Forord
Efter et slappeår sidste år har familien Jessen i år genoptaget "adventureferien". Der er egentlig ikke så meget at sige om valget af årets feriemål. Vi holder ganske enkelt så meget af Sicilien, at vi bare må derned igen og genopleve denne pragtfulde ø. Sicilien har ufatteligt meget at byde på: kulturarv, madkultur, natur, arkitektur og ikke mindst mennesker. Nu var det fire år siden, vi sidst havde været på de kanter, så det måtte være på tide at vende tilbage.
Om det er den voldsomme natur omkring Etna, maden, indbyggerne eller de fantastiske byer som Corleone og Palermo, ved jeg ikke. Men indtryk har det gjort. Uanset hvad svaret er, så er der ikke nogen tvivl om, at for os "ændrede verden sig", første gang vi satte vores ben i Messina i 2002, og vi kan bare ikke slippe øen igen. De to gange vi har været der tidligere, har det været med tårer i øjnene, vi har forladt den igen.
Vi er i øvrigt også meget spændte på, om de har fået repareret vejen fra Salerno til Reggio Calabria, siden vi kørte der for to år siden. Dengang var det et rent helvede med vejarbejde overalt (se vores sommerferie 2005).
Fra siden sicilien.dk har jeg tilladt mig at sakse Siciliens historie, hvis nogen skulle være interesseret.
/Martin
Torsdag den 28. juni
Det er så i dag, torsdag, at de sidste ting skal findes frem, og kattene skal afleveres i pension hos Frans og Dorte. Fra morgenstunden lukker vi kattelemmene, det er Tjalfe SLET IKKE TILFREDS MED og han "afmonterer" i løbet af dagen den klap jeg har sat i køkkendøren for at holde dem inde. Da vi kommer hjem, sidder Tjalfe midt på køkkengulvet og stirrer ondt på os!
Nå, de bliver "proppet" i transportkasserne, der i øvrigt har stået i stuen 14 dage (vi har erfaring for, at Tjalfe bliver væk i mindst et døgn, når de bliver taget frem), og så er det næsten afgang. Vi skal lige fange Walhalla, da han bryder ud på vejen ud til bilen. Heldigvis for os vil han hellere kæles af Camilla end stikke af, men han gør temmelig meget modstand, da han skal tilbage i transportkassen.
På vejen til Jægerspris er der en syndig jamren fra bagsædet og Tjalfe forsøger endnu en gang at grave sig ud, det lykkes heller ikke denne gang... De bliver afleveret, og nu vil Tjalfe ikke ud af kassen igen, men sidder bare og skuler.
Da vi er hjemme igen bliver de sidste stumper samlet sammen i en stor bunke i køkkenet.
/Martin
Fredag den 29. juni
Vi stod op kl. 6.30. Jeg trillede boller af den dej, som blev "fabrikeret" i går aftes, børnene samlede de sidste ting, de skulle have med, og jeg nåede at pakke det meste af bilen, inden vi kørte på arbejde.
Hjem fra arbejde kl. 12.00, bage bollerne, jeg slog op i morges, tømme køleskabet, pakke det sidste – og så af sted. Børnene og jeg tankede i Ballerup og hentede Estella fra job kl. 15:00 og så var der afgang sydover. For at undgå kaos ved Ishøj - Hundige - Køge valgte vi at køre over Roskilde til Ringsted og så på motorvejen der. Trafikken over Sjælland, Fyn og Jylland gik som forventet, med de sædvanlige propper over Fyn. Da vi nåede Hamburg, lige syd for Elbtunnelen, løb vi ind i 6 km kø på grund af en autocamper der var gået op i røg. Kun ét spor var farbart. Det kostede en time i forhold til den oprindelige plan. Vi spiste aftensmad, 5 × schnitzel, 30 km nord for Hannover, tankede og fortsatte. 460 km senere tankede vi igen.
/Martin
Lørdag den 30. juni
Godt 100 km nord for Basel overhalede vi først en politibil, senere en brandinspektør med udrykning. Jeg spekulerede over hvad de mon skulle og hvorfor de havde blink på; det fandt vi meget snart ud af.
Kl. 02:25 stoppede trafikken totalt. 200 m foran os er der sket et meget alvorligt uheld. Først kom den politibil og brandinspektør vi lige havde overhalet, senere kom sprøjte, pionervogn og fire fejeblade op mellem rækkerne af biler. En af bilisterne var åbenbart læge. Han iførte sig en vest og løb op til uheldsstedet, men kom hurtigt tilbage, gående stille og roligt. Det undrede os meget at der ikke kom nogen ambulancer til stedet. Det undrede også tre unge tyske fyre som "blev nødt til" at gå op og se hvad der var sket. De var meget kække da de gik, snakkede højlydt men var i den grad tyngede af uheldets alvor, da de kom tilbage.
Det var i øvrigt morsomt da de to første fejeblade kom. Der kørte en franskmand op mellem bilerne foran fejebladene, vi snakkede om hvorvidt han kunne tro at alle i de biler der holdt i kø, kollektivt havde fundet på at de var trætte og havde stoppet op for at sove? Da han indså at det ikke var så smart det han havde gang i, holdt han, efter bedste evne, ind til siden, stoppede motor, slukkede lys og blev ellers siddende i bilen. Fejebladene kunne kun med nød og næppe komme forbi.
Et øjeblik efter kom en politibil oppe fra uheldet, med udrykning, ned til den franske herre, hev døren op og stak et alkoholmeter i munden på ham. Efter fagterne at dømme, kneb det med at få ham til at puste ordentligt, da det endelig lykkedes blev han hevet ud af bilen, anholdt og de kørte hans bil væk! Fantastisk show, de tyske politibetjente lavede, for at vi i køen ikke skulle føle tiden for lang.
Da vi endelig kørte igen var de tre implicerede biler væk, eneste bevis på ulykken var politiets stadige tilstedeværelse samt adskillige bremsespor på kryds og tværs af vejen, afrevne grene samt et autoværn der i den grad trængte til en kærlig hånd +2½ time til den oprindelige plan.
Estella overtog rattet en times tid i Schweiz.
Nu gik det igen derudad, og vi spiste morgenmad lige syd for Milano. Næste begivenhed var da Kira fik det dårligt lige nord for Rom, så vi besluttede at det var tid til frokost og benzin. Estella overtog rattet igen. Syd for Rom kunne vi ikke rigtigt tillade os at klage over trafiktætheden, der var stort set ingen trafik overhovedet.
Kort før Salerno overtog jeg rattet igen og så kom den store udfordring i form af motorvejen fra Salerno til Villa San Giovanni. Og lad det være sagt med det samme, det er IKKE blevet bedre siden vi var her for to år siden. Man siger jo at det skal være skidt før det kan blive godt, det må betyde at det meget snart må blive helt fantastisk godt, for nu kan det snart ikke blive meget værre.
Det skal dog retfærdigvis siges at de arbejder hårdt på at lave broer, tunneller mm - det medfører selvfølgelig en del gener for trafikken, det kan ikke være anderledes. Det er i øvrigt noget af en opgave at lave en ny motorvej på 500 km gennem bjerglandskab, jeg tør ikke tænke på hvad det koster og hvor mange mandeår der skal til sådan et projekt, og så piber vi derhjemme hvis der skal anlægges 10 km motorvej et eller andet sted....
"Tidsplanen", som jo var skredet for længe siden, var blevet "opdateret" og vi var blevet enige om at seneste tilladelige tidspunkt ved færgen i Villa San Giovanni, var kl. 20.00, herefter ville det være for sent at tage over strædet, da campingpladserne sandsynligvis ville være lukkede når vi nåede frem. Vi holdt i færgelejet kl. 19:58, købte billet, kørte direkte ombord og sejlede kl. 20.00 præcist :-)
Klokken 21.15 kørte vi ind på campingpladsen La Zagara i Fondachello efter knap 3.000 km Vi rejser kludevillaen i mørke iført pandelygte og kl. 22.45 går vi op på restauranten Gallo Rosso ved siden af pladsen og spiser aftensmad, Pizza for en gang skyld. Kl. meget sent gik vi i seng og faldt i søvn øjeblikkeligt!
/Martin
Søndag den 1. juli
Kl. 4.00 bliver jeg vækket af en hovedpine ud over det sædvanlige. Det havde været en anstrengende tur i går og kroppen sagde fra, maven var gået i stå, og jeg havde det egentlig ikke specielt "fedt". Et par toiletbesøg, lidt kodimagnyl og et par timer mere på øjet gjorde underværker og jeg var rimelig frisk, da vi stod op kl. 10.
Estella og jeg kørte til bager, slagter og grønthandler og indkøbte dagens menu mens børnene samlede sig sammen. Og så fik vi selvfølgelig købt den obligatoriske basilikum som vi hvert år slæber rundt på. Man kan ikke spise tomater og mozzarella uden basilikum!
Da vi var i byen, fik Estella og jeg syn for, hvordan man kan transportere brænde uden "jydekrog" og trailer. :-) Udsigten til Etna, udsigten mod Messina og det "t...." kolde vand blev også foreviget. Der findes tun i vandet og orm i vandet – dette er ikke tun!
Morgenmad/frokost blev indtaget og så er der ellers afslapning og hygge med spil osv. I dag er det ren afslapning og badning, der er på programmet. Resten af eftermiddagen går med at spise frugt, spille Tips, skrive dagbog og tage en lille, tiltrængt lur.
Turens første grillarrangement bliver stablet på benene, vi skulle have en underlig pølse og noget oksefilet eller noget i den retning. Ratatouille, salat samt "jessenbrød" (min mors "opfindelse") blev det også til. Efter maden spillede vi endnu en halv omgang tips, hvorefter vi krøb til køjs. Estella slutter dagen med godnathistorie for børnene.
/Martin
Mandag den 2. juli
Vi sov længe i dag. Vi må stadig have lidt "jetlag" efter køreturen, for alle undtagen Estella vågnede først kl. 8.15 (vi står normalt tidligt op i ferien). Estella var vågnet noget før og nåede både at løbe en tur på 7 km og tage et bad inden vi andre fik øjne. Estella og jeg kørte til Riposto og købte lækkert varmt morgenbrød, som blev spist med megen velbehag.
Det blev så i dag, Etna skulle "genopleves". Efter morgenmaden snakkede vi om at tage på "Tour de Etna", en tur på godt 100 km på den øverste vej omkring bjerget, en tur som vi foretog i 2002. På vejen ville vi besøge centrene for at undersøge mulighederne for at komme op på vulkanen. Da vi var her i 2002, havde vi valgt den første, men ikke den bedste, tur op på Etna, viste det sig efterfølgende.
Efter vores ekskursion dengang havde vi erfaret at det var muligt at komme højere op på vulkanen fra det nordlige center, hvorfor vi valgte dette som udgangspunkt. Det virker i det hele taget som om at det sydlige center er meget "turistorienteret" altså for rejseselskaber og den slags, hvorimod det nordlige center mere er for klatrere og friluftmennesker i det hele taget.
På vejen op tog vi et lille stop ved en afmærkning på vejen: "Etna MTB-maraton". Vi fik Jakob til at gå et lille stykke op af den sti de skulle køre af så vi kunne få et billede med hjem. Der var stejlt forsikrede han os senere om, MEGET stejlt!
Da vi i 2003 havde besøgt Etna kortvarigt, havde vi set hvorledes det sidste store udbrud i oktober 2002 havde ødelagt begge besøgscentre, vi var derfor meget spændte på at se det nu 4 år efter. Vejen var genskabt og der er lavet en fin ny parkeringsplads ovenpå den nye lava, men selve det nordlige besøgscenter er som før udbruddet: en hob småskure. Det viste sig at det herfra er muligt at komme helt op på "Crater Centrale", altså næsten på toppen af bjerget.
Den tur ville vi selvfølgelig meget gerne på, hvorfor vi gik ind og løste billet. Det kostede 60 € for voksne og 48 € for børn mellem 3 og 12 år. Inden vi skulle derop måtte Estella og Kira leje vandresko og sokker, jeg lejede en jakke. Det kostede 10 € og vi undrede os over at man hverken skulle betale depositum, ingen sedler blev skrevet eller noget; nå de stoler åbenbart på at man leverer tingene retur?
Vi havde nu 1½ time til turen skulle starte kl. 13.00, så vi kunne lige nå at få lidt frokost under et træ, ikke så langt derfra.
