Sicilien 2024

Sommerferie · 3.–17. juli 2024

← Tilbage til ferieoversigten

Onsdag den 3. juli 2024

Så blev det så småt ved den tid af året, hvor den obligatoriske sommerferie skal afholdes. Under ferien til Sicilien sidste år havde vores venner Lars og Anni misundeligt fulgt vores dagbøger, og vi er i løbet af vinteren blevet enige om, at ferien 2024 bliver med venner, så de også kan opleve denne herlige ø, som vi så hovedkuls forelskede os i for 22 år siden, hvor vi kørte herned første gang med vores tre børn på bagsædet.

Estella og undertegnede havde lige en halv dag på job, inden vi kunne vende næsen mod lufthavnen, vores fly var planlagt til kl. 16.35. Lars og Anni havde sørget for transporten og hentede os kl. 13.45 og så startede eventyret. Turen foregik uden problemer, nogle tjekkede bagage ind, andre gjorde ikke, sandwich og kage blev købt ved en bod i lufthavnen, boarding, flyvetur, landing, udlevering af bil - alt fungerede og forløb smertefrit. Første stop på turen til Sicilien er byen Riposto, som ligger mellem Taormina og Catania.

En lille oase uden udenlandske turister, som vi har brugt som udgangspunkt for vores ture til øen, lige siden vi gæstede Sicilien første gang. Byen ligger helt ud til vandet, meget centralt i forhold til at besøge Etna og da vi altid starter vores ture til Sicilien med lige at tjekke, hvordan "Mount Doom" har det, så er Riposto et fint udgangspunkt :-)

Køreturen forløb fint med enkelte afstikkere på grund af problemer med at tyde, hvilken vej vi skal pga. en stor blå pil midt på det sted, vi befinder os på bilens skærm.. Bilen, vi har lejet, en Skoda et-eller-andet - hvid, er udstyret med noget carplay halløj, som udmærker sig ved, at man bruger telefonens GPS til at finde vej, problemet er så, at den blå pil som skal vise vejen dækker over temmelig mange meter af den vej, man faktisk kører på, således det indimellem er meget svært at gætte, hvilken vej man skal ud af i rundkørsler fx - men vi har jo ferie, så vi får bare set nogle andre veje end Google havde planlagt fra starten, nu skal Google jo heller ikke bestemme alt ;-)

Da vi lander i Riposto, er der afdansningsbal med den lokale danseskole midt på torvet. Vi bliver enige om, at Estella og Anni finder vores lejlighed og tjekker ind, Lars og jeg kigger på dans på torvet. Da vi har stået der lidt og de dansende bliver yngre, så siger Lars lige så tørt, "det er kun forældre og pædofile der overværer forestillingen", vi kigger lidt på hinanden og lusker af… Mens vi venter på pigerne, går vi ind til en bager og indkøber vand, så vi kan overleve i varmen.

Da pigerne kommer tilbage, går vi ind på den "lokale" på torvet og får lidt til ganen. En Caprese med noget ubestemmelig mozzarella skåret i tern og lidt væde til de tørre slimhinder.

Lejligheden er en overdådig herskabslejlighed med meget højt til loftet og en masse nips. Estella og jeg skal sove i biblioteket, Lars og Anni i et værelse på 2. sal. Her midt i byen er der swimmingpool i baggården, så Lars, Anni og Estella tager sig en aftendukkert inden vi kryber til køjs kl. 00.00 - godnat og sov godt :-)

↑ Til oversigten

Torsdag den 4. juli 2024

Folk er trætte efter rejsen i går, så det tager lidt tid at sove færdig, nogle bruger mere tid end andre :-) Da alle har fået øjne afholdes der "familieråd" - hvad skal vi i dag?

Der er som dagens første punkt overvældende stemning for at vi skal finde noget morgenmad, og så ser det ud til at en udflugt til Etna har høj prioritet, vejrudsigten siger at vejret er mest velegnet til Etna i dag, så planen for i dag har kun to punkter, morgenmad og Etna, nemt og overskueligt…

Vi går ud i byen for at finde dagens første måltid. Det ser ikke ud til at morgenmad har den store bevågenhed her på egnen, der er meget kage, croissanter m.m., decideret morgenmad som vi kender med brød, ost, æg osv. kan vi ikke finde, så vi ender på en lille bar 200 m fra vores gadedør. Her bestiller vi croissanter til hele banden og te/kaffe/juice til at skylle efter med. Efter morgenmaden går vi hen i byens torvehal, og køber lidt frugt til dagens mission.

Der er også fisk i hallen og Estella kan ikke dy sig for at få et par østers serveret direkte over disken med citron…

Kl. 10 sidder vi i bilen på vej mod besøgscenteret mod nord. Vores erfaring fra tidligere besøg er at det nordlige besøgscenter er klart at foretrække, det sydlige er et gedemarked med turistbusser, restauranter, souvenirboder, alt for mange mennesker osv. Det nordlige består af 6 souvenirboder og et kontor hvorfra man kan købe tur til toppen og meget få turister… Vi lander omkring 11:45, køber billet til bussen kl. 12.00, får "afrimmet", lejet jakker (alle ved at der er koldt på toppen) og så er vi klar til ekspedition.

Vi får at vide at turen til toppen og tilbage tager 2½ time og at der er forskellige stop undervejs hvor vi kan nyde dette naturfænomen. Turen går direkte til toppen og allerede på vejen kan vi se at denne oplevelse er anderledes end de andre gange vi har været her, på lang afstand er det tydeligt at der flyver sten op i luften ved det øverste krater, det har vi aldrig oplevet før, kun lidt røg er normalt sivet ud.

I 3000 m kan vi ikke komme længere med bussen og stiger ud for at tage billeder og lidt video, guiden nævner at vi er ualmindelig heldige at opleve Etnas vrede på så nært hold, vi er helt oppe at køre, tænk at stå på toppen af Europas mest aktive vulkan mens den smider pimpsten op i luften :-) For Lars og Annis vedkommende er det første gang de står på Etna, Estella og jeg har siden vores første besøg på Etna i 2002, drømt om at opleve hendes vrede, nu står vi her, midt i et lille udbrud :-)

Vel nede igen får vi afleveret vores jakker og beslutter at finde noget frokost, tiden løber og klokken er næsten 15. 500 m fra center nord ligger en lille restaurant i tyroler stil som vi beslutter skal være vært for dagens andet måltid inden vore videre færd på Etna. Næste punkt på turen er sydcenteret, bare for at se det, og så en is på torvet i Nicolosi inden vi bevæger os mod vores lejlighed i Riposto.

Da vi når Etna Syd er det ved at være sidst på dagen og det er ikke så overrendt, vi beslutter at det er kaffetid og sætter os på en restaurant, vi når lige de sidste 17 km af Tour de France på stedets tv, mens kaffen indtages, og så er det mod Nicolosi. Vi får hver en lille is på byens torv og vender næsen mod nordøst.

