Lørdag den 29. juni
Kl. 8.15 er bilen 80 % pakket (Camilla mangler), og vi kører fra Værløse. Camilla hentes kl. 9 i Roskilde. Vi spiser morgenmad sammen med resten af familien Jessen. Olien bliver skiftet, og Camillas tøj bliver pakket. Så er alt vist klar til afgang.
Næ, nej! Vi mangler lige at indtage frokosten. Kl. 13 er der afgang fra Bellisvej. 1.500 meter fra Rødby Færgehavn går trafikken fuldstændig i stå. Det tager halvanden time at komme frem til billetlugen.
Heldigvis har vi en reservation (om end krøllet sammen i arrigskab), og vi kommer med den næste færge. Vi sværger, at vi aldrig vil tage en færge igen, hvis der findes en bro, og bestemmer os for at investere i en BroBizz til Storebælt.
Der er godt føre og moderat til næsten ingen trafik i Tyskland og Schweiz. Vi ankommer til Gorfigliano i Italien i øsende regn kl. 8.15 søndag morgen. Det er 15 minutter efter tidsplanen. /Estella
Søndag den 30. juni
Teltet bliver »klasket« op i den silende regn. Vi spiser lidt morgenmad i forteltet, og alle lægger sig til at sove.
Kl. 12.30 står vi op og indtager et lækkert måltid i restauranten. Det er nu klaret op, så det er blevet opholdsvejr. Vi går op til kirken på bjerget.
Børnene sopper rundt i floden, mens vi andre slapper af ved teltet. Kira får ketchup med spaghetti – vi andre får spaghetti med ketchup til aftensmad. /Estella
Mandag den 1. juli
Turen går til Firenze.
Der var engang en lille dreng, der sad på et bjerg og kiggede ud over Firenze. Han betragtede opførelsen af byens stolthed, domkirken. Det blev sagt, at man aldrig ville kunne bygge en større kuppel, og at ingen bygning ville overgå den. Omkring 50 år senere skulle drengen fra Firenze, Michelangelo, ifølge fortællingen stå bag kuplen på Peterskirken i Rom.
Mange har fortalt os, at Peterskirken kun overgår domkirken i Firenze i størrelse. Men den overvældelse og gåsehud, vi oplever i Peterskirken, får vi ikke i Firenzes domkirke. Peterskirken er noget ganske særligt i vores øjne.
Vi køber kød hos den lokale slagter i Gorfigliano. Alt andet har vi købt sammen med frokosten i Lucca, inden vi kørte til Firenze. Vi indtager feriens første grillmåltid. /Estella
Tirsdag den 2. juli
Vi spiser friskbagt morgenbrød ved Campocatino med udsigt over Vagli-søen i 1.500 meters højde. På vejen tilbage til campingpladsen besøger vi marmorbruddet ved Monte Pisanino. Vi går langt op i bruddet, indtil vi møder skilte, der forbyder adgang, fordi der brydes marmor længere oppe. Vi samler en stor marmorklods op, som skal ligge i haven, så længe den holder!
Vi pakker sammen og forlader campingpladsen omkring middagstid. Vi siger farvel til campingfatter med håndtryk og det hele. Han forærer os et glas »Confetture Extra di More«, og Kira får et lille (piccolo) glas jordbærsyltetøj. Vi skal huske at medbringe en gave til ham næste år.
Næste mål er en lille by på et bjerg ved Montecatini Alto. Første stop bliver klosteret ved Vergemoli med restaurant og hotel, hvor vi også var i 2001. Udsigten fra restauranten er fantastisk. På det næste bjerg ligger der en by. Der må vi op! Byen hedder Verni. Herfra kan vi se endnu en by længere oppe og nogle gamle mure. Der må vi også op. Den hedder Trassilico og er så lille, at vi må parkere udenfor.
Det er sjovt med de italienske butikker. Først er man i tvivl om, hvorvidt det er en butik eller et privat hjem. Når det er afklaret, skal man finde ud af, om den er åben på trods af mørket. Vi finder en, og den er åben. Næste hurdle er at få købt karklude, men det lykkes.
