Vinterferie 2009

6.–15. februar · Serre Chevalier, Frankrig

← Tilbage til ferieoversigten
Den oprindelige feriedagbog med fortællinger og billeder fra skiferien i Serre Chevalier. Vælg en dag nedenfor, og klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Vinterferie 2009

Forord

For et par år siden meldte vi os ind i Hareskovens skiklub, men har egentlig ikke fået gjort ret meget ved sagen siden. Vi er i år blevet enige om at prøve at tage med klubben på skitur til Serre Chevalier i Frankrig i uge 7, både for at se noget nyt, men også for at få pudset stilen lidt af, da der er undervisning med i "pakken". Derudover er der det sociale aspekt, det kunne være hyggeligt at være flere sammen på ski i stedet for kun os fire.

Vi skal bo i byen Le Monêtier les Bains som ligger i den vestlige ende af området. Frankrig har vi hørt mangt og meget om. De fleste skiturister har en mening om ski i Frankrig. Vi har hørt at man kommer til at bo 80 mennesker i bitte små lejligheder uden køkken eller noget, væggene er papirtynde, så man kan høre alt hvad de andre gæster foretager sig og så er maden i skiområderne i øvrigt elendig, "til gengæld" er det dyrt.

Pisterne skulle dog være lange, brede og velpreparerede hver dag. Nu er vi ikke dem der lader os gå på af den slags historier, så vi har "nedjusteret" vores forventninger lidt, så uanset hvad vi bliver budt på, vil vi blive positivt overraskede og får forhåbentlig en god oplevelse. Maden er vi ikke så bekymrede for, hvis det går helt galt må vi bare køre til Italien og spise til aften (der er ca. 15 km til grænsen) eller lave den selv.

Ovenpå vores juleferie med knækkede snekæder, har vi købt et nyt sæt af fabrikatet RUD som skulle være af en noget bedre kvalitet end de gamle. Vi forhørte os rundt omkring i Danmark omkring priser, men endte medat købe dem i Skotland pr. postordre, da prisen her kun var 55 % af den danske - inkl. forsendelse! /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

6. februar 2009

Kl. 16 efter endt arbejdsdag, er grejet pakket og vi triller så småt mod Over Dråby for at aflevere kattene hos Frans og Dorte som altid. Da der er lidt længere til Frankrig end til Østrig (+50 %), afleverer vi dem på vejen mod Storebælt og spiser til aften på vejen, i stedet for at spise hjemmefra som vi "plejer". Estella tager den første tørn ved "roret", så jeg kan få lidt hvile oven på dagens arbejde, inden jeg traditionen tro har vagten gennem natten. Kl. 17 forlader vi Over Dråby og så starter ferieeventyret. Vi er kørt hjemmefra med kun en "sjat" i tanken, så allerede før grænsen må vi ind og fylde op. Aftensmaden bliver indtaget lige nord for Kielerkanalen og Jakob får turens måske eneste schnitzel. Efter maden bliver børnene og Estella puttet i soveposerne og så går det sydover for alvor. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

7. februar 2009

Føret er helt fint, jeg kan ikke erindre at vi har haft bedre over Kasselbakkerne, ingen regn eller sne overhovedet, dog er der en del tåge i det sydlige Tyskland. Kl. 03:45 triller vi ind i Schweiz og her begynder det så at regne. Efter en halv times tid er jeg så småt vedat blive træt og Estella overtager rattet en times tid. Kl. 06:15 trillede vi ind i Frankrig lige syd for Genève.

Vi valgte at køre gennem Fréjustunnelen, som er 13 km lang mellem Frankrig og Italien, og derpå over Montgenèvrepasset ind i dalen, vi skal bo i. Det er forholdsvis dyrt at køre på de franske motorveje, vi blev afkrævet først € 9,80, siden € 10,80 for motorveje og siden € 33,80 for Fréjustunnelen. Lige før vi skulle over passet ind til dalen, var tanken tom og vi måtte finde en tankstation.

I byen Cesana Torinese (Italien) fandt vi en lille café med tilhørende tank. Vi fik tanket, sat snekæder på bilen og spist en bid morgenmad. caféen var rigtig hyggelig og stemningen var typisk italiensk. Her er intet hastværk. Man hygger sig med et glas vin og en kop espresso, mens man får en hyggesnak. Udenfor i byen har man tid til at tage hensyn til hinanden.

Hvis en eller anden skal ud fra en parkeringsplads fx. så bakker man og trafikken stopper i den tid som der er nødvendig, ingen tager notits af det. Det er utroligt, så stor forskel der er på Fransk og italiensk kultur. På den anden side af bjerget, hvor vi kom fra, tabte damen i lugen ved motorvejsbetalingen en mønt, jeg steg ud og samlede den op og med det samme blev der dyttet og råbt skældsord på fransk.

I Italien hilser man pænt på hinanden hvis man har forsinket trafikken og så er den ikke længere. Utroligt stor forskel på de to kulturer selv om der kun er et enkelt bjerg imellem. Vel inde i dalen ser vi på et skilt at de to andre pas ind i dalen er lukkede, det var rent heldat vi valgte netop Montgenèvrepasset og ikke et at de to andre.