Vi har ikke kørt ret langt før vi oplever noget mærkeligt, det lyder som om det regner, men bilens ruder bliver ikke våde… Vi ruller vinduerne ned og får en overraskelse - det regner ned med aske, så meget at bilerne der holder på gaden er på vej til at blive helt sorte og vejen bliver glat. Interessant, vi er 15-20 km fra krateret og asken daler ned fra himmelen, der må da være mere gang i den nu end kl. 14 da vi stod på toppen?

Vi fortsætter vores tur mod lejligheden men bliver hele tiden forstyrret af tanken - hvad nu hvis, og hver gang GPSen siger at vi skal dreje væk og ned fra bjerget, vælger vi at køre lidt længere for at se hvad der foregår. Da vi kommer til Zafferana eller Milo kan vi se at røgfanen i den grad er taget til og vi beslutter at vi skal blive på bjerget, dette er noget helt særligt.

Vi starter med at køre op til Rifugio Citelli og nyde sceneriet - det er helt tydeligt at dette er hvad Estella og jeg har drømt om i over 20 år, Etna er i udbrud og vi står og ser det live. Der går ikke lang tid før skyer lukker helt af for udsynet, så vi kører op til Etna Nord for at følge med. Ved restauranten hvor vi indtog vores frokost parkerer vi og har ret fint udsyn til udbruddet, og vi er på den rigtige side i forhold til vind, så røgen dækker ikke for udsynet. Vi beslutter at vi bliver her til mørket falder på…

Helt tilfældigt havde vi, på vejen herned i går, hørt at en af vores hestevenner Charlotte, var på øen sammen med hendes mand Martin og deres to piger, så Estella var ikke sen til at skrive at de skulle komme op på bjerget og opleve dette. De befinder sig på den nordlige side af Taormina bjerget og kan ikke se Etna, så selvom det kræver lidt overtalelse er de glade for at de kom afsted, da de møder os på bjerget :-)

Aftensmad har vi ikke rigtig tænkt på, fokus var på noget andet, men lige før køkkenet lukker beslutter vi os for at få lidt at spise, en hurtig pastaret kan det blive til :-)

Godt mætte af dagens oplevelser beslutter vi at nu er det sengetid og vi vender næsen mod havet. På vejen møder vi mange biler, vi kan ikke huske at der har været så befærdet på Etna før, andre havde også opdaget at hun er gået i udbrud :-)

Tilbage i vores respektive senge går der et splitsekund, så sover hele selskabet - det har været den mest fantastiske dag man kan forestille sig, godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Fredag den 5. juli 2024

Etna spøger i vores bevidsthed fra morgenstunden, men nogen har bygget en stor kirke, som tager udsigten fra lejligheden, så den eneste måde at se om der sker noget på bjerget er at sætte dronen op - når man nu ikke gider gå en tur for at kunne se Etna. Til stor ærgrelse ånder alt fred og ro på toppen, ingen tegn på udbrud i dag… Endnu en gang bliver vi bekræftet i hvor enestående heldige vi var i går :-)

Lars og Estella tager tjansen med at hente morgenbrød hos de lokale handlende, brød, ost, pølse og tomat - rent festmåltid. Under morgenmaden afholdes der familieråd og vi bliver enige om at det skal være en slappedag. Efter maden bevæger Lars, Anni og Estella sig ned til poolen, jeg er ikke til solbadning og bliver på sofaen… Estella og jeg handler til frokosten hos de lokale og Estella får sig dagens to østers i markedshallen.

Vi spiser vores frokost ved poolen, det er virkelig en hyggelig oase med gamle krukker, søjler m.m. Efter frokost bliver Estella og jeg enige om at vi hellere må køre op på Etna og lige se om der ikke skulle være lidt at se på, så det gør vi. På vejen ned fra Milo i aftes havde vi undret os over alle de big bags som stod ved mange af husene, havde de en koordineret aktion hvor alle skulle pudse huse samtidig eller hvad var der los - vi fik svaret i dag i Milo.

Der var fyldt med "raserbiler" på trailere, så vi stoppede og talte med en af dem der stod ved bilerne, og fik at vide at det legendariske Giarre - Milo slalomløb bliver afholdt for 23. gang denne weekend, og i dag var den sidste træning inden løbet på søndag :-)

https://www.acisport.it/it/acisport/news/notizie/91200/lo-slalom-giarre-milo-per-la-23ª-volta

Estella og jeg fortsatte mod besøgscenteret mod nord, der lå tunge skyer om Etna så vi ikke kunne se noget fra Milo. Vi måtte helt op til vores udsigtspunkt fra i går - intet, skyer og totalt ro. Vi vender slukørede næsen ned mod Riposto igen.

Da vi kommer ned fra bjerget er Lars og Anni "bagt" færdig i solen og vi går en tur ned på havnen for at se om der skulle være noget interessant at kigge på. Der er opsat en lang række boder og der lugter umiskendeligt af friture, der er noget under opsejling. Vi snakker lidt frem og tilbage om hvor vi skal indtage dagens sidste måltid - skal vi finde en restaurant i Riposto, spise friturestegt streetfood på havnen, eller skal vi starte automobilet og køre ud og finde et måltid et andet sted.

Vi bliver til sidst enige om at køre til Naxos og spise på La Cambusa som Estella og jeg gæstede sidste år. Maden er udsøgt, og godt mætte triller vi tilbage til Riposto for at se om der er kommet liv i byfesten. Hvis man er i området og får lyst til fisk, så kan La Cambusa varmt anbefales, der findes sikkert billigere alternativer, men maden er virkelig god, udsøgt betjening og man sidder bogstaveligt talt i vandkanten med udsigt over havnen og Taormina på den anden side af bugten :-)

Tilbage i Riposto er der nu fyldt med mennesker langs havnen og en sangerinde underholder på scenen med forskellige cover numre akkompagneret af en herre på keyboard - kl. 23 stopper hun og fortæller noget med at byrådet ikke vil have at de larmer efter kl. 23, hvorefter de sætter noget streaming musik på i stedet? Der er så meget vi ikke forstår, men hun må virkelig synge dårligt, når byrådet ikke vil have hende til at synge efter kl. 23, men at de godt må streame musik, meget, meget mærkeligt…

Hvorom alting er, så tager vi en tur langs boderne for at indånde de sidste sørgelige rester af friture dunst, som stadig hænger tungt over havnen, Lars falder over en bod med tysk fadøl (Engel) som han gerne vil prøve, mor Estella giver knægten 5 € så kan kan købe tokens til ølmanden :-)

Så gik den dag, vi trasker hjem til vores skjul bag kirken og kryber til køjs - godnat og sov godt

↑ Til oversigten

Lørdag den 6. juli 2024

I dag er det flyttedag, karavanen drager til Palermo, hvor vi skal være i den historiske bydel de næste to døgn. Vi havde egentlig aftalt at tage afsted kl. 8, men for flere af familiens medlemmer tog det der "sove" længere tid end beregnet… Vi havde også aftalt at gå ned til de lokale handlende for at købe ind til morgenmad, det sprang vi også let og elegant over, og gik på bar i stedet da vi havde afregnet og tjekket ud af vores logi.

