Sommerferie 2004

18. juni – 7. juli · Rejsedagbog og efterskrift

← Tilbage til ferieoversigten
Vores oprindelige feriefortællinger fra sommeren 2004, med billeder og illustrationer fra de gamle sider. Teksten ombrydes automatisk, og billeder kan åbnes i stor størrelse.
Sommerferie 2004

Fredag den 18. juni 2004

Kl. 16:30 var alt pakket i bilen og vi var klar til afgang. Estella kørte indtil vi skulle have aftensmad hvorefter jeg overtog rattet. Vi spiste til aften lige nord for Hamburg. Turen hertil var gået godt, bortset fra trafikkaos indtil vi nåede Køge (myldretid/ferietrafik fra København er altid kaos). Ungerne og Estella havde læst godnathistorie og var blevet lagt i soveposerne og så gik det ellers derudad. Det vil sige, at det var regnvejr gennem det meste af Tyskland.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Lørdag den 19. juni 2004

I Frankrig fik vi også en del vand. Lige syd for Bordeaux fandt vi et lille supermarked og købte ind til morgenmad. Det var opholdsvejr, men sommer vil være en overdrivelse at kalde det. Efter morgenmaden kørte vi ind i Spanien og begyndte at spekulere over hvor vi skulle campere. Som beskrevet i forordet var planen at udforske det nordlige Spanien inden vi landede i Portugal men som bekendt bliver det næsten aldrig som man planlægger.

Bjergkæden i det nordlige Spanien "kan" åbenbart noget med vand. Vi oplevede et frygteligt uvejr og i Bilbao var vi derfor ikke længe om at ændre planen til at vi kørte direkte til Portugal. En ting er så at komme ud af Bilbao igen. Trafikuheld og manglende skiltning forsinkede os en hel del. Vi besluttede os for at komme væk fra kysten for at slippe for regn og deraf få mulighed for at holde en højere gennemsnitsfart. I León spiste vi frokost på en kostelig restaurant.

"Mutter" kunne en anelse fransk som Estella forsøgte sig med. Spisekort havde de ikke så vi anede stort set ikke hvad vi ville få at spise. Maden var udmærket, Kira, Jakob, Camilla og jeg fik forskelligt grillet oksekød og Estella fik noget grillet "griserøv". Til dessert blev vi så tilbudt forskelligt. Jakobs kommentar var "det der hvide stads er lige til at brække sig over" (det mente Estella nu at Jakob havde ret i efter selv at have smagt det).

Da vi kørte fra León opdagede vi at mange steder var der storkereder. I DK er folk ved at gå bagover over en enkelt stork og her er det næsten et skadedyr. I Valverde de la Virgen (lige vest for Leon) var der indtil flere storkereder på alt, hvad der kunne bygges på, antenner mm. ja sågar i et gammelt kirketårn. Resten af turen gik uden det store, landskabet på sydsiden af den bjergkæde langs Spaniens nordkyst er mildest talt kedelig.

Vi var lidt trætte af at køre bil da vi fandt en campingplads i Caminha og fik hurtigt en lejr op at stå. Efter 3110 km er det tilladt at gå tidligt i seng:-)

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Søndag den 20. juni 2004

Ren afslapning. Vi stod op lidt over kl. 8 i morges og købte morgenbrød i campingpladsens "supermarked" (et lokale på 6 m²). Efter morgenmaden gik turen til Vila Praia de Âncora for at se på indkøbsmulighederne. Det er en forholdsvis stor by med en meget stor havn. Midt i byen var et hus pyntet med dannebrog!!! Vi fandt ikke ud af hvorfor. Det endte med at vi købte ind i et supermarked kun 8 km fra campingpladsen. På vejen tilbage købte vi frisk frugt ved en bod langs landevejen.

Efter frokost slappede vi af og gik en tur ned for at se på bademulighederne. Vandet og stranden er fantastisk flot men vandet er p… øhh. iskoldt. Jeg sagde til ungerne at de skulle være glade for golfstrømmen, ellers var det betydeligt koldere!! Læg mærke til Estellas ansigtsudtryk på billedet til venstre:-) Aftensmaden i dag bliver turens første grillarrangement med tigerrejer, bøffer og pølser serveret med bagte kartofler og ratatouille (grillede grøntsager).

Under "grillopvarmningen" valgte Jakob at fortrække med sin Discmann (vi var nu ikke i tvivl om hvor han var da han sang med på numrene så hele pladsen kunne høre det). Da vi havde spist var det meningen at vi ville have haft en is men "supermarkedet" havde desværre lukket så vi trissede i seng i stedet for… Vi havde lige nået at lægge os da det begyndte at regne, godt at det ikke gjorde det i dagens løb… Det er hyggeligt at ligge og lytte til når man ikke skal være ude i det.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Mandag den 21. juni 2004

Det har regnet hele natten og gjorde det stadig med mellemrum om formiddagen… Humøret er noget nede, her har man kørt så langt sydpå og så er vejret næsten lige så ringe som i Danmark, bare lidt varmere. Vi bliver enige om at køre en tur nu når vejret alligevel er hamrende ustadigt. Vi vil en tur til Porto og på tilbagevejen tage et smut ind i bjergene for at se på Portugal "bag facaden". Vi havde forventet at finde nogle små charmerende byer, men vi blev meget skuffede.