Vi er tilbage på parkeringspladsen kl. 12.40 og tager et kik på souvenir butikkerne inden vi skal på udflugt. Den ene butik var med billeder fra de forskellige udbrud og indehaveren fortalte flittigt om sine oplevelser, det var ham selv der havde taget alle billederne. Vi fortalte at vi havde været der både i 2002 og 2003 og set de ødelæggelser lavaen havde forårsaget dengang. Det gjorde ham ikke mindre ivrig, kan man roligt sige.
I en anden bod gjorde vi store øjne da der stod en figur af Padre Pio som vi havde stiftet bekendtskab med sidste år i San Giovanni Rotondo. Det er urkomisk at den katolske kirke først ikke vil have med ham at gøre, men efter folkeligt pres "skifter mening" og ophøjer ham til helgen og han så derefter får en popularitet som strækker sig helt til Sicilien.
Man kan ikke helt lade være med at tænke over den katolske kirkes motiver, når de sådan "flakser" rundt på må og få alt efter hvad der pe... øhhh... opbakning i/til. Vores tanker omkring den katolske kirke er at finde her.
Kl. 13 præcist kørte vi mod toppen, bænket i en Mercedes Unimog med plads til 21 passagerer. Sikke en tur! Vejen er kun interimistisk anlagt ved hjælp af en bulldozer, så komfort kan man ikke tale om her.
På vejen op ad Etna fortalte chaufføren ivrigt om hvorledes udbruddet i 2002 havde ødelagt hele området omkring det nordlige besøgscenter, bl.a. kom vi tæt forbi det hotel der havde ligget lige overfor centeret. Det er taget af dette hotel man kan skimte på billedet til venstre.
Da vi har kørt et stykke kommer en gammel vejrbidt mand pludselig til syne mellem stenene, og han ser minsandten ud til at skulle med. Hvor kommer han fra og hvor skal han mon hen, tænker man umiddelbart? Det skal vise sig at være vores guide, han bor velsagtens heroppe! Efter tre kvarters rumlen og skramlen, bliver vi læsset af og skal gå det sidste stykke op til krateret.
Gåturen tog omkring 40 min. På turen udtalte Jakob sig i meget bestemte vendinger: det er i hvert fald både første og sidste gang, han gik der! Estella forsøgte forsigtigt at det måske kunne tænkes at Jakob havde lyst til at vise sin kone og børn, hvis han engang fik sådan nogle, hvor han havde gået som barn - NEJ, var det meget bestemte svar. Vi fandt dog ikke ud af om det var nej til at gå op på Etna, eller om det var nej til at få kone og børn.
Så stod vi ellers der på kanten af det centrale krater, i 3280 m højde, på den gule aske, i svovldampe så det svider i munden og stirrer ned i Etnas indre. Mille metre siger guiden med slet skjult fryd i øjet ( 1000 m lodret ned red.). Etnas højeste punkt er 3350 m men det kan kun nås af klatrere, bedyrer guiden på italiensk. Det er svært at beskrive følelsen af at stå på en så "aggressiv bunke jord" som Etna, men man kan kun have respekt for den kraft kloden udviser på dette sted.
Det er skræmmende vidder - Den hvide prik øverst, lige til højre for midten af billedet er "bussen"
Efter at have gået en tur rundt er det tid til at gå ned igen så vi kan komme med "bussen" tilbage til vores bil. Som det fremgår af billedet til højre, så er nedstigningen en anelse nemmere end opstigningen. På gåturen ned er der en mand, som falder og slår hovedet, så han skal lige forbindes inden vi kan køre ned. Det lykkedes for Jakob, Kira og Camilla at tilkæmpe sig pladsen i førerhuset ved siden af chaufføren på nedturen.
Vel nede igen skulle vi aflevere det lejede gods men boden var lukket. I stedet for hang et skilt om at man bare skulle hænge jakken og stille skoene udenfor! Hvorfor hører man altid kun folks fordomme om italienere som et tyvagtigt folkefærd? Inden vi tog hjemmefra i år har vi igen hørt om mafia, landevejsrøvere og jeg ved ikke hvad, noget vi aldrig har set eller oplevet på vores efterhånden mange rejser i Italien. Og så lejer man tøj i en helt tilfældig bod ved Etna og ejeren stoler bare 100% på at man nok leverer det tilbage. Hvis alle var så tyvagtige som mange folk i DK påstår, ville man så stole på tilfældige turister på denne måde?
Efter den tur trængte vi til et stykke frugt, som blev indtaget på en sti væk fra vejen.
På vejen tilbage til teltet vil vi lige køre forbi det sydlige besøgscenter for at se hvorledes det ser ud efter 4 års genopbygning. Vi kan konstatere at det er ved at være lige så turistificeret, som det var inden det store udbrud i 2002 og bestemmer os for at køre "hjem" til vores telt. Vi vil lige nå at vaske dagens aske af kroppen og klæde os pænt på inden aftensmaden.
Vi er blevet enige om at spise på den samme restaurant, som vi spiste på lørdag aften, da vi ankom, i dag har vi bedre tid til at vælge fra menukortet. Vi gør som vi "plejer"; pizza til Jakob og fire forskellige forretter og fire forskellige hovedretter til os andre, og så skiftes vi til at spise ved at lade tallerknerne gå på omgang. Maden var fremragende og vi var MEGET mætte da vi gik hjem til teltet.
Inden vi går i seng når vi lige at få spillet sidste halvdel af det spil tips vi startede på i går og aftenen slutter med at Estella læser et par linjer godnathistorie inden hun også falder i søvn.
/Martin
Tirsdag den 3. juli
I dag slog Estella og jeg øjnene op på et mere normalt tidspunkt, kl. 6:00. Kl. 7 kørte vi til Riposto og købte fisk til Jakob og rejer til os andre, Kira og Camilla har ikke talt om andet, siden vi tog hjemmefra :-) I Riposto ligger en stor hal hvor der sælges fisk i den helt store stil, man bliver helt syg af at gå rundt der. Der alt hvad hjertet begærer og hvis man, som vi, godt kan lide fisk, så har man lyst til at købe det hele. Når vi kommer i morgen skal vi se om vi kan få nogle "bøffer" af sværdfisk.
Grønt, frugt og brød blev det selvfølgelig også til. Da vi havde spist morgenmad "afmonterede" Estella rejernes hoved mens jeg rørte en marinade sammen af olivenolie, peperoncini, hvidløg, bredbladet persille samt "limone locale" (se billedet til højre), der gror simpelt hen citroner alle vegne, også lige udenfor vores telt.
Da vi var færdige med morgenens gøremål besluttede vi at gennemføre den "Tour de Etna" som vi ikke fik gennemført i går, da vi pludselig stod og skulle op på bjerget. På vejen rundt faldt vi over et lille caseificio (osteri) i Randazzo, hvor vi bare måtte ind. Da vi trådte ind ad døren blev vi mødt af en gammel "morlil" som med det samme sprang ind i osteriet i samme øjeblik hun fik øje på os. Vi undrede os lidt, men snart var hun tilbage med den friskeste mozzarella, stadig varm.
Da vi spurgte hvad det var lavet af, fik vi at vide at det var komælk. Den smagte rigtigt godt så vi købte 500 g, ligesom vi også købte en røget ost til Camilla og mig. I byen Bronte hyggede vi os over byens tage, som næsten alle er monteret med varmtvandsbeholder, den blå tank der kan ses på billedet til højre.
Da vi nåede til Adrano var der marked, så Kira og Camilla blev sluppet løs, Estella, Jakob og jeg købte de sidste småting til vores frokost.
Vi fandt et skyggefuldt sted i vejkanten og lavede picnic halvt ude på vejen, heldigvis var der ingen trafik. På vejen rundt fik vi taget en del billeder af Etna fra forskellig side. Udsigt til Etna for nordsiden Etna fra Vest Etna lige nord for Nicolosi En af de mange gyvel aléer, duften er meget intens!
Til sidst nåede vi Nicolosi og så, hvor tæt på byen lavaen var stoppet i 2002, det må siges at være et "mirakel" (hvis man tror på den slags, og det er der vist en del der gør) at byen ikke blev offer for vulkanens rasen.
En ting vi også lagde mærke til på vores tur er at der et utal af byggemarkeder rundt på Etna, måske ikke så underligt med den undergrund, men morsomt ser det ud.
Og så har vi mødt flere brudepar på vores tur rundt i landskabet, man bliver åbenbart gift om tirsdagen på Sicilien!
Tilbage på campingpladsen bliver der slappet af med opgaver af forskellig slags, læsning og spisning af frugt.
Kl. ca. 21 spiser vi vores marinerede rejer, det smager pragtfuldt, Jakob kan også godt lide sin fisk, vi ved ikke rigtigt, hvad det er for en. Efter maden går vi ind på restauranten Gallo Rosso (den røde hane) ved siden af, for at få lidt dessert, Kira og Camilla havde sådan lyst til tiramisu. Den lyst gik over, de synes begge at den vi selv laver hjemme er bedre.
På vejen tilbage tog jeg et par billeder af byerne op ad Etnas skråning "by night".
Aftenen slutter med en gang tips og til sidst godnathistorie. Vækkeuret er stillet til kl. 6.00 i morgen tidligt, vil undersøge muligheden for at komme ud og "besøge" Stromboli.
/Martin
Onsdag den 4. juli
Vækkeuret ringede kl. 6.00, jeg var den eneste der stod op :-) Kl. 7.00 vækkede jeg de andre og vi fik hurtigt pakket sammen og kom af sted mod Milazzo, hvorfra færgerne til Stromboli sejler. Morgenmaden blev indkøbt i Feudogrande og spist på en rasteplads på vejen. Vi havde valgt at tage motorvejen omkring Messina, da vi mente at det var det hurtigste. Vi nåede Milazzo allerede kl. 9.00 og kørte direkte ned til havnen.
Det var ikke helt så nemt som vi havde troet at finde den rigtige rute, så vi endte med at spørge en betjent. Han var vældig flink og fortalte hvor vi kunne finde alle de forskellige selskaber som besejler alle øerne ved Siciliens nordkyst. Vi fandt, efter at have besøgt nogle stykker, et selskab som sejler direkte til Stromboli, men de sejler selvfølgelig ikke om onsdagen!
Nå, nu er vi jo ikke sådan nogle der lader os slå ud af det, så vi valgte at gå ind på en Bar og spise en is i stedet for at sejle i dag. Estella havde set isbaren ind ad døren da vi søgte efter færgeselskaber og spurgte børnene om de ville have en is, det vil de altid. Vi valgte alle 5 tre forskellige is og blev meget forbavsede. Aldrig har vi smagt en så cremet is. Chokoladeis uden antydningen at pulverfornemmelse på tungen, citron, fersken og jordbæris der smager af FRUGT? Vi var alle meget forbavsede.
Italiensk is har altid været meget berømmet, men efterhånden er det Algida (Frisko) is de sælger alle vegne, og det ligner bare ikke dette overhovedet. Vi snakkede efterfølgende om hvad det kunne være der gjorde den store forskel.
Min personlige opfattelse går ud på, at man gennem årene løbende har lavet mange små ændringer for at tilpasse isen maskinel fremstilling, ændringer som hver især ikke er nævneværdige, men når man som her så pludselig får den originale vare, så ligner de to produkter pludselig ikke hinanden længere på grund af denne ophoben af små ændringer i "industrialiseringens navn".
En oplevelse rigere kørte vi ud til Capo di Milazzo. På vejen fandt vi en campingplads, næsten ude på spidsen, som lå tilpas afsides efter vores smag, og alligevel ikke mere afsides end at man er i stand til at gå ind til Milazzo. Vi blev hurtigt enige om at lade Stromboli vente til næste gang vi er på Sicilien, bestille færge hjemmefra, og så bruge denne campingplads som base. Da vi kort efter nåede enden af vejen, benyttede vi lejligheden til at gå en tur helt ud til spidsen.
Vi fandt ikke stien lige med det samme, man faldt i stedet for over en meget lille kirke under parkeringspladsen i vores søgen. Vi studsede noget over deres lidt utraditionelle valg af lyskilde til deres alterlys.
Turen langs denne tange ud i havet bød på en stor naturoplevelse. Kaktussen blomstrede hele vejen og der var en fantastisk udsigt hele vejen rundt. Yderst på tangen så vi en masse børn der badede i en minimal lagune, vi kunne ikke lade være med at få associationer til filmen "Big Blue" som jo også foregår på Sicilien.