Længere inde i byen finder vi en kirke. Igen er vi i tvivl om, hvorvidt den er åben, men indenfor viser den sig at være den smukkeste landsbykirke, udsmykket med store, friske blomsterbuketter og marmor alle vegne. For enden af byen er der den flotteste udsigt over dalen. Her køber vi et hus en dag!
Vi kører ned fra bjerget, over floden og gennem en tunnel, der er 1,80 meter bred (bilen er 1,73 meter bred!). Sidespejlene må klappes ind. Videre gennem Bagni di Lucca til Boveglio og Colognora og derfra gennem Collodi. Collodi? Er det monstro Pinocchios fødeby? At dømme efter byens butikker: ja! Børnene får en T-shirt hver.
Ved Montecatini Terme bliver vi enige om, at byen på bjerget må være Montecatini Alto. Der er ikke rigtig nogen skilte, der viser vej. Vi spiser aftensmad med udsigt over dalen og byen.
Nu vender vi bilen mod syd og sætter kurs mod Sicilien. Klokken er 21.30. /Estella
Onsdag den 3. juli
Syd for Napoli, ved Salerno, bliver vi ledt af motorvejen, fordi den er lukket??? Vi kører gennem et noget »spooky« kvarter med meget spredte omkørselsskilte, opsat med italienernes sædvanlige omhu. Det er med nogen bæven, vi følger skiltene, især i denne del af landet, som vi ikke har hørt særlig meget positivt om. Vi bliver ledt tilbage på motorvejen ved Battipaglia eller Eboli.
I øvrigt er motorvejen sydpå af meget varierende kvalitet. Bologna–Rom: snoet, men rimelig kvalitet, og man kan holde en ganske høj gennemsnitsfart, hvis der ikke er for mange lastbiler, der skal overhale. Rom–Napoli: lækker, lige og bred, med seks spor. Napoli–Reggio Calabria: utrolig ringe, men gratis, med mange vejarbejder og skarpe sving. Den er under forbedring.
Kl. 6.30 tager vi færgen fra Villa San Giovanni til Messina. Vi fortsætter ad motorvejen sydpå til Giardini-Naxos og finder en campingplads i Fondachello. God skygge, sand og græs samt 100 meter til stranden. Stranden er stenet, og vandet bliver hurtigt dybt.
Vi spiser hurtigt morgenmad, og vi i det store telt falder hurtigt til ro og sover indtil kl. 12.30. Der er utrolig meget frugt og grønt alle vegne, og priserne er yderst rimelige. For eksempel koster en vandmelon på 10 kg kun 1,50 euro (10 kr.). Kød skal købes i de små slagterforretninger, ikke i supermarkederne.
Vi går ned til stranden og bliver overskyllet af bølgerne og sopper rundt. /Estella
Torsdag den 4. juli
Stor udflugtsdag: Grand Tour de Etna! Vi kører rundt om Etna mod uret, så højt oppe som muligt. Vi ser de gamle lavastrømme ned ad bjergsiden. Det hele virker meget overvældende, og børnene bliver helt stille. Man bliver virkelig slået af naturens magt og menneskets magtesløshed.
Da vi kommer til Bronte, er der marked. Bilen bliver omgående parkeret, og så skal der oses. Det virker, som om italienerne køber alt på markedet: mad, rengøringsmidler, parfume, tøj, køkkengrej og alt muligt andet ubrugeligt ragelse – selv husdyr, som står i bure på markedspladsen.
Ved Adrano drejer vi fra hovedvejen igen og kører op ad de små bjergveje mod det store besøgscenter ved Etna Syd. På vejen op ligger der en restaurant, og den er åben. Menukortet er kun på italiensk; til gengæld er det ulæseligt ...
Vi falder i snak med et par fra USA (hun kommer fra Venezuela og han fra Cuba), som har boet de seneste par år i Nicolosi. De er meget betagede af Sicilien og fortæller om de steder, de synes, man bør se. Vi får forskellige sicilianske pastaretter.
Ved besøgscentret tager vi en »bus« (en Mercedes Unimog med kasse på) op i godt 2.700 meters højde og går rundt på lavaen. Flere steder er den så varm, at den kan antænde papir.
