Napoli og Rom 2025

26. oktober – 2. november 2025 · Italien

← Tilbage til ferieoversigten

Vores rejse til Napoli og Rom i efteråret 2025, med dagbogstekster, billeder og billedtekster samlet fra Facebook.

26. oktober 2025

Dagen startede forholdsvis tidligt, også selv om vintertiden i nat har “foræret” dem, som har større søvnbehov end jeg, en hel time. Vores fly mod Napoli havde planmæssig afgang kl 7:15 fra CPH, og vi havde en aftale med Kira omkring transport til Amager.

Da vi holdt udenfor Kira og Mortens residens kl 05:00, måtte der et telefonopkald og lidt venten inden turen kunne fortsætte, Kira havde svedt vores aftale ud, så hun måtte gnide søvnen ud af øjnene på vejen til lufthavnen…

Jens og Christina var landet i lufthavnen allerede kl. 5, så de var der i god tid, kan man sige, Marie havde kørt dem da hun skulle på arbejde - tidligt, så det måtte de affinde sig med.

Flyet lettede planmæssigt med de fire feriehungrende passagerer fra henholdsvis Vindinge og Værløse, nu skulle en hidtil uudforsket by i Italien udforskes de kommende dage☺️

Flyet landede 20 min før tid i Napoli, og vi begav os mod vores midlertidige ly for de næste dage, i 21 graders varme og tørvejr, for at stille vores bagage og begive os ud i byen. Vi kiggede lidt efter offentlig transport fra lufthavnen, men valgte til sidst en Taxi. 38 penge for en helt enestående oplevelse i napolitansk kørselskultur - her var der virkelig tale om en som vidste hvor bred bilen er og det til sidste millimeter, og som vi før har erfaret i Italien, så skal tallene på fart tavlerne ganges med 2 - 3 stykker, når der stod 30 på et skilt, så kørte vores chauffør 80. Taxaer i Kbh kører som de rene “kør efter reglerne aktivister fra Brønderslev” som Niels Hausgaard så smukt ville have udtrykt det🤣🤣🤣

Der er stadig rengørring i lejligheden, så det er en kort visit, så efter at have afleveret vores bagage og fået udleveret nøgler, begiver vi os i første omgang ud for at søge føde. Vi bor lige midt i “der hvor tingene sker”, så vi har ikke nemt ved at beslutte os for hvad vi skal putte i ansigtet, men ender på en lille restaurant, Ristorante La Torre, ikke langt fra havnen - lige ud til en stor trafikeret vej, men spisekortet ser lovende ud, så vi vover pelsen.

Måltidet starter godt med overdådige forretter. Christina vælger en caprese, Estella en blandet fiskeanretning, Jens og jeg en prosciutto e mozzarella og når man bestiller mozzarella, så er der ikke noget med halve kugler her og den kommer fra Bufala, ikke noget med ko i Napoli😁

Til hovedret tager Christina misto de carne, Estella en pescato del giorno, Jens og jeg en misto di mare alla griglia. Vi spørger specifikt om der er noget tilbehør med, sisi, der er både zucchini og meget mere - da maden dukker op er der kun lidt spidskål med, det er alt.. Christina gør forsøget og går ind og taler med “fatter” om det og vi får en tallerken med lidt mere iceberg og lidt kold grillet zucchini overhældt med en intetsigende olivenolie. Hovedretterne imponerer ikke på samme måde som forretterne, og vi synes ærlig talt at de 190 penge som måltidet kostede, var lige til den stramme side, men vi skal selvfølgelig huske at medregne lydbilledet fra den meget trafikerede vej, sådan noget koster jo ikke gratis.

Efter maden bliver vi enige om at traske tilbage til lejligheden og tage en slapper, nogen har jo været tidligt oppe - på vejen tilbage undres vi over hvor slidt Napoli egentlig ser ud. Mange huse ligner noget der burde rives ned, men der bor tydeligvis mange mennesker i disse saneringsmodne ejendomme - skræmmende.

Kl 17 har vi billetter til operaforestillingen “Picture a Day Like This”, så vi begav os afsted fra lejligheden i god tid for at kunne se nærmere på dette prægtige operahus, som har dannet ramme om sang og musik siden det herrens år 1737, kun afbrudt af “lidt” genopbygningsarbejde efter en brand den 12. februar 1816 - allerede i januar 1817 genåbnede operaen.
Vi stillede os ved et busstoppested og mens vi ventede på bussen forsøgte vi at købe billetter via deres “sms ticket” - der blev installeret apps, der blev c
sendt smser og meget forsøgt, men det lykkedes ikke, bussen kom heller aldrig og så tog vi en taxi - 15 penge…

Operabygningen er helt fantastisk med alle vægge beklædt med marmor og en sal som er helt fantastisk.