I forgårs nøjedes vi med en croissant hver til morgenmad, det var lige i underkanten til et voksent menneske, så i dag fulgte Lars og jeg italienernes eksempel og tog en briochebolle med vaniljeis og dertil en croissant til morgenmad. Anni valgte briochebolle med syltetøj, det havde de det meget svært med at kapere i baren, syltetøj i en briochebolle, nej, ved I nu hvad…

For Lars og mit vedkommende, faldt variationen med vaniljeis i god jord, og vi kom til at sidde og snakke om de dersens hipstere i Københavnstrup der propper bøf, salat og andet i sådan en morgenbolle og kalder det en burger, haha, de har da totalt misforstået konceptet. Engelsk Wiki skriver i øvrigt - Brioche er et wienerbrød af fransk oprindelse, hvis høje æg- og smørindhold giver det en rig og mør krumme. Hvad bliver dog det næste, en croissant med skinke eller rejesalat?

Efter morgenmaden gik vi i torvehallen, for sidste gang i denne omgang, så Estella kunne få sine to morgen østers…

Ud på landevejen og finde vestover. Første stop var Santo Stefano di Camastra, hvor den berømte Sicilianske keramik bliver til. Vi havde god tid og fantasien fik frit løb, vi endte med at slæbe flere kasser keramik ud i bilen til den videre færd - ikke alle var lige begejstret for denne investering ;-)

Nu var vi ved at være brødflove igen og Cefalù blev vores mål for frokostindtagelse. På promenaden indtager vi restaurant Ragno D'oro med udsigt til havet, rar betjening, maden var god, øllet smager Estella og Lars og pigerne får derudover hver en Hugo cocktail.

Videre mod Palermo, uden flere svinkeærinder - jeg havde egentlig en plan om at fotografere en nedlagt Fiatfabrik i Termini Imerese, men der var et grumt højt hegn omkring stedet, så det blev der ikke noget af..

Vel inde i Palermo finder vi en parkeringsplads 300 m fra vores logi, en af den slags parkeringspladser med selvbestaltede p-vagter, så vi får anvist en plads og Estella får forhandlet en pris for to døgn, 15 € bliver det :-)

Vi finder hurtigt vores lejlighed i en af byens meget snævre gader, og så bliver der ellers slappet af. Temperaturen er temmelig høj, vores telefoner har advaret om ekstreme temperaturer på Sicilien, så der er ingen motivation til de store fysiske udfoldelser. Et spil tips kan det bliver til, det får vi meget morskab ud af.

Da mørket så småt er ved at sænke sig over byen, bliver vi enige om at gå ud og søge føde. Byen er fyldt med mennesker og det er svært at finde en restaurant med ledige borde. Vi finder en lille restaurant i en af byens restaurantgader, tæt på Massimo teatret, hvor der er ledige borde og ingen skærm med fodbold på. Vi får anvist et bord af personalet og slår os ned.

Da vi ser menukortet er forventningerne store, vi bestiller en forret, bruschetta med tomat og nogle friturestegte riskugler, hovedret bestående af forskellige pastaretter, en liter af husets hvidvin og en flaske vand med brus. Riskuglerne på kortet serveres 2x3 stk og vi vil gerne have 2x4 stk, så vi alle kan smage - det er ikke nemt, manageren bliver tilkaldt og overtager for en kort bemærkning. Vi forklarer at vi gerne vil have 2x4 stk, nej de kan ikke lave dem større end de er i forvejen, for de er allerede lavet.

Tilsyneladende kan manageren mange engelske ord, han har bare ikke den fjerneste ide om hvad de betyder. Til sidst falder tiøren dog, og vi føler at nu er der styr på tingene og vi er i gode hænder.

Tjeneren kan tilsyneladende også godt huske det hele, intet bliver skrevet ned, og da vi næsten er de eneste gæster er alt jo godt…

2 min efter vi har afgivet bestilling, dukker tjener to op og vil høre om vi er klar til at bestille? Og nu begynder det hele at blive lidt surrealistisk. Jeg kan ikke længere helt huske rækkefølgen af problemer men kort efter dukker tjener to op igen, denne gang med et glas hvidvin og mener det er til os - vi forklarer, høfligt, at vi har bestilt en liter af husets hvidvin hvorefter hun forsvinder med glasset.

Kort efter dukker hun op igen, nu med en flaske hvidvin, som hun heldigvis ikke når at lukke op, og vi forklarer igen at vi ønsker den bestilte liter af husets vin, og hun lusker af igen. Nu blander manageren sig igen, vi forklarer hvad vi ønsker og vi får vores vin, vandet med brus er rigtigt i første forsøg. Nu dukker riskuglerne så op, 2x4 stk som aftalt, og så sidder vi og kigger lidt på dem, vi har ikke fået tallerkener til at spise af..

Vi får fat i tjener to igen og spørger, igen høfligt, om det måske kan tænkes at vi kan få noget at spise af, og hun forsvinder, og så dukker tjener et op med bruschettaen - nu sidder vi så og kigger på to retter, stadig uden noget at spise af. Vi er lige ved at at opgive, da tjener to pludselig dukker op med 4 tallerkner og festmåltidet kan begynde :-) Da forretterne er forsvundet ned i mørket og vi har siddet lidt og kigget på hinanden, dukker tjener to op igen og spørger om vi skal have andet?

Vi forklarer at vi har bestilt hovedretter også hos tjener et, det er åbenbart ikke blevet kommunikeret videre til køkkenet og så opgiver vi - tålmodigheden er forsvundet, de behøver ikke anstrenge sig yderligere. Det er åbenbart for indviklet for de to tjenere og manageren at betjene to borde - ja, for på nuværende tidspunkt er der kun to borde med gæster tilbage, wonder why. Vi drikker op, betaler og trasker ud i nattemørket.

I en parallelgade finder vi en restaurant med et ledigt bord, det tager vi. Her er voldsomt travlt, men de kan huske hvad vi bestiller osv., vi får hver en pastaret, dessert og div. drikkevarer og kl. 00.03 er vi færdige med at spise, betaler og begiver os hjemad. På vejen bliver vi draget af en voldsom larm nede fra en smal gade, vi bliver simpelt hen nødt til at finde ud af hvad der foregår. Vi ender på et lille torv med en masse mennesker, ca. 15 barer lavet af europapaller og de spiller hver deres musik for fuld udblæsning.

Larmen er helt forfærdelig, men folk elsker det, der bliver danset på livet løs og langet sprut i store mængder over diskene. Efter at have gået lidt rundt og "nydt" stemningen, bliver vi enige om at vi skal hjem og sove, der er en dag igen i morgen, som sagt så gjort - vi finder vores respektive senge og kryber i skjul :-)

Godnat og sov godt

↑ Til oversigten

Søndag den 7. juli 2024

Vi vågner alle nogenlunde veludhvilede her til morgen, nogle skulle have dobbelt op på søvn i forhold til den der sov mindst :-) Da alle er klar, bevæger vi os ud i byen for at finde lidt morgenmad, i dag på en bar med croissanter, te, kaffe, friskpresset appelsinjuice, cannoli m.m. Her i Palermo er prisen stort set dobbelt op i forhold til Riposto kan vi konstatere…

Efter morgenmaden er det lige tid til dagens første kirkebesøg, San Ignazio chiesa på Piazza Olivella, lige overfor baren med morgenmaden. Efter kirken har vi lige en tur op til Teatro Massimo for at se om vi kan få billetter til Carmina Burana i aften - under min dagbogsskrivning, havde jeg slået Massimo op på nettet og set at de spillede dette prægtige stykke musik i aften, søndag den 7. kl. 21.00 Det lykkes os at få 4 billetter til aftenens koncert, vi glæder os allerede :-)

Turen går nu til Palermos mest berømte kryds, Quattro Canti, et specielt sted med springvand og skulpturer på alle fire hjørner i krydset mellem Via Maqueda og Via Vittorio Emanuele. Herfra går turen til Palermos enorme katedral som er et hjem for ærkebiskoppen i Palermo.