Byerne er simpelthen "for pæne". Gammel kulturarv er der meget lidt af, alle huse er nyrenoverede med fine haver, selv midten af byerne er pæne. I det hele taget virker det som om portugiserne går meget højt op i deres bolig og boligindretning, der er et utal af møbelbutikker alle vegne.

Ikke forstået på den måde at vi forventede et uland men sammenlignet med Italien, hvor man går meget op i at bevare det gamle særpræg, så ligner portugiserne mere os nordpå i deres måde at indrette sig på. Ligeledes er portugiserne meget beherskede i deres udtryksform, flinke og rare men set i forhold til italienerne noget mere civiliserede, eller afdæmpede. En anden sjov ting er at deres sprog er meget langt fra alt andet vi kender.

Her kan man enten ikke forstå noget som helst eller også kan de tale lidt engelsk. Det er efterhånden 20 år siden jeg selv var i Portugal sidst og dengang kunne ingen engelsk men man må sige at mange er kommet godt med. På vejen ville vi købe noget brød til morgenmad men det var ikke så nemt. Hvad hedder en bager på portugisisk? Vi rodede rundt og endte med at gå ind i et lille bitte marked. De havde ikke frisk brød men datteren blev sendt af sted og vi fik lidt at spise.

På vores tur oplevede vi hvor store forskelle der er på folk hernede, de rige er meget rige men omvendt er der en del som stadig er lidt bagefter som fx hende her (læg mærke til husene i baggrunden). På turen faldt vi over et herligt marked. Her blev solgt fisk direkte fra kassen midt på gaden, høns lå i en bunke bundet sammen og der var tøj/skoboder i lange baner. Vi købte noget lækkert brød i en bod og fandt ud af at en bager er padaria udtalt som om p er et b og med blødt "d".

Nu har vi noget at gå efter resten af ferien i Portugal. I Porto kørte vi over Eiffels gamle to etagers bro som går over floden Douro. Det er en fantastisk flot bro og det er tydeligt at se Eiffels forkærlighed for stål og nitter. Desværre var broen pakket ind i stillads så vi undlod at tage billede af den, billedet her er fra en bog. På hele sydsiden af floden ligger alle de berømte portvinsbryggerier. Porto er en meget smuk by.

Vi kørte også forbi det stadion hvor Danmark skal spille mod Sverige i morgen tirsdag. Parken i Kbh er da helt til grin, her er virkeligt gjort noget ud af det, også på det arkitektoniske plan. Da vi kom tilbage i nærheden af Caminha blev vi enige om at vi ville spise ude, det var alligevel blevet for sent at købe ind. Den første restaurant vi besøgte havde en dybt debil tjener og vi opgav simpelthen at få noget som helst og valgte derfor at trække os igen.

Det næste sted var vi heldige, maden var fremragende, eneste ulempe var at der var fuldt af danskere. De boede på et hotel over for og skulle til Porto i morgen for at se fodbold. Hvis vejret er stabilt i morgen tidligt og vores ting er tørre er vi enige om at vi pakker hele herligheden sammen og kører ned syd for Lissabon for at se om vejret er bedre der, ellers fortsætter vi bare til solen skinner.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Tirsdag den 22. juni 2004

Dagens første overraskelse. En finsk bil med campingvogn (ja, fra Finland) er ankommet til pladsen, og os som troede at vi havde langt til Portugal… Det er overskyet men det regner da ikke så vi kan roligt pakke sammen og forlade pladsen, alle vores ting er tørre oven på gårsdagens regnskyl. Vi lovede jo børnene i går, at vi ville køre indtil solen skinnede. Det så i starten ikke for lovende ud, først syd for Lissabon begyndte det at klare op.

Det ser ud til at bjergene nord for Lissabon er skyld i at vejret er meget ustadigt i det nordlige Portugal. Vi fortsatte ca. 150 km. inden vi kørte ud til vandet. Her er bare så øde, vi var lidt skeptiske hvad det var for campingpladser der ligger her.

Lige nord for Fortainhas skulle der ligge en campingplads og stor var forundringen da det viste sig at være en kæmpe plads med pool, supermarked (200 m²), restaurant og bager;-) Det viste sig at supermarkedet ikke er så meget værd da højsæsonen ikke er startet hernede endnu og udvalget derfor er meget lille. Vi må prøve en by i morgen. Pladsen er meget fin og der er halvskygge på teltpladserne så vi kan få lov at sove længe uden der bliver for varmt i teltet.

Kira finder hurtigt ud af, at træerne er gode at klatre i og hurtigt når hun toppen. Stranden er bare fantastisk, nok det nærmeste man kan forestille sig paradis. Problemet er bare at Atlanten ikke altid er venlig stemt og bølgerne er grumme store, hvilket gør det umuligt at bade i havet, vi benytter poolen i stedet for. I morgen bliver det til afslapning i solen og kun lige en nødvendig indkøbstur til aftensmaden.

I dag nøjes vi med det der kan tilbydes her på stedet og det var i dag marineret kalkunkød på grillen…

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Onsdag den 23. juni 2004

Da vi stod op var det totalt overskyet. Jakob sov længe, han havde været plaget af sine myggestik i nattens løb. Efter hans morgentoilette fandt han en flot næsehornsbille som han mente vi skulle se hvorfor den blev bragt til teltet. Jeg blev ved med at være optimist og sige at det bare var morgendis men indrømmet, det er lidt svært at bevare optimismen når morgendisen drypper og i øvrigt bliver hængende til over middag.

