Sommerferie 2003

28. juni – 20. juli · Italien og Sicilien

← Tilbage til ferieoversigten
Familien Jessens feriedagbog fra sommeren 2003 – Italien og Sicilien.
Sommerferie 2003 · Rejsedag 1

Lørdag den 28. juni

Det meste af bilen var pakket fredag aften. Lørdag morgen bestod af påklædning og færdigpakning af bilen inden afrejsen. Kl. 11 var der afgang fra Værløse med kurs mod det forestående bryllup mellem Bente og Brian i Risskov nord for Århus. Efter et lille stop i bymidten for at købe gave gik det derudad mod vest. Allerede inden vi var kommet på motorvejen i Ballerup kom Estella i tanke om, at vi havde glemt hendes italienske ordbog derhjemme, men vi havde desværre ikke tid til flere svinkeærender, så vi måtte klare os uden denne sommer (ligesom de andre ting vi havde glemt uden at vi på nuværende tidspunkt var klar over det).

Et smukt bryllup i smukke omgivelser. Bente og Brian huskede at sige ja på de rigtige tidspunkter og blev gift.

Efter middagen trak vi i ferietøjet og sagde pænt farvel. Estella, Camilla, Kira og Jakob krøb i soveposerne og så var der afgang kl. 23. Bilen blev vendt og så listede vi ud på de mørke veje mod syd. /Estella

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 2

Søndag den 29. juni

Køreturen gennem Tyskland forløb rimeligt bortset fra en del vejarbejder. Syd for Kassel kom der rigtig skred i tingene og der var kun meget lidt trafik.

I Schweiz begyndte familien at slå øjnene op, men vi blev enige om at vente med morgenmad til vi nåede Italien. Selvom vi var kommet en time senere af sted fra brylluppet end vi først havde regnet med, regnede vi stadig med, at vi kunne nå at få et ordentligt italiensk frokostmåltid på campingpladsen i Gorfigliano omkring kl. 13, inden vi skulle sove til middag.

Da vi var 6 km fra campingpladsen (kl. 12.45) viste det sig, at de to veje fra Aulla var lukkede og da vi samtidig var ved at være tørlagte med hensyn til benzin, så vi kun én mulighed: tilbage til motorvejen (benzinstationer i Italien holder ligesom alle andre forretninger siesta fra kl. 13 til 17 undtagen på motorvejen).

Nu gik det ad motorvejen til Lucca og herfra igen mod nord til Gorfigliano, en omvej på 200 km og 4 timer… Klokken var nu 17, og mad kunne vi først få kl. 20. Middagen blev indtaget i campingpladsens restaurant og bagefter blev der sovet med stort ”S”. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 3

Mandag den 30. juni

Efter en god nats søvn var vi stort set udhvilede. Efter morgenmaden kørte vi til Castelnuovo G. for at proviantere. Det bliver lidt svært, når man efterlader sin pung i teltet. Martin blev sendt solo tilbage til campingpladsen, imens hævede jeg kontanter og børnene og jeg gik på shopping. Nøj, hvor var alt flyttet rundt i bagagerummet da han kom tilbage! Flere ting var ”pakket ud” og alt var væltet rundt mellem hinanden – han må aldrig køre alene i bjergene mere!!!

Om eftermiddagen blev der soppet og daset i skyggen af egetræerne. Vores nye grill blev indviet og vi tog en aftenis i Gorfigliano, da campingpladsens fryser var gået i stykker. /Estella

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 4

Tirsdag den 1. juli

Efter morgenmaden begyndte vi så småt at pakke sammen. De fem nye hollændere (kom dagen før) i deres splinternye Range Rover med trailer og to mikrotelte var allerede godt i gang. Midt under sammenpakningen begyndte det at dryppe og vi satte ”turbo” på pakkeriet og gik ned for at betale. Der sad hollænderne og spiste, de var også blevet færdige med at pakke. Da vi havde betalt, var de færdige med at spise og vi var klar til at forlade campingpladsen samtidig. De kørte op på siden af os og kom med den ultimative bemærkning til os: ”We wondered where you put all your stuff?” Vi svarede: ”We do magic”. Vores bil ligner ikke en feriebil som så mange andre. Vi har intet på taget og intet i kabinen, alt kan være i bagagerummet selvom vi både har kuglegrill, bord, stole og et stort ottepersoners telt med.

Så kørte vi til Castelnuovo G. gennem Piazza al Serchio hvor der var et lille marked, hvor vi købte frugt og grønt. Resten af frokosten købte vi i Castelnuovo G.

Vi ville gerne have spist frokost på Campocatino men det regnede og blæste.

Vi så, at der var en solplet ved Vagli Sotto, fandt en bænk ved en kilde og begyndte at spise. Mens vi spiste, kørte en mand forbi på sin knallert. Fem minutter senere dukkede han op igen men nu med en kammerat bag på. Da de var kommet forbi, standsede de, vendte og kørte tilbage til byen igen. Fem minutter senere kom han alene tilbage og kørte væk. Det var åbenbart noget af en attraktion, der sad ved kilden og spiste!!!