Vi er nu så småt ved at skulle finde noget at spise igen og går vi forbi Palermos berømte madmarked for at se om der er noget som kan friste - det er der ikke, vi er ikke rigtigt til grillede tarme på pind og andre specialiteter som de serverer på stedet, vi vælger en restaurant lige overfor Teatro Massimo i stedet.

Nu mætte, og med trætte ben, vælger vi at søge ly for varmen og tage en middagslur i vores lejlighed, indtil kl. 20 hvor vi skal afsted til koncert :-)

Eftermiddagen byder på formel 1 på tv for nogle mens der bliver sovet for andres vedkommende.

Kl. 20 bevæger vi os afsted til teatret og får anvist vores pladser, vi skal sidde på 3. sal loge 20, som bliver låst op for os. Denne opsætning af Carmina er for kor, to klaverer og slagtøj. Koncerten er en fantastisk oplevelse, lyden i Teatro Massimo er meget nærværende, virkelig en dejlig oplevelse. For dem som ikke kender dette værk er her lidt info:

https://denstoredanske.lex.dk/Carmina_Burana

Madtid, klokken var efterhånden blevet 22:30 inden vi forlod teatret, så det var ved at være op over hvis vi stakler ikke skulle lide sultedøden på skrækkeligste vis. Vi bliver enige om at blive bespist på samme restaurant som i går aftes, den sidste, altså det virkede jo rigtig fint :-)

Efter maden drager vi hjemad for at få en på øjet, på vejen vil vi lige besøge gaden hvor festen aldrig slutter. Vi stikker lige hovedet ind i en alimentari for at købe toiletpapir, som vi på ulykkelig vis er løbet tør for - fra Danmark ved vi, at det at løbe tør for toiletpapir, det er næsten lige så slemt som at løbe tør for gær..

I butikken finder Lars en Birra Moretti IPA han gerne vil have med hjem, så han kan smage den på et tidspunkt - en to tre, så var flasken knappet op og hældt i et plastikglas. Lars protesterede højlydt, det var ikke i orden - ekspedienten forklarede, at man ikke måtte have glasflasker i gadebilledet efter kl. 22 i Palermo, Lars måtte lide den tort at drikke sin øl inden vi kom hjem - øv, øv, stakkel.

Nu fortsatte vi vores færd mod vores hvilepladser, Lars nu med overlevelseskittet øl (brygget med gær) og toiletpapir. Gaden, hvor der var fuld knald på i går, var ingenlunde lukket ned, dog var der kun tre forskellige der spillede musik her til aften. Vi stod lidt og nød stemningen, kiggede på at folk dansede, fik hældt sprut direkte i svælget osv., inden vi fortsatte vores færd. Vel tilbage - Lars fik tømt sit glas, finder vi hver vores respektive leje og falder i søvn, sikke en dag vi har haft i denne herlige by.

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Mandag den 8. juli 2024

I dag er det flyttedag, en kort af slagsen, men dog flyttedag. Fra bylivet i Palermo bevæger vi os nu 38 km mod vest til Agriturismo Fattoria Manostalla Villa Chiarelli, lige øst for Castellammare del Golfo som Estella og jeg har besøgt flere gange gennem årene.

Da vores pakkenelliker er samlet sammen begiver vi os ud og finder en bar hvor morgenmaden kan blive indtaget. Lars og jeg får igen brioche med is, denne gang med vanilje- og chokoladeis - bliver morgenmad bedre end dette, næppe.

Efter morgenmaden finder vi bilen, den er blevet passet godt på de sidste to døgn for de 15 € vi betalte ved ankomst. Vi har aldrig fundet ud af, om disse p-vagter, man støder ind i alle vegne når man gæster de store byer i Italien, er de ansat af kommunen eller er de selvbestaltede? Hvorom alting er, så er det en god idé at være på god fod med dem og betale, det koster minimalt og de passer godt på din bil mens du er væk :-)

Vi begiver os ud i Palermos morgentrafik, man kan godt mærke at det er blevet hverdag, der er ualmindeligt mange biler på vejene, men vi slipper ud og tager den "gamle" vej for at se noget andet end motorvej. Der er ikke så meget ophidsende at sige om køreturen, det mest interessante vi oplever er at passere en lille bro over et vandløb, hvor broen måske lige trænger til en kærlig hånd - se billederne.

Vi ankommer forholdsvis tidligt til Fattoria Manostalla, får vores respektive værelser og begiver os til poolområdet for at slappe af, indtil vi skal have aftensmad kl. 20.00

Da klokken bliver henad sidst på eftermiddagen, gider vi ikke ligge og glo længere og tager et spil tips på gårdspladsen under træerne, igen til stor morskab for de fleste deltagere, en enkelt har det lidt skidt med at tabe - her er tips virkelig utaknemmeligt, der er kun en enkelt der vinder..

Efter tips bliver der lige tid til en på øjet og bad inden vi stiller på gårdspladsen til spisning.

Maden er meget traditional Siciliansk startende med forskellige "appetitvækkere", pasta en kødret og til sidst dessert. Da vi er færdige med at spise omkring kl. 23 bliver vi enige om at det var den dag og kryber til køjs.

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Tirsdag den 9. juli 2024

I dag er der udflugtsdag, vi foreslår forskelligt i området og der er mest stemning for at køre til Corleone og kigge lidt på den - der er jo lidt historie forbundet med denne by må man sige.

Morgenmaden er klar kl. 08.30 og vi fylder maven med lækkerier. Brød har igen meget ringe opmærksomhed, lidt tørre skiver fra i går kan det blive til, men en stor kage med cremefyld ser ud til at være et hit, dertil selvfølgelig croissanter, kaffe, te, blodappelsinjuice m.m.

Efter morgenmaden triller vi ind i landet, der er 50 km så GPSen siger 1 time - måske den tid lige skulle tilpasses, vejene i denne del af verden trænger til en kærlig hånd, så gennemsnitsfarten ligger nærmere på 30.

Der er varmt i Corleone, meget varmt, så aktiviteterne i byen er sat på pause, næsten kun biler ser man i gadebilledet. Vi parkerer på torvet og går på cafe for at få lidt til ganen. Lars' blære er ved at eksplodere, så et toilet vil være en god ting. På døren inde i cafeen står der at toilettet er lukket pga vandmangel - Lars har ellers så rigeligt… Jeg havde læst hjemmefra at problemet breder sig i sydeuropa, men bliver alligevel forbavset, nu står vi mildest talt midt i det.