Etna er 3.345 meter høj. Grunden til, at vi ikke kan komme højere op, er, at det sidste udbrud ødelagde vejene og det meste af skisportsfaciliteterne. Udbruddet var meget tæt på Nicolosi, men stoppede fem kilometer før byen. Det varede 45 dage, og der blev dannet nye toppe. Der er nu i alt fem aktive toppe eller huller!
Vi er trætte efter en lang dag på vulkanen. /Estella
Fredag den 5. juli
Vi står tidligt op, pakker lejren sammen og drager sydpå. Vi starter dog med at tage til udgravningerne ved Naxos, men da vi ser, hvor turistificeret og ødelagt stedet er, kører vi hurtigt videre sydpå gennem Catania og ud til fyret ved Augusta.
Her får vi en is og skærer fødderne på ruerne på klipperne. Martin er den eneste, der bader, da der er meget dybt og klippefyldt. Langs vejen fra Augusta til Siracusa ligger der kæmpestore industrianlæg, blandt andet raffinaderier.
Inden Siracusa ser vi udgravningerne af et mægtigt fæstningsværk fra 400 f.Kr., Euryalos, med mure rundt om Siracusa. Vi har glædet os meget til at se det græske teater i Siracusa, men bliver slemt skuffede og harme over, hvordan italienerne nærmest har ødelagt det ved at montere gulv og sæder, så det er næsten uigenkendeligt. Samtidig er det romerske teater fyldt med grus i bunden.
Fra Siracusa fortsætter vi sydpå, så tæt på kysten som muligt, til Portopalo. Her finder vi en lækker campingplads med skygge, stille vand ved en sandstrand og ikke overrendt af turister med alt, hvad deraf følger. Vi har handlet ind i Avola på vejen.
I Portopalo bliver den første teltstang lappet midlertidigt med murersnor. Fibrene er flækket, og elastikken er knækket. /Estella
Lørdag den 6. juli
Der bliver dømt total slappedag med skiftevis badning, indkøb, middagslur, mere indkøb, badning og grillmåltid.
Den første indkøbstur bliver dog lidt længere end nødvendigt. Den går videre til Punta delle Formiche, Italiens sydligste punkt. /Estella
Søndag den 7. juli
Stor udflugtsdag! Vi kører via Pachino til Noto, hvor vi spiser morgenmad i byens park sammen med byens mænd og landsbytossen, der overbeglor os og følger efter os rundt i byen. Kuplen på domkirken styrtede sammen i 1996, så kirken er lukket og under restaurering.
Turen går videre til Palazzolo, hvor der er gamle udgravninger med et græsk amfiteater. Der er lagt træbund og nye trin, men ellers står det flot. Det stammer fra omkring 600 f.Kr.
Videre til Vizzini, hvor vi kun finder ét åbent spisested. Vi tror, det er byens in-sted. Det er meget flot og moderne, så vi frygter det værste med hensyn til prisen. Men vi bliver positivt overraskede: 16 euro for os alle inklusive drikkevarer. Vi får set starten på Formel 1-løbet på Silverstone på det opstillede tv (standardudstyr på italienske restauranter).
Vi fortsætter via Grammichele til Caltagirone, centrum for keramisk kunst. I byen er der en afsindig flot trappe, hvor forsiden af alle 142 trin er beklædt med kakler. Generelt har byerne i denne del af Sicilien en utrolig smuk arkitektur. Den er ikke altid særlig velholdt, men man kan se, hvor flot den er. Selv i de gamle beboelseskvarterer er der gjort meget ud af udsmykningen.
Videre til Gela, som er en stor industriby med nogle udgravninger, vi ikke ser. Øst for byen ligger et kæmpe raffinaderi. Vi tager hovedvejen mod øst til Comiso, hvor vi får en italiensk is hver.
Vi kører gennem Ragusa og Modica og forlader hovedvejen for at komme til Cava d'Ispica. Det er et meget stort område fyldt med huler, hvor der har levet et stort samfund. Hulerne har været beboet fra omkring 1000 til 600 f.Kr. Nede i katakomberne er der massevis af grave, som vidner om et omfattende samfund.