Vi besluttede at køre en tur til Sines for at se hvordan der så ud og finde et sted at handle. Det viste sig at Sines åbenbart er Portugals eneste oliehavn med dertil hørende raffinaderier hvad byen i høj grad bærer præg af. Alene lugten gør at man ikke har lyst til at købe ind. Vi kørte i stedet tilbage til Santiago for at kigge på faciliteterne. Her fandt vi et marked med alverdens frugt, grønt og fisk.

Vi købte ind til aftensmaden som vi på det tidspunkt forestillede os skulle bestå af guf fra grill. I byen fandtes også en gammel borg og nogle romerske ruiner som vi gerne ville kigge på. Først tog vi op til borgen. Trist syn, hele det indvendige var væk og omdannet til kirkegård.

Den romerske ruin var lukket men det vi kunne se over hegnet var ikke værd at bruge tid på, lidt huller i jorden og rester af lidt murværk (vi er nok noget forkælede med de sidste års ferier på Sicilien i baghovedet). På vores køretur gennem landskabet havde vi undret os over at så mange træer manglede barken så vi stoppede og kiggede nærmere på "fænomenet". Det viste sig at have en helt naturlig forklaring nemlig kork som portugiserne skræller af de korkege som står langs landevejene.

Flere steder lå store bunker kork på folks gårdspladser. Vi kørte derefter til en lille by Melides 8 km fra Campingpladsen. Her var butikkerne lukkede men vi ville lige have en is og gik ind på noget der lignede en bar (der er barer alle vegne i Portugal). Det viste sig at de serverede mad og vi bestilte frokost. Efter maden spiste vi is og det hele kostede kun 25 Euro… Midt på torvet var der en meget spektakulær skulptur som forestillede en masse stablede bøger i marmor.

Da vi havde spist til frokost skinnede solen det bedste den havde lært og vi kørte tilbage til campingpladsen for at bade i poolen resten af eftermiddagen. Ungerne var helt syge med at springe i vandet hele tiden. Jakobs speciale var maveplaskere. Da det jo er sankthansaften i aften har vi valgt at fejre det ved at gå ned til havet og spise aftensmad mens solen går ned over Atlanten.

Her i Portugal er det tilsyneladende ikke tradition med bål eller anden form for højtidelighed pga. sommersolhverv. Vi medbragte vores campingstole og plantede os så nær havet som det var forsvarligt, et fantastisk skue.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Torsdag den 24. juni 2004

I dag skinner solen fra morgenstunden, det er en herlig morgen. Over morgenmaden bliver vi enige om at tage et lækkert måltid til frokost i dag og så nøjes med et eller andet let til aften. Estella og jeg kører til Melides og køber ind. I en lille biks får vi lige en griner da Estella ned fra en hylde fremdrager en dåse torskerogn, læg mærke til hvad der står på dåsen. Lidt komisk når man tænker på hvor stor en fiskerination Portugal er.

Efter indkøbsturen røg vi i poolen en times tid indtil Kira og Jakob blev blå af kulde. Tænde grillen, spise frokost, sove til middag, mere pool, is, aftensmad (frugt). Det var så den dag… Nå, så var der jo noget med en fodboldkamp mellem Portugal og England… Det var faktisk ret underholdende at se hvor meget portugiserne gik op i det, de røg op af stolene når det gik Portugal godt eller England skidt;-) Vi holdt selvfølgelig med Portugal eller "Bu-tu-gal" som de selv siger.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Fredag den 25. juni 2004

I dag fredag er så dagen hvor Lissabon og Évora skulle udforskes. Da vi havde spist morgenmad kørte vi fra campingpladsen, der er ca. 150 km til Lissabon. Vi kørte ned til floden hvor der er et stort monument, som er opført i forbindelse med 400-året for Portugals løsrivelse fra Spanien. Det viste sig at man kunne komme op i det og det gjorde vi. Der var en fantastisk udsigt til broen vi havde passeret på vejen ind og Jesus på bjerget på den anden side af floden.

Lissabon byder ikke på det store men der er flot omkring centrum og parlamentet. Nede ved floden fik vi også forklaringen på den hane vi har set så mange steder i Portugal: Den gamle legende om hanen fra Barcelos: "Èn mand var dømt til hængning for en forbrydelse som han ikke havde begået. Beviser pegede imidlertid på hans skyld og han kunne ikke finde et alibi der kunne bevise hans uskyld. Dommeren gav ham en sidste chance.

Han modtog manden i sit spiseværelse, idet han var ved at indtage et måltid. Da manden så en stegt hane ligge på dommerens bord, sagde han: hvis jeg er uskyldig, vil hanen gale! Sandelig, hanen sprang op fra fadet og begyndte at gale intenst, til dommerens store forbløffelse, så han lod manden gå som en fri mand." Vi passerede også den gamle elevator som Eiffel i sin tid konstruerede. Efter vores sightseeing spiste vi frokost i en lille restaurant som udefra så meget uanseelig ud.