På baren er der udsmykket med diverse billeder, plakater m.m. fra forskellige Godfather film, det er vældig hyggeligt men, for der er et men! På sicilien har man i årtier kæmpet for at komme mafiaen til livs, vores gode ven Francessco i Montevago bedyrer godt nok, at den ikke længere har nogen magt, men her virker det næsten som om man hylder den - det virker meget selvmodsigende i vores øjne.

Hvis historien om Don Corleone var 100% fiktiv, så ville det give mening at skilte med byens berømmelse på filmlærredet, men i dette tilfælde hvor mafiaen på Sicilien virkelig har været et samfundsproblem indtil for få år siden, virker det underligt at man på denne måde hylder filmene…

Vi tager en tur rundt i byen for at finde en restaurant der har åbent, det viser sig ikke at være så nemt, så vi ender på en bar i den anden ende af byen og får hver et stykke Focaccia pyntet som pizza.

På vejen tilbage til poolen oplever vi at temperaturen lige når at tangere 40 grader på bilens thermometer.

Vel tilbage indtager Lars, Anni og Estella pool området, jeg bliver enig med mig selv om at jeg mere trænger til en lur.

Ikke fordi der normalt sker så meget når man bader, men Lars og Estella beretter levende bagefter om den flotteste snog på mindst en meter som havde passeret poolområdet - meget tæt på Anni, mens de opholdt sig der, desværre var Lars sløvet at sommervarmen og nåede ikke at få et billed af dyret, Anni opdagede absolut ingenting og hverken Estella eller Lars har haft behov for at fortælle hende om oplevelsen…

Efter badning og lur var det igen tid til et slag tips, igen i dag var der kun en vinder, det virker som om selskabet er ved at vænne sig til denne kendsgerning.

Kl. 20:00 er det igen madtid hvorefter vi finder vores respektive sovepladser.

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Onsdag den 10. juli 2024

Endnu en slappedag - det er jo ferie :-)

Under morgenmaden bliver vi enige om at dagen skal være afslapning ved poolen, en indskøbstur til Castallammare del Golfo, mere afslapning ved pool og spisning til aften på en restaurant i samme by.

Som sagt så gjort, formiddagen går og kl. 11.27 sidder vi i bilen på ved til byen med en indkøbsliste så lang, vi vil lave sandwitch til frokost med godt brød, Levitazione naturale eller surdejsbrød på dansk, tomater, hvidløg, bøffel mozzarella, bresaola, frisk basilikum og en øl til Lars. Derudover mangler vi lidt frugt vi kan hygge med, Anni mangler solcreme som ikke blokerer 100% for lyset - nu har hun ligget i solen i dagevis og stegt og hun er stadig lige bleg, det duer simpelt hen ikke længere, Lars mangler en T-shirt uden ærmer og så er Lars og Anni løbet tør for badesvamp…

Vi tager den store tur rundt i byen, Castallammare del Golfo er en rigtig hyggelig by, vi finder hurtigt det vi skal bruge, incl Lars som i en butik bliver overmandet af et par meget entusiastiske ekspedienter og han får sig en t-shirt med ærmer, men i bomuld, det skulle være længder bedre end den han havde på da han havde gik ind i butikken - jeg ved ikke om han kan mærke den store forskel, det virker som om han sveder lige meget :-)

Tilbage på vores agriturismo slæbes indkøbene ind, posen med Lars´ øl bliver opløst af kondens fra den kolde flaske - resultat, ingen øl til Lars :-(

Vi får, på trods, tilberedt vores festmåltid på gårdspladsen og nyder denne fantastiske kombination af gode råvarer.

Mere afslapning ved pool, en enkelt tager en middagslur, og sidst på eftermiddagen er det tid til et spil tips.

Kl. 20 begiver vi os afsted til byen, på vejen foreviger vi lige solnedgangen bag bjergene.

I modsætning til tidligere på dagen er byen nu fyldt til bristepunktet med mennesker, det er næsten ikke til at finde en parkeringsplads, vi må holde helt oppe i den anden ende af byen i forhold til der hvor de fleste restauranter ligger, som ligger lige omkring den lille badestrand midt i byen. Vi vælger en restaurant på kanten af badestranden og får et fantastisk måltid mad.

På vejen tilbage til vores logi kører vi lige forbi den store strand i bugten for at se om det skulle være muligt at få en is til dessert men opgiver, der er ikke meget liv på dette tidspunkt, men det er jo også hverdag, så vi vælger bare at trille tilbage og gå til ro.

Godnat og sov godt

↑ Til oversigten

Torsdag den 11. juli 2024

Morgenmad da alle havde fået øjne, familieråd - hvad forventer vi af den sidste dag her i området.. Vi har, mens vi har været her på stedet, kigget på et slot/borg lige på den anden side af motorvejen, det bliver vi enige om at se lidt nærmere på, derefter indkøb til frokost, badning, kortspil, mere badning, bad og smuksering på vore værelser, så vi er præsentable til dagens spisning..

Castello di Calatubo ser rigtig spændende ud på afstand, og vi finder da også en fin vej til stedet, alt går efter planen indtil vi står foran en låst port med 27 hængelåse, vi fornemmer en vis modvilje mod at vise stedet frem for turister… Heldigvis har vi drone med, så den bliver sendt en tur rundt om knolden så vi/I kan se, hvad vi ellers var gået glip af. Det ser flere steder ud som om man har været i gang med en renovering, men så er gået i stå, der ligger ikke noget værktøj eller byggematerialer på stedet der indikerer at noget er i gang.

Efter slotsbesøget triller vi til Alcamo for at købe ind, det eneste vi mangler er lidt brød og noget tørret skinke, melonen har vi fra i går :-)

Alcamo er en meget charmerende by med et utal af kirker, der er sågar en "tour de kirke" rundt i byen man kan gå, hvis man skulle få lyst til lidt kultur. Da kirkerne, som bekendt, har lukket den første torsdag efter nymåne i lige år, bliver vi enige om at det ikke er så interessant, og finder et syndigt sted ved torvet i byen og får hver en is, Lars også en kaffe.

Efter denne lækkerbisken finder vi en Panificio og beder om lievitazione naturale - og igen bliver vi forbavsede over at det skal hentes ude bagved, hvorfor er surdejsbrød så hemmeligt at det skal skjules, er der noger religiøst involveret med syrnet brød eller sådan noget, hvis nogen har en forklaring så skriv endelig, vi forstår det simpelthen ikke…

Estella finder et lille salumeria på sin telefon hvor hun mener vi kan få den helt rigtige tørrede skinke. Vi parkerer foran døren, og da vi kun skal have 20 skiver skinke til vores melon, bliver Lars og jeg i bilen. Mens vi venter flår Estella pludselig døren til butikken op med et brag, og kommer farrende ud med munden fuld af skinke, kommer med nogle uforståelige lyde og farer ind igen og smækker døren efter sig - Lars og jeg kigger på hinanden og kan ikke rigtig finde ud af om det er godt eller skidt, men vi bliver enige om at tøserne nok har styr på situationen…

Da pigerne igen sidder i bilen fortæller de vidt og bredt om en helt fantastisk forretning med smugkro i baglokalet. Hvis vi ikke havde aftalt aftensmal på vores agriturismo, skulle vi sidde her i baglokalet og spise specialiteter og drikke vin til vi faldt ned at pinden, lidt ærgerligt at vi allerede havde en aftale - vi bliver alle enige om at plotte stedet ind på Google maps til næste gang vi kommer forbi :-)

På vejen tilbage laver Anni lige en video af vejens beskaffenhed, som chaufør skal man være vågen hernede, vejene er mildest talt i ringe stand, nyd videoen længere nede.