Vi kørte efterfølgende op til "vores" lille by Trassilico for at få en is. Restauranten var lukket, men de lokale viste os hen til den lille butik i byen hvor lyset var slukket. Vi spiste vores is og gik en tur ud til spidsen af byen.

Til eftermiddagshyggetid kørte vi op på klosteret. Sarah og Lucca genkendte os med det samme (Estella og jeg havde boet der en weekend i oktober sidste år) og vi gav dem en lille ting, vi havde med hjemmefra, en turistbog om Danmark på italiensk. Sarah, Lucca og deres datter blev meget glade for den og gik straks i gang med at bladre. Især Lucca var svær at hive væk fra bogen, faktisk så vi ikke mere til ham resten af eftermiddagen.

Vi bestilte noget at drikke, vi husker især deres varme chokolade som nærmest er som opvarmet mousse.

Vi havde i efteråret spist på en lille restaurant lige over klosteret og ville gerne spise aftensmad der igen. Det var lidt spændende om vi kunne finde derhen igen, da vi havde kørt en noget snørklet vej derhen og retur i totalt mørke. Men vi fandt restauranten, den var meget lukket. På skiltet stod der, at den kun er åben lørdage, søndage og helligdage. Øv, øv, øv, men uden mad og drikke duer helten ikke.

I Mollazzano fandt vi en stor restaurant – men der var ikke et øje. Vi fik god mad, om end menukortet var reduceret til en tredjedel inden vi var færdige med at bestille. Kira og Jakob blev pakket i soveposerne og vi vendte snuden mod motorvejen og Sicilien. /Estella & Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 5

Onsdag den 2. juli

Syd for Firenze blev Camilla og Estella puttet og så gik det gennem den italienske nat mod Villa S. Giovanni, hvor færgen til Messina sejler fra. Motorvejen fra Firenze til Rom er smal og snoet med kun to spor i hver retning og med en million lastbiler, så det går ikke så stærkt. Mellem Rom og Napoli er der fin vej med tre spor i hver retning og ikke så megen tung trafik. Betalingsmotorvejen slutter lige nord for Salerno, men i modsætning til sidste år blev vi ikke ledt ud på en lang omvej for at komme på den sydgående motorvej. De er virkelig kommet langt på det år, der er gået siden vi sidst kørte strækningen. Kun få steder var der vejarbejde og man kunne holde en rimelig gennemsnitsfart. Der er hastighedsbegrænsning mange steder på den strækning på 60 og 80 km/t gennem svingene men man kan snildt køre 120 og 140 i stedet og så bliver det til noget. Den eneste ulempe er, at man bliver øm i nakkemusklerne efter et par timer.

Vi nåede til Villa S. Giovanni kl. ca. 6:30 og sejlede med en gammel Helsingør-Helsingborg-færge. De har end ikke malet den om eller udskiftet skiltene på dækket som stadig står på dansk og svensk.

Vel ankommet til Sicilien omkring kl. 7.30 begyndte sulten at melde sig og vi kørte op mod Etna for at finde en by, hvor vi kunne købe lidt morgenmad. Vi ledte efter en by med et hyggeligt torv, hvor vi havde spist morgenmad sidste år men uden held. Det endte med, at vi spiste på trappen foran kirken i Linguaglossa.

Herfra fortsatte turen op mod det nordlige besøgscenter, så langt nåede vi dog aldrig. Vejen var spærret af lava og vi gik ud for at få syn for sagen. Her gik det virkelig op for os, hvilke kræfter der er på spil. Vejen var spærret, men når man gik op på lavaen var den flere kilometer bred og havde fjernet alt på sin vej, det nordlige besøgscenter eksisterer ikke mere!!!

Benzin var ved at være en mangelvare, så vi kørte til Milo, hvor vi havde camperet sidste år, for at tanke. Her var der også tydelige spor af sidste års udbrud, halvdelen af byen havde slået revner og var stivet af med stolper, enkelte huse var endog skvattet helt sammen.

Vi drog derefter op til det sydlige besøgscenter for at kigge på forholdene. Her kunne vi også konstatere enorme ødelæggelser. Afgangsstedet for ekskursioner sidste år, en treetagers bygning, var simpelthen helt væk, det samme var den store plads hvor der stod et utal af boder sidste år. Pladsen rummede også et center der forskede i vulkanen, den bygning var ligeledes ”skyllet” væk. Det eneste der er tilbage er en restaurant.

Nu trængte vi til en bid mad igen og kørte ned til en restaurant, som vi spiste på sidste år, for at få en pastaret hver. Efter maden tog jeg en halv time på øjet i bilen mens Estella og børnene hyggede sig med dagbog m.m.

Nu gik turen direkte til Portopalo (Siciliens sydligste punkt) for at slå telt op. Aftensmaden blev lidt primitiv med spaghetti + revet ost og tomatsovs. Vi sov alle tungt den nat. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 6

Torsdag den 3. juli

Så stod den på badning og afslapning ved bugten ved Portopalo. Hos slagteren købte vi bøffer på 3 × 400 g til grillen. Ellers gik dagen på skift med badning i lagunen, afskylning, spisning, hvile, søvn, spil og læsning … Rigtig afslapning.