Vi skal finde Hotel Sylvana, hvor vi senere skal hente nøglen til vores lejlighed, derefter skiudlejningen, så Kira og Jakob kan få deres snowboard, så de kan se at komme i gang. Kl. 11:00 står Kira og Jakob på snowboard på børnebakken for at få lidt styr på teknikkerne. Estella er assisterende træner og viser også lige hvorledes det ikke skal gøres.

Alt dette er jeg totalt uvidende om, da jeg ligger i Estellas sovepose og "koger" i bilen oven på nattens 1.832 km lange køretur. Da sulten meldte sig hos Estella og børnene, ringede de, vækkede mig og jeg traskede hen til restauranten ved foden af bjerget, så vi kunne få en bid mad.

Det er godt nok noget af det ringeste vi nogensinde har fået på en ferie, det lever fuldt og helt op til hvad vi har hørt fra andre om franske skisportssteder, vi håber sandelig ikke at det er standarden! Efter frokosten går jeg tilbage og sover videre, mens børnene og Estella gør børnebakken usikker med deres snowboardøvelser.

Da de er færdige medat lege for i dag, bliver jeg vækket og vi kører til Briançon for at købe lidt ind, inden vi skal hente nøglen kl. 16.30 på Hotel Sylvana. Lejligheden er ikke så slem som frygtet, selvom det er noget gammelt "lort". Her er ikke meget plads, men der er faktisk alt, hvad vi behøver, inkl.

Raclette og Fondue:-) Stuen, som Estella og jeg også skal sove i, er på 12 m², børnenes værelse på 4 m² og badeværelset på 3 m² og så er der en lille smal gang. Tilsyneladende er der ikke mulighed for opbevaring af ski andre steder end i lejligheden, vi er derfor glade for at vi har vores "cigar" på bilen. Da vi er blevet indlogeret, tog vi først et spil tips og lavede herefter et simpelt måltid mad.

Så var det på hovedet i soveposen for mit vedkommende, Estella og børnene valgte at gå op til Hotel Sylvana for at se om der er lidt hygge; det er der ikke, så de er hurtigt tilbage og hopper i deres poser. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

8. februar 2009

Vækkeuret ringede kl. 06.30. Vi fik spist vores morgenmad, jeg havde kogt fire fine hårdkogte æg til familien, vel vidende at de bedst kan lide blødkogt, og så var det udaf røret. Vi skulle lige op forbi skiudlejningen og have spændt noget på Jakobs snowboard, inden turen gik mod pisterne. Vi valgte at køre til Chantemerle og tage en kabine op til området. Det slog os at lifte og kabiner alle er af ældre årgang og at der er overraskende mange slæbelifter.

Der er ikke megen luksus men det fungerer, ser det ud til:-) Og så er der sneen.... Der er ikke så meget at sige, den er bare super! Der lå i forvejen 2 meter på bjerget og der er kommet yderligere en en halv meter de seneste dage.

En ting der slår os er at man her ikke preparerer så hårdt som de gør i Østrig (måske er det bare pga. al den nysne der ligger og generelle temperaturniveau) Estella er helt over sine bekymringer omkring knæet, så det går bare derudad. Kira og Jakob får i den grad stået på snowboard og midt på eftermiddagen er der ikke mere krudt i dem. Oppe fra plateauet hvor vi står, er der en "grøn" skivej ned som vi bliver enige om er fin til Jakob og Kira.

Vi når dog ikke ret langt før tålmodigheden slipper op og vi tager pisten ned i stedet for. Den er godt nok markeret "sort" men den er ikke værre end vi får ungerne ned uden problemer. Vores umiddelbare vurdering er at en tilsvarende piste i Østrig ville have været markeret som "rød". På vejen tilbage til lejligheden smider vi Estella af i byen, så hun kan finde lidt brød til vores morgenmad i morgen.

Vel tilbage tager vi lige et bad inden vi skal op på hotellet for at blive budt velkommen af skiklubben og Danski, så må vi se hvordan sådan noget foregår.

Vi er unægtelig noget skeptiske, da vi helst vil klare os selv, men vi går derop med åbent sind som man siger:-) Vi taler med et par stykker som kom med fly herned og det viser sig at det lukkede pas mod Grenoble har forsinket ankomsten med hen ved 4 timer, de var først ankommet til hotellet omkring kl. 4 søndag morgen. Hold da op for et arrangement, vi behøver slet ikke at stå på ski medalle de tilbud der er.

Jeg tror dog vi nøjes medat møde op til skiundervisning, det starter i morgen kl. 9 og børnepizzaaften onsdag, hvor vi så kan få en børnefri aften til at kigge hinanden dybt i øjnene. Oprindeligt var der en picnic i terrænet onsdag, men på baggrundaf vejrudsigten er det flyttet til Hotel Sylvana onsdag kl. 14:00?