Efter gåturen blev vi enige om at besøge den gamle borg i byen som er opført af spanierne i 1600-tallet, da de havde herredømmet på øen, som de regerede fra 1302 til 1860, efter de havde tilkæmpet sig den fra franskmændene som havde regeret i en ganske kort periode i verdenshistorien. Vi landede ved borgen kl. 11:25 og nåede lige med på den sidste rundvisning inden siestaen kl. 11:30. Vi undrede os meget over hvorfor vi kun skulle betale 2 × 1,60 € når alle italienerne skulle betale 3,60 € pr. næse. Vi blev enige om at det nok var fordi guiden syntes at det var synd for os at vi "ikke fattede en bjælde" af alt det han fortalte.
Det var spændende at se den meget store borg. Den var noget medtaget efter alle de forskellige besættere der havde været gennem historien og de var derfor ved at renovere mange steder. De sidste der havde brugt borgen aktivt, var tyskerne under Anden Verdenskrig. Det sidste vi så var et fængsel. Det var sjovt som man kan se den Spanske inspiration, man følte sig helt hensat til en gammel film fra Mexiko.
Så var det frokost, hvorfor der blev købt ind i Barcellona. Tilbage til havet, spise og så en tiltrængt svømmetur. Vandet på nordsiden af Sicilien er meget varmere end på sydsiden hvor vi bor i øjeblikket. På vejen tilbage møder vi endnu et eksempel på hvorledes italienere stjæler med arme og ben. Læg mærke til hvordan denne frugtbod er forsvarligt barrikaderet når man forlader den for at holde siesta, her der i hvert fald ingen der får lyst til at stjæle noget selv hvis man er lidt "langfingeret" af natur! Sådan en sivmåtte er noget at det sikreste man overhovedet kan finde når nogen skal beskytte sig mod tyveri. Vi er ikke helt med på hvorfor man ikke bygger banker af disse sivmåtter.
Retur til Riposto hvor vi indkøber 1 kg Spada (sværdfisk) til grillen. Tilbage ved teltet spiser vi dagens frugt og slapper af med dagbog kortspil. Fisken bliver marineret med hvidløg, olivenolie og "limone locale" før den bliver grillet. Ingen af os har tidligere smagt sværdfisk og bliver meget glædelig overraskede. Det er en meget fin spisefisk, lidt ligesom fin kylling eller noget i den retning, ikke så trevlet som tun. Vi griller lige akkurat nok så den er mør, men stadig meget saftig, herligt måltid.
Efterfølgende hygger vi os med kortspil, grissini mm. Vi går ikke så sent i seng, i morgen vil vi flytte ud i den anden ende af øen, nærmere betegnet Castellammare del Golfo som vi besøgte i 2003.
/Martin
Torsdag den 5. juli
Jeg havde glemt at slå "vækkeuret" (min telefon) fra i går, så vi blev vækket kl. 6.00. Vi ventede dog til kl. 7 med så småt at pakke sammen. Lige inden vi kører blæser det meget voldsomt op og vi snakker om at det er godt at vi kører i dag hvor det ikke er badevejr alligevel. Kl. 8.30 kørte vi ud fra campingpladsen med kurs mod Riposto, for at købe lidt vi kunne spise til morgenmad. Vi spiste ved havnen hvor der var en masse leben at kigge på.
Vi kan ikke lade være med at tage et billede af brødet vi har købt. Er dette endnu et eksempel på hvorledes en række "små forbedringer", i dette tilfælde af brød, resulterer i at vi til sidst ender med et produkt som hverken smager eller ser ud som originalen? Længe leve den moderne kemi!
Efter maden gik turen nord om Etna mod byen Santo Stefano di Camastra. Vi kunne godt tænke os at besøge denne by på et tidspunkt, da vi 2003, passerede byen på vej hjem, havde set at der var en masse keramikforretninger. Vi har kigget efter tallerkner, kander og krus i den gamle enkle rustikke munkestil. På vejen over bjergene møder vi en masse svin som går frit i en stor egeskov. Vi er tidligere stødt på svin som går i egeskove i Calabrien, det er åbenbart meget almindeligt i Italien.
De er meget nysgerrige da vi stopper op for at tage et billede af dem. Vi snakker om at man lige kunne smutte ud og "nappe" en med til aftensmaden :-) Efter ferien læste vi bogen "Mit Toscana" af Rie Boberg og erfarede, at der tale om svin af racen Cinta Senese, et meget robust svin hvis historie går helt tilbage til middelalderen. Derudover skulle det være særdeles velsmagende, hvorfor det er højeste mode med disse dyr i Italien.
I Acquedolci møder vi den første pasta forretning på denne tur, på trods af at vi har kigget efter det mange steder. Vi køber en gang ravioli som vi skal have til aften på et tidspunkt. I Santo Stefano di Camastra nåede vi ind i fire forskellige butikker inden de lukkede og holdt siesta, men intet af det vi så lignede noget ville bringe med hjem. Det er alt sammen meget flot lavet, men alt for "råbende" med store blomster og frugter, efter vores smag. Det eneste vi kunne finde på, var to limoncello "glas" og et husnummer til vores hus. Det er stadig i den "råbende" stil, men ikke større end vi kan acceptere det, og så har vi da en souvenir med hjem herfra.
I Cefalù spiste vi frokost med udsigt over havnen. Efter maden gik vi en tur for at kigge lidt på bådene. Yderst i havnen lå en båd med dansk flag, fra Ishøj! Vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at tale højlydt om dette "fund" og det hørte Peter og Anette, som bådens ejere viste sig at hedde. Vi blev budt på kaffe, te og kage (kagerne spiste Jakob så mange af, at det var helt flovt) og fik en sludder om hvordan vi hver især var landet på Sicilien. Det var vældig hyggeligt. Det er altid sjovt at høre hvordan andre opfatter de lande man rejser i.
Efter 1½ time bliver vi enige om at det er ved at være tid at komme videre. Vi vil meget gerne lige slå et slag ind omkring Cefalù og kigge på den gamle bydel, inden vi vender næsen mod Castellammare del Golfo så vi kan få rejst kludevillaen for natten. Cefalù er meget hyggelig med smalle gader og megen charme. Det er en meget "pæn" by, og det er ret tydeligt at der kommer mange turister her. Det er lidt synd at de tillader biler i den gamle bydel, det ødelægger meget af charmen med alle de biler i de smalle gader. De skulle gøre som man har gjort det i f.eks. Prag, luk hele bycentrum for biltrafik, så må folk stille bilen udenfor og gå ind.
Resten af vejen til vores campingplads foregår på motorvej, så vi er der allerede kl. 18, og får hurtigt rejst teltet. Der næsten ingen på pladsen i år, så vi kan lægge os hvor vil. Vi vælger den fjerneste ende så tæt på havet som muligt. Det blæser stadig meget og bølgerne slår voldsomt mod kysten. Under udpakningen undrer vi os endnu en gang over hvor meget det er muligt at have i et bagagerum...
Aftensmaden bliver indtaget på en strandrestaurant 200 m fra campingpladsen. Vi spiser store mængder blåmuslinger og hver en portion af husets antipasti, som består af en blækspruttesalat, en rejesalat og røget laks. Jakob vil hellere have en pizza, så det får han. For første gang i ferien står den på vin, i dette tilfælde vino bianco alla spina (frisk småperlende hvidvin fra fad), rent saftevand for munden
/Martin
Fredag den 6. juli
Vi har sovet lidt uroligt og jeg står op allerede kl. 4 og sætter mig til at redigere gårsdagens billeder og dagbog. Det bliver dog koldt efter en times tid, så jeg kryber i seng igen og det lykkedes faktisk at falde i søvn igen.
Kl. halv ni kører Estella og jeg til byen for at købe ind til dagen i dag og vi starter med at gå ind i en Panificio for at købe brød. Bageren er utrolig flink og vil selvfølgelig gerne sælge hele butikken. Vi lader os friste af de mange specialiteter og står til sidst med en stor pose brød og kager til den svimlende sum af 5,20 €. Desværre kan bageren ikke give tilbage på en 20’er og jeg har kun 20 cent derudover, så vil til at gå for at veksle. Han forklarer med store armbevægelser at det ikke gør noget, vi kan bare betale i morgen! Vi har det lidt dårligt med at slæbe af med alt det brød og finder en der kan veksle, så vi kan betale bageren.
Vi er også inde og købe pålæg i et lille Marchelaria. Det er lidt komisk, da vi har fået det pålæg vi skal bruge til frokost beder vi om 100 g revet ost som han har i køledisken. Det vil han ikke sælge, det duer ikke forklarer han. Vi står list uforstående, vi skal bare bruge det til raviolien vi købte i går og mener at det kan være hip som hap, men det er det slet ikke. Vi skal have frisk revet Grana forklarer han, han har en maskine lige til det samme, så sådan blev det... Efter morgenmaden går Kira Camilla og jeg en tur op på klippen ovenfor campingpladsen, herfra kan man virkelig se hvor lille den er og hvor tæt vi ligger på havet. Der også en fin udsigt over hele bugten.
Afslapning, frokost og badning. Efter vi har været i vandet er det tid til en gåtur ind til byen, Estella og jeg havde set noget med "Castello" inde i Castellammare del Golfo (det siger jo også sig selv ud af navnet; "slottet ved havet i bugten"). Det er sjovt at se slottet som huser byens rådhus, byrådssalen er en de rum vi går igennem på vores tur rundt. Der var et helt museum med fiskemetoder til tun og andre fisk, beskrivelser af klædedragter, smedje, træværksted og meget andet. Et meget spændende rådhus må man sige. Derudover rummede bygningerne også kystvagten. I det sidste rum vi kom ind i var der en beskrivelse af alle de film der optaget i byen, listen er lang.
Vi går en tur rundt i havnen men møder ingen danske lystsejlere denne gang. På byens promenade spiser vi de medbragte nektariner inden vi vender næsen mod campingpladsen igen.
På tilbagevejen stødte vi på Padre Pio igen, denne gang som skulptur overdynget med kæder, blomster og levende lys i en lille kasse ved siden af. Det ser ud til at Padre Pio skal forfølge os i år ligesom negernet gjorde det sidste år. Padre Pio har sikkert været her alle vegne i mange år, vi blev bare først opmærksomme på hans eksistens sidste år. Hvad man ikke aner man selvfølgelig ikke opmærksom på.
Menuen i dag er ravioli, tomat sovs salat og pirogger (dem købte vi samme sted som pastaen i går). Efter aftensmaden går Estella og børnene en tur langs promenaden for at kigge på boder, det var nu ikke meget der var værd at rende med åbenbart, Camilla fandt en hårbøjle med svambebob firkant og så blev der indkøbt hårelastikker. Estella sluttede aftenen med at læse lidt godnathistorie hvor hun skulle overdøve et live band nede på stranden.
/Martin
Lørdag den 7. juli
Estella og jeg vågner kl. 8 og kører ned i byen for at købe det sædvanlige morgenbrød. I dag gik vi ind til en bager som vi også havde besøgt for 4 år siden. Da vi blev ekspederet sagde bageren pludselig "complimento" og pegede på mig. Han viste med fagter at han syntes at det havde pyntet at jeg havde tabt mig.... Vi har måske besøgt hans forretning to eller tre gange for 4 år siden og så kan han huske os!
Når vi går ned og handler i v ores lokale butikker i Værløse næsten dagligt er der aldrig nogen der viser at de kan huske noget som helst, ingen hilser. Vi oplevede i øvrigt det samme på den sidste campingplads vi besøgte, her kunne campingfatter huske Estella og det er 5 år siden vi har besøgt den plads! Det må være meget svært for en Italiener at flytte til Danmark, når man tænker på hvordan de er vant til at man tager hånd om hinanden i Italien. Der måske en grund til at det bliver kaldt det "kolde" nord.
Efter morgenmaden kører vi op til marked i Castellammare del Golfo og går en tur rundt. Kira har kun valgt at tage ét par shorts med på ferien, et sted hvor solen jo skinner fra morgen til aften, hun får to ekstra par, og en natkjole, Camilla finder en pæn bluse og vi andre er bare med og nyder stemningen.
Efter marked drager vi til Trapani for at kigge på saltsyderier og en mulighed for at besøge Favignana. Der to campingpladser på øen, så det burde være muligt at få en bil med derover. Vi besøger det lokale turistkontor og slæber en masse brochurer med derfra. Nede på havnen forhører vi os om priser og mulighed for at få bil med. Det kan man ikke, får vi at vide? Der kun mulighed for at komme derud på gåben, fint nok, så skal vi åbenbart ikke campere, men kun på endagstur. prisen er mellem 7,30 og 8 € alt efter hvilket selskab man vælger.