Stranden her på spidsen er rigtig god og børnevenlig. Små, bløde bølger på en sandbund, der ikke bliver særlig dyb før langt ude. /Estella

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 7

Fredag den 4. juli

Se torsdag den 3. Den eneste variation var, at vi fik kalvebøffer og at ”vores” bugt var forurenet af dieselolie. Om morgenen lugtede der ikke af noget og vandet var klart selvom det undrede os, at der flød en del døde fisk rundt.

Om eftermiddagen stank der af diesel, vandet var uklart, og vi kørte derfor ud til Isola delle Correnti og badede i stedet for. /Estella & Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 8

Lørdag den 5. juli

Mere afslapning – stadig diesel på stranden om morgenen, så vi kørte igen for at bade.

Om eftermiddagen kørte vi en tur til Pachino for at handle, alt var dog lukket, og da de åbnede igen skulle Camilla tisse, så vi kørte tilbage til campingpladsen og satte hende og Kira af.

Herefter kørte Jakob, Estella og jeg ned og købte 3 bøffer à 600 g + 2 pølser (Kiras tænder kan ikke tygge kød uanset hvor mørt det er, Jakob er solidarisk, så pølser til dem).

Det viste sig, at det var en lige lovlig stor mundfuld for et par af familiemedlemmerne, som blev nødt til at levne (til glæde for det sidste medlem som godt kunne spise op).

Vi blev enige om at forlade Portopalo næste dag for at søge en ny plads vest for Palermo. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 9

Søndag den 6. juli

Morgenmad og sammenpakning, afgang kl. 10.00 fra Camping Passero. På vejen mod Palermo ville vi slå et slag forbi Piazza Armerina for at kigge på deres berømte mosaikker. Mosaikkerne er fra romerrigets tid, altså omkring 2000 år gamle, alligevel er de fantastisk velbevarede. Der er adskillige tusind m² med mosaik i det, der engang har været et storslået palads. Mosaikkerne er lavet med bitte små stykker marmor på ca. 1 cm² i forskellige farver og skildrer livet på den tid.

Da vi skulle til at køre videre fra parkeringspladsen, dukkede der en dansk indregistreret Peugeot op! Vi spurgte hvad i alverden de lavede der og hvad der fik folk til at køre så langt i bil. Det viste sig, at de var lige så bidt af Italien som vi er, og vi fik en god sludder om alle de steder der er værd at se. Det viste sig, at de havde ”snydt” og havde taget færgen fra Napoli til Palermo i stedet for at køre hele vejen som vi havde gjort.

Vi kørte ind til Piazza Armerinas storslåede kirke og spiste frokost på pladsen foran. Underholdning var der nok af selvom kirken var lukket. En amerikansk familie i en lejet bil skulle absolut klemme sig ind mellem et træ og en Fiat der allerede holdt under træet med en grim bule til følge. Det som undrede os mest var, at ingen gik ud for at se, hvad der var sket, hverken amerikanerne eller den italienske Fiatejer som sad på en bænk lige ved siden af og overværede det hele…

Da vi forlod Piazza Armerina, så vi landbrug som vi aldrig har set før, kaktusmarker, så langt øjet rakte. Store ”øretævekaktus” i lange lige rækker, godt, man ikke er landmand her.

Nu gik det så nordpå, først ad almindelig vej til Enna og herfra ad motorvej til Palermo. Lige da vi var kørt på motorvejen kørte vi ind på en rasteplads for at få en is. Vi startede med at gå på toilettet.

Da Jakob og jeg stod på herretoilettet, sagde Jakob lige så tørt ”her lugter ligesom hjemme på fars toilet”… Jeg vil undlade her at uddybe hvorledes et italiensk motorvejstoilet ”dufter” i 35 °C!!!

Vest for Palermo er der en del badestrand og campingpladser. Det endte med at vi fandt den skønneste lille plads (40-50 enheder), lige ned til vandet. Camping Nausicaa ligger placeret på en hylde ca. 20 m over havet og med nedgang lige ned til en dejlig børnevenlig sandstrand. Nærmeste by er Castellammare del Golfo, som er tilpas stor til at der også er lokal handel og priserne derfor ikke er skruet op til "turistniveau".

Aftensmaden blev meget simpel med en gang pasta med tomatsovs. Godnat. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 10

Mandag den 7. juli

Ud af høet – finde en bank – købe morgenmad. Vi fandt en lille bager i Castellammare del Golfo og det er morsomt, som tingene varierer på en lille ø som Sicilien. Her skal der tilsyneladende sesamfrø på alt brød.

Efter morgenmaden pakkede vi bilen med badetøj m.m. og drog mod San Vito Lo Capo for at se "spidsen".

Nærmeste vej var en hvid snoet vej på kortet og vi vovede at køre denne vej. Det viste sig at være en grusvej, fin i starten men den udviklede sig hurtigt til en stenet "gedesti". Vi sneg os af sted i første gear fra sten til sten. Flere steder måtte vi stoppe helt for at vælge en rute mellem stenene for at undgå at undervognen blev flået i smadder.