Tjaaa, vi er godt nok tilmeldt og har betalt gennem skiklubben, men det skal være dårligt vejr som ind i h... hvis vi møder op, vi er her for at stå på ski! Holdene til skiundervisning er endnu ikke på plads, så vi skal bare møde op kl. 9.00 i morgen tidligt ved liften, så vil vi få at vide hvilke hold vi er på. Efter introen fik vi lige en sludder med en af de danske ansatte på hotellet (Hannah).

Dette område er ikke særligt kendt i danmark og det er stort set kun franskmænd der er her. Danski og et andet selskab er de eneste der arrangerer rejser for danskere hertil, så der er kun omkring 200–300 danskere i området. Da Estella "fandt" vores morgenbrød tidligere på aftenen, fandt hun også en lille restaurant, La Belotte, hvor vi kunne spise til aften, så der vandrede vi hen efter besøget på Hotel Sylvana.

Det var et rigtig hyggeligt sted og vi fik så rigeligt at spise. Vi var de eneste gæster, som på så mange andre af byens restauranter, fandt vi udaf da vi gik hjem, man går åbenbart ikke ud om søndagen her. Jakob fik løgsuppe til forret, Estella fik en Chef salat og Kira og jeg fik en tomatsalat. Til hovedret fik Kira andebryst (den må have været på størrelse med en struds med det bryst, den var i besiddelse af.

Vi lavede en del sjov medat man ville blive skræmt fra vid og sans hvis man mødte sådan en krabat i naturen, den ville helt sikkert brække din arm, ligesom svaner har for vane:-), Estella fik Gallet (en pandekage med fyld), Jakob og jeg fik en antipasta med oste gratinerede kartofler (tartiflette). Vi var meget mætte da vi traskede hjemad, hvor ungerne og Estella hoppede direkte i seng, jeg skrev lidt dagbog. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

9. februar 2009

Op kl. 06.30, morgenmad med hårdkogte æg, så er vi klar og står ved liften kl. 8.55. Vi finder de instruktører som underviser og finder her udaf at der slet ikke er nogle snowboardhold? Ydermere skulle Jakob, Estella og jeg på hold om formiddagen og Kira om eftermiddagen, altså, Kira og Jakob var sat på hold i alpinski og ikke snowboard. Ydermere skulle vi jo ikke på skole samtidig, så Kira skulle være alene om formiddagen? Vi var mildest talt skuffede.

Da vi talte med dem fra skiklubben i går aftes, fik vi ikke at vide, at der slet ikke var nogle snowboardhold! Hvis vi havde vist det, så havde vi udstyret ungerne med ski her til morgen, så de kunne være klar. Vores umiddelbare reaktion var at det er hamrende uprofessionelt. Vi sludrer lidt om det og bliver enige om at børnene vil tage en dag mere på snowboard og så tage ski fra i morgen, så måtte vi finde os i, at vi ikke blev undervist på denne tur.

Efter en tur på bjerget, gider Kira og Jakob dog ikke mere, de har komplet mistet lysten til snowboard og vi kører i dalen, for at få dem byttet til ski i stedet for. Nu er det så bare sådan, at skikælderen på hotellet, hvor vi har lejet deres grej, har lukket fra kl. 9.30 Grrr!!! Estella er så rasende at hun er parat til på stedet at melde os udat skiklubben, pakke sammen og køre til Østrig, hvis Evi har "vores" lejlighed ledig.

Den løsning vælger vi nu ikke. Vi bliver enige om at leje ski til børnene lige neden for liften, de har åbent hele dagen. Så må vi bytte de snowboard i eftermiddag, når kælderen igen har åbent. Det kostede os i øvrigt € 42,- at vi ikke fik den fornødne information! Vel tilbage ved liften, mødte vi en af skiinstruktørerne og vi fik luftet vores frustrationer lidt.

Henrik, som han hedder, kunne godt forstå at vi ikke synes at det var helt optimalt, og vi blev enige om at vi tog på skiskole om eftermiddagen i stedet for. Kira kom på et meget øvet ungdomshold, Jakob på et øvet for børn, Estella og jeg et meget øvet voksenhold. Skiskolen starter kl. 12.30 så vi kan lige nå op i området og få en bid mad inden vi skal mødes. Vi vælger det første og bedste spisested umiddelbart ovenfor liften, Le Bachas.

Maden er udmærket og personalet flinke. Kl. 12:30 møde vi op og så går det løs. Det er lidt pudsigt.

Nu har vi stået på ski i snart mange år, uden rigtigt at tænke over det, nu får vi en masse teori så det bliver indviklet:-) Henrik fortæller os også lige at hvis han pludselig smutter og ikke kender os, så er det ikke for at være uhøflig, men da der har været nogle ubehagelige episoder med franske skiinstruktører, som har været efter danskere der underviser på pisterne, så kan det være en rigtig god ide at holde lidt lav profil hvis der er andre skiskoler i nærheden.