Efter havnen er det saltens tur. På vejen ud til saltindvindingskarrene syd for byen ser vi politiet i arbejde og kan ikke helt lade være med at trække på smilebåndene. Uly kken der tale om, er i grove træk bare en scooter der væltet ude på vejen, ingen er tilsyneladende kommet til skade - heldigvis. Men så er det altså at vi holder og skal forbi den liggende scooter og i det samme kommer de to betjente på stedet pludselig i tanke om at der skal måles. Vil du frem i verden så mål! På tværs af vejen skal der måles så trafikken stoppes, fair nok vi venter bare.. Nu virkede målebåndet så heller ikke, så det var noget af et show inden trafikken blev afviklet.
Vi har været her før for fem år siden, men ungerne, især Jakob, husker kun meget lidt af det. Det er sjovt (ikke ha-ha sjovt, nærmere aha sjovt) at se hvordan salten opkoncentreres i disse kar, for til sidst at udkrystalliserer sig til store flager.
På vej tilbage til campingpladsen kører vi igennem Erice, en middelalderby på toppen af det bjerg der rejser sig lige bag Trapani. Da vi er ved at nå op til byen går det op for os at dette er et turist centrum af værste slags. Langt udenfor byen starter parkeringspladserne og med parkometre alle vegne. Heldigvis er det endnu ikke højsæson for italienerne at holde ferie, ellers er det nok umuligt at komme her. Byen er hyggelig med brosten i gaderne, husene er pænt restaurerede og i det hele taget fremstår byen i meget fin stand. Udsigten til Trapani er storslået.
Vi spiser frokost i skoven lige udenfor Erice under et træ inden vi luller tilbage til vores telt. Ungerne vil gerne have en svømmetur og en is inden vi skal spise dagens frugt.
I dag skal vi have grillet Dorade, Estella laver dagens ratatui. I dagens anledning har vi købt en flaske lokal rødvin fra Castellammare del Golfo brygget på ren Nero d´Avola. Hvis nogen skulle få samme tanke, så lad være!
Efter maden spiller vi igen tips til lidt afveksling og går til sidst i seng til diskoteks musik fra strandpromenaden nedenfor campingpladsen. Selvom de slukker musikken omkring kl. 2:45 bliver der først rigtig ro omkring kl. 4 da alle gæsterne har passeret på vej mod byen.
/Martin
Søndag den 8. juli
I dag er det "Palermo" dag. Vi vælger søndag da vi erfaringsmæssigt ved at "alle" italienere kører til havet om søndagen, dvs. vi har Palermo helt for os selv. Estella og jeg er stået tidligt op for at være klar til at køre til Palermo i rimelig tid, vi havde hentet morgenbrød og var i det hele taget klar! Kira og Jakob var dog lidt svære at få ud af høet, så det ender med at Camilla, Estella og jeg kører uden dem, dvs. kun op til slagteren for at købe noget kalvekød til grillen i aften. Da vi kommer tilbage med kødet til køletasken, er de næsten klar og vil gerne med.
Vi kører af hovedvejen ind til Palermo og køber frugt og grønt på vejen (i bogstaveligste forstand) i Pioppo. Grønthandleren havde flyttet hele sin forretning ud på vejen i det gode vejr, eller hvad grunden nu var. Hos denne grønthandler så vi også for første gang snegle i spandevis. To store brændekurve med snegle, tilsyneladende helt ens, den ene kostede 5 € pr. kg. og den anden 8 € pr. kg. Vi kunne ikke se forskel og opgav at forstå hvad grønthandleren sagde.
I Palermo fandt vi et Salumeria hvor pålægget til dagens frokost blev indkøbt. Bilen satte vi midten af byen og gik en god lang tur rundt og indsnusede atmosfæren. Der havde tilsyneladende været en stor fest i anledning af 550 året for et eller andet i byen, vi fandt ikke ud af hvad, men der var et frygteligt svineri der skulle ryddes op i.
Byens centrum er præget af de mange kirker hvoraf vi besøgte 3 der var gudstjenester i dem alle. Der var også udendørs gudstjeneste i en lille smøge. Den store katedral kunne vi ikke komme til at gå rundt i, der var spæret af ved indgangen på grund af den kirkelige handling, så vi kun kunne kigge ind.
I en af kirkerne var en kvinde ved at skrifte. Vi synes at vi var temmelig længe til stede, det må være meget slemt det hun har foretaget sig eller også har vi bare ikke en "hat" forstand på hvorledes sådan noget foregår? Umiddelbart ser det betænkeligt ud når pateren tager sig til hovedet, gad vide hvor mange vokslys det takseres til? Messe i det fri Den store katedral S. Guiseppe ai Teatini Pretoria pladsen Flere steder vil det ikke være en fornærmelse at kalde byen en "ruinhob" Der mange smukke bygninger i Palermo hvis man kan abstrahere fra de skader tidens tand har efterladt Endnu en ruin som benyttes til et eller andet? Massimo teatret
På et lille torv mødte vi Salvatore uden tænder og på bare fødder. Han spurgte os om hvad klokken var, 12:30 svarede vi. Så ville han vide hvor vi kom fra og vi forklarede vi var fra Danmark. Ahhh sagde han og bedyrede at han altid drak Ceres, vi var nu ikke i tvivl om at han drak, men om det kun skulle være Ceres vil jeg nok vælge at tvivle på. Han forklarede at han var parkeringsvagt på det torv vi befandt os på og hvis vi ønskede hjælp til noget som helst, så var han til vores tjeneste. Vi takkede pænt nej tak og gik videre ud i denne vidunderlige by.
Vi har flere steder studset over at vi har mødt hele flokke af hunde der tilsyneladende bare løber rundt på må og få, det er også tilfældet her i Palermo. Det ser ud som om de er meget "velorganiserede" forstået på den måde at de lever i flokke helt uafhængig af menneskelig indblanding. Det er meget almindeligt med disse hundeflokke både i byer og på landet, derfor er det heller ikke unormalt at møde "nedkørte" hunde langs vejene, vi har set to i år.
Da vi mente at vi havde set nok, ville vi køre gennem Mondello og ud til spidsen Capo Gallo Det lykkedes ikke helt, men vi fik da set hvor indbyggerne kørte ud for at bade! Her var et leben uden lige, sjældent har vi set folk ligge så tæt på en strand.
Vi kørte ud til strandpromenaden ved Sferracavallo og spiste vores frokost, vi var godt sultne efter at have gået rundt i byen.
Da vi kommer tilbage til vores campingplads er det tydeligt at også en del beboere fra Palermo har fundet "vores strand", de ligger som sild i en tønde. Vi får os en velfortjent dukkert inden vi skal have dagens frugt.
Der bliver spillet endnu en gang tips inden vi skal tænde grillen og have vores kalvekød grillet.
/Martin
Mandag den 9. juli
I dag stod vi igen tidligt op, der en grotte i nærheden vi gerne vil kigge lidt på. Den er ikke markeret på vores kort, men nede i Castallamare del Golfo har vi set at man kan møde op på en bar kl. 8:30 så er der ekskursion derud. Estella og jeg besøger "vores" bager kl. 7:30. Der et eller andet vi ikke helt forstår. Det virker som om at udvalget ændrer sig hver dag hos bageren, der ikke to dage vi kan få det samme brød. Det er selvfølgelig smart at man, mere eller mindre ufrivilligt, får varieret det brød man spiser da det ikke er muligt at bestemme hjemmefra hvad man vil have. Vi fik f.eks. noget med kommen og anis den anden dag, det har vi ikke set siden.
Efter morgenmaden er vi klar ved baren kl. 8:30. Estella går ind og spørger mht. den grottetur men hende i baren fatter ikke en lyd, eller vil ikke skal man vist hellere sige, hun tror at Estella vil have en is.. Dem der sidder i baren og drikker morgenkaffe er mere informative og forklarer at der flere grotter i det område. Okay, tænker vi, så finder vi den bare selv. Grotten hedder Grotta D'Inici og skulle ligge lige ved slottet Castello D'Inici og det har vi set skilte til i byen.
Vi kører mod? af en meget fin vej, men pludselig er det orange plastiknet over vejen, den er simpelt hen lukket. En Italiener foran os vender, men det synes vi ikke kan være rigtigt. Vi vælger at køre ind af en grusvej og følger denne nogle kilometer. Det viser sig at det er omkørselsvejen selvom den ikke er afmærket. Vi ender nede ved den asfalterede vej igen, efter det vejarbejde der åbenbart er.
Vi får os lige en griner over Italiensk effektivitet da tre mand læsser et rør på en tilsyneladende alt for lille lastbil.
Da vi når slottet gør vi store øjne, det er halvvejs faldet sammen. Vi snakker med en gammel mand i et hus lige ved siden af hvor grotten er (eller skulle være) han peger og gør ved, vi finder den dog aldrig. Vi benytter lejligheden til at gå en tur rundt på "slottet" og finder bla. et kranium fra en ged vil jeg tro. Der ingen tvivl om at det har været noget en gang i fordoms tid, det er det dog ikke længere. italienerne har åbenbart ikke haft midler til at redde det i tide, nu er det tydeligvis for sent.
Jeg kunne ikke helt lade være med at tænke på mange danske seværdigheder da jeg så det, f.eks. den tilsandede kirke eller endnu værre, ruinerne bag Jungshoved kirke. Her der trods alt en bunke murbrokker, ruinen ved Jungshoved kirke er den en jordvold med græssende får, fed "seværdighed"!
Vi bliver enige om at lade grotte være grotte og beslutter os for at køre tilbage til Castallamare del Golfo og købe ind til resten af dagen. På vejen tilbage kommer vi til en grusvej med et skilt hvorpå der står noget med "torette" (eller noget i den retning) og beslutter at det vil vide hvad er og kører den vej. Nu er det sådan med veje der ikke er på kortet, som regel bliver værre efterhånden som man fjerner sig fra alfarvej, det gjaldt også for denne. Det var en længere tur og på et tidspunkt passerede vi et skilt hvorpå der stod at EU havde bidraget til projektet med 600.000 €?? Vi kunne overhoveder ikke få øje på noget som helst projekt på turen, men der en flot udsigt.
Vi går ind hos en fiskehandler og køber to store blæksprutter, ½ kg. rejer og en fisk til Jakob. Da vi er lige ved at går siger fiskehandleren at der nogle fisk vi absolut skal prøve at grille og så får vi lige tre af dem med i posen.
Ellers går dagen med hygge såsom læsning, badning, "tips" til en afveksling osv.
Da vi skal til at tilberede rejerne, lugter de af fisk og vi bliver enige om at det skal de ikke, så de ryger ud. Vi kan lige nå at køre ind til byen og købe et par fisk til, så vi alle kan blive mætte. Nu har vi så lært at man også skal være kritisk her når man indkøber fisk hos fiskehandleren.
I dag har der været et gevaldigt rykind på campingpladsen af hovedsageligt hollændere. Vi kan se at de er sejlet til Palermo fra Genova. Vi undrer os over at folk vil bruge en halv ferie på transport i stedet for at se at komme til det ønskede feriemål så hurtigt som overhovedet muligt. Det er muligt at Hollænderne bruger samme undskyldning overfor sig selv som den vi har mødt hjemme; Vi holder ferie fra vi kører hjemmefra, så turen er en del af ferien som vi nyder.
Ja - right, så tror vi på den og så julemanden, men så heller ikke mere. Hvis det var sådan, at de danskere der bruger den undskyldning tilbragte ferien med at opleve de lande de kører igennem, ja så ville vi tro dem, men så længe de fleste af dem bruger dagevis på at sidde på motorveje gennem Europa, så lyder det unægteligt noget hult i vores ører. Hvordan er det muligt at påstå man nyder ferien hvis den går med at svede sammen med et utal af andre "ferierende" på f.eks. en tysk motorvej? Nå, hver sin lyst!
Aftensmaden blev tilberedt og spist med stort velbehag, 4 forskellige slags fisk udover blæksprutterne. "sprutterne" fik tilnavnet "gummimakrel" af Camilla. Det er nok ikke noget vi køber igen foreløbig.
/Martin
Tirsdag den 10. juli
Vækkeuret står igen til kl. 6:00 i dag. Vi har valgt at besøge øen Levanzo fra Trapani dag og færgen sejler 9:20 så vi har et lidt stramt program. Så snart det er muligt at komme ud af campingpladsen, henter Estella og jeg dagens morgenbrød. Brødet spises i lynfart og kl. 7:36 er vi på vej mod Trapani.