Vi fortsætter via Rosolini tilbage til campingpladsen. Aftensmaden står på spaghetti med ketchup. /Estella
Mandag den 8. juli
Flyttedag! Vi pakker lejren sammen og sætter kurs mod Agrigento og Templernes Dal. Vi spiser frugt ved Falconara, 20 km vest for Gela, hvor der ligger en historisk borg. Den er dog lukket for offentligheden. Igen brillerer italienerne med deres mangel på situationsfornemmelse.
I Templernes Dal, som egentlig er en højderyg i dalen, går vi en tur forbi tre templer: Concordia, Hera Lacinia og Herakles. Frokosten spiser vi i skyggen af nogle træer på vejen.
Turen fortsætter vestpå i varmen. Syd for Menfi, ved Lido Fiori, finder vi en dejlig campingplads, La Palma. Moderat skygge, sandbund, dejlig strand og meget afsides.
Da vi handler ind i Menfi, får vi pludselig øje på et vineri. Vi beslutter at gå ind og kigge på varerne. Klokken er to minutter i lukketid, og damen står med nøglen i døren og bilen i tomgang, men vi får lov at komme ind i butikken.
Vi kigger lidt på listen. Priserne ligger omkring 4–6 euro pr. flaske. Vi vil gerne have én hvidvin og én rødvin lavet på lokale druer. Det bestiller vi, og hun går over og finder en kasse hvid og en kasse rød. Så står vi dér med 12 flasker vin, som der skal findes plads til, selvom der egentlig ikke er mere plads. Men vi er endnu en oplevelse rigere. /Estella
Tirsdag den 9. juli
En badedag, der udvikler sig i en rystende retning. Dagen starter med morgenmad ved teltet. Derefter går vi ned og bader, mens »vor mor« færdiggør dagbogen for de foregående dage.
Vi har besluttet at køre en lille middagstur for at købe frokost. Vi bliver enige om lige at smutte forbi Selinunte og kigge på nogle flere templer. Da vi har ledt efter dem et stykke tid, ser vi et skilt med en pil til højre. Pligtopfyldende som vi er, drejer vi til højre ad den første vej.
Og dér er nogle flotte templer! Vi kører lige ved siden af dem. Rundt omkring går turister i den stegende hede. Vi undrer os over, at vi har fundet en seværdighed, som ikke er ødelagt af boder og billetsalg. Det har vi nu heller ikke: På vej ud møder vi både billetkontrol og boder. Vi kører bare ud!!! *GGGG*
Turen fortsætter til Marsala ad hovedvejen, forbi Siciliens vestligste punkt og op langs kysten for at se saltudvindingen ved Trapani.
Tilbagevejen til campingpladsen går gennem indlandet via Salemi. Det er et kæmpestort vinområde, der strækker sig over hele området mellem hovedvejene S115, S624 og S113. Der er meget sparsom beboelse, hvilket tyder på stordrift.
De få byer i området – Partanna, Montevago, Santa Margherita og Menfi – er meget nye og firkantede med moderne kirker. Vi undrer os over hvorfor. Da vi ankommer til Montevago, møder vi en nærmest spøgelsesagtig stemning med forladte og halvt ødelagte huse. I Santa Margherita ser vi først kun nye huse, men bag byen finder vi en hel bydel med sammenstyrtede huse. Af den gamle kirke står kun to mure tilbage.
Dér går virkeligheden op for os: Hele området må have været ramt af et meget voldsomt jordskælv. Vores umiddelbare gæt er, at det skete for 10–20 år siden.
Vi har forsøgt at handle siden Partanna, men det er ikke ligefrem nemt at finde butikkerne og bylivet. Vi beslutter at spise pizza på campingpladsen. Efter middagen får vi en snak med campingmutter og får at vide, at området blev ramt af et meget kraftigt jordskælv i 1968.
På grund af den meget uhyggelige stemning i området beslutter vi at tage tilbage til Etna næste dag. /Estella
Onsdag den 10. juli
Tilbage til Etna via Corleone. Turen til Corleone går nord om Lago di Gallo Roccamina. Strækningen fra hovedvej S624 til Corleone er cirka 31 km og tager to timer. Det viser sig at være en vej, der ikke bliver benyttet særlig meget, hvilket er meget forståeligt. Vi er i grænseområdet for jordskælvenes ødelæggelser. Vejene er stærkt beskadigede af seismiske forskydninger, og langs vejen står der seismografer i stort antal.