Det er rigtig underholdende, vi kører både på et ben, baglæns, hopper og kører med lukkede øjne. Jeg smider mig et par gange for underholdningens skyld, enkelte andre vælger at gøre det samme. Da vi slutter gider Estella ikke rigtigt stå mere i dag og Jakob er stadig ikke tilbage med hans hold, så Kira og jeg tager en tur på toppen, for at slutte dagen af. Kira og Jakob afleverer efterfølgende de lejede ski.

Inden vi skal ned og bytte børnenes snowboards, handler vi lige ind til aftensmaden, vi køber lidt franske specialiteter og en flaske Spansk vin! Da vi bytter deres snowboards til ski, forklarer vi den flinke ekspedient at Kira er en god skiløber og skal have en stiv ski. Han kommer derefter med forskelligt, jeg river og flå i de ski han kommer med, men er ikke helt tilfreds..

Vi forklarer ham, at hun til jul stod på Fischer RC4 Worldcup med stor succes og gerne vil have nogle i den klasse. Han ser lidt forvirret ud og siger at sådanne ski lejer han normalt ikke ud til børn da de, hvis man ikke har kræfter til det, bogstaveligt bestemmer hvor du skal hen, ikke omvendt, som det jo bør være. Han kan selvfølgelig ikke vide at Kira har redet i mange år og deraf har forholdsvis godt styr på sine ben.

Han finder nogle der svarer til RC4 og vi er tilfredse! På Hotel Sylvana og vi får meldt børnene til pizza aften onsdag. Vi får lige en sludder med Jens (turlederen) fra skiklubben og han er selvfølgelig kedaf, at vi har haft en dårlig oplevelse i dag og vil tage kritikken til efterretning, så informationen bliver mere klar fremover. Vi endte da også medat få en rigtig god dag på ski, så er alt tilgivet:-) Og dagens glædelige nyhed.

Vi sagde til Jens, at vi desværre måtte melde afbud til picnic på hotellet onsdag, da vi er her for at stå på ski. Han sagde så, at den var flyttet op i terrænet torsdag i stedet for, da mange havde udtrykt utilfredshed medat få "ødelagt" en skidag. Det kommer til at foregå mellem formiddags- og eftermiddagsholdene på skiskolen, kun med den ændring, at eftermiddagsholdet rykkes, så vi har 1en halv time til rådighed.

Tilbage i lejligheden skal vi have en bid flute med forskellige oste, pateer, osv. Midt i maden bliver der banket på døren, vi kigger lidt på hinanden, inden vi går ud og åbner. Her står toguider fra Danski, de vil bare høre hvordan det går. Jo, tak vi har det fint og der er rimelig styr på tingene. De fortæller også lige at picnic er flyttet, men det har vi jo hørt.

Meget positivt, det er rigtig rart at når man nu har bestilt det gennem et bureau, at de så også interesserer sig for deres gæster, det giver et plus i karakterbogen til Danski. Efter maden vasker Kira og Jakob op inden vores dag slutter med et halvt spil tips, inden vi hopper i soveposerne. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

10. februar 2009

Vi har sovet for længe, uret har vi slet ikke hørt, så vi står først op kl. 07.30 I dag er det lidt anderledes med æg, familien er trætte af mine hårdkogte æg, så de steger hver spejlæg til morgen i stedet for. Jeg koger mig et perfekt blødkogt æg:-) Sikken en ballade det gav, nu må jeg nok hellere koge blødkogte æg hver morgen resten af ferien. Opvasken klarer børnene og så er det udaf røret, vi står på liften kl. 9.05.

Det har sneet hele natten og det sner stadig, så vi får en ordentlig omgang off-piste hele formiddagen på pisten. Det er helt fantastisk at stå hvor ingen andre har været før.

Det er voldsomt hårdt for lårene og vi er allerede vedat være møre ved frokosttid og det er først herefter, der skal ske noget, vi skal jo på skiskole:-) Frokosten bliver indtaget lige oven for den første lift, på Le Bachas som i går, og så går det ellers ned til vores respektive skiskolehold. Henrik (vi voksnes lærer) er i voldsomt godt humør og der er fuld fart på fra begyndelsen. Vi får mange små fif, hvoraf især ét er super for mit vedkommende.

Træk bjergskien bagud! Det kan man egentlig ikke, da det virker akavet, men det bevirker at man får mere vægt på dalskien, samt at man automatisk får samlet skiene. De fleste står med bjergskien 10–15 cm foran dalskien og det er faktisk ikke muligt at få bjergskien længere tilbage end til spidserne er ud for hinanden.

Jeg har været lidt slem til at stå lidt for bredt, men det er slut nu med dette lille trick:-) Under vore færden rundt i terrænet var der et par stykker som lige ville prøve kræfter med en stejl off piste skrænt ned på pisten, to lagde sig og desværre havde Niels Anders slået sit knæ på skispidsen i faldet. Heldigvis var knæet ikke vredet, men et hårdt slag på et knæ kan jo desværre bevirke, at det kommer væske i det, med stivhed til følge.

