vi vente til 100 km efter Kassel. Vi valgte dog Kassel, da der her, i modsætning til de andre stationer indtil dette punkt, ikke var lange køer ved standerne.
Da vi drejede af mod München syd for Kassel, forsvandt sneen næsten fra vejbanen, og føret var rigtig fint, indtil vi mødte motorvejen fra Berlin. Så kom sneen tilbage, og vejen var meget glat igen. Ved Nürnberg var der først væltet en bil med campingvogn, og senere lå en lastbil med sættevogn på siden, så dele af motorvejen var spærret. Det tog en del tid at komme forbi.
Ved Ingolstadt var jeg træt af at se snefnug, og Estella overtog rattet, indtil vi skulle have morgenmad. Vi hørte i radioen, at der sydøst for München var syv kilometer kø, så vi valgte at køre fra motorvejen ved Haar (hvor køen startede) og tage turen over landet det sidste stykke.
Morgenmaden blev indtaget på "vores stamcafé", lige før vi kørte ind i Østrig.
Kl. 10.30 landede vi hos Evi, og det blev til en længere sludder. Ud over den lille ting, vi købte i går, havde vi også medbragt en liter af vores "hjemmeimporterede" olivenolie fra Sicilien. Det blev hun meget glad for.
Efter at vi havde pakket ud, tog Estella og børnene ud på ski. Jeg trængte bare til at slappe af; jeg havde stadig "pletter" for øjnene.
Estella og ungerne kom tilbage kl. 17.30. De var helt oppe at køre. Sneen var "Grand Cru" – frossen, let og fin.
Aftensmaden tilberedte vi i lejligheden. Som aftenunderholdning havde vi medbragt alle 24 afsnit af Matador, og vi gik i gang med afsnit 1. Vi blev dog hurtigt matte og gik i seng.
/Martin
Søndag den 14. februar 2010
Tidligt ud af høet og i gang med dagens dont. Temperaturen var -10 grader på vejen til Itter, og vejret var perfekt.
Kl. 8.30 stod vi ved liften og var helt oppe at køre.
Sneen var der ikke så meget at sige om. Den var bare, som den skal være – den bedste sne, vi har haft her, siden vi begyndte at komme i området for fem år siden.
Dagen var kanon, og vi stoppede først, da lifterne begyndte at lukke. Temperaturen er stadig -8 grader, da vi vender bilen mod Oberau :-)
Indkøb på vejen tilbage, lave mad, aftenhygge og i seng.
/Martin
Mandag den 15. februar 2010
-9,5 grader fra morgenstunden. Vi er ved liften kl. 8.30 som i går, og dagen begynder.
I dag tager vi turen hele vejen rundt langs kanten af skiområdet for afvekslingens skyld.
Over middag er folk rigtig kommet ud i lyset, og der er ufattelig mange mennesker alle vegne.
Det kan undre, at nogle ikke kan finde ud af at tage lidt hensyn, når der er så mange på pisterne, men bare høvler hjernedødt af sted, tæt forbi alt og alle. Jeg oplevede f.eks. den tvivlsomme ære at blive kørt ned af en svensker på snowboard, mens jeg stod og ventede på, at der blev plads ned ad en pist. Heldigvis skete der ikke noget, omend jeg råbte en del efter ham. Jeg var meget dårlig til at skjule min utilfredshed ...
Igen i dag slutter vi først, da lifterne så småt begynder at lukke. -8 grader på vejen hjem :-)
Handle ind, spise, se Matador og i seng.
/Martin
Tirsdag den 16. februar 2010
Jeg vågner meget tidligt med influenzasymptomer: fryser, er overfølsom for berøring osv. Et par Kodimagnyl slår feberen ned, og jeg er nogenlunde frisk, da vi står op kl. 6.30.
Temperaturen er dalet til -14,5 grader på vejen til Itter. Vi er ved liften igen kl. 8.30.