Der var fyldt med mennesker og maden var okay. Efter frokost kørte vi videre langs floden og passerede denne over den "nye" motorvejsbro som ligger noget længere inde i landet. Vi kørte med god fart med Évora som jeg fra en kollega havde fået at vide, skulle huse et gammelt kapel bygget af knogler. Jeg kørte i mine egne tanker, næsten ingen trafik, Estella sov og i det hele taget var det en herlig eftermiddag.

Jeg lagde godt mærke til at der bagfra kom en bil der havde "valgt" at køre hurtigere end os men det spekulerede jeg ikke nærmere over før han var så tæt på at det var ret tydeligt at det var to betjente der sad i den. Han blinkede med katastrofeblinket og en blå lampe i forruden og så var det ind til højre, Øv. 219 km/t skrev han… Nå, når det nu skal være må man sige at deres priser er mere rimelige end i Danmark. 240 Euro må vel siges at være okay.

Men når det er sagt, så synes jeg at det er lidt unfair at køre i en Subaru Impreza og så i civil (blå), hvad er det galt med Renault 4 ligesom politiet i Frankrig?.... Ellers var de vældig flinke, kunne en del engelsk, så det gik fint.

De havde en liste så lang med hastigheder de havde skrevet i dagens løb, jeg er ikke den eneste der havde bidraget til deres løn i dag. Évora viste sig at være en ret fantastisk by, faktisk Portugals mest kulturhistoriske (der er nu heller ikke meget andre steder). Midt i byen, som var omkranset af en gammel ringmur, lå et gammelt romersk tempel. Byen har også en gammel velbevaret akvædukt som vi dog ikke nåede at se nærmere på.

Vi var først inde i en lille kirke lige ved det romerske tempel, Convento Dos Lóios, en meget flot kirke men vi ledte jo efter kapellet i knogler så vi spurgte en mand i en isbutik. Han kunne fortælle at det kapel vi ledte efter hedder São Francisco. Heldigvis har vi kort over byen så vi finder det hurtigt. Prisen for at komme ind er yderst rimelig og som noget vi ikke har set før kan man betale sig fra at få til at tage billeder på stedet, i dette tilfælde 25 eurocent.

Over døren til kapellet er en inskription som angiveligt skulle betyde noget i retning af "vore knogler venter på jeres". Det var utroligt fascinerende at se hvordan vægge og søjler er prydet med knogler. Efter at have kigget på knogler kørte vi tilbage til Campingpladsen. 5 km. før pladsen fik vi øje på en lille restaurant hvor vi ville spise når vi lige havde været nede på pladsen og vende.

Vi var alle enige om at hvis vi havde råd til at betale en fartbøde, så havde vi også råd til at spise ude to gange den dag… Maden var fin og vi var alle meget mætte da vi kørte derfra. En god ting ved at spise ude i Portugal er at man stort set aldrig får maden portionsanrettet som i Danmark. Vi nøjedes i dette tilfælde med at bestille 3 retter som vi så delte. Mens vi spiste spillede Grækenland og Frankrig fodbold så der var en del gæster der overværede den kamp.

Da vi kørte tilbage til campingpladsen satte jeg Estella og ungerne af oppe ved pladsens bar så de kunne se resten af kampen. Da jeg gik over pladsen lød et jubeludbrud og gættede på at Grækenland havde scoret. Nå, tænkte jeg, portugiserne kan heller ikke lide franskmænd, hvorfor er der ingen udover dem selv der kan det?

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Lørdag den 26. juni 2004

I dag er det ren afslapning. Vi er enige om at der er sidste dag i Portugal inden turen så småt går til Spanien. Estella og jeg kører til Melides og køber ind til hele dagen. Der er et leben på campingpladsen, mange tager ud på campingpladserne i weekenderne. Det er med nød og næppe at vi får bilen hen til teltet. ½ time efter vi er kommet tilbage er alt spærret og det er slut med at køre for den dag. Vi tager mod til os efter morgenmaden og gør endnu et forsøg på at bade i Atlanten.

Havet er noget oprørt men vi bliver da våde. Midt på eftermiddagen laver vi aftensmad og nyder et solidt måltid. Aftenen tilbringer vi foran storskærmen og ser Sverige få bank af hollænderne. I morgen tidligt står den på sammenpakning.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Søndag den 27. juni 2004

Kl. 8:45 er at pakket og klart og morgenmaden spist. Estella har ringet til Mona og Martin (Estellas familie) som bor i Marbella for at høre om de er hjemme, så ville vi slå et slag forbi. Martin er kørt til Danmark og det var lidt oppe over da Mona, Isabella og hendes veninde Malene, skal rejse til Danmark tirsdag morgen, men vi forsøger at få det bedste ud af det. På vejen vil vi lige se Sagres (Portugals yderste spids hvor der ligger en gammel fæstning).

Det er en speciel oplevelse at stå på spidsen af Europa med hav hele vejen rundt. Efter Sagres går det så til Spanien hvor vi på vejen vil forbi Europas sydligste punkt Tarifa, hvor Atlanten møder Middelhavet. Tarifa viser sig at være noget forblæst, hele byen er fyldt med sand. Det er sjovt at se hvor tæt Afrika er på, det er næsten som at kigge over til Sverige fra det nordlige Kbh.