Lad os håbe at han er frisk igen i morgen tidligt, det vil være trist at skulle gå glip at det pragtfulde vejr vi har i disse dage. Efter skiskolen var vi egentlig færdige for i dag, men vi tager lige en ekstra tur inden vi pakker sammen. Snevejret er taget til igen og det står ned da vi kører tilbage mod vores lejlighed. Estella og Jakob bliver smidt af i byen så de kan købe lidt rødvin til aftensmaden.

Da vi alle er samlet, tager vi anden halvdel af det spil tips vi startede i går, inden vi alle skal i bad og have vasket dagens "salt" af kroppen. Aftensmaden i dag er magen til i går, flute med franske oste mm. Vi tager endnu et halvt spil tips inden vi går i seng, det sner stadig tæt. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

11. februar 2009

I løbet af natten vågner jeg kort fordi det sner mig i ansigtet. Vi har for vane at sove med åbent vindue derhjemme hele året, og har derfor altandøren åben her (vi lukker selvfølgelig for varmen). Det er hyggeligt at ligge i en lun sovepose mens sneen prikker let, jeg falder hurtigt i søvn igen. Vækkeuret ringer kl. 06.30, det er holdt op medat sne og der ligger et pænt lag på altanen, vi er meget spændte på hvor meget der ligger i terrænet.

Jeg koger fire blødkogte æg, vi får vores morgenmad og så er det af sted til liften. Vi har en plan om at nå til Briançon og tilbage i løbet af dagen. Vi står ved liften og venter spændt kl. 8.45 og kl. 9.00 er vi på vej. Desværre blæser det en hel "pelikan" så vi kan ikke komme gennem passet til Villeneuve, da liftene ikke kører.

Vi taler lidt om hvordan og hvorledes men beslutter at stå på de pister vi kender, da det vil tage for meget af vores kostbare tidat tage bussen eller bilen til en anden lift længere inde i dalen. Vi tager på et tidspunkt op på en af bjergtoppene, men det viser sig at være en meget ringe beslutning. Det stormede, så det var komplet umuligt at se hvor man kørte, Kira frøs om fingrene så de var helt følelsesløse.

Vi blev enige om at det nok var en rigtig god ide at komme ned derfra. Da vi når ned til restaurant Le Bachas, som vi har spist på de sidste par dage, er Kira så koldat vi går ind og får en kop Kaffe eller kakao til at få varmen på. Resten af dagen bliver vi på de nedre pister og spiser til frokost på en anden lille hyggelig restaurant, Le Peyra Juana som også ligger i terrænet. Dette måltid er det til dato bedste vi har fået i terrænet.

Vi får mod på lige at tage en sort piste ned, for at se hvordan den er, den sidste sorte, vi så den anden dag, var jo ikke rigtigt noget. Vi bliver brat vækket da vi ryger ind i en gang pukkelpist som vi aldrig har set magen til. Pukkelpist er ikke noget vi har trænet, så det er lidt af en prøvelse at komme ned. Børnene klarer det i fin stil, mens vi andre hænger lidt (det er nu mest mig der hænger).

Her viser vores stive ski, som vi ellers er så glade for, sig at være noget svære at manøvrere gennem forhindringerne. Da vi alle er "slidt op" kører vi til Villeneuve for at finde et par bedre handsker til Kira samt 2 sæt støvlevarmere, da Estella og jeg har problemer medat støvlerne ikke når at blive tørre indeni fra dag til dag.

Estella får også et par nye såler til sine støvler da hun stadig har problemer medat den ene trykker nedenunder hendes fod på trods af at det er en specialsål, lavet til hende, hun kører med. Vel "hjemme igen" begynder vi så småt at gøre os klar til at gå ud i aften. Børnene skal jo spise pizza på Hotel Sylvana, og vi gamle skal "noget andet".

På vejen til hoteller smutter vi lige ind i en sportsbutik og køber en trøje til Kira, så hun bedre kan holde varmen.

Da vi afleverer børnene sludrer vi lige med Henrik, "vores" skiinstruktør og vi fortæller at vi havde oplevet puklerne på den sorte piste i dag, han betroede os så at den skal hele holdet nedaf i morgen:-) Vi spurgte også til Niels Anders der jo havde slået knæet, men Henrik havde ikke hørt noget, til gengæld mente han at en "hvis herre" havde haft en "off day" da han konstruerede det menneskelige knæ, det var da en yderst ringe og sårbar konstruktion.

Det grinede vi en del af. "Noget andet" blevi dette tilfælde ostefondue på en lille restaurant. Det var et rigtig hyggeligt sted ved navn Le Montagn'Art, i byen. Vi valgte en Fondue med tre slags ost og Carl Johan svampe, dertil lidt forskellig pålæg bestående af pølser og skinke. Lige før gryden er tom kommer de noget æg og hvidløg i, og resten bliver helt tyk så man kan få det op med de små brødstykker.