Høj sol fra morgenstunden – fantastisk. Midt på formiddagen tager vi en pause på Frank Alm, et lille hyggeligt sted, hvor man får en fremragende Kaiserschmarrn med tyttebær.
Ved Brixen er der i år opført et snehotel. Det må vi lige se nærmere på:
Frokosten bliver indtaget på Hohe Salve.
Vejret er skiftet, temperaturen er steget, og pisterne er tunge og opkørte på sydsiderne. Hjem kl. 14.30 for at slappe af efter frokost; skroget trænger til lidt ro. Vi vælger at stoppe med at stå på ski, når pisterne er for opkørte. Mange tager chancer, men vi vil helst undgå skader, da vi også gerne vil på ski næste år. Så vi vælger generelt at stoppe, mens legen er god.
Aftensmad på Tahl Mühle, et spisested, vi har forsøgt at få bord på flere gange. Denne gang har Evi bestilt bord.
Hyggeligt sted med god mad. Vi bestiller bord til familien Nimb og co., som kommer næste uge :-)
Aftenhygge og i seng.
/Martin
Onsdag den 17. februar 2010
Jeg vågner med meget ondt i halsen. Så er det dét, der har forfulgt mig de sidste dage.
-4 grader på vejen til liften. Som sædvanlig står vi ved liften kl. 8.30.
Kira og jeg tager den sorte på Hohe Salve, inden der kommer for mange. Den er rigtig god i dag.
Vi dummer os og kører ned i dalen ved Söll kl. 9. Da vi når ned og ser kødranden af mennesker, kommer vi i tanke om, at vi har gjort det før. Køen er endeløs, og vi står i kø en halv times tid, før vi får en kabine op igen. Nu husker vi det forhåbentlig fremover.
Efter frokosten, som vi indtager "ved heksen", er hele møget kørt op og tungt på grund af tøvejr. Vi er ved bilen kl. 14.
Der er 5,5 graders varme på vejen tilbage til vores lejlighed. Vi bliver enige om at starte meget tidligt i morgen, helst ved liften kl. 8.00, hvis det kan lade sig gøre. Så kan vi nå at få godt skiløb, inden det hele er kørt i smadder, hvis det skulle blive tøvejr igen i morgen.
Resten af dagen går med hygge.
/Martin
Torsdag den 18. februar 2010
Temperaturen har ligget over frysepunktet hele natten, og det er tre graders varme og regn, da vi begiver os mod Itter. Klokken lige godt 8 sidder vi i liften med blandet humør. Vi vil ikke gå glip af en skidag, men på den anden side er det langt fra, hvad vi havde håbet på.
Som det fremgår af billedet til venstre, er vi så tidligt på pisten, at det stort set kun er skilærerne, der er nået ud :-) Vi får tre timers relativt godt skiløb, inden det hele er kørt op, og vi tager tilbage til bilen klokken godt 11.
På vejen tilbage bestiller vi lige bord på Kellerwirth til i morgen aften. Det er jo vores sidste aften i denne omgang, og vi gider ikke svine hele køkkenet til med madlavning. Vi vil gerne stå ved liften igen lørdag morgen kl. 8.00, hvis det er muligt.
Resten af dagen går med hygge og Matador på DVD.
/Martin
Fredag den 19. februar 2010
Temperaturen er faldet til lige under frysepunktet, men det er langt fra optimalt. Vi er på pisten lidt over kl. 8 som i går.
Mange pister er hårde og knoldede på grund af tø og frost. Surt! Sneen var helt perfekt først på ugen, og nu er det hele ødelagt.
Da det trods alt har frosset i nat, får vi fem timer på ski i dag, før det hele er splittet ad, og vi vender spidserne mod dalen.
På vej tilbage til lejligheden finder vi hver en kage, som vi indtager med velbehag sammen med en kop kakao.