Da vi kører ind i Corleone, »mafiaens hovedstad«, bliver vi meget overraskede. Smalle, stejle gader, små torve med handlende og et mylder af glade mennesker. Magen til charmerende by skal man lede længe efter! Mange af trapperne er dekoreret med kakler.
Under indkøb til frokost støder vi på sproglige vanskeligheder, som vi ikke tidligere har oplevet. Dialekten i Corleone er meget anderledes end på resten af Sicilien, og det italiensk, vi troede, vi havde lært, duer slet ikke.
Nu vender vi bilen mod Enna. Men italienerne brillerer endnu en gang med deres skiltning – eller mangel på samme. Resultatet er, at vi kommer forbi Alia. Her ser vi et skilt mod Grotta della Gurfa!! Vi bliver enige om at besøge stedet og spise frokost.
Grotta della Gurfa viser sig ikke at være et særlig besøgt sted. Der er lukket, tilkørslen er ringe, og det er næsten umuligt at vende bilen. Hulerne er kæmpestore og hugget ud af klippen. De bærer præg af at have været brugt som gemmested under Anden Verdenskrig; det tyder flere inskriptioner på.
Efter frokosten beslutter vi at droppe Enna og Piazza Armerina og i stedet køre direkte til Milo på Etna, da dagen efterhånden er fremskreden.
Det er onsdag, og vi vil gerne handle ind til aftensmaden i Nicolosi, men alle butikker er lukkede. Vi kører derfor til Milo, slår teltet op og tager ud for at finde et spisested i Fornazzo. Kun fordi der står stole og borde på en terrasse ud mod byens torv, går vi ind og spørger, om det er en restaurant.
Maden viser sig at være fremragende, og senere dukker mange lokale op. Vi finder ud af, at vi spiser alt for tidligt; de lokale spiser først efter mørkets frembrud. Vi finder også ud af, at mange butikker holder lukket onsdag eftermiddag, ligesom vores butikker tidligere gjorde om lørdagen. Vi oplever endda flere bryllupper på onsdage. /Estella
Torsdag den 11. juli
Campingpladsen viser sig at være under al kritik. Martin kører til Milo for at købe morgenbrød hos bageren (panificio).
Formiddagen byder på badning i deres plørepøl. Vandet er meget beskidt, og pumperne virker ikke ordentligt. Til gengæld har de bestemt, at man skal bære badehætte, hvilket vi nægter. Vi kan ikke rigtig se formålet med den hætte, man kan få i receptionen, når den ikke er tætsluttende. Mange mænd har i øvrigt flere hår på kroppen end på hovedet, og »bade-Hans« (livredderen) bruger heller ikke badehætte!!
Mens børnene er på legepladsen, køber vi andre ind til frokost. Vi kører op til Etna Nord for at høre, om man fra nordsiden kan komme helt op til et krater. Endnu en gang bliver vi skuffede: Det er ikke muligt på grund af sidste års udbrud.
Vi finder nogle lavagrotter på vejen og spiser frokost ved dem. Vi fortsætter mod Gole dell'Alcantara og kommer forbi Motta Camastra, en by, der ligger højt hævet over vejen på en klippe. En meget hyggelig by på nogle stejle klipper.
Gole dell'Alcantara er en kløft i lavaen, som er blevet slidt af en kraftig vandstrøm. Vandet er iskoldt, ikke meget mere end fem grader.
Det tager lang tid at finde et sted at handle på tilbagevejen. Derfor bliver klokken halv syv, før vi er på vej tilbage til campingpladsen. Da plørepølen lukker kl. 19, har vi lidt travlt. Turen op til Milo i 600 meters højde er på cirka 12 km og bliver tilbagelagt på syv minutter. Bilen lugter varmt, da vi kommer op.
Men vi når at komme i deres beskidte svømmepøl og svine den endnu mere til!!! /Estella
Fredag den 12. juli
Alt bliver pakket sammen, og dagen for afskeden med Sicilien er oprundet – for denne gang. Vi spiser morgenmad på torvet i Castiglione di Sicilia med en dejlig udsigt.