Det var egentlig planen at vi ville en tur til Gibraltarklippen på vejen men dagen er ved at være gået så vi kører direkte til Marbella. Efter en tur i poolen slutter dagen med en hyggelig middag og vi går trætte i seng efter en lang dags oplevelser.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Mandag den 28. juni 2004

Camilla er taget med Isabelle, Melene og en veninde til byen, vi andre fire kørte en tur ned til Gibraltar. Det er ret tydeligt at spanierne er noget gnavne over englændernes tilstedeværelse på Gibraltar. Alene det at komme til og fra den elendige klippe er en plage, ren chikane. Det er lidt pudsigt, der er skilte på motorvejen med 1075 km til Barcelona men kun et enkelt i hver retning til Gibraltar og først lige før man skal af motorvejen.

Mona fortalte senere at englænderne arrangerede kongeligt besøg på Gibraltar i anledning af 300 året for englændernes overtagelse, hvilket havde udløst en større diplomatisk krise mellem de to lande. Vi var egentlig ikke klar over hvad der var på stedet udover altså en klippe der rager op af vandet.

Allerede på vejen derud bliver man klar over at det er lidt specielt, der er jo meget lidt plads så man har "valgt" at lave en lufthavn med start og landingsbane på tværs af den vej man kører af for at komme ud til øen. Det betyder så at vejen bliver spærret for trafik når et fly skal starte eller lande. Oppe på klipperne er der en vild bestand af aber som vi selvfølgelig gerne ville se. Vi kørte først ud til spidsen for at se fyret. Ved spidsen er også bygget en meget flot moske.

De startede med at "jamre" ud af højttalerne netop som vi forlod stedet. Vi fortsatte med at "udforske stedet" og mødte hurtigt de berømte (berygtede) aber. At aberne er berygtede hænger sammen med at de glemmer at betale når de køber noget, aber er jo som bekendt ikke et pungdyr. Vi så faktisk en abe på indkøb i en kiosk men uheldigvis for aben var kioskens kassedame hurtig med en kost.

Toppen af Gibraltarklippen er naturreservat og det var forholdsvis dyrt at køre derop, 30 euro for to voksne, to børn og en bil. Turen var dog det hele værd. Der er bl.a. en drypstenshule man kan besøge. Inde i hulen er der lavet koncertsal, det må være ret fantastisk at opleve koncerter under de vilkår. Højere oppe på klippen kan man komme ind i nogle gamle tunneller som englænderne har lavet for at forsvare sig mod spanierne.

Det mest fantastiske er at det i Gibraltarklippen er ikke mindre end 50 km tunneller som englænderne har lavet i tidens løb. Alt det materiale man har gravet/sprængt ud af klippen er det der er brugt til at anlægge lufthavnens start/landingsbane. Alle vegne i tunnellerne er der huller i klippen hvor der er anbragt kanoner der peger mod Spanien (der er sikkert endnu flere der peger ud mod Gibraltarstrædet?).

Da vi kom tilbage dasede tøserne ved poolen, de havde vist også haft en hyggelig dag. Alle ungerne hoppede i poolen indtil vi skulle gå en tur for at få noget at spise. Vi endte dagen med at spise på "kanten" af middelhavet. Vi smagte alle mulige spanske fiskeretter, det smagte forrygende.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Tirsdag den 29. juni 2004

Ren afslapning. Estella og jeg tager en enkelt indkøbstur, ellers går hele dagen med hygge ved poolen. Ungerne bruger nu snart mere tid under vandet end over. Her ses Kira som "svømmer", Camilla er også blevet i stand til at svømme hele bassinlængden ved bunden i stedet for på overfladen. Det er planen at vi sent i aften begiver os til Vidreres nord for Barcelona for at støde til familien Levi.

Der er 1150 km herfra og derfor vælger vi at køre om natten for ikke at køre når der er mest trafik, sol og varme på vejene.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Onsdag den 30. juni 2004

Vi kørte fra Marbella kl. 23:30 med kurs mod Vidreres. Turen bød ikke på det store, vejene op gennem Spanien er af god kvalitet og om natten er der meget lidt trafik. En ny ting vi ikke var klar over er at man på tankstationerne skal "betale" dvs. aflevere sit betalingskort inden man får lov til at tanke om natten. En enkelt tankstation lignede nærmest en fæstning med en lille luge man kunne blive betjent gennem. De er åbenbart ikke helt ærlige i Spanien og slet ikke om natten.

Vi landede på torvet i Vidreres kl 7:30 om morgenen og blev hentet af Carlos. Hele familien blev samlet om morgenbordet og så blev der ellers snakket om ferieoplevelser. Efter at have spist morgenmad kørte vi til en nærliggende strand, Tossa de Mar, for at bade. Alle på stranden var iført dykkerbriller og snorkel, så for ikke at skille os for meget ud måtte vi ud at investere i briller og snorkel til det meste af familien.