Da vi ifølge kortet var nået to tredjedele af vejen, var der pludselig spærret af en stump autoværn i rød-hvide farver. Vi valgte at køre forbi, nu hvor vi var nået så langt. Det viste sig, at "vejen" var om muligt endnu værre end før afspærringen, nu suppleret med nedfaldne klippeblokke fra de omkringliggende bjerge.

Efter 2-3 km dukkede der pludselig asfalt op og lidt senere endnu en vejspærring som vi forcerede. Nu gik det nedad ad en fin vej og ca. halvvejs var der et hus/træskur med et militærkøretøj udenfor. Aldrig har vi set italienere dreje hovedet så hurtigt, som da de opdagede os komme oppe fra det lukkede bjergpas. De har uden tvivl været klar over vejens beskaffenhed og her kom en sænket BMW med lavprofildæk og en tilsyneladende totalt upåvirket dansk familie forbi. Hvad de har tænkt, kunne være morsomt at vide.

Fra passet var der en fantastisk udsigt til Palermos lufthavn, Punta Raisi, som går helt ud til vandkanten. Startbanen ser næsten ud til at komme op af havet.

Da vi nåede til San Vito Lo Capo mistede vi totalt lysten til at bade. Vi landede i det værste turistcentrum, man kunne tænke sig. Vi blev hurtigt enige om at nu havde vi set rigeligt og ville køre tilbage for at bade.

På vejen smuttede vi lige ind til en slagter for at købe kød til grillen. 3 bøffer på 400 g og pølser til Kira og Jakob.

Resten af dagen gik med afslapning, badning og en god flaske rødvin for de voksnes vedkommende. Bøfferne viste sig igen at være i overkanten for et par af familiemedlemmerne. Efter aftensmaden gik vi en lang tur langs stranden for at få maden til at synke lidt inden vi gik i seng. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 11

Tirsdag den 8. juli

Estella tog et morgenbad inden dagens indkøb. Vandet viste sig at være møgbeskidt med alle mulige "dimser" flydende rundt. IKKE SÆRLIG LÆKKERT!

Om eftermiddagen tog vi en sightseeingtur til Palermo. På vejen kørte vi op til Monreale for at kigge på en ruin. Det var dog en umulig opgave da der var, hvad vi i den varme opfattede som en uoverkommelig opgave: flere hundrede meter op ad en stejl skråning, inden man nåede frem til det spændende. Så vi opgav og kørte videre til Solunte.

Her måtte vi også ud at trave i solen, men stien var kamufleret så vi fra starten ikke vidste hvor langt der i virkeligheden var. Det var en stor oplevelse at gå i de gamle huse fra romernes tid her. De har været fantastisk langt forud for deres tid med pudsede vægge, fliser på gulvet osv. Da vi gik op på toppen af bjerget, blev Camilla stukket i hånden og hævede meget hurtigt op.

Da vi kørte ind i selve Palermo fandt vi et apotek og købte antihistaminsalve og smurte hende med. I Palermo havde vi en plan om at se deres meget flotte katedral. Det blev dog kun til tanken, det var umuligt at parkere i byen, de holdt allerede i 2 rækker mange steder. Og så har jeg aldrig som chauffør oplevet sådan en by at køre i. Vi har ved Rom mødt danskere der sagde at "Rom kan man da ikke køre i". Vi har kørt igennem alle dele af Rom på alle mulige tidspunkter. Rom er vand i forhold til Palermo!

Vi har aldrig set noget lignende. Jeg personligt vil kalde det dødsforagt at transportere sig selv på den måde. Bilerne i byen bærer også tydeligt præg af at være "brugt". Mang en dansk skrotplads vil end ikke fremvise køretøjer med så kunstfærdig en udsmykning af buler. Flere køretøjer manglede simpelthen lygter i alle fire hjørner, hjul sad i fri luft (skærme manglede) osv. Alt i alt en oplevelse. (Vi kom ud af byen uden buler) P.S. Katedralen var meget flot udefra … :-) Camilla skulle have en bikini så vi kørte tilbage til "vores" by, Castellammare del Golfo. Menuen stod på turens første pizza, som viste sig at være et problem. De fleste steder sælges der kun pizzastykker som bare opvarmes - og det gad vi ikke sætte tænderne i.

Efter at have kørt rundt fandt vi et hyggeligt sted og opdagede, at der kun var 100 m til teltet! Mens vi ventede på maden kørte jeg bilen "hjem" så jeg også kunne få en øl. Vi fik udsøgte pizzaer og så var det sengetid for de fleste. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 12

Onsdag den 9. juli

Alle vågnede tidligt. Jeg gik ned og badede med børnene i havet. Det var blevet utroligt rent siden i aftes da vi gik hjem. Det var dejligt. Under afskylningen snakkede campingprofessoren til Jakob og det gjorde stort indtryk på Jakob. Han fortalte, at nu var han gået ind på dametoilettet. Jeg fortalte, at han gjorde rent. Til det svarede Jakob "Det er han jo også beregnet til!!" Det grinede vi meget af den sommer.

Martin og jeg kørte til byen for at proviantere til morgenmad. Formiddagen gik med afslapning og badning.