Vi skal lige have købt pålæg og tomater på vejen, og så er vi ellers klar til at sejle. Vi vælger at sejle med Ustica Lines over til øen og med Siremar hjem. Vi undrede os lidt over at det koster 26 € over men 41 € hjem, men det har tilsyneladende noget med børnenes alder at gøre, de to selskaber takserer ikke børnene ens.
Færgen vi skal sejle med er en meget fin "flyvebåd" som man også kender fra ruten mellem København og Malmö, altså en hydrofoil båd. Vi sætter os nede i bunden da der ikke er plads ovenpå i første omgang. Jakob er ved at gå ud af sit gode skind da vi "letter", han sidder næsten hele vejen og kigger på "vingen" nede i vandet lige udenfor hans vindue. Vi "mellemlander" på Favignano og her bliver der plads ovenpå, så Estella, Kira og jeg går op for at få udsigten med det sidste stykke. Da Jakob er så syg med denne bådtype, vælger jeg at sætte et par billeder ind i dagbogen til ham.
Øen Levanzo rejser sig godt 300 m over havet og udmærker sig ved kun at have én turistattraktion, en grotte hvor der hulemalerier som er 10.000 år gamle. Det betyder at her næsten ikke er nogen turister, de bader alle på Favignano i stedet. Havnen og byen på øen er utrolig charmerende. Grotten vi skal besøge ligger i den stik modsatte ende af øen og vi vælger at gå derud, der ca. 5 km. Vi er heldige med vejret, der lidt diset så vi ikke bliver alt forbrændte, Jakob og Estella har dog iført sig "solklister" faktor 25.
Udsigtern over Levanzo fra molen hvor vi landede.
Udsigten fra hulen
Da vi når ud til Grotta della Genovese (som den hedder) er der en del andre turister som venter på en guide, han dukker op med tredje hold. Vi vælger at kalde ham "grotte Keld", en rigtig nørd som i den grad går op i sit job som guide. Vi kommer ind i grotten med 4. hold og nåede at spise frokost mens vi ventede. Grotten bestod af en hule med en masse malerier fra forskellig tid. Nogle var malet med kul, de var fra ca. 8.000 f.kr. andre var kradset ind i klippen, de var fra 2 - 3.000 f.kr.
Desværre måtte man ikke fotografere i grotten, så vi kan kun præsentere et billede fra indgangen. Grotten blev i øvrigt genopdaget af en maler fra Toscana i 1949. Prisen for den storslåede rundvisning var 6 € for voksne og 3 € for børn.
Det var meningen at ville se på muligheden for at bade på øens eneste badestrand, men vi kunne se at det ville knibe med tiden inden vores båd sejlede, så vi valgte i stedet at gå ind på en af øens utallige barer, hvor børnene fik is og jeg et par kopper Espresso.
På vejen til Trapani skulle vi igen mellemlande på Favignano for at samle et utal badegæster op, skibet var fyldt til bristepunktet på turen tilbage. Turen havde lært os en masse. Vi har bl.a. lært at det slet ikke umuligt at få en bil med ud til disse øer, som vi jo først var blevet oplyst, man skal bare henvende sig i det rigtige billetkontor. Selvom det er det samme færgeselskab som sejler på ruten, ved det ene kontor tydeligvis ikke hvad det andet laver. Det kan faktisk undre at der så mange biler på disse øer.
En ø som Levanzo har vel omkring 7-8 km vej i alt og kun en by i den ene ende, alligevel er der biler og scootere alle vegne, hvad bruger de dem til? To af dem, erfarede vi, bliver brugt til at køre turister i pendulfart ud til Grotta della Genovese i den anden ende, men hvad med resten? Byen er ikke større end man kan gå fra den ene ende til den anden på 3 min. uden at overanstrenge sig.
Det er i øvrigt heller ikke alle biler der lige nye og fine, denne Fiat 500 har vist en del år på bagen at dømme efter de reparationer den "bærer så smukt".
Da vi triller hjemad mod vores telt holder vi lige ind ved et par frugtboder og køber en vandmelon og nektariner så vi kan få dagens frugt. Vi "gider" ikke lave mad i dag, så vi går ind til Castellammare del Golfo og ser hvad den kan byde på.
Den resturant vi ønsker at spise på er proppet til randen med mennesker, så vi snakker med tjæneren. 15 - 20 minutter siger han, det passer lige med at vi kan nå op og hæve penge i en Bancomat inden vi skal spise. På vores tur rundt i byen beundrer vi hvor smuk Castellammare del Golfo er om aftenen i gadelygternes skær.
Da vi kommer tilbage har han desværre givet "vores bord" til nogle andre så vi vælger at sætte os ind til naboen som protest. Det er et Pizzeria viser det sig, vi får turens anden pizza og lidt vino. Mætte og trætte går vi tilbage til campingpladsen.
I morgen tidligt pakker vi sammen og begiver os til Menfi med et enkelt stop i Sciacca, hvor vi har planer om at smide Camilla af hos en veninde.
/Martin
Onsdag den 11. juli
Kl. 6:00 ringer vækkeuret og vi går så småt i gang med at pakke sammen. Vejret ser mildest talt skræmende ud, det er blæst meget op og der hænger sorte skyer over hovedet på os. Vi er nu ikke så bange for at det skal begynde at regne, gennemsnitligt får Palermo området kun 2 mm regn i løbet af juli. Kl. 8:00 forlader vi pladsen og triller mod Sciac ca. Vi køber lige benzin og morgenbrød på vejen i Castellammare del Golfo, "vores bager" forstår at vi forlader ham for denne gang, og siger pænt farvel med hånden og det hele - og selvfølgelig på gensyn.
Vi vil spise vores morgenmad på vejen men det ender med at vi først får noget at spise på lystbådehavnen i Sciacca. Camilla ringer til Elisa (hendes veninde) som så vil møde os på havnen om en halv times tid. Elisa dukker op med sin lillesøster Noemi, hendes mor Tine og hendes far Emanuel. Vi snakker lidt om hvordan og hvorledes og vi ender med at blive enige om at følges med dem, så vi kan se hvor vi skal hente Camilla når/hvis tøserne bliver trætte af hinanden eller bare trætte.
Tine skal lige omkring byen og bytte et par bukser på vejen, vi andre får fremvist kirken af Emanuel mens vi venter. Der en sjov historie forbundet med en madonnafigur i kirken, forklarer Emanuel. Man har, ifølge legenden, fundet madonnaen i havet og derfor bringer 100 mand to gange om året madonnaen ned til havet og smider hende i.
Da Tine er klar, går det ud på landet hvor Tines svigerforældre har deres sommerresidens. Vi bliver budt indenfor og får en hyggelig sludder om mangt og meget. Vi har ikke været der ret længe før vi bliver budt frokost, og det s iger vi ikke nej til. Sicilianerne er meget hjertelige og åbne. Omkring huset er der en olivenlund på et par tønder land vil jeg skyde på. Vi spørger om de sælger af det der kommer ud af det, de fortæller os, at det hele går til eget forbrug af olie og oliven.
Maden bliver lavet over åben ild og da de når til at skulle blive enige om hvorvidt pastaen er klar, så møder hele familien op ved gryden, smager og diskuterer indtil alle er tilfredse. Det er utroligt hyggeligt og maden var i øvrigt fremragende.
Efter nogle hyggelige timer pakker vi os sammen, efterlader Camilla og drager ud til campingpladsen La Palma for at rejse teltet. Da vi er landet og begynder at pakke ud bliver der talt dansk lige ved siden af os. Vi har valgt at lægge vores telt klods op at to danske piger fra fyn og deres to døtre, og så her på Lars t........ mark af alle stedet i verden. Det viser sig at de er landet med fly i Palermo her til morgen og har lejet en bil. De har tidligere været en del på Sardinien og mente at nu må tiden være til Sicilien.
Efter vi har fået lejren op at stå, kører Estella og jeg ind til Menfi og køber de små fornødenheder vi står og mangler. Vi er blevet enige om at spise kold mad, nu har vi jo fået varmt til frokost i dag. Vi falder på vejen over en lille grøntbiks og køber Melon og grønt, en flaske ubestemmelig vin i en 2 liters vandflaske bliver det også til.
/Martin
Torsdag den 12. juli
Kl. 7:30 kører Estella og jeg til Menfi for at købe noget morgenmad og evt. finde aftensmad. Aftensmaden bliver en gang Spada til grillen endnu en gang.
Efter morgenmaden går turen til Corleone for at udforske denne pragtfulde by. Vejene ind til Corleone er ret dårlige og det tager sin tid at komme derind. Det er lidt pudsigt at byen ligger så afsides, det er også først 20 km før byen at den nævnes på vejskiltene. På vejen kører vi gennem et regnvejr så voldsomt at vi blev nødt til at køre med viskerne i flere minutter, det er totalt uhørt på Sicilien.
Corleone ligger ligesom i en gryde mellem bjergene, i en utrolig flot natur. Gaderne er meget smalle og stejle og byen er meget hyggelig. Vi finder et godt sted at parkere bilen nær centrum og går en god tur rundt i byen og beundrer de smalle gader og de mange gamle bygninger, vi får også købt frugt og grønt til i dag hos den lokale grønthandler på torvet.
På torvet får ungerne hver en is og jeg en "kop tår kaffe".
I byen er et lille museum som vi vælger at besøge. De to piger som viser os rundt er først lidt usikre overfor os da de kun kan italiensk, men det går hurtigt over og de fortæller med stor iver om de ting der samlet på stedet. Det drejer sig om markredskaber, boligindretning og værktøjer fra tømrer og smedje samt alt muligt fra olie, vin og brødproduktion. Til sidst er der en lang række billeder fra Corleone og vi bliver lidt chokerede over hvor fattige de tilsyneladende har været i byen tidligere.
Der bla. et billede af en gruppe børn, et skolebillede vil jeg tro, samtlige var underernærede. Billederne fra byen viste gader uden belægning, underernærede hunde, folk i pjalter osv. Måske er det ikke så underligt at mafiaen har været så stor på Sicilien. Mafiaen har på mange måder ageret "Robin Hood" og været et socialt sikkerhedsnet for de meget fattige. Det er for os svært at gennemskue om mafiaen er et produkt af fattigdom eller om fattigdommen er et resultat af mafiaens aktiviteter........
Efter museet tager vi en tur på kirkegården. Det er en god måde at få et indblik i hvad der for mennesker der bor i et område, hvor gamle de bliver og i det hele taget fortæller det utrolig meget om levestandarden. Da vi går rundt på kirkegården er det samme billede af en befolkning der generelt bliver meget gamle, som vi har oplevet andre steder i Italien. Det er langt de fleste der når at blive mellem 70 og 90 år. En ting som gør et meget skidt indtryk på os er den meget store forskel der på folk på kirkegården.
En ting er at man ikke er lige i livet, men i døden er forskellen næsten endnu mere udbredt her. Alt fra de største mausoleer til de mest ydmyge gravpladser kan opleves her. De allerfattigste får et lille kors af jern med et lille undseelig plade med deres navn. Specielt en grav gør meget stærkt indtryk på os, her har pårørende eller bekendte lagt afskæringer af marmorplader ved det lille kors.
Ingen tvivl om at den der ligger her har været så elsket i livet som de med deres store mausoleer, men selv i døden skal de ydmyges.
Efter Corleone triller vi til Coltabellotta for at få lidt frokost. På vejen kommer vi forbi Giuliana som ser utrolig spændende ud, vi vælger at slå et kryds på vores kort for at afmærke "fundet" for en udforskning på en senere rejse.
Vi fandt et lille Tratoria i Coltabellotta og fik os bænket med en fabelagtig udsigt over havet 20 km væk. Der var ikke noget spisekort, så tjeneren remsede bare op, og så var det op til os selv. Vi bestilte Bruscetta, pasta med tomat og melanzane (aubergine), ost og skinke med brød og lammekød, dertil to liter mineralvand. Pris 43 €, det er åbenbart ikke alle vegne i Italien man er inflationsramt på grund af indførelse af Euroen.
Efter maden "tøffer" vi tilbage til vores campingplads for at slappe af og hygge indtil aftensmaden, kun afbrudt af den daglige frugtindtagelse.
Vi marinerer fisken i olie, hvidløg, persille, løg og pepperronchini inden de flotte stykker lægges på grillen, det smager fortræffeligt. Nu da Camilla jo ikke er hjemme, tilbyder vi vores danske nabo at smage sværdfisk, det kunne de vist godt lide, det forsvandt da i hvert fald.