Læg mærke til Toke som "badeklovn" i venstre hjørne:-) Efter strandtur tog vi på indkøb og købte ind til aftensmaden. Vi havde en herlig aften med rødvin, god mad og godt selskab. De voksne var alle lettere selskabeligt overrislede da vi gik i seng. Jeg sov tungt efter at have været vågen i 1½ døgn.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Torsdag den 1. juli 2004

Salvador Dalí dag! Vi bliver nødt til at lave en festlighed hvert år den 1. juli i anledning af vores opdagelse af Salvador Dalí. Ja, vi kendte ham jo godt i forvejen men i dag blev dagen hvor vi så museet i Figueres og senere hans hus i Port Lligat. Der er slet ingen tvivl om at manden på en gang var genial og også lidt gal. Vi kendte mest hans surrealistiske billeder men han havde lavet så mange andre ting man slet ikke var klar over.

Museet er meget stort og det er fantastisk at se hvor produktiv den mand har været. I indgangen stod et værk forestillende en bil med en chauffør og et brudepar og så regnede det inde i bilen. Efter museet havde vi købt kød og kørte ud til Port Lligat for at grille og spise vores frokost.

Da vi var færdige med at spise kom politiet og sagde at det var et naturreservat og at vi ikke måtte tænde ild;-) Da vi havde spist troede vi at vi skulle se Salvador Dalís hus men det viste sig at der var 2 timers ventetid for at komme ind da de kun ville have grupper med 10 ad gangen ind i huset og at der skal være 10 minutter mellem hvert hold. Vi købte billetter og havde så tid til lidt opdagelsesrejse. Vi kørte ud til Spaniens østligste punkt og så en forrygende natur.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. Dalís hus var en stor oplevelse. Ingen rum er firkantede som det vi kender fra Danmark. Huset er i flere niveauer med mange små rum hvor der alle vegne er tænkt over lyset og udsigten udover bugten. I et værelse hang et spejl således at Dalí var i stand til at se solopgangen over middelhavet hver morgen fra sin seng. Haven med swimmingpoolen var også meget speciel, ingen rette linjer her.

Efter besøget var det ved at være sent så vi fandt et supermarked på vejen tilbage og købte ind til aftensmaden, bl.a. rødvin så Carlos senere havde noget at skylle sine podagrapiller ned med. Vi nåede først til Vidreres kl 21:30 og alle var småtrætte efter en lang dags oplevelser.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Fredag den 2. juli 2004

Strand og badedag. I dag kørte vi alle sammen en tur til en stor sandstrand ved Empúria Brava. Det viste sig at være en meget speciel by, lidt i stil med Venedig blot i en moderne udgave. Ude fra kysten var der en bred kanal ind i byen og mellem alle huse er der på den ene side asfaltvej, på den anden side en kanal. Ulykken for os som nysgerrige turister er at alt med vand er lukket af. Det var lidt morsomt at gå og kigge, her boede konsuler og rige fra det meste af verden.

Noget der gav en vis harme var at det nepalesiske konsulat i Venedig havde et "feriepalads" her og udenfor holdt Bentley og Mercedes og det var ikke husholdningsmodellen. Her gik vi og troede at de var fattige i Nepal, det var de så ikke! Efter badedagen på stranden kørte vi til Rosas på den anden side af bugten for at få os en is. Roses er en charmerende by som "gror" op af en bjergside.

Det var lidt morsomt at se deres gamle bymuseum hvor de havde en hel bunke ruiner af gamle stenhuse. I Garfagnana i Italien, som vi holder så meget af, bor folk alle vegne i den slags stenhuse:-) Da vi kom tilbage til Vidreres havde Allegria tilberedt en traditionel jødisk Shabbat til os alle sammen. Det var utroligt hyggeligt.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Lørdag den 3. juli 2004

Vores sidste dag i Spanien skulle bruges til lidt sightseeing. Vi ville en tur op til Montserrat, et gammelt kloster som ligger højt oppe i bjergene. Kirken var utrolig flot og vi rendte ovenikøbet ind i et bryllup da vi var der. Vi var også et smut forbi "the fallen madonna with the big boobies", en sort madonna som er placeret oppe bag alteret i kirken bag store sølvdøre. Det var sjovt at se alle de ting folk pludselig kunne undvære efter at have rørt ved madonnaen.

Der var et lokale fyldt med alle mulige ting som folk havde efterladt lige fra sutter til krykker:-) Utroligt hvad tro kan gøre. Hele området er restaureret lidt for meget efter vores smag. Der er også bygget et utal af hoteller på stedet og det ødelægger billedet noget. Der er en fantastisk udsigt og klipperne ligner næsten Grand Canyon med dybe slugter.

Efter Montserrat gik turen til Barcelona hvor vi gerne ville se den fantastiske kirke Sagrada Familia som Gaudí startede på at bygge i 1882 og som de stadig bygger på. Det var helt fantastisk at se og vi diskuterede meget hvordan han havde lavet beregningerne for at gøre dette byggeri muligt for over 100 år siden, hvor man ikke havde meget andet end en kugleramme til sin rådighed. Alle søjler i kirken deler sig som træer op mod toppen og bærer tagkonstruktionen på denne måde.

Når kirken en gang er færdig vil den have 18 store tårne og rage 173 meter op i luften. I kælderen (krypten) var der indrettet et museum som viste hele konstruktionsprocessen. Her viste det sig at måden man havde lavet styrkeberegninger på var uhyre enkel. Ved at vende "verden på hovedet" havde Gaudí ved hjælp af snore og små sandsække lavet hele tagkonstruktionen som model og ud fra dette tegnet hele kirken. En meget enkel måde som vi ikke havde tænkt på var mulig.