Efter frokost kørte vi ud til Segesta for at kigge lidt på ruiner (igen). I Segesta står ruiner fra omkring 500 f.Kr. til omkring 1440 e.Kr. så der var nok at kigge på. Da vi stod og kiggede på "stenbunken" spurgte Camilla "Faaaar, synes du virkelig, at det der er interessant?" Han svarede at han godt kunne se at det gamle l... ikke i sig selv var interessant, men historien bag og de forestillinger man bygger op i sit hoved er. "Jamen, det ligner jo bare alt det andet, vi har set" Pigen har jo ret, men vi forklarede at mangfoldigheden af gammel kultur på Sicilien viser vigtigheden af øen i gamle dage. Samtidig er det spændende at se når man har mulighed for at se tingene, når de ligger lige for ens fødder.

Børnenes skepsis forsvandt også da vi kom op på toppen af bjerget og så amfiteatret fra 200 f.Kr. og det store slot der har stået her.

Da vi kom ned fra bjerget spiste vi medbragt frugt inden vi gik op og kiggede på det store græske tempel på den anden side af dalen. Det var første gang vi prøvede at stå inde i et tempel så det var en speciel oplevelse. Børnene var meget fascineret af størrelsen og vi var fascineret over hvor velbevaret det var.

Nu var klokken efterhånden blevet ti minutter i syv så vi fik travlt med at handle inden vi kunne få noget aftensmad.

Tilbage på campingpladsen: bade, tilberede aftensmad og spise. Og så gå en tur langs promenaden hvor de forsøgte at sælge alverdens skrammel. Pigerne købte hver et halssmykke inden vi drog tilbage til vores soveposer. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 13

Torsdag den 10. juli

Morgenmad, sammenpakning og afgang kl. 10 fra vores lille hyggelige campingplads. Nu gik turen langs Siciliens nordkyst mod Messina, hvor båden til Villa ventede. Palermos trafik er tidligere beskrevet, men på vejen østover lagde vi mærke til autoværnet langs omfartsvejen og var ved at dø af grin. En krøllet gang "båndspaghetti" langs vejen, flere steder jokket helt ned! Aldrig har vi oplevet noget så ødelagt. At kalde det et autoværn er en joke! Det var med vemod at vi sagde farvel til Sicilien, en ø med en enorm mangfoldighed, både når det gælder natur, kulturarv og mennesker. Det var et farvel for i år, men bestemt et "på gensyn".

Vi kørte gennem Reggio di Calabria og oplevede en ny måde at lave vigepligt på. Midt i byen går en ottesporet vej, op fra havnen, men i modsætning til sædvane med vigepligt fra sidevejene, var det her omvendt! Fuldt stop på den ottesporede vej ved hver eneste lille vej. Egentlig er tanken jo ikke så tosset, det er jo altid et problem at komme fra en lille vej ud på en stor, ikke omvendt.

Herefter gik turen syd om "tåen" på Italiens sydspids og op mod Siderno.

På vejen begyndte en kontrollampe i bilen at lyse, symbolet viser at der er et eller andet galt med motorelektronikken. Nervøsiteten stiger, hvad nu, hvis det er alvorligt? Vi mangler måske 5000 km på turen og det vil være meget surt at tage en chance og brænde et eller andet af på turen. Vi blev enige om at opsøge et værksted for at få en diagnose.

Det viser sig at der ligger et værksted i Locri, som er lige på vejen. Området langs den sydlige spids af Italien er overordentlig fattigt så vi forventer at finde et mørkt hul i et hus, en garagemekaniker, som så mange andre steder i Italien. Vi glor lidt da vi står udenfor en stor forhandler med stort udstillingsvindue, et stort værksted og en masse biler. Vi gik indenfor og fik en sludder med værkføreren – vi på dansk, han på italiensk. Han fandt ud af at gå med ud til bilen, men nu var fejlen selvfølgelig væk og den kom ikke igen! Der var gået Microsoft i den? Nå vi tøffede videre langs kysten for at finde en campingplads men det viste sig ikke at være så nemt. Enten var de lukkede, lå elendigt eller også virkede de luskede.

Vi fandt en lille plads ved Marina di Caulonia, Afrodite Camping, som den så smukt hedder. Den ligger for enden af byens strandpromenade. Fin skygge og grønt underlag (velplejet ukrudt, ikke græs!). Kludevillaen blev rejst og sulten nærmede sig. Først skulle vi dog have vores aftenbad i havet. Stranden er sand men vandkanten er sten og vandet bliver meget hurtigt dybt.

Det var meningen at aftensmaden skulle være et simpelt måltid, men vi ville egentlig gerne ud og have noget lokalt i stedet for så vi talte med campingfatter (som viste sig at hedde Bruno - en sjov lille fyr). Han anbefalede varmt et sted i en lille by Foca og gav en kørselsanvisning. Han ville også lige ringe og sige at vi var på vej!

Da vi kom, blev vi modtaget på terrassen og fandt bord. Vi var de eneste i restauranten, men hurtigt kom flere til. Vi havde indtryk af at de havde ringet til hele byen for at få dem til at komme og kigge på "deres" danske turister. Maden var meget fin og vi spiste os mere end mætte (igen) og det var afsked med hånden til hele familien da vi kørte.