På gårdspladsen tilbereder vi vores melon med skinke, det er et kongemåltid.

Og så er det tid til badning med fri leg - Anni arbejder stadig med sit project "at blive solbrændt uden at brænde helt af" og eksperimenterer med solcreme med forskellig factor, spændende om hun lykkes med at få lidt farve inden vi skal hjem ;-)

Midt på eftermiddagen tager vi endnu et spil tips og bliver enige om at vi skal prøve et andet spil senere på dagen.

Alle får, inden aftensmaden, vasket sig med sæbe, halvdelen af selskabet bliver barberet, rent tøj bliver monteret, det er en festdag, fatter på stedet har fået en hel tun fra en fisker, så vi skal have tun på flere måder i dag, menuen er så hemmelig at der står et skærmbrædt foran døren til køkkenet :-)

Efter maden tager vi et spil Davoserjas - det går noget hurtigere end tips, men der er stadig kun en vinder, vi har ikke en forkromet løsning på det problem.

Alle trasker i seng efter en dejlig dag, godnat og sov godt

↑ Til oversigten

Fredag den 12. juli 2024

Sidste morgenmåltid på agriturismo for denne gang, dagens program lyder: flytning til Sciacca med adgang til vandet og tage imod Anne og Ole, en gang når de dukker op - de landede på øen i onsdags :-)

Morgenmaden er fin, masser af kage som det hører sig til på disse kanter, vi får afregnet med fatter og begiver os mod Montevago, for lige at få en dunk olie på vejen - Francesco har gæster, så han har ikke tid til os i dag, vi har en aftale med ham på mandag i stedet for, hvor han har sat hele dagen og aften af, vi glæder os, det plejer at være vildt hyggeligt :-)

Gensyn med Francesco er som altid hjerteligt, der bliver krammet og kysset som det hører sig til, og så troede vi jo at vi skulle videre, men det kan der jo ikke være tale om, Lars og Anni skal jo lige se stedet og så skal vi jo også lige have en drink på terrassen, og lidt at spise. Det er vanvittig hyggeligt, der er bare lige det ved det, at der står en utålmodig dame i Sciacca som gerne vil af med en nøgle til huset vi har lejet.

Francesco ville gerne have at vi blev hele dagen, vi kan bare spise frokost på farmen og hygge os - og det er der heller ingen tvivl om, at det ville vi rigtig gerne, men vi tager afsked og på gensyn, vi ses på mandag.. Da vi lander i Sciacca bliver vi vist rundt i huset, som giver associationer til Låsby Svendsen… Jeg skal nok tage en række billeder til dagbogen i morgen.

Da overleveringsforretningen er overstået beslutter vi os for at det er badetid. Nu skulle der være adgang til vandet ad den vej vi bor på, hende vi fik nøglen af sagde at det er der ikke, vi er forvirrede og jeg tager dronen for at kigge lidt på sagerne. Det ser ud til at at vejen er skredet ned mellem os og vandet, men vi beslutter os for at prøve, om man dog ikke kan forcere forhindringen til fods - det kan man ikke, slut færdig.

Vi trasker op igen og tager bilen ned til stranden, får fundet er gratis parkering, går ned til vandet, kigger på vandet og går op til bilen igen. Hele vejen langs kysten her, ligger et meter tykt lag af rådnende ålegræs, pænt ulækkert. Vi tager en hurtig beslutning og kører til Le 4 Stagioni ved Lido Fiori og ser om vandet er lige så ulækkert her.

Le 4 Stagioni er et lille hotel med 8 værelser, som ligger helt ned til vandkanten, de har en lille bar med is og diverse og det er en base vi efterhånden mange gange har brugt til badning når vi er på disse kanter. Vi slår os ned ved et bord i baren, får lidt at drikke inden vi hopper i bølgen blå - nu uden ålegræs.

Efter endnu en drink og mere badning pakker vi sammen og kører til Menfi for at handle lidt ind til antipasti i aften når vi skal være sammen med Anne og Ole. I den sydlige ende af byen ligger det store vinerri Settisoli, tidligere Mandrarossa, her gør vi de første indkøb, lidt frizzante og Grillo til aftenens hygge. "som bekendt" har panificio lukket fredag eftermiddag i Menfi, så brød bliver, meget imod vores vilje, købt i et supermarked sammen med bresaola, hyldeblomst likør, ost, oliven m.m. - fugt og grønt bliver handlet hos grønthandleren :-)

Indtil Anne og Ole dukker op, bliver der hvilet og lavet mad til. Under forberedelserne opstår en næsten uovervindelig udfrodring. Vinen vi har indkøbt er udstyret med kork i halsen, men der er ikke en proptrækker at finde i hele huset, alt bliver endevendt. I en skuffe i gangen finder vi forskelligt værktøj og en tommestok, en træskrue, en skruetrækker og en skævbidder bliver udvalgt - det er ikke nemt, frizzante har meget stramme propper, men ved fælles indsats er aftenen reddet…

Under aftenens overdådige måltid bliver der snakket om de oplevelser vi hver især har haft og foreslået nye udflugstmål for de næste dage, der er så mange ting at se på denne ø

Aftenen er rigtig hyggeligt, de sidste dage af ferien er vi nu 6 tosser på tur :-)

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Lørdag den 13. juli 2024

Op af sengehalmen, morgenmad, bestående af rester fra i går aftes, dagens plan: sightseeing i Sciacca om formiddagen, frokost og badning på Le 4 Stagioni om eftermiddagen, hygge i huset om aftenen.

Anne og Ole bor 1.000 m væk og har morgenmad med i deres overnatning, så vi aftaler at mødes på Piazza Girolamo Lombardo i Sciacca og gå ud derfra. Vi tager turen til havnen først og besøger en bar for at få lidt at drikke, det er virkelig blevet sommer, så man skal sørge for rigelig med væske.

Oppe i byen igen besøger vi domkirken Basilica di Maria Santissima del Soccorso. Der er en røverhistorie omkring madonnaen i kirken, som vi fik fortalt for mange år siden af en lokal, noget med at hun var kommet op med en fiskers net og at man en gang om året afholder en eller anden festlighed med et optog med madonnaen, der er sikkert nogen der ved mere om denne sag, men en flot kirke er det :-)

Efter at have trasket byen tynd var Ole blevet varm og bliver plantet i skyggen, Lars og Anni går på tøjindkøb og resten af selskabet finder en Salumeria og indkøber lidt til hyggen i aften når mørket falder på.