På vejen tilbage til Vidreres købte vi ind til aftensmaden og vi fik en fin "afskedsmiddag" med en ordentlig tår rødvin til inden vi gik i seng alt for sent.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Søndag den 4. juli 2004

Sammenpakning og afgang kl 10:00. Planerne for i dag var at komme igennem Andorra for at se en lilleput stat, for senere at ende på en campingplads, ejet af det dansk ægtepar, som Helene havde anbefalet. Alene turen op gennem Pyrænerene var det hele værd. Over et par pas var vi oppe i over 1800 meters højde og der var ikke langt op til sneen. Bjergkæden har bjerge helt op til godt 3400 meter og det er helt fantastisk at se.

Det er også morsomt at se hvordan spanierne hade andre end dem selv, også her er de helt hysteriske med paskontrol (og kontrol af indkøb) når du skal tilbage til Spanien igen, samme mønster som vi oplevede ved Gibraltar. Vejene op til Andorra fra den Spanske side er også meget ringe hvorimod de på den Franske sider er betydeligt bedre samt paskontrollen er noget mere efter EU standart. I Andorra La Vella gik vi en tur og var inde i et indkøbscenter.

Priserne var nu ikke billigere end hjemme og vi fandt ikke rigtigt noget vi ikke kunne undvære. Camilla faldt over et Sony digital kamera som hun gerne ville have, prisen var rimelig og vi tog det med. Foretningerne i Andorra er mange og Motorcykelforretninger er der i meget stort tal overalt. Andorra er ikke meget andet end en kløft i Pyranærene, men der er ufatteligt smukt.

Og så er vejene et eldorado for motorcyklister der kan lide snoet vej og så mig i bil;-) Vi spiste frokost på et lille torv midt i byen, vi var faldet over en resturant med italienske retter, det viste sig dog at være en illusion, Andoranerne er lige så ringe til Italiensk mad som spanierne og portugiserne… After Andorra gik turen ned til middelhavskysten igen så vi kunne få fat i den nordgående motorvej op mod Ardeche, det franske svar på Grand Canyon.

Ardeche er et fantastisk område og vi skal på tur i morgen og kigge på kløften. Campingpladsen ligger i en lille by St. Remèze. Hvad vi IKKE viste var, at når et dansk ægtepar har en campingplads i Frankrig så tiltrækkes åbenbart kun danskere:-( Pladsen er totalt domineret af danskere og vi har indtil nu kun set en tysker på pladsen, vi rejser om et par dage! Ungernes første kommentar var "skal vi ikke køre videre"!!!

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Mandag den 5. juli 2004

I dag så vi så Ardeche kløften i den fulde udstrækning. Ardechefloden er en sideflod til Rhôneflden med udspring i 1400 meters højde i Forêt de Mazan. På en strækning på omkring 40 km ligger den i bunden af en ca. 400 meter dyb kløft og snor sig voldsomt. Denne kløft er rammen om et naturområde som er helt specielt med sine mange huler og grotter. Vi valgte at tage med og se Grotta de Madelene. Det var en stor oplevelse.

Særligt den nederste hule vi blev præsenteret for var en oplevelse som i hvert fald for mit vedkommende trak tårer. Det er ikke nemt at beskrive hvilke følelser der vækkes, men jeg vil prøve at beskrive det vi oplevede. Det sidste stykke vi bevægede os ned af en trappe var der kun meget sparsom belysning. Vi endte nede i en grotte det var over 30 meter høj og 25 meter bred hvor vi var placeret på et repos i næsten totalt mørke.

Guiden fortalte nogle småting om hulen på fransk og så gik alt lyset ud. Nu begyndte et show med lys på de forskellige formationer i forening med Carmina Burana for fuld udblæsning, det var mere end jeg umiddelbart kunne klare. Det var så usigeligt smukt.... Jeg har prøvet at fange lidt af stemningen i billeder, men det anbefales af man ser det ved selvsyn hvis man kommer forbi.

Efter besøget i grotten måtte vi til en by for sat finde en bank og noget at spise til frokost.

Vi købte nogle sandwiches (flute med forskelligt fyld) som vi spiste nede ved floden i St. Martin d´Ardèche. Vi havde forestillet os at vi evt. ville soppe eller bade inden vi kørte videre, men da vi kom tæt på vandet var det fyldt med grønne alger og vi mistede totalt lysten til at stikke tæerne i. På den anden side af floden i Aigueze så vi en charmerende borg og kørte over en lille hængebro for at se hvad det var for noget.

Mens vi gik rundt i den lille by og bl.a. besøgte kirken, fik vi en tordenbyge. Det viste sig at borgen er et hotel og vi kørte retur igen. Vi fortsatte hele vejen op langs floden langs de fascinerende kløfter hvoraf vi tog et antal billeder, som ses nedenfor, indtil vi nåede til enden af kløften i Vallon-Pont-d´Arc hvor vi købte ind til aftensmaden.

På vejen "hjem" til teltet måtte vi ind og se en lavendelfarm vi havde opserveret på vejen i morges.