Jakob og Kira var møre så de røg direkte i posen da vi kom tilbage til teltet. Vi andre tog en is i baren på campingpladsen. Og så i seng. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 14

Fredag den 11. juli

Badedag med hvad det indebærer. Estella og jeg køber ind til morgenmad, alt imens ungerne står op. Det er altid spændende at skulle købe ind i et nyt område. Der er meget stor forskel på indkøbskulturen fra egn til egn. Vi finder en bager og et supermarked og køber ind til frokost med det samme.

Om eftermiddagen skulle der handles til aften og vi tøffede lidt rundt inden vi blev enige om at forsøge i Caulonia. Der var kun 9 km til Caulonia. Cirka halvvejs lå en slagter og vi købte en dynge bøffer, 1,3 kg, til grillen. Oppe i byen stod en dame med sin bil og solgte frugt og grønt. Vi fandt det, vi ellers manglede - aubergine, løg, tomat, kartofler og melon.

Mens vi handlede stod en meget, meget gammel dame og blandede sig. Hun skulle både kramme og kysse Estella og Jakob. Hun snakkede fanden et øre af: Hvor kom vi fra? Jo, vi kom fra Danimarca! Så "skiftede hun gear", pegede op i luften og gjorde fagter om hvor langt der var og til sidst sagde hun "Mamma mia" og gjorde korsets tegn. Det er nok ikke hver dag de ser danskere på disse kanter? Nu har vi kørt lidt rundt her i området og vi har ikke mødt en eneste udenlandsk turist ud over os selv!

Da vi havde købt ind tog vi en rundtur i byen for at se hvor vi var havnet. Mage til charmerende by skal man lede længe efter. Husene er bygget af det vi på dansk betegner ral, og gaderne er meget smalle med små gangbroer over. Midt i byen er der et lille torv med en bar og en del liv.

Tilbage og bade, spise til aften, og så i "kassen" med de små. Det er jo fredag så promenaden summer af liv og baren bliver forvandlet til diskotek. Der blev ro kl. 00.30 og vi andre falder i søvn. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 15

Lørdag den 12. juli

For at kigge lidt på området er vi blevet enige om at tage en rundtur på den sydlige del af "tåen" inde i landet. Jeg har stirret mig blind på en plet der ligger 1955 m over havet, som efter kortet skulle være et udsigtspunkt. Problemet er at man kun kan komme derop fra vestsiden (Reggio di Calabria). Så vi må hele vejen rundt om bjerget først.

Fra Siderno gik det af hovedvej på tværs af spidsen ind til vi drejede af ved Polistena og tog en snoet vej langs den vestlige side af bjerget. Her er ikke meget at se, olivenlunde så langt øjet rækker. Et enkelt sted så vi dog en flok grise gående i vejkanten. Ornen gloede bare, ikke noget med at være bange for biler her… I modsætning til andre steder vi har kørt går vejen her lige i udkanten af byerne og gennem centrum. Hvis man forsøger at køre ind i en by er det næsten umuligt at komme ud igen, da der absolut ingen skilte er!

Kort før vi skulle drage op på bjerget passerede vi byen Gambarie, som viste sig at være et større skisportssted. Uden for byen stod en del handlende hvor vi smagte lokal ost og købte grøntsager ind til aftensmaden i morgen. Vi købte også en lokal flaske vin, 1 liter med kapsel til 2 €, det bliver spændende at smage.

Nu gik turen op på bjerget M. Cocuzza. Vi har meget dårlig erfaring med hvide veje på kortet (se mandag den 7. juli), men vejen her så nogenlunde ud, der var faktisk asfalt på dele af vejen. Der skulle være 11 km op til udsigtspunktet, men vi fandt det aldrig. I stedet fandt vi en radarstation, med græssende køer, vel at mærke indenfor hegnet mellem de forladte bygninger!

Vi kørte lidt videre og fandt et sted at spise frokost. Her var bænke med hegn omkring for at køerne ikke skulle genere de spisende...

Vi var jo stadig overbeviste om at der måtte være et udsigtspunkt, så vi fortsatte ad vejen mod øst. Pludselig stod der et skilt med S. Luca 30 km… Var der alligevel en vej ned til kysten? Vi forsøgte. Vejen var faktisk bedre end oppe på bjerget så intet problem her, troede vi!

Efter 18 km forsvandt vejen nærmest. En jord-/grussti fortsatte og vi valgte at køre videre i sneglefart fra sten til sten i første gear. Flere steder var der så stejlt, at man næsten ikke kunne stoppe på nedkørslerne, hjulene blokerede bare. Hvis vi ikke havde kunnet komme videre aner jeg ikke hvad vi skulle have gjort, kun firehjulstræk kan komme op her. Det tog sin tid men efter at have kørt en times tid på denne måde dukkede en vej op og pludselig stod vi i S. Luca.

Turen ned af bjerget havde været en oplevelse på flere måder. Nedturen var helt utrolig smuk med udsigt ud over havet 50 km væk. Det var også en oplevelse at se Estella helt stille og bare kigge på "vejen". Hun var meget nervøs og jeg valgte ikke at fortælle, at det var umuligt at køre baglæns hvis vi fortrød nedturen. (Kortet har desværre ingen veje i området over bjerget hvorfor der mangler en stump fra Gambarie til San Luca) Vel nede ved havet gik det hurtigt op til vores campingplads og eftermiddagsbadning! Nu kunne vi slappe af indtil vi skulle ud for at finde en pizza til aften.