Aftenen slutter med en gang tips, denne gang uden trumf for variationens skyld.
/Martin
Fredag den 13. juli
Estella og jeg har sovet elendigt, her haner der galer, hunde der hyler og små irriterende myrer, så små at de går uhindret gennem vores myggenet, og de bider os om natten!
Klokken lidt over 7 kører vi til Menfi for at købe morgenbrød. Vi er så tidligt på den, at vi har tid til lige at køre en tur rundt i byen og kigge på de sidste spor af det jordskælv de havde i 1968 på stedet. Der sket store fremskridt gennem de 5 år siden vi sidst var her, folk bor ikke længere i barakbyen, den er ved at blive fjernet og der for alvor kommet gang i genopbygningen af de sidste dele af byen. Man kan vel også med rette sige at det er "på tide", efter næsten 40 år! Umiddelbart er der kun meget få ruiner tilbage, men de er mulige at finde rundt omkring i byen.
Efter vi har spist morgenmad kører vi en tur til Marsala for at kigge lidt på byen og måske finde lidt frisk fisk til i aften. Da vi er næsten fremme ringer Camilla og gerne vil hentes hos sin veninde. Vi bliver enige om at hun tager med dem til stranden, så henter vi hende der på vejen tilbage til teltet, når vi når dertil.
Vi kører igennem Mazara del Vallo, en utrolig hyggelig og charmerende by. Marsala derimod er trøstesløs i sin fremtoning, ikke meget charme her. Nede på havnen finder vi dog en meget fin fiskeforretning hvor fiskene ligger og "gisper efter vandet" kan man vel sige? Her kan man tale om frisk fisk. Vi bliver enige om at rejerne ser gode ud og køber et kilo af dem. Jeg tager lige et billede af havnen inden vi begiver os tilbage til Sciacca efter Camilla.
En gadehandler i Marsala bliver to meloner lettere da vi kører forbi, 5 € for to stk. vandmeloner på 6 - 7 kg pr. stk. (de viser sig senere kun er være 1½ € værd i alt, de smager af - ja, vand).
Camilla skræller hvidløg til marinaden som rejerne skal søppe i inden de skal på grillen. Det vides ikke med sikkerhed om det var hvidløgspilning eller hendes venindebesøg der var det der slog benene væk under hende, hun faldt umiddelbart efter i søvn midt på gulvet i teltets opholdsrum :-)
Sidst på eftermiddagen, efter dagens frugt (bl.a. den utroligt vandede vandmelon), skal de sidste småting til aftensmaden indkøbes. Vi bliver enige om ved samme lejlighed, at besøge byen Santa Margherita di Belice for at tage jordskælvskaderne i øjesyn. Sidst vi var i byen, gik vejen gennem kirkeskibet i kirken, hvoraf kun to mure var tilbage efter skælvet. Vi gjorde store øjne da vejen var væk og der bygget et museum på stedet med de to kirkemure som udgangspunkt. Udstillingen er ment som et vidnesbyrd til eftertiden om de utrolige ødelæggelser der ramte Belice dalen i 1968. Det virker meget stærk at gå gennem denne udstilling med dæmpet klassisk musik i baggrunden.
Efter udstillingen kørte vi op til ruinerne bagerst i byen og gik en tur. Det er skræmmende at opleve hvordan en hel by er splittet ad. (På billedet til venstre kan bydelen ses fra luften Kilde: Google Earth) I Belice dalen blev samlet 500 personer dræbt og flere end 90.000 mistede deres hjem. Vi synes at det er meget spændende at gå en tur gennem området mens det stadig eksisterer, der ingen tvivl om at det kun er i meget kort tid man vil kunne opleve disse ødelæggelser, man er tydeligvis i gang med genopbygning overalt. Der ikke så meget mere at sige:
På turen tilbage til campingpladsen kommer vi forbi et skilt til et Oleificio. Sicilien er kendt for deres meget specielle olivenolie, som er betydelig kraftigere i smagen end det vi umiddelbart spiser i Danmark. Vi har snakket om at tage en dunk med hjem og følger derfor skiltet. Vi møder en meget flink ung mand på stedet, som oven i købet kan lidt engelsk, og får forskellige smagsprøver på de typer han har. Vi vælger en olie som er ren Nocellara del Belice som er en lokal oliven herfra dalen.
Olien har en kraftig duft af "græs" og har en bitterhed som passer fint til vores smag. Vi køber en dunk med 5 liter til 40 € som vi må se om vi kan få plads til i bilen. Han er vældig interesseret i hvor vi kommer fra og om han kan sælge olie i Danmark, så vi får en hel håndfuld brochurer med vi kan dele ud af (hvis du er interesseret så send en mail til os så vil vi forsøge at skaffe det).
Vi fortæller at vi har været henne og se museet der indrettet med de to kirkemure som bagvæg og han fortæller at det er åbnet for blot to måneder siden.
Vi gider ikke myrer i den størrelse som dem her på pladsen, så vi en enige om at pakke sammen i morgen tidligt, for at køre til vores sidste destination hvor teltet skal benyttes i år, Portopalo de Capo Passero, Siciliens sydligste punkt.
/Martin
Lørdag den 14. juli
Op kl. 6, pakke, af sted fra campingpladsen kl. 8. Tine havde fortalt at der var et stort marked i Sciacca om lørdagen så det ville vi lige nå på vejen. Vi undlod at spise morgenmad men ventede og gik ind på en Café og fik lidt brød og en kop espresso. Det var et kæmpe marked, måske det største vi nogensinde har besøgt i Italien. Det er helt utroligt hvad man kan finde på disse markeder, lige fra elektronisk legetøj, køkkengrej, over hjemmebrændte CDer, tøj, sko til ost, kød, grønsager og fisk.
Det er sjovt at gå rundt mellem alle disse handlende der står på deres trappestiger mens de af bedste evne forsøger at t ilkalde sig kundernes opmærksomhed på forskellig vis. Det lykkedes en af de handlende at sælge Kira et par cowboybukser til den svimlende sum af 3½ €. På vejen tilbage til bilen faldt vi over diverse grøntsager samt syltede artiskokker, svampe, ost og pålæg, man kan næsten ikke stoppe igen når man først kommer i gang. Efter marked vender vi næsen mod Portopalo på Siciliens sydligste spids.
Undervejs kører vi lige forbi Agrigento med templernes dal som vi besøgte for år tilbage.
Vi spiste frokost inde i byen Comiso, på en trappe midt i byen. Det ser ud til at være en meget spændende by med et par meget store kirker, måske det er noget vi skal kigge lidt nærmere på ved en senere lejlighed.
Da vi lander på campingpladsen fortalte "camping fatter" at vi ikke er de eneste danskere på pladsen, en anden familie kom i går. De viste sig at det også var nogle der havde "snydt" og taget et fly herned, det er åbenbart meget få der vover at køre hele vejen gennem Italien. Af de mange turister vi har mødt har langt de fleste enten sejlet fra Genova til Palermo eller taget et fly og så lejet en bil når de kommer frem. Jørn hans kone og to børn (som vi desværre ikke kan huske hvad hedder) fra Kbh., viser sig at være af samme støbning mht. måden at holde ferie på som vi, og vi får i løbet af de næste par dage udvekslet oplevelser af forskellig art.
Vores telt viste sig at volde et problem her på pladsen, det var næsten umuligt at finde en plads vi kunne være på, det lykkedes dog med nød og næppe.
Da lejren var på benene gik vi en tur i vandet, spiste frugt og vendte derefter fødderne mod byen for at købe lidt ind til aftensmaden, flere kunne godt tænke sig en "stump tyr" til aften i dag. på vores tur rundt i byen studser vi over hvor meget der sket siden vi var her for 4 år siden, her liv, de har lukket dele af hovedgaden og i det hele taget er byen totalt forandret i forhold til den soveby vi tidligere har oplevet.
Alle forretninger havde lukket, så vi endte med at spise til aften på en fin fiskerestaurant ved havnen. Efter maden gik vi langs vandet tilbage til campingpladsen.
/Martin
Søndag den 15. juli
Estella og jeg kører ud for at købe dagens ration af foder inden vores unger får øjne. vi forsøger først i Portopallo men uden det store held, kun brød finder vi, det er jo søndag. Vi kører derfor til Pachino og kommer på vejen forbi noget der ligner boder og holder ind. Det viser sig at være blomster i lange baner og først der går det op for os at det er kirkegårdens parkeringsplads. Her går man på kirkegården om søndagen og køber blomster i stor stil!
Vi får købt ind til hele dagen i et lille supermarked der både har en fin slagterafdeling og en masse frugt og grønt. brødet nåede vi at købe i Portopalo hos en meget stor og fin bager. Da vi skal til at spise kan vi konstatere at brødet er elendigt, slet ikke så godt som vi har oplevet andre steder på Sicilien og Italien i det hele taget.
På campingpladsen bor vi overfor et ældre ægtepar fra Torino, de spurgte os i går hvor vi kom fra og vi fik en sludder om "vind og vejr". Manden mente bl.a. at det vil tage mindst 10 - 15 år før vejen fra Salerno til Reggio C. vil være færdig. Vi kom til at tænke på at vi, første gang vi havde besøgt denne plads for 5 år siden, havde talt med et par netop fra Torino og vi spurgte om det muligvis var dem, det var det skægt nok. De er meget glade for Sicilien og kommer her næsten hvert år. Da vi talte med dem sidst havde de fortalt hvor forfærdeligt klimaet er i Torino 9 måneder af året med tåge osv.
Til frokost vælger vi at prøve en anden bager, her brødet en anelse bedre, men lader stadig meget tilbage at ønske.
Dagen i dag bliver udnævnt til slappedag, vi skal ud og opleve igen i morgen. Dagen siver lige så stille med badning, læsning, spil og hygge i den helt store stil.
/Martin
Mandag den 16. juli
Estella og jeg kører til Pachino for at se om det er muligt at få noget ordentligt brød i stedet for de "vattotter" vi fik her i Portopalo i går. Desværre er det ikke et hak bedre. Brødet vejer en smugle mere men der intet "bid i skorpen" og krummen er smuldrende, slet ikke så sej og god som vi er vant til fra resten af Sicilien og Italien i det hele taget. I det hele taget er det meget sjældent i Italien at brødet er så ringe, vi har kun oplevet det her i området samt i området omkring Farini.
Efter morgenmaden kører vi til Ispica for at kigge på Cava D'Ispica. Huler i klippen som har været beboet fra ca. 1050 til 1700 efter Kristi. Vi har tidligere besøgt hulerne men det er, som med så meget andet på Sicilien, så længe siden at i hvert fald de to mindste har svært ved at huske det. Det er spændende at gå rundt og kigge på disse huler, der mange men det går først rigtigt op for én hvor stort dette samfund har været når man til sidst kigger ned i katakumperne.
På vejen tilbage handler vi lige i Pachino og stikker hovedet ind i deres kirke på torvet. Den adskiller sig en del fra andre katolske kirker ved slet ikke at være så overpyntet med guld i lange baner. En lille sjov ting vi ikke kan erindre at have set før er at der i denne kirke er navne på pladserne rundt omkring i kirken.
Tilbage i Portopalo kører vi ned til havnen for at se om det er muligt at få lidt fisk direkte fra bådene, vi havde fået at vide af en fisker at de lander fisk omkring kl. 13. Det viser sig dog hurtigt at det er meget lidt de har med ind og i øvrigt har vi slet ikke mulighed for at bruge en hel kasse, så vi opgiver og bliver enige om at besøge fiskehandleren senere når han åbner efter siestaen.
Da vi møder op får vi at vide at de har lukket om mandagen, nå ja det ved alle vel (undtagen os) så vi kører op i byen til en anden fiskehandler for at prøve lykken. Her ligner fisken ikke noget vi har lyst til at spise så vi smutter ind i et lille marked og dagens menu bliver kalvekoteletter og noget pølse, Camilla vil hellere have noget Fruta de Mare, så det får hun.
/Martin
Tirsdag den 17. juli
I dag, vores sidste dag på Sicilien i år, står i "udforskningens navn". Planen er at køre til Siracusa og gå en tur og så på vejen tilbage lige slå et slag forbi Noto for at se om domkirken er repareret og sidst men ikke mindst besøge Noto Antica hvor der har boet mennesker 1000 år før Kr.