Vi aftaler at mødes på Le 4 Stagioni og Ole og Anne kører i forvejen, vi andre har lige et sidste ærinde i byen - at finde en proptrækker. Estella havde spurgt en af de "kloge" mænd som sad i skyggen , hvor vi havde efterladt Ole, om de vidste hvor man kunne købe en proptrækker. Hun skulle flere igennem før der endelig var en som vidste noget, de andres koner ordner velsagtens den slags for dem, men der skulle ligge en forretning ved hospitalet som var velbevandret i proptrækkere.

Inden vi nåede hospitalet så vi en butik med vin og kaffe og tænkte de måske også kunne være behjælpelige, så Lars og jeg gik ind for at høre. Ekspedienten havde meget travlt med at ekspedere en mand, som vi troede var ved at købe det halve af butikken, men som til sidst fik en pose med smagsprøver på forskellig kaffe, man kan ikke sige andet end at der ikke blev overladt noget til tilfældighederne, her var virkelig ordentlig service.

Da det blev vores tur spurgte jeg efter en proptrækker, og så kom der ellers en masse ord ud af damen igen, jeg kunne forstå at hun ikke solgte proptrækkere, men at kunne undvære en af hendes egne - skuffer blev rodet igennem og til sidst fandt hun hvad hun ledte efter. Jeg spurgte hvad hun skulle have for den, den skulle hun ikke have noget for og hun fik et håndtryk af Lars og jeg, og proptrækkeren var dermed vores…

På Le 4 Stagioni havde Ole og Anne tilkæmpet sig et bord til 6 og vi fik os et dejligt måltid hvorefter vi rykkede 10 m fra restauranten til baren, skiftede tøj og "hoppede i havet" for at blive kølet af.

Efter badning drog vi tilbage til vores respektive ly for solen og aftalte at mødes i vores hus, når solen mistede sin magt.

Da Ole og Anne var ankommet spillede vi et slag tips inden vi hev madvarene frem, stemningen var forholdsvis høj, der blev suget en del vin som kompentation for den væske der var fordampet i løbet af dagen :-)

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Søndag den 14. juli 2024

Søndag er den dag, italienerne tager på stranden, så vi er enige om at dagen i dag er sightseeing dag.

Efter den obligatoriske morgenmad har vi tilsagt Ole og Anne at møde i Santa Margherita di Belice, foran den gamle kirke som nu er museum for jordskælvet i 1968, kl. 10.00.

Belicedalen blev i 1968 ramt af et voldsomt jordskælv natten mellem den 14. og 15. januar med en styrke på 6.5 på Richterskalaen, over 100.000 mistede deres hjem og omkring 400 blev dræbt, denne historie vil vi kigge lidt på i dag.

Første udfordring, på kirkedøren står der at museet er åben men døren er låst - Estella ringer til det nummer der står på døren og manden i den anden ende siger i bedste pizzeriastil, 10 minutter, så vi venter.

Første gang Estella og jeg var her på stedet i 2002 var kirken kun to mure og vejen gik ind igennem kirkeskibet, og ruinbyen i den østlige ende af byen startede allerede her, nu er her et fint museum med rigtig mange billeder fra katastrofen.

Efter museet kører vi op til byens højeste punkt hvor der er en fabelagtig udsigt over Belicedalen. De ruiner der stadig er tilbage er naturen ved at få kål på, der er sat skilte op for at folk ikke skal gå derind pga nedstyrtningsfare, så vi nøjes med at kigge på ødelæggelserne fra vejen.

Nu går turen til Poggioreale Vecchia som er en by som stort set har fået lov til at stå uberørt fra den grusomme nat. Byen er spærret af, men man kan godt komme ind alligevel, og tager en kort tur og kigger på ødelæggelserne. Dronen tager en tur over byen før vi er klar til næste etape på turen.

Cretto di Burri over Gibellina Vecchia er et kunstprojekt af kunstneren Alberto Burri som i 1984 startede dette kæmpe projekt som først stor færdigt i 2015. Hele kunstværket er en forsegling af murbrokkerne fra Gibellina som ligger under det enorme relief på bjergsiden, og alle "revnerne" mellem brikkene er der hvor de oprindelige veje i byen lå.

Efter denne tour de jordskælv er det blevet tid til at kigge lidt på de gamle sten som der er så meget af på Sicilien og vi har valgt at kigge på Selinunte som ikke er så uoverskueligt i sommervarmen. Lige udenfor taget vi lige en spisepause på en bar med lokale, her får vi de traditionelle riskugler m.m. og væske i forskellig forklædning.

Templernes dal ved Agrigento er helt klart mere imponerende men det er antallet af turister på stedet også, så hellere et lille sted hvor der er til at holde ud at være. Vi køber billetter til transport rundt på området så vi ikke behøver at gå så meget i varmen. Selinunte blev grundlagt i år 628

f.kr

og var en lille græsk koloni.

Så har vi fået kultur nok for i dag og turen går til Le 4 Stagioni for at bade og hygge. Vi havde håbet på at vi kunne få et bord og spise til aften men alt er booket, så efter badning triller vi bare hjem til vores respektive ly for solen.

Estella havde ringet til resaturant Opuntia mellem Santa Margherita di Belice og Montevago til kl. 20.00 så her mødes vi med Ole og Anne. Stedet har udviklet sig voldsomt siden vi gæstede det sidst før Corona, man har fået en stor parkeringsplads bag restauranten og et meget stort udendørsområde, det er blevet et rigtig fint sted og man spiser rigtig godt, men deres potioner er meget storte, det kan anbefales at dele og bestille efterhånden - det gjorde vi desværre ikke og kunne næsten trille derfra selvom vi ikke spiste op…

Godt proppede med mad gik turen til sengehalmen, godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Mandag den 15. juli 2024

I dag har vi en aftale med Francesco kl. 13.00 på Amadeos Farm, hvor hans 2000 oliventræer gror, så formiddagen går med afslapning indtil vi skal afsted til Montevago.

Midt på formiddagen har vi fået at vide, at der kommer nogen og skal se på vandet i huset vi bor i. Vi er lidt overraskede, vi har ikke oplevet nogen problemer, men bliver alligevel overraskede, da der dukker en stor tankbil op med vand. Det viser sig, at der ikke er lagt vand ind i husene i området, alle har deres egen vandtank som skal fyldes en gang i mellem. Vi havde bemærket "brønden" midt på terrassen - det er svært at undgå, men troede at det var et levn fra fortiden, det er det ikke.

Det er husets primære vandforsyning som skal fyldes med jævne mellemrum, så lærte vi det.

Vi er lidt tidligt på den og lander på farmen kl. 12.45 og Francesco og hans niece Alessandra tager imod. Alessandra har vi ikke mødt før, men Francesco fortæller, at hun hjælper til indimellem med hans Olive Oil Experience, sidste år i en længere periode, da han var i USA på forretningsrejse.