Camilla var meget bekymret, vi ville gerne finde et nyt sted at spise, hun mente, at der hvor vi spiste i forgårs var verdens bedste spisested og så var der hyggeligt. Men hun fik ikke sin vilje. Vi kørte op til Caulonia for at finde mad, vi kunne altid køre til Foca hvis det viste sig helt umuligt.

I byen var der reklame for et sted der hedder Donna Luna (månekvinde, red.) og vi kørte efter skiltene. Vejen ud af byen var ringe - 1500 m og dreje ud af en grusvej. Vi var noget betænkelige, vejen blev ringere. Så, som et lys fra en klar himmel var der en gitterlåge og frisk ny asfalt!

Nu dukkede der et stort flot hus op, med pool og jeg ved ikke hvad. Donna Luna viste sig at være et meget stort sted, beliggende på en bjergside med udsigt over havet og Caulonia.

Vi sad på terrassen med udsigt til den næsten fulde måne (Luna, red.), der spejlede sig i det blikstille hav og med bjerge rundt om os. Maden var udsøgt og vi gik derfra med fyldte maver til den billigste pris vi har oplevet 35 €…. I aften blev klokken næsten 23 inden vi nåede tilbage til campingpladsen. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 16

Søndag den 13. juli

Badning, afslapning. Vi var dejligt afskåret fra at købe ind, da alle butikker var lukkede i denne egn om søndagen. Det har vi ikke været ude for før.

Om eftermiddagen var vi ved at løbe tør for vand og kørte ned til byen. Vi var så heldige, at en "frugtfætter" skulle ind i sin forretning for at ekspedere en dame og vi fik lige 12 liter vand ved samme lejlighed.

Vi talte lidt om resten af ferien og kiggede lidt på, om vi skulle køre til Farini mandag for at der ikke skulle være lige så langt hjem. Bruno kom med en avis, der varslede regn og torden i det nordlige og vi besluttede at køre til "hælen" i stedet for. Børnene var indforståede med at prisen for at bade i Syditalien var, at vi blev nødt til at bruge en dag på at køre, når vi skulle hjem, herfra var en "nattur" ikke nok. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 17

Mandag den 14. juli

Opbrud! Sammenpakning, morgenmad, et morgenbad og så af sted. Brunos campingplads er feriens billigste 104 € for fire overnatninger. Bruno kunne ikke finde hoved og hale i datoerne og ville absolut have det til at være 8 dage vi havde været der. Til sidst gav han sig og ændrede datoen for ankomsten til den 16. juli, så passede det med fire overnatninger?????

Så gik det ellers mod Taranto. Trafikken her i Calabrien er noget anderledes end andre steder. Folk kører nok "friskt" men ikke så stærkt som ellers. Mange overholder ligefrem hastighedsbegrænsningerne - hvad gik galt?

Efter nogle ti kilometer fandt vi forklaringen. Vi har ikke før set så mange patruljevogne der stoppede folk som her!

Kl. 13 – selvfølgelig (siestaen starter kl. 13) – opdagede vi at tankens indhold nok ikke lige kunne række til kl. 17 når tankstationerne åbnede igen. Vi smuttede ind på en Esso, der så ud til at have åbent - ingen benzin i hanen? Inde i butikken begyndte "benzinfatter" at øvle på tysk til os, vi gik ud igen, men han fulgte bare efter. Han blev ved på tysk selvom Estella prøvede at kommunikere med ham at vi ikke forstod, hvad han sagde. Han fulgte bare efter.

Nu var Estellas lunte ikke længere og hun vendte sig om med "røg ud af ørerne". Manden fik besked på italiensk om, at vi ikke talte tysk og at han kunne benytte sig dansk, engelsk eller italiensk hvis han ville sige noget, færdig. Nu fes det vist ind, han lyste helt op ved ordet "italiensk" (Italiano, red.) og begyndte at forklare at der kom en tankpasser om 15 minutter, og så kunne vi tanke! Vi benyttede hans toilet og kørte videre til en anden tank, vi havde fået nok!

Lige før Taranto drejede vi mod Alberobello. Estella havde fået at vide af en kollega at der skulle være nogle "huler", som folk havde boet i, mere vidste vi egentlig ikke. Kortet viste ikke noget interessant om området. På vej ad S377 mod Noci, begyndte der at dukke huse op med pudsig facon. Små hytter med spidst tag af sten. Nu steg nysgerrigheden, hvad brugte de hytterne til og hvordan så de ud indeni?

I Alberobello er der en hel bydel med disse huse og vi gik en tur og kiggede på disse sære huse. Inde i en souvenirbutik var der en sød dame som fortalte, at grunden til konstruktionen var at man ikke havde cement i området for 600 år siden og derfor byggede huse af sten som var selvbærende i konstruktionen.