Da vi kommer til Siracusa er der i udkanten af byen en masse turist P-pladser, men vi vælger at ignorere dette og fortsætter til centrum af byen og ud på den lille ø som den gamle bydel ligger på. Klokken er 10 og der P-billet påbudt så vi går selvfølgelig hen for at løse billet. Vi bliver meget fortørnede over den "horrible" pris her, 2 € for 6 timer, lige midt i centrum! Nå, det må vi leve med :-) Vi vil gå en tur rundt og se domkirken i denne meget smukke by.
Allerede inden vi kommer mere end 100 m fra bilen opdager vi at der marked i byen om tirsdagen, så vi går lige rundt og finder det frugt og grønt vi skal bruge senere på dagen. Efter det hele er fundet og betalt falder vi over kæmperejer til kun 10 € pr kg, det kan vi ikke stå for og indkøber 2½ kg til vores aftensmad. Nu kunne det så ikke blive ret meget værre, vi havde ingen køletaske med, så vi skulle fluks tilbage til campingpladsen med vores "fund", altså ingen udflugt i dag.
Da vi er tilbage bliver rejerne ordnet og marineret i vores klassiske hvidløg-peppernochini-olivenolie dressing og sat på køl. Nu er halvdelen af dagen gået og vi lægger udflugten på hylden for denne gang og bliver enige om at vende tilbage til Noto og Siracusa næste gang vi gæster Sicilien.
Badning, hygge, læsning mm. Camilla tager sig en "sveder" i solen på sit liggeunderlag. Det er i øvrigt turens varmeste dag med 38° C i skyggen.
Eftermiddagen går med stormskridt og snart er det tid til at tilberede dagens menu: Frisk pasta med oste - basilikum - tomatsovs som 1. ret, marinerede kæmperejer med salat og ratatui som 2. ret og sidst men ikke mindst en dessert bestående af grillede bananer med maskapone - fløde creme sovse. Til rejerne serveres en kold Prosecco.
Da Estella gjorde rejerne klar ved pladsens "fiskevaske", kom et par af fastliggerne fra pladsen hen og gjorde deres frokost klar samtidig, de skulle have snegle. De fik en sludder om mangt og meget og det endte med at Estella gik over til dem om aftenen med nogle rejer så de kunne smage. De blev meget glade og var lidt kede af at vi skal rejse i morgen tidligt.
Maden smagte pragtfuldt og var en fin afslutning på vores sommerferie 2007
I morgen begynder hjemturen så småt, dvs. vi kører til Paestum og tager en overnatning på et pensionat vi besøgte for 5 år siden. Grunden til at vi ikke kører hjem i et stræk er, at vi meget gerne vil se og opleve Pompei. Sidst vi var på de kanter havde vi simpelt hen fået nok af ruiner og vi endte derfor med bare at køre forbi, det skal være anderledes denne gang.
/Martin
Onsdag den 18. juli
Vækkeuret ringer klokken 6:00, vi pakker det hele sammen og så af sted kl. 8:00 mod Messina. Estella traskede lige over til de fastliggere hun snakkede med i går og de sagde farvel med kindkys og det hele. Estella lovede at vi nok skulle komme tilbage om et par år. De sagde meget bestemt at vi så skulle ligge på plads nr. 18, ligesom i år! Jeg tror minsandten vi har mødt starten på endnu et Siciliansk venskab.
Vi vælger at spise vores morgenmad på en bar ved Avola, byen hvor den Sicilianske vindrue Nero d'Avola (den sorte fra Avola) stammer fra (ikke at det har et klap med vores morgenmad at gøre overhovedet).
Vi vælger samme pragtfulde færgeselskab "Bluvia" som vi tog på vejen ned, de havde jo vist sig at være overordentlig effektive (troede vi). Vi køber billet, 23 €, og kører kort efter ombord og troede at vi skulle sejle kort efter, men sådan gik det ikke. Først efter en time kommer vi af sted, det er også en togfærge og det tager altså 7 lange og 10 brede at losse og læsse godstoge, det selskab vælger vi nok ikke igen.
Mens vi gik dér og ventede, fik vi rig lejlighed til at nærstudere de skibe der lå i havnen. Især en båd fangede vores opmærksomhed, det var tydeligt hvad den havde været udsat for. Vi håber ikke at der har været passagerer ombord da den blev vædret.
Vi havde haft en plan om at købe lidt ind og lave vores frokost selv, men den ide blev effektivt forpurret af den laaange venten på færgens afgang. Vi landede først i Villa da siestaen havde sat ind og alle forretninger var effektivt barrikaderet, flere sikkert med sivmåtter :-) Frokosten måtte blive en bid fra en tankstation i stedet.
Køreturen op gennem Calabrien bød ikke på andet end den samme elendige motorvej som på vejen ned, dog stadig med meget begrænset trafik heldigvis.
Nord for Castrovillari blev den ellers monotone køretur afbrudt af først et brandslukningsfly som kom flyvende lavt gennem dalen vi kørte i og et par tunneller senere af en meget voldsom brand i det øde landskab på begge sider af motorvejen. Branden strakte sig gennem flere dale og vi nåede at passere 3 - 4 tunneller før branden var passeret.
Ved Lagonegra kører vi fra motorvejen og ud til kysten ved Sapri. Vi vil følge kysten lidt og spise dagen frugt inden vi tager hovedvejen det sidste stykke til Paestum. Det er meget smukt i bugten ved Sapri og det er tydeligt at her noget at kigge på under vandet, der "dykkerbåde" (ikke ubåde) alle vegne. Vi spiser frugten ved havnen i byen Scario.
Mens vi spiser kommer en "lille" lystbåd fra Rom og lægger til. Der nogen italienere som er rimeligt ved muffen om man så må sige. Vi får en længere diskussion om hvad den store runde klap den har i "røven" er. Vi blev enige om at det måtte være udstødningen fra en gasturbine, vi gætter på at det er en båd som kan komme middelhavet rundt på en eftermiddag eller deromkring.
Vi landede på pensionatet Arcobaleno (regnbue) klokken 19 og checkede ind, datteren havde forstået Estellas gebrokne italienske i telefonen i går. Kragen der kan sige pa-pa har de stadig, men deres schæferhund har tidens tand spis t. Jakob er hel rundt på gulvet over den fugl.
Vi aftaler at vi skal spise klokken 20:00. Mutter spørger hvad vi kan tænke os at spise og tager hele familien med i køkkenet, her viser hun at hun er ved at fremstille gnocchi (udtales uden g) så det siger vi ja til.
Vi når lige et bad inden maden serveres. En meget traditionel Italiensk middag startende med gnocchi med tomat og bøffel mozzarella. Hovedretten er paneret svinekød med tre slags salat, en tomat salat, en bønnesalat med løg og en squash salat med blade, stængler, blomster og det hele, dertil lidt stegte kartofler og brød. Dessert består af to slags melon.
Godt mætte trasker vi seng, ungerne får historie og så er det ellers om at sove, vi har en lang dag i morgen.
/Martin
Torsdag den 19. juli
Vækkeuret står til kl. 7:30 men vi bliver vækket før af naboen som åbenbart har 1000 ting at nå. Naboen er landmand og bor lige ved siden af pensionatet som jo ligger på landet, langt fra Paestum (ca. 3 km).
Estella og jeg står op og forsøger at finde en Bankomat med penge så vi kan betale for overnatningen med. Det lykkes men Estellas meget fine "Guld-Master-Kredit-Dims" virker pludselig ikke længere, så jeg "misbruger" mit hårdt prøvede Visa kort endnu en gang. Vi har tidligere oplevet problemer med Visakort og det er lige pisse irriterende hver gang! Problemet med vores ferieform er at vi over tre uger bruger mere end det maksimum man normalt sætter fra bankernes side som udlandsforbrug i løbet af en måned.
Det ville ikke være noget problem hvis vi købte og betalte en rejse inden afgang, men i dette tilfælde falder alle udgifter løbende mens vi er af sted, vi kan ikke betale en krone hjemmefra. Vi har netop fordelt udgifterne mellem Visa og Master for at undgå problemer af den art i år, og så går det i hårknude igen. Når vi kommer hjem må vi tale med banken om der ikke findes en løsning.
Tilbage på pensionatet får vi et udsøgt morgenbord. Vi ved fra Camilla at Sicilianere ikke har meget forstand på morgenmad, det gælder tilsyneladende også folk på Paestum egnen. Vi fik brød, hvilket er normalt nok, men der blev også serveret cornflakes uden mælk, eller noget at spise det af og med for den sag skyld. Det var også tomater med basilikum og olie, hårdkogt æg i skiver med olie men ingen gafler at spise det med? abrikos marmeladen var til gengæld rigtig god, og ligeledes den croissant vi fik hver især.
Vi er tidligere blevet præsenteret for "sjov" morgenmad på er hotel syd for Rom. Her blev der serveret en frugttærte til morgenmad, det er da for morsomt.
Efter morgenmaden checker vi ud, 207 € alt inc. må siges at være ok for 5 mennesker med aftensmad drikkelse, 2 værelser og morgenmad.
Afgang til Pompei, vi lander klokken 10 og betaler 22 € (vi skal kun betale for to voksne, noget med at børnene er gratis uanset alder når vi kommer fra et andet EU land).
Vi blev mildest talt overraskede over Pompei. Vi har hørt meget om det, men var egentlig ikke klar over at det drejede sig om et så stort område. Pompei strækker sig over et område som en mindre dansk provinsby, det er meget fascinerende. hele området er fantastisk velbevaret "takket være" de 6 meter aske som området var beskyttet af fra Vesuvs udbrud i år 79 til de første udgravninger fandt sted i 1748.
Hele området giver et helt fantastisk indblik i hvor veludviklet Romerriget var og er ikke, som f.eks. Forum Romanum, ødelagt af de mange års kristne hærgen. Husene havde både indlagt vand og der var kloakeret. Små haver med springvand, barer ud til gaderne osv. Vi var meget fascinerede af byen og kan på det varmeste anbefale denne seværdighed. Næste gang vi kommer på disse kanter må vi så bruge lidt tid på også at besøge Herculaneum og Paestums ruiner. Det bør dog være på en køligere årstid.
Efter Pompei kører vi en tur rundt om Vesuv og kigger lidt på Napolis forstæder. Hele området ligger inden i en brun smog som bjergene omkring holder på, endvidere hober store dynger skrald sig op alle vegne, der i det hele taget ikke særligt charmerende og vi bliver enige om at spise frokost og begynde hjemturen. Vi finder en lille restaurant i udkanten af Nola, hvor vi får turens sidste Pizza.
Feriens varmerekord oplever vi mellem Rom og Firenze, her når termometeret op på 43 - 44° C.
Klokken 13:00 kører vi ud på motorvejen og triller så småt nordpå. aftensmaden bliver spist på en Autogrill lige inden vi kører ind i Schweiz. Turen gennem Schweiz overtager Estella rettet så jeg kan hvile lidt inden natten gennem tyskland, jeg bruger tiden til at tage et rystet billede over bjergene mens det sidste dagslys forsvinder.
Endnu en gang studser vi over den voldsomme temperaturstigning på vejen gennem Sct. Gotthard tunnellen som vi har bemærket i alle de år vi er kørt igennem. Lige gyldigt hvilken årstid vi er kørt igennem, så stiger temperaturen til ca. 34° C inde i tunnellen. Normalt er der kun 10 - 12° C inde i bjerge og vi er nået til den konklusion, at det må være branden som hærgede det østlige tunnelrør den 24. oktober 2001 der har varmet hele bjerget op indvendigt. Om den "holder vand" skal vi lade være usagt. Branden kostede i øvrigt mindst 11 personer livet og røret som brændte er endnu ikke genåbnet for trafik.
/Martin
Fredag den 20. juli
Ved midnat i Freiburg puttes ungerne og Estella i soveposerne og så går det ellers gennem natten mod Danmark. Der sker ikke noget nævneværdigt, kun lidt små byger og et par tankninger eller tre, og vi lander i Roskilde kl. 9:00 til morgenmad hos mine forældre. Det er som altid fantastisk hyggeligt og vi har jo 3 ugers "indeklemte oplevelser" at øse af.
Fra Roskilde går turen kl. 10:00 til Jægerspris for at hente vores to "banditter" som jo har været i pension hos Dorte og Frans, som altid når vi er væk. Jeg ved ikke hvad en kat tænker, men så snart de hører vores stemmer går de i gang med at jamre, de har virkeligt haft det så forfærdeligt. Denne jammer fortsætter i øvrigt hele eftermiddagen. Med jævne mellemrum kommer de lige forbi, jamrer og skal kløs.