Underholdningen består af byens unge tosse, der kører rundt og rundt på knallert og passerer os ikke færre end otte gange. Til sidst er han kørt op bag byen og kommer tilbage til fods.
I Messina finder vi færgen tilbage til fastlandet. Vi kører ad motorvejen op til Lauria og fortsætter ned til Middelhavet ved Maratea. Vi følger kysten højt over havet, men helt ude ved vandet. Udsigten er fantastisk.
I Policastro Bussentino køber vi melon, som vi spiser på en afsides parkeringsplads lidt væk fra vejen. Vi finder hovedvej S18 og følger den til Paestum. Der er mange turister på campingpladserne, men vi får en hyggelig plads på Camping Giara og får hurtigt lejren op at stå.
Vi vil gerne spise ude og kører til Agropoli. Det er helt umuligt at finde et sted; alt er optaget. Vi kører ind i landet og falder over en lille restaurant og et pensionat ved navn Arcobaleno. Det er et meget fint sted.
Mens vi venter på maden, bliver vi underholdt af ejeren. Han har en krage, som kan sige »papa«, og en sød schæferhund. Vi bliver bænket og er meget spændte på, hvad vi skal spise, for de har ikke noget menukort.
Vi får alt muligt forskelligt: ost, pølse, skinke, pasta, ossobuco med mere. Vi kan slet ikke spise det hele. Da vi er godt mætte, pakker mutter alle resterne sammen, så vi kan få dem med.
Vi er lidt nervøse for prisen, men det viser sig at være rørende billigt. Vi får deres kort, hvis vi skulle komme forbi en anden gang. /Estella & Martin
Lørdag den 13. juli
Det var egentlig meningen, at vi ville have besøgt ruinerne i Paestum, men vi har fået ruiner nok. Vi pakker sammen og kører direkte til Rom.
Vi passerer Pompeji på vejen, men end ikke det kan friste. Vi slår teltet op på campingpladsen ved Lido di Castel Fusano, som vi også besøgte sidste år. /Martin
Søndag den 14. juli
Vi pakker lejren sammen og kører til Rom for at opleve Colosseum indefra. Sidste år opgav vi på grund af den meget lange kø, så denne gang står vi der, da de åbner. Vi har taget morgenmad med, som vi spiser inde i midten på en trappe.
Det småregner, og vi er glade for, at vi fik pakket teltet i tørvejr. Efter Colosseum tager vi til Vatikanet og går en tur i Peterskirken. Der er ufattelig mange mennesker, så vi opgiver at komme op i kuplen denne gang, til stor skuffelse for børnene. Vi trøster dem med, at vi nok skal komme igen en anden gang.
Det er meningen, at vi vil køre til Farini og tilbringe resten af ferien der, så ungerne kan slappe af ved poolen. Vi forlader derfor Rom lidt over middag. I en forstad spiser vi frokost på en lille, hyggelig restaurant.
Fjernsynet kører i baggrunden, og vi ser, at der er voldsomme problemer med kraftig nedbør i Norditalien. Flere steder har der været alvorlige jordskred. Vi bliver hurtigt enige om, at det ikke er noget for os, og beslutter at køre direkte hjem.
På vejen får vi problemer med Visa/Dankortet. På en tankstation på motorvejen bliver kortet pludselig spærret, og vi er nødt til at betale resten af turen hjem med Estellas firmamastercard. /Martin
Mandag den 15. juli
Vi ankommer til Roskilde hos mine forældre og spiser morgenmad. Senere på dagen finder jeg ud af, efter en opringning til banken, at Visa/Dankortet har en grænse for, hvor meget man kan bruge i udlandet i løbet af en måned. Det er grunden til spærringen, og kortet bliver åbnet igen.
Tirsdag er vejret så godt, at vi bestemmer os for at pakke det hele igen og køre til Vemmetofte Strand Camping for at afslutte ferien dér. Vi når at være der i tre dage, før regnen også når hertil. Denne gang afsluttes ferien definitivt for i år. /Martin