Børnene kom selv hjem kl. 22, de havde vist hygget sig:-) Dejligt de er så store og selvhjulpne. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

12. februar 2009

Uret ringer igen kl. 06.30, vi gider ikke står op, det har været klart i nat, så der er hamrende koldt uden for soveposen, så koldt at en flaske danskvand ved siden af sengen er helt bundfrossen. Vi lukker altandøren, tænder for varmen og venter til kl. 7.30 medat forlade sengevarmen. Vi er enige om at de ekstra kræfter vi sparer vedat stå senere op, dem får vi så rigeligt brug for i eftermiddag sammen med Henrik.

Kl. 10:00 var vi ved liften og et eller andet var gået galt, for kun én lift kørte op fra dalen, den "gode" der kører hurtigt var ude af drift, uvist af hvilken grund. Det er hamrende koldt, vejret over bjerget er skiftet fra det klare til snevejr og det blæser stadig en del. Vi får ikke stået så meget på ski før vi vil ind og have en kop kakao til at lune os på. Vi vælger Le Peyra Juana som vi spiste frokost i går.

Da vi er færdige er det vedat være tid til at komme op på bjerget til picnic med skiklubben. Da vi kommer op er der stadig ikke så mange, mødt så vi tager lige en ekstra tur for at få varmen i kroppen. Vel oppe igen er der serveret i den store udgravning som Peter (Danskis guide på stedet) så flittigt har lavet, et utroligt stykke arbejde. Der er alt hvad man kan forvente +lidt til og jeg tror alle er mætte da de forlader "bordet".

Niels Anders var også med, hans knæ var kun lidt hævet, og det gjorde kun ondt når han bukkede benet meget, så skiløb er heldigvis ingen hindring:-) Og så er det tid til skiskole. Børnene finder deres respektive lærere og vi finder Henrik. Vi starter medat øve de ting vi allerede har lært og så går vi over til sving med samlede ski med henblik på at overvinde pukkelpisten.

Jeg har lidt svært med det, den ene ski har det medat "hænge" lidt, men mon ikke det går. Da vi skulle til at køre mod pukkelpisten, smed jeg mig i off pisten og havde stort besvær medat komme op i gen, her var så blødt at jeg måtte læ gge stavene for bare at kunne stå lidt imod. De andre var flinke at vente på kanten og så gik det løs. I går havde det været noget af en prøvelse at komme ned, nu gled det på en helt anden måde.

Jeg havde overvundet min psykologiske barriere og det viste sig at det slet ikke var noget problem, bare man tog det med ro og angreb puklerne på den rigtige måde. Vel nede igen sagde vi pænt farvel til Henrik, det har været alle tiders, at have ham som instruktør de tre dage, vi har alle virkelig fået rykket vores skiløb. En fantastisk dag, vi er alle kommet over vores respektive fobier.

Der er mange små fiduser, ikke noget radikalt der skal ændres, men vi skal øve os de kommende dage. Allerede i morgen er det igen tid til pukkelpist. Og Kira har slet ikke frosset i dag, heller ikke på fingrene. Estella har konstateret at de specielle såler i hendes støvler ER bedre end standard, selvom de ikke er optimale. Da vi alle er møre kører vi lige hjem, Kira og Jakob smider vi af på Hotellet, tømmer bilen og går tilbage til Sylvana.

Det er rigtig hyggeligt og vi får lidt øl mm, samt en sludder inden vi skal udat handle til vores aftensmad. På vejen ud møder vi Lars (Caspar fra Kiras klasses far) og aftaler at vi skal mødes i morgen i Briançon og stå sammen tilbage til "vores" by. Kira har bestemt at vi skal have spaghetti med kødsovs til aftensmad i dag, så det køber vi ind til på vejen tilbage til lejligheden..

Vi vælger at købe en flaske fransk vin i dag:-) Efter maden er vi pænt møre og hopper direkte i seng. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

13. februar 2009

Det har igen været en klar nat og vandet ved sengen er igen frosset, vi står op kl. 7:15, vi skal gerne med skibussen kl. 8.30, da vi jo vil til Briançon og stå på ski tilbage til vores lejlighed. Vores plan er at vi kan nå en tur af pisten mod Briançon inden de andre når frem, det skulle være så smuk en tur. Vejret viser sig fra sin smukkeste side her til morgen om end det ser ud til at blæse en del.

Vi tager skibussen og er i Briançon kl. 9.30 og tager kabinen op. Vi havde tænkt os at tage pisten ned, men da det går op for os hvor langsomt det går, opgiver vi det. Vi vil hellere hen over toppen mod Chantemerle. Det tager faktisk 35 minutter at nå toppen! Med den fart når man ikke at stå ret meget på ski på en dag. Det viser sig at det blæser endog meget kraftigt på toppen og Jakob er temmelig kold da vi kommer over passet.

Vi går ind på en lokal bar og får en kop kakao og en pandekage. Estella prøver at kontakte Lars på mobilen, men uden held, vi fortsætter færden alene. Og så mødte vi den "afskyelige snemand", og jeg som troede at den boede i Himalaya:-) Vi overvejer lidt hvad vi skal, det blæser så meget, at mange lifte ikke kører, så vi vil se om det overhovedet er muligt at komme på tværs til "vores" egen dal.