Vi starter med lidt frokost og hygge inden vores venner bliver udsat for en "masterclass" i olivenolie. Vi bliver vist rundt i olivenlunden og alt fra dyrkning, beskæring, forskellige høstteknikker m.m. bliver gennemgået. Til sidst ender vi i undervisningslokalet, hvor smagning af olier bliver gennemgået, herefter er det bare hygge og snak på terassen.

Da Alessandra bliver hentet af sin far Giuseppe, går vi med ud og hilser på. Vi lærte Giuseppe at kende for 7 år siden, da vi gæstede stedet. Det er et glædeligt, omend kort, gensyn og til sidst bliver der sagt farvel med kys og kram, som det hører sig til på disse kanter. Spændende om vi ser Alessandra i Danmark, hun er færdig i gymnasiet og skal i gang med en uddannelse og vil gerne læse økonomi, vi foreslog CBS :-). Personligt prøvede jeg at sælge ideen med fysik på DTU, men det var ikke her, hendes interesse lå kunne jeg fornemme.

Vi blev på farmen til lidt mere mad og vin, så solen gå ned over bjergene, for til sidst at sige farvel til Francesco omkring kl. 22 og begive os hjemad. Vi aftalte at komme igen i morgen eftermiddag til et endeligt farvel, og selvfølgelig på gensyn, inden vi bevæger os mod det regnfulde nord onsdag aften.

Det har været en meget speciel dag og vores venner er nu blevet ambassadører for den gode olivenolie, uanset hvor den måtte komme fra. Derudover har de fået knyttet bånd til nogle helt unikke mennesker, som ikke glemmer dem igen. Da vi mødte Francesco første gang for snart 20 år siden på olivenmøllen La Rocca i Montevago, havde vi aldrig drømt om, at det skulle udvikle sig som det gjorde, i dag er vi del af en helt fantastisk siciliansk familie, som har en helt speciel plads i vore hjerter, og som vi altid vil vende tilbage til - Francesco sluttede i går med at sige til vore venner: farmen er nu jeres, kom så tit i har lyst…

Tilbage i huset går vi direkte i seng, det har været en lang dag for os alle, godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

Tirsdag den 16. juli 2024

Morgenmad, i dag bl.a. bestående af rester fra hyggen hos Francesco, afslapning i stor stil inden vi i dag har en aftale med Settesoli vineriet i Menfi om en vinsmagning og en rundvisning på deres vineri kl. 12.30

Anne har det skidt i dag, så Ole indfinder sig hos os og vi kører sammen til Menfi. Seancen starter med en rundvisning i det nye besøgscenter der er lavet på stedet, det blev indviet for tre år siden, et meget fint sted med den mest fantastiske udsigt ud over bugten syd for Menfi.

Man kan sige rigtig meget om rundvisninger, men denne var skåret helt ind til benet. Vi kom udenfor og så de store tanke som de gærer vinen i, derefter kom vi ned i kælderen under besøgscenteret, hvor der til formålet var opstillet et mindre antal fade for at give et indtryk af processen, det var det…

Settesoli er Europas største vineri med 2000 producenter af druer under sig, fra et areal på 6.500 ha, og der løber omkring 6,5 millioner liter vin gennem anlæggene om året og de har intet mindre end 25 brandnavne heriblandt Settesoli, Mandrarossa og Inycon.

Herefter var der smagning inkl. en let frokost, så man havde noget at spise til de forskellige vine.

Der blev serveret to frizzantevine, en let musserende vintype i almindelige flasker, ikke med champagneprop med ståltråd, en hvid og en rosé, herefter en hvidvin og to røde - en tynd som serveres kold og en tung sag. Det hele blev afsluttet med canole med en speciel desertvin her fra egnen. Smagningen var sat til at vare 90 min og vi var færdige kl. 16.00, hvor jeg betalte og lovede at tage mine rejsefælder med mig når jeg gik, de var efterhånden i rasende godt humør, vinen var tilsyneladende drikkelig ;-)

Efter smagningen kørte vi hen til Ole og Anne's lejlighed, hvor der blev hygget, nogle tog en tur til stranden, efterfulgt af en tur i poolen, andre slappede bare af. Anne var stadig ikke på toppen, så vi valgte at tage tilbage til vores luksus villa og tage et spil tips, spise flere rester for til sidst at gå til ro - i morgen er det flyttedag igen…

Godnat og sov godt

↑ Til oversigten

Onsdag den 17. juli 2024

Planen for i dag er at finde Catania lufthavn, på vejen vil vi lige se på mosaikker i Piazza Armerina og måske lige kigge på keramikbyen Caltagirone, inden ferien definitivt slutter i aften med en flyvetur til København.

Dette er en af de dage man ikke rigtig kan nyde, det er en dag der bare skal overstås. Vi spiser hvad vi kan finde i køleskabet inden vi får pakket de sidste småting som roder rundt omkring, og så er det ellers afgang. Vi har aftalt at mødes med Ole og Anne på parkeringspladsen foran Villa Romana del Casale lige udenfor Piazza Armerina kl. 12.00.

Vi har været her et par gange før men det er stadig overvældende at se de op imod 30 millioner meget små individuelle mosaikfliser danne billeder af alt muligt fra jagt til erotik.

Efter turen rundt bliver vi enige om at mødes ved keramikmuseet i Caltagirone, vi har oceaner af tid, for vi skal først flyve i aften kl. 20.25 Keramikmuseet Museo Regionale della Ceramica er meget stort og viser alt fra de tidligste romerske potteskår til nutidig keramik og der er modeller af tidlige keramikovne. I en af disse ovne fandt vi en kat med hendes killing. Katten var ikke interesseret i vores tilstedeværelse, hun hvæsede bare vi kiggede ned til hende, så vi lod hende være i fred, men gik hen til personalet og fortalte om vores opdagelse.

Efter museet gik vi en tur rundt i byen og kigge på keramikforretninger, der er et utal. Der var flere ting vi havde i tankerne, men der er noget med stilen her som vi ikke rigtig kan lide, vi er mere til stilen i Santo Stefano di Camastra, som vi besøgte i starten af ferien, så det vi er kommet i tanke om vi mangler, må vente til vi kommer her forbi ved en senere lejlighed.

Efter turen rundt endte på torvet ved de kendte trapper, hvor vi fik lidt væske, Lars og jeg fik turens sidste brioche med is - fra i morgen står den på salat, turen har været temmelig "ond" ved livvidden for flere af deltagerne :-(

Da vi ikke kan få mere tid til at gå med at kigge på de forbipasserende, beslutter vi os for at søge mod lufthavnen. Biler bliver afleveret, bagage checket ind, fly blev forsinket og vi forlod først øen kl. 22.00, 1½ time efter planlagt afgang.

Kl 02:00 var vi hjemme kunne kravle i vores egne senge efter to ugers herlig ferie på vores elskede Sicilien, vi glæder og allerede til næste gang vi skal afsted.

Sidst, men ikke mindst, en stor tak for en herlig tur til vores rejsefæller, som så Sicilien for første gang, det har været en meget speciel oplevelse at genopleve den ø, som er kommet til at betyde så meget for os, vise nogle de ting frem for andre, som har været en del af vores liv de sidste 22 år ;-)

↑ Til oversigten