Ankomst i Værløse efter 2590 km siden vi forlod Pompei går efter frokost kl. 13:00
Kira er den som har mest travlt, hun skal videre til sin far kl. 15:00 og soveposen skal være vasket inden, da hun umiddelbart efter ferie med sin far skal på spejderlejr en uge til Bornholm.
Resten af vores dag går med afslapning i den store stil, vi skal jo være friske til Majas (børnenes kusine) fødselsdag i morgen :-)
/Martin
En teenagers oplevelser på Sicilien
Onsdag den 10. juli var vi alle fem samlet til frokost hos min veninde, Elisa. Elisa har familie på Sicilien. De samles alle i et sommerhus nær byen Sciacca.
Jeg kørte med Elisa, hendes far, søster og kusine ind til Sciacca for at hente brød - der var det eneste, de ikke duede til at lave. Det er typisk italiensk at stoppe på en bar og få noget at drikke; vand eller alkohol. Så det gjorde vi også. Elisas far er italiener, så han møder mange bekendte på sin vej og kysser dem på hver kind. Sådan hilser man på hinanden - og sådan blev jeg også imødekommet.
Da vi kom tilbage fra bageren, havde farmor lavet forret klar: "Pasta alla Norma" = pasta med tomatsovs, aubergine og mozzarella. Derefter blev der serveret grillet kød, salat og brød typisk for dette område: Sesam. Derefter var der efter lyst frugt.
Klokken 15 tog Elisa, Noemi (hendes søster) og jeg på stranden. Vi spillede beach volley med nogle italienere. Deres far hentede os klokken 18. Vi gik i bad og gjorde os klar til at tage ud at spise klokken 21. Derinden smagte jeg en typisk siciliansk dessert; kiks med creme og chokolade. Vi skulle ud at spise på en af kusinernes arbejdspladser. Jeg bestilte en pastaret med muslinger. I ventetiden kunne man tage frit fra buffet. Små anretninger som skinke og sardin med squash viklet omkring.
Ingen havde spist halvdelen af deres pizzaer, så fik vi resterne med hjem i en stor papæske. Nogle spiste frugt og andre drak drinks. Vi blev kørt i byen, hvor vi mødtes med nogle drenge, vi havde mødt på stranden. Vi tog på stranden igen og var hjemme i pigernes oldemors lejlighed midt i byen kl. 5.
Torsdag den 11. juli
Vi blev hentet af deres forældre og kørte hjem og spiste frokost. Elisa og jeg havde købt morgenmad i byen. Til frokost var der pizzarester, pastaret som i går og frugt. Kl. 15 var vi på stranden og mødte nogle af dem, vi havde set dagen før og snakkede lidt med dem. Og så faldt jeg i søvn i solen. Vi blev atter hentet kl. 18 og kørte hjem og fik pasta. Jeg smagte lidt med tomatsovs, pasta i olie og pasta med squash. Derefter blev serveret sprutte i tomatsovs og små grillede fisk. Med salat og sesambrød.
Vi tog igen i byen denne aften og var inde på nogle barer. I Italien går man frem og tilbage i gaden og snakker med hinanden. Vi mødte nogle italienske fyre og tog sammen med dem på diskotek. Man skulle ikke betale indgang, som der bliver krævet i Danmark. Jeg fik snakket lidt tysk, da en af dem boede i tyskland, da hans far arbejdede der. Begge hans forældre var dog italienske. Vi faldt i søvn Fredag den 12. juli kl. 6 og blev igen hentet, hvorefter vi kørte direkte til stranden med deres far, mor og kusine.
Jeg blev hentet på stranden efter et par timer.
I Italien gør man ikke meget ud af morgenmad: Nogle gange spiser de intet, ellers pandekage, brød eller frugt. Og kaffe!
Der mange, der ikke kører med sele, fordi det er for varmt. Også fordi det lige er blevet lovpligtigt at have sele på.
Elisa skal efter sommerferien være au pair i USA i ti måneder hos en italiensk familie, hendes far har bekendtskab med. Jeg har i tankerne måske at besøge hende. Det ville være spændende. Men jeg vil meget gerne lære noget italiensk inden da.
/Camilla
Vores held
» 2007-07-25 18:12 Cardinal blasts Italian motorway Authorities deny being resigned to endless roadworks (ANSA) - Rome, July 25 - The government and national motorway authorities ran for cover on Wednesday after a public tongue-lashing from a top Vatican cardinal over hold-ups and roadworks on a key southern highway.
Cardinal Renato Martino, head of the Vatican's 'Justice and Peace' department, expressed his indignation after taking five hours to cover 200km recently while travelling on the A3 motorway between Salerno and Reggio Calabria. "It was a real Via Crucis," the prelate said in an interview with Corriere della Sera, adding that he wanted to protest "as a citizen and as road-user". "My experience was scarcely bearable.
It was one interminable building site, continual detours, no possibility to plan a break at a service station, everyone stuck in a line under a blazing sun". The A3 motorway has been undergoing work to widen it for several years. In recent days problems have been heightened by brush and forest fires which forced sections to be closed and traffic diverted.
Infrastructure Minister Antonio Di Pietro admitted that the situation on the A3 would even test the patience of "The Almighty" but he noted that something had changed lately. "Up to now you couldn't use much of the motorway because the road was broken. Now you can't use it because they're mending it," he said, adding that much of the current work would be finished by the end of the summer.
Cardinal Martino, who was born in Salerno, near Naples, said he often used the motorway and frequently saw sections of road closed for works but with no one doing any. He strongly implied that the Mafia was involved in spinning out the work for as long as possible and said the result was a symbol of the south's "resigned" attitude to its woes. "Where are the politicians?
Is it possible that we southerners can't demand a bit of respect from those that govern us?" ANAS, the national road agency, released a response to the prelate's complaints, firmly denying that it had a resigned attitude and vowing its commitment to a "modern, secure and fluid" highway between Salerno and Reggio. The 450-km motorway was opened in 1974 and unusually for Italy it is a toll-free highway.
It carries a heavy traffic-load, especially in summer, and work to modernise and widen it has been going on intermittently for years. ANAS said that in the last year the fully completed sections went up from 131 kilometres to 166. It also promised that from tomorrow users would be offered "boosted information and support".
The Italian cardinal's outburst won applause from the head of the regional government in Calabria, Agazio Loiero, who said the part of the motorway in his region was even worse than the one on which the prelate travelled. "This highway is a symbol of all the work which hasn't been done or which has been done badly in the south," he said. "It was supposed to shorten the distance between north and south but these eternal roadworks have made the south more cut off than ever," he added.
Kilde:
Efterskrift
Turen i år bød på den "genopdagelse" af Sicilien. Efter at have været væk i nogle år er det sjovt at besøge mange af de steder vi før har været og se hvordan vores måde at opleve på har ændret sig gennem de år der gået. For os har det været tydeligt at vi har udviklet den måde vi går til tingene på og vi får nogle helt andre oplevelser med os hjem i dag end da vi startede denne form for sommerferie.
En medvirkende årsag er selvfølgelig at vi efterhånden har set så meget af Italien at der begynder at tegne sig en sammenhæng i vores hoveder, Padre Pio er et fint eksempel. Før så vi overhovedet ikke hans portræt, vi anede ikke hvad han var eller hvad det betød, i dag er vi klar over hvem manden var, hvor han kom fra og at han er en af de mest betydelige helgener overhovedet i Italien.
Det kan virke banalt, men alle disse små ting og sammenhænge, som vi ikke har læst os til, men selv har erfaret, gør at vi har helt vores egen opfattelse af landet. Vi kunne selvfølgelig speede processen gevaldig op ved at sætte os ned og læse en masse bøger om Italien og kulturen, vi føler bare at "vores måde" er den rigtige for os, vi har det bedst med selv af indsnuse tingene og få det uspoleret gennem oplevelser.
I år har vi f.eks. for første gang opdaget "spada" (sværdfisk) som betyder noget helt særligt langs middelhavskysten, det anede vi ikke før denne tur :-)
Og så har vi lært at Pizzeria staves Pizz e ria og ikke Pizz a ria! Læg mærke til hvad der står på dit Pizzeria næste gang du handler. Det der gør forskellen er om det er italienere eller ej der indehaver forretningen.
Inden vi tog af sted i år blev vi mødt med et utal velmenende advarsler/fordomme omkring italienere og Sicilianere i særdeleshed, fra familie, venner, bekendte og kollegaer. En enkelt avis skrev endvidere en artikel om hvor forfærdeligt det var i de sydlige lande med overfald, landevejsrøvere mm. Artiklen kom sjovt nok ikke med et eneste eksempel på en episode af den karakter de nævnte! Vi kan "desværre" heller ikke i år bekræfte nogle af de skrækscenarier som vi blev stillet i udsigt.
Derimod har vi mødt en række utrolig åbne og rare mennesker, som hver især har været med til at gøre denne ferie uforglemmelig. Eksempelvis har flere kunnet huske os, på trods af at det er 4 -5 år siden vi har været på stedet sidst, det er virkeligt noget der varmer.
Mafia er et ord de fleste forbinder med Sicilien og det er da klart at det giver dårlige associationer hos næsten alle. Det ville nok også være naivt, for ikke at sige direkte dumt, at påstå at det ikke eksisterede på Sicilien længere, vi har bare aldrig mødt noget i den retning eller følt os utrygge i Italien eller på Sicilien.
Der findes da helt sikkert langfingrede mennesker rundt om i Italien (ikke at langfingrede eller mafia nødvendigvis har noget med hinanden at gøre), ligesom der gør i Danmark, vi tror bare på at man skal udvise lidt omtanke og ikke være unødig nervøs, så er der såmænd ikke større risiko ved at rejse rundt i Italien end der ved at færdes i Danmark. At mafiaen har haft en "berettigelse" som social hjælpeorganisation på Sicilien er vi ikke længere i tvivl om.
Efter at have set hvor ludfattige de har været i Corleone og sikkert også på resten af Sicilien, er der næppe noget at sige til at kriminaliteten er opstået, det har "bare" været en måde at overleve på.
Hjælpemidler: Igen i år har vi benyttet vores meget slidte "papir-GPS" (Jakobs udtryk) som vi købte på vores første rejse til Italien for 6 år siden. Den er af mærket Michelin og bruger ikke strøm eller noget. Vi har talt om at skifte den ud med en ny opdateret model, men det vil kræve at alle noter bliver overført, og det er ikke så nemt, der ingen "stik der passer", så vi lader den køre videre på ubestemt tid. Kort over tyskland og Schweiz bruger vi slet ikke, vi har kørt igennem så mange gange at det er unødvendigt.
Og så har bilen igen i år opført sig eksemplarisk. 925,73 liter benzin er løbet gennem i løbet af de 8587 km vi tilbagelage på ferieturen. Intet forbrug af olie eller vand på trods af temperaturer på op til 43 - 44 grader udenfor (bilen har nu 280.000 km på bagen).
Andre praktiske oplysninger:
Motorvejsafgifter Færger Storebæltsbroen - DK: 205,00 Kr. hver vej Milano - Salerno: 42,50 € Fiumefreddo - Messina: 2,30 € Messina - Milazzo: 1,80 € Catania - Messina: 3,20 € Salerno - Napoli: 1,50 € Napoli - Milano 40,70 € Bluvia - Messina strædet: 23,00 € for en enkelt med bil Ustica Lines - Trapani til Levanzo: 26,00 € for 5 pers. Siremar - Levanzo til Trapani: 41,40 € for 5 pers.
Campingpladser - 5 personer, telt, bil og el La Zagara - Fondachello, 5 overnatninger 230,00 € Nausicaa - Castellammare del Golfo, 6 overnatninger: 256,00 € La Palma - Menfi, 3 overnatninger: 83,00 € Capo Passero - Portopalo, 4 overnatninger: 180,00 € Hotel/pensionat Arcobaleno - Paestum, 1 overnatning inc. aften og morgenmad: 207 € Udflugtsmål Etnas hoved krater fra besøgscenter "nord": 60,00 € for voksne, 48,00 € for børn mellem 3 og 12 år Grotta della Genovese: 6 € for voksne, 3 € for børn Cava D'Ispica: 2,00 € for voksne, børn gratis Pompei: 22,00 € for hele familien.
Af ukendte årsager var børn tilsyneladende gratis uanset alder.
Og apropos "helvedes motorvej" så viser det sig at vi har været ekstremt heldige mht. trafik på turen mellem Salerno og Reggio di Callabria, en uge efter vi kom hjem brød det hele sammen.
/Martin