Ved Villeneuve tager vi en fantastisk sort pist ned i dalen og spiser frokost på en lille restaurant. At denne sorte pist er så god, er der desværre også mange andre der har fundet udaf. Det er ikke så nemt at komme op med liften, da vi er færdige medat spise. Der står en kødrandaf den anden verden, og det tager en fandens tid.

Vel oppe igen viser det sig hurtigt at alle de lifte vi skal bruge for at komme op til passet til "vores by", er lukkede pga. blæsten. Vi vælger at køre i dalen igen, for at tage bussen tilbage. Estella er brugt helt op, så vi trasker tilbage til lejligheden, mens børnene tager med nogle andre danskere ned til liften, for at få en ekstra tur inden dagen er gået. Pukkelpisten nåede vi så ikke i dag, men så må vi have den til gode til i morgen.

Vi er blevet enige om at vi vil udat spise i dag, børnene trænger til noget italiensk mener de. Vi har set en hyggelig restaurant, La Brasera, i byen. Det viser sig at dette pizzeria adskiller sig fra andre italienske spisesteder, vedat de ikke har en eneste flaske italiensk vin, det griner vi lidt af. De har til gengæld 40 andre vine at vælge imellem.

Da vi har bestilt dukker Lars, Caspar og Christian op og vi får et par borde slået sammen, så vi kan nyde maden sammen. Da vi er vedat være færdige medat spise dukker alle skiinstruktørerne op, det viser sig at det er deres stam-spisested. I morgen er det sidste dag på ski, det er rigtig surt.

Forhåbentlig er det ikke sidste tur på ski i år, vi forventer at tage med skiklubben til Vallåsen i Sverige, hvis vi kan få det til at passe ind i vores kalender. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

14. februar 2009

Uret ringer igen kl. 06.30, op, pakke sammen, spise morgenmad, fylde bil og være klar til at aflevere nøglen inden vi kører til liften. Vi er klar til at stå på ski kl. 8.55 og venter på at liften skal åbne kl. 9.00 Al sneen er helt "jomfruelig" i dag, der er stort set ingen på pisterne og vi nyder vores sidste skidag i fulde drag. Vejret er pragtfuldt og det blæser ikke mere end vi kan komme op i passet over til Villeneuve.

Pukkelpisten skal vi også lige en tur nedaf, Kira og Jakob vælger, med blandet held, samme rute mellem puklerne. Ved 11-tiden smutter vi ind og får en kop varmt for at strække tidspunktet for frokosten lidt. Vi har en plan om at slutte vores skitur med frokost, lige inden vi skal ned til bilen og pakke sammen. Vi skulle gerne kunne vente medaftensmad til Tyskland, så Estella og børnene kan komme direkte i soveposerne efter maden.

Da vi igen tager liften op, så er liften til toppen af skiområdet (2830 m over havet) åben og vi har en enestående mulighed for at komme op og betragte alperne lidt fra oven. Her er så usigeligt smukt at jeg vil lade billederne tale for sig selv. Frokosten bliver indtaget på Le Peyra Juana, som vi har besøgt nogle gange. Den er af os, vurderet til at være Le Monêtier les Bains så absolut bedste spisested i terrænet.

Da vi står det sidste stykke ned, er det lidt vemodigt, det har på mange måder været en bemærkelsesværdig ferie, som på mange punkter skiller sig ud fra de andre skiferier vi har været på, mere om det i efterskriftet. Vi afleverede børnenes ski og tog afsked med skiområdet kl. 15.45 og vendte bilen mod Italien. Vi vil prøve en anden vej hjem, da vi synes at franskmændenes priser på motorvej og tunneller er lige i overkanten.

Vi vil tage turen over Montgenèvrepasset og derfra køre via Torino, Milano, San Gottardo til Basel og derfra hjem. Den tur er små 50 km længere end den vi kørte ned, den er derimod ikke så kringlet og der skal kun betales på de italienske motorveje (dog 7 gange), ikke ved nogen tunneller. Det bliver spændende at se tiden, når vi lander hjemme.

Det viser sig at vores antagelse er rigtig, det koster kun € 20 samlet gennem Italien, helt op til Como, i modsætning til de € 56 franskmændene forlangte da vi kørte gennem Frankrig. Køreturen gennem Schweiz byder på en del sne og vi kommer på et tidspunkt til at hænge bag tre sneplove. Det er tilsyneladende ikke normalt at man overhaler, som vi gør i danmark. Efter nogle få kilometer med 30 km/t blev vi dog så utålmodige at jeg kantede os forbi.