Vi havde i morges set et skilt med lavendelmuseum og var noget nysgerrige mht. hvad det gik ud på. Det var faktisk meget spændende at se. Det viste sig at der fintes utallige former for lavendel og at det bruges i vid udstrækning i medicinalindustrien, parfumeindustrien og som naturmedicin. Her i Ardeche dyrkes hovedsageligt tre slags alt efter hvor højt markerne er placeret.

Der er meget stor forskel på udbyttet alt efter hvilken type de dyrker, en type giver 100 liter pr hektar en anden kun 10 liter olie pr hektar. Vi regnede ud at med de 6 hektar denne bonde har til rådighed, så kan han med priserne på lavendelolie tjene omkring 2,5 mill om året. Lavendel høstes med noget der minder om en selvbinder, tørres og destileres til sidst med damp. Når destillatet kommer ud af kolonnen er det en blanding af vand og olie.

I en beholder lader man så sti lle og roligt olien flyde oven på vandet og deler produktet på denne måde. Det der adskiller de forskellige typer lavendel er bl.a. mængden af kamfer olien indeholder. Den type man anvender i parfume indeholder slet ikke kamfer. Rettelse: Den tyske bil på campingpladsen som blev opserveret i går indeholdt også danskere.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Tirsdag den 6. juli 2004

Så fik vi torden i nat også. Estella og jeg går ned for at købe morgenmad mens ungerne står op. Da vi kom tilbage til teltet begyndte der at dryppe et øjeblik og morgenmaden blev udskudt til vi havde pakket sammen, 45 minutter efter forlod vi campingpladsen. Det var sjovt at se dem i hovedet på pladsen da vi betalte. "Rejser i allerede, hvorfor det?".

Vi var høflige og sagde at det ikke var pladsen der fejlede noget, men at vi ville videre til et nyt område. (Pladsen er også fin, fin men det er ikke noget for os med en plads fyldt med danskere) Planen var Mont Ventoux men efterhånden som dagen skred frem med sightseeing i regnvejr, faldt humøret gradvist til noget nær nul. Vi var henne og se Pont du Gard, en gammel romersk equaduct, som var meget flot selv i regnvejr.

Derefter kørte vi til Avingnon som blandt andet er kendt fra en fransk børnesang men det regnede og regnede bare. En fantastisk charmerende by med mur omkring men i regnvejr er alting som bekendt gråt. Vi blev enige om at køre nordover for at se om der var bedre vejr her men uden det store held. Da vi var omkring Lyon blev vi enige om at vi ikke gad længere og trampede speederen længere ned i måtten.

Det kostede 90 Euro at køre 170 på den franske motorvej (og det franske politi kører Ford Focus, ikke Renault 4)… Set i forhold til hvor lidt politi der er og hvor billig bøden er, så kan jeg godt forstå at franskmændene kører så stærkt som de gør, det er jo ren foræring. Vi spiste det klassiske tyske mortorvejsmad til aften, Estella og børnene blev puttet i soveposerne og så begyndte opstigningen gennem tyskland. /Martin Sidste dag

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Onsdag den 7. juli 2004

Da vi ankom til Danmark kørte vi til Roskilde for at spise morgenmad med mine forældre. Det er efterhånden blevet tradition. Kl. 8:30 blev næsen vendt mod Værløse og det var så den ferie. Mandag er det arbejdsdag igen.

↑ Til oversigten
Sommerferie 2004

Efterskrift

Hvordan er ferieforventningerne så blevet indfriet i 2004? Tjaaa. Vi havde forventet at Portugal og Spanien var meget anderledes end de viste sig at være. Vi havde en forventning om små hyggelige byer med charme som i Italien og Frankrig, sådan er det ikke, vi oplrevede det i hvert fald ikke. Byerne er simpelthen for "pæne". Det virker som om man vælter det gamle alle vegne, for at gøre plads til nyt og det er ellers netop det vi holder så meget af.

Gamle stenhuse, smalle gader og et forretningsliv med små lokale butikker i bycentrum. Franskmændene og italienerne er i vores øjne bedre til at bevare deres gamle særpræg i byerne. Vi havde også forventet at finde meget mere kulturarv i lande som Spanien og Portugal med den historie som kolonimagt som de besidder. Den mest kulturelle by i Portugal er fx. Evora men det er trods alt meget begrænset hvad den har at byde på.

Et romersk tempel på et torv, rester af en Equadukt, et par kirker og så det berømte knogletempel. Spanien har en del at byde på hvoraf vi nåede at se Barcelona, Salvador Dalís museum, Dalís hus og Montserrat. Nu skal det ikke lyde som en ren jammer, men vi havde forestillet os at der var noget at se næsten alle vegne, ligesom vi er "vandt til" fra Italien, men det er der så ikke.

Alt i alt har vi haft en spændende ferie og fået en masse oplevelser med hjem men vi havde helt klart andre forventninger end det vi fik med hjem. Endnu en gang kan vi konstatere at forventninger skal man passe overordentlig meget på med, ligesom man skal lade være med at lave sammenligninger da der er en anden kultur man besøger hver gang man rejser et nyt sted hen. Mht. køreturen, så er der langt til Portugal.

Vi nåede at køre 10655 km og da det er relativt lange strækninger med høj fart, så brugte vi også knap 1200 liter benzin. Bilen vi har valgt til formålet har igen vist sig at være eminent til lange rejser og har på intet tidspunkt gjort knuder af nogen art.

↑ Til oversigten