Forestillingen var til gengæld meget moderne og numrene kommer vi nok ikke til at gå og nynne - pointen fik vi ikke helt, måske noget med at rigtig lykkelige ikke findes? Til gengæld var det en meget spændende scenografi.

Efter vores besøg i Operaen er det igen tid til at søge lidt føde, inden vi skal tilbage til vores logi for natten. Vi finder en lille restaurant gade med flere meget vedholdende sælgere, der prøver at kapre kunder. Vi ender med at vælge en lille familierestaurant som køres af tre søstre. Det er lidt vanskeligt at få bestilt, de har kun spisekort elektronisk men meget dårlig mobildækning - ikke en god kombi, men det lykkedes nogenlunde til sidst. Jens og Christina fik noget indbagt mozzarella og bruscetta, Estella og jeg valgte caprese og nogle knivmuslinger. Til hovedret fik Jens og Christina hver en grillet havbars med grønt, Estella og jeg, sværdfisk og nogle kødboller i tomatsovs. Til dessert delte vi en lokal mandelkage, som de var meget stolte af på stedet. Maden var klasser bedre end den vi fik til frokost, til gengæld var den 2 penge billigere - men her var heller ingen støjende vej.

Efter aftensmaden går vi tilbage til vores lejlighed, der er omkring 2,5 km og det er så småt begyndt at småregne…

En sjov ting vi har erfaret er at kreditkort ikke er slået 100% igennem på denne egn, vi blev meget overraskede i formiddag da taxachaufføren ikke tog andet end kontanter, ligeledes på frokostrestauranten var det kontant betaling, så man skal være forberedt på at man kan komme ud i at skulle bruge kontanter her omkring Napoli, i modsætning til alle andre steder vi har været i italien.

Sidst på eftermiddagen går vi i det historiske “Teatro San Carlo” i Napoli, verdens ældste operahus - og opleve “Picture a day like this” af George Benjamin 🥳

“Picture a Day Like This” handler om en kvinde, der netop har oplevet en tragisk begivenhed - tabet af sit spædbarn. I et kosmisk skæbnesvangert twist, får hun den betingede chance for at bringe sit barn tilbage til livet, men for at det skal lykkes må hun, inden dagen er omme, begive sig ud på jagt efter et ægte lykkeligt menneske og klippe en knap af vedkommendes ærme - en opgave som skal vise sig sværere end man umiddelbart forestiller sig…

Operahuset er som nævnt verdens ældste fungerende, og det slog dørene op første gang i 1737 ;-)

Godnat og sov godt🥱

↑ Til oversigten

27. oktober 2025

Da de fleste har fået øjne, stikker Jens ud og finder lidt brød. Vi så i går aftes, at bageren åbnede kl 8 - det var så ikke tilfældet kan vi afsløre og Jens købte blødt brød på en Cafe i stedet for.

I mellemtiden blev der kogt æg mm og vi kunne indtage dagens første måltid i stuen.

Det er i dag Estella og min 24 års bryllupsdag, imponerende at vi har holdt hinanden ud så længe og vi fejrede det med et kys og flag på bordet, rasende festligt😁

Efter morgenmaden havde Jens booket en sightseeing tur til Herculaneum og Pompeii, mødetid 9:15 foran et hotel på Garibaldi pladsen i Napoli, 15 minutter fra vores lejlighed på gåben☺️

Vi finder guiden, heldigvis er vi kun en lille gruppe og skal transporteres rundt til seværdighederne i en minibus, vi glæder os.

Guiden er en rigtig rar fyr som har en PHD i arkæologi fra Skotland, og man mærker hurtigt at manden brænder for det han fortæller om, og at han, på en medlevende måde, er i stand til at formidle hans store viden om det vi kigger på.

Vi starter med Herculaneum lige for foden af Vesuv, som var en slags "sommerhuskvarter” lige ned til vandet, med diverse bekvemmeligheder. Ved indgangen får vi udleveret en radio som vi bærer ved højre øre, så vi kan blive fyldt med visdom gennem hele dagen :-)

Store dele af Herculaneum ligger desværre under byen Ercolano som “bare” er bygget ovenpå, derfor er det kun en lille del Herculaneum der er udgravet efter byen blev dækket af 25 m aske og lava ved udbruddet i år 79, det er virkelig en skam, for så velbevaret som det hele er, så er der ingen tvivl om at der gemmer sig virkelig meget historie som stadig ikke har set dagens lys.

Træ er nogenlunde velbevaret, kun det ydre er brændt væk, de indre dele er stadig intakte i Herculaneum i modsætning til Pompeii, hvor der kun er aske tilbage. Det er interessant at se gamle døre, etageadskillelser mm i træ som bare er forkullet, men stadig intakte - nu pakket ind i glas, for at tingene ikke skal tage yderligere skade.

Herculaneum og Pompeii har i øvrigt meget moderne geometrisk udlægning, faktisk har de dannet skole for mange moderne