Da vi indtager vores aftensmad lige syd for Freiburg, ringer vi som så mange gange før til mine forældre og hører om de giver morgenmad i morgen søndag. Vi gætter på at tiden passer, hvis ikke et eller andet går helt galt undervejs. Estella og børnene smutter i soveposerne, og så går det gennem natten. /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

15. februar 2009

Føret gennem Tyskland er rigtig godt, med tørre veje næsten hele vejen og en temperatur mellem -1½ og -12 grader. Vi oplever kun et enkelt uheld på vejen, hvor en i en Mercedes har valgt at parkere halvt under en lastbil på Storebæltsbroen, så højre spor mod Sjælland er spærret. Vi lander kl. 7:45 i Roskilde og spiser morgenmad sammen med min søster, svoger og mine forældre, det er som altid vældig hyggeligt. Tiden går og inden vi ser os om kan vi lige så godt køre direkte til Over Dråby med det samme og hente vores katte inden vi kører helt hjem. Jeg tømmer lige bilen, hiver "cigar" og tagbøjler af og så er det ind på sofaen og slappe af, i morgen er det arbejdsdag igen:-( /Martin

↑ Til oversigten
Vinterferie 2009

Efterskrift

Hareskovens skiklub, som vi meldte os ind i for at par år siden, har, sammen med Danski, været arrangør af denne tur. Det er første gang vi har været på en, af andre end os selv arrangeret, skiferie, så vi vidste ikke rigtigt hvad vi kunne / skulle forvente. Vi håbede lidt på et børnene kunne finde nogen at være sammen med i stedet for de altid skal trættes med os.

Den del af missionen er til dels lykkedes og børnene har af flere omgange stået på ski medandre end os, så det er fint. Derudover var det vores forventning at, de af klubben medbragte skiinstruktører, kunne give os nogle fif til at udvikle vores skiløb.

Bortset fra den lille misforståelse i starten omkring skiskole, så har det fungeret fint, skiinstruktørerne har bare været alle tiders, og både Estella og jeg er blevet rykket betydeligt i vores skiløb, børnene noget mindre. Vi har alle haft en meget positiv oplevelse med instruktørerne, en stor tak for det.

Mht. skiskole har vores børn/barn udtrykt at nogle af deltagerne på børneholdene måske ikke var så engagerede/motiverede mht. undervisning som de kunne være og det virkede forstyrrede på de andre. Det er måske et sted man kan gøre noget fremover, lave et reelt "underholdningshold" for dem som ikke vil lære noget, så dem der virkelig vil, også har mulighed for det. Estella har også udtrykt at hun synes at det sociale lod noget tilbage at ønske.

Vi boede, som en del andre, i lejlighed ude i byen og der manglede ligesom noget som kunne binde os sammen med de andre fra skiklubben. Vi kunne måske have ønsket os at der havde været noget introduktion hjemmefra. Ligeledes vil det være rart hvis man laver noget evaluering efterfølgende for at finde udaf hvad der er godt og skidt. Selve området Serre Chevalier lader noget tilbage at ønske. Liftsystemerne er generelt noget gammelt og ustabilt.

Desværre oplevede vi megen blæst, så det var umuligt at komme over passet fra vores dal til de andre, hvorfor det virkede som om området ikke rigtigt hang sammen. Mht. sværhedsgraden er pisterne ikke så voldsomme, de sorte vi kender fra Østrig er der noget mere kød på, hvis man vil stå på stejle pister.

Omvendt er der nogle brede bulevarder man kan cruise på og så har de jo den sorte pukkelpist vi fik oplevet nogle gange:-) Mht. naturoplevelse, så er de franske alper fantastisk smukke og storslåede og helt uden sammenligning det mest fantastiske sted vi har stået på ski. Og så var sneen helt unik i år, til vores store held. Faktisk taler man om at det er den bedste sne alperne har fået i over 20 år.

Vi har hørt mange udtrykke sig negativt omkring bespisningen i terrænet i Frankrig, men her er vi blevet positivt overrasket. Der var kun et enkelt sted hvor maden var rigtig ringe, ellers har vi kun haft positive oplevelser, og et godt måltid kan erhverves for 10 - 14 € pr. person.

Lejligheden vi boede i var udmærket, uden overhovedet at være prangende (den var MEGET lille og det var noget gammelt lort), der var hvad der skulle være og vi led ikke under de tynde vægge som rygterne havde fortalt os om. Omvendt ville det have været rart med et værelse mere til os voksne, så vi ikke skulle sove i stuen, men det har trods alt fungeret.

Prisniveauet er noget højere her end i Østrig når man spiser i byen, det koster nogenlunde som i Tysklandat spise ude. Hvis man køber ind og laver sin mad selv, så er priserne ikke så forskellige fra Dansk standard er vores indtryk, fersk kød er dog noget billigere end Danmark. Og nu vi har fat i pris, så har det været den dyreste skiferie vi nogensinde har holdt.

Vi talte med flere på turen som udtrykte at de synes turen var meget dyr, især når man påtænker at det er en skiklub som arrangerer og som sådan burde have mulighed for at forhandle nogle bedre priser. det skal retfærdigvis siges at picnic og skiskole jo, udover liftkort, var med i prisen på rejsen. Vi har generelt haft en rigtig god tur som vi kan huske tilbage på med et smil! Eneste rigtigt store problem er at den var ca. 1 måned for kort! /Martin

↑ Til oversigten