Eftermiddagen går med spil, hygge og oprydning, så vi kan komme ud af røret i en fart i morgen tidlig. Vi har aftalt med Evi, at vi kan efterlade alt vores skrammel i lejligheden, nu da vi kender de næste beboere. Det betyder, at vi kan komme tidligt ud uden at skulle tænke på at pakke og så komme den vej forbi i morgen eftermiddag, afregne og pakke bilen inden turen nordpå.
I aften er det sidste aften, og vi spiser på Kellerwirth. Det er fantastisk hyggeligt med levende musik. Vi når tre retter hver, inden vi har fået nok og ikke kan rokke med ørerne. Vi forlader stedet og kører tilbage til vores senge. Læg i øvrigt mærke til guitaren, den ene spiller på. Sådan en har vi aldrig set før. Efter hjemkomsten (og lang tid med Google) fandt vi ud af, at det hedder en harpeguitar eller bare en Schrammelguitar.
Vi er i øvrigt blevet enige om, at vi vil høre Evi, om lejligheden er ledig til jul i år, så vi kan få lidt juleskiløb, hvis vejret er til det.
/Martin
Lørdag den 20. februar 2010
Tidligt op og ud på ski. Vi håber, at vi får en god dag, hvor der ikke er for mange på pisterne.
Vi er i terrænet klokken godt 8, og det er helt perfekt. Sneen har dalet hele natten, og der ligger 30 cm jomfruelig sne og venter på os. Hvilken afslutning på en herlig skiferie! Kl. 12 er det hele kørt op i store bunker, og vi begiver os til Kraft Alm, hvor vi har aftalt at mødes med min kollega Søren, hans familie og venner til lidt frokost, inden vi vender næsen mod Danmark igen. Det bliver en længere sludder, og vi er først tilbage hos Evi kl. 14.30.
Bilen bliver pakket, vi afregner med Evi og hører lige om lejligheden til jul. Den store, vi plejer at bo i, er desværre udlejet, så vi må nøjes med den lille på 1. sal, hvis vi skal af sted.
Som altid tager det meget lang tid at tage afsked, og inden vi kører, er vi da også blevet enige om, at Evi skal med på ski næste gang, vi kommer. Det bliver rigtig hyggeligt.
Kl. 15.30 triller vi ned ad bjerget og vender snuden nordover. Der er en del trafik ud af Østrig, og først nord for Garching løsner det op. Føret er fint det første stykke, og vi kan holde en rimelig gennemsnitsfart. Aftensmaden indtages på en Raststätte ved motorvejen, ungerne og Estella proppes i soveposerne, og så går det gennem natten.
Kort før midnat tanker vi nord for Hannover, hvor det også begynder at sne. Flere steder er det næsten umuligt at se motorvejen, og hastigheden falder dramatisk.
/Martin
Søndag den 21. februar 2010
Det sner mere eller mindre resten af vejen hjem, og vi lander i indkørslen kl. 03.45 søndag morgen. Det bliver godt at komme i seng.
Vi står op kl. 9, tømmer bilen, hiver tagboksen af og kører til Jægerspris efter kattene. De vil meget gerne med hjem, og resten af dagen er én lang jammer, især for Walhallas vedkommende. Han jamrer med jævne mellemrum og skal have en ordentlig kæletur. Han har haft det så forfærdeligt hos Frans og Dorte.
I morgen er det så arbejdsdag igen ...
/Martin
Efterskrift
Der er ikke så meget at sige om vinterferien i år. Sneen var fremragende, den bedste i fem år, ingen skader eller uheld, maden var god, ikke mindst på Kellerwirth og Tahl Mühle, bilen kørte, som den skulle, osv. En skiferie, hvor vi kender forholdene, området osv. Ingen overraskelser, men tryghed over hele linjen. Selvom det tit er rart at opleve noget nyt, kan der være noget utroligt afslappende ved, at man ved, hvad man kan forvente, og bare kan slå hjernen fra og nyde. Vores hverdag har på det seneste været en "anelse" stresset, hvorfor denne ferie var tiltrængt, og vi vender hjem med gode minder og fornyet gåpåmod :-)
/Martin