Lidt souvenirs blev købt og vi kørte ud for at finde en campingplads. Vi kørte langs kysten fra Fasano mod Brindisi og fandt en plads i Costa Merlata, hvor teltet blev rejst. Pladsen har fin skygge og alle pladser har deres eget bad/toilet.

Aftensmaden blev indtaget på restauranten på pladsen. Servitricen (Barbara fra Milano) fortalte, at der var underholdning for de små kl. 21.30. Ungerne brugte den sidste energi på at danse og så var det ellers i seng! /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 18

Tirsdag den 15. juli

Badning på ny strand i Adriaterhavets udmunding til Middelhavet. Der er ca. 500 m fra campingpladsen til stranden, som her er vist som klipper på kortet. Det viser sig at stranden er fin med en lagune, hvor der er sandstrand. Stedet er noget overrendt, da der kun er 40 m strand til 1000 mennesker, men man kan jo bare vælge at lægge sig på klipperne.

Efter formiddagsbadning går turen til Castellana for at kigge på drypstenshuler. På vejen smutter vi ind til Ostuni for at handle. En meget charmerende by med hvidkalkede huse og smalle gader. Ved et tilfælde ser vi en mand med pølser i et vindue og regner ud at der må være tale om en slagter. Der står intet på huset. Vi går indenfor og køber pølser og kød til grillen.

På vejen ud til hulerne spiser vi frokost under et oliventræ.

Området omkring grotterne er totalt turistificeret med en million souvenirboder og jeg ved ikke hvad. Parkering koster 1,55 € men parkeringsvagten har "valgt" at stå og sludre med ham i bilen foran os i for lang tid efter vores tålmodighed, så vi finder bakgearet. Nu er vi allerede sure på stedet, så vi kører ud til Pittighano i stedet, da der også her er nedgang til en drypstenshule.

Efter at have konstateret at hulerne i Pataghano er lukkede om tirsdagen kører vi tilbage til turistcirkusset! Vi finder en parkeringsplads i skyggen langt væk fra den snakkesagelige parkeringsvagt, men tæt på indgangen til grotterne.

Det var faktisk nogle ret fantastiske huler, store sale med drypsten. Vi tog den korte tur på en time og det passede vist meget godt. Jakob nåede ikke helt at miste interessen. Tilbage til campingpladsen, aftenbadning, madlavning, godnathistorie og så i kassen, eller soveposen som det jo er. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 19

Onsdag den 16. juli

Afslapning, badning, lidt indkøb, spise og nyde det gode vejr i Syditalien. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 20

Torsdag den 17. juli

Sidste feriedag! Føj, det er surt at tænke på. I morgen tidlig skal der pakkes for sidste gang og så er der lige 2.700 km hjem. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 21

Fredag den 18. juli

Hele molevitten (og katten i sækken) blev pakket sammen, bortset fra grillen og de elendige stole (som skraldespanden fik).

Morgenmaden blev købt i Ostuni og spist i byen på et lille torv. Bilsnuden blev vendt mod nord kl. 10 og så begyndte "opstigningen" gennem Europa. Der blev kun holdt pauser til måltider både for mavesække og benzintank.

Frokostpausen blev holdt ud for Rimini, Milano kørte vi forbi kl. 17 og aftensmaden blev indtaget kl. 20 på første rasteplads i Tyskland ca. 50 km nord for Basel.

Da maden var spist og godnathistorien læst blev Estella og børnene puttet i soveposerne og ca. kl. 21 begyndte det for alvor at gå nordpå. Vi havde hele dagen haft løbende kontakt med vores gode venner fra Køge, som lå på camping på Fyns Hoved, om hvorvidt det kunne passe at vi kom forbi til morgenmad lørdag morgen :-) /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 22

Lørdag den 19. juli

Efter en problemfri nat, med hastigheder som ville få det danske færdselspoliti til at se rødt og skrive regninger i en lind strøm, ankom vi til Fyns Hoved kl. 5.45 efter at have kørt lidt rundt for at finde en bager, som ville sælge morgenbrød på det tidspunkt (Det lykkedes ikke, selvom vi forklarede at vi var kørt fra Brindisi i Italien, for at få brød fra netop deres bageri)...

Bo og Dorthe blev "ringet op" og fik alle tiders hyggelige sludder over morgenkaffen.

Kl. 10 kørte vi til Roskilde for at spise frokost hos Birthe og Martin. Kl. 14 skulle Kira afleveres til sin far i Værløse så kl. 13.15 forlod vi Roskilde.

Vel ankommet til Værløse blev bilen tømt for oppakning, Kira sagde farvel og turen gik til Tuse Næs hvor Carlos og Helene har sommerhus. Her blev aftensmaden grillet og spist og kl. 21 blev næsen igen vendt mod Værløse. Den nat sov vi alle tungt!!!

Bilen havde klaret turen uden nogen større problemer end den kortvarige fejlmelding i Syditalien. Hele turen nåede at blive på 8.838 km og vi brugte 960 liter benzin. /Martin

↑ Til oversigten
Sommerferie 2003 · Rejsedag 23

Søndag den 20. juli

Afslapning, oprydning og sammenpakning af campingudstyret. Føj, nu er der et helt år til sommerferie, og i morgen er det arbejdsdag... /Martin

↑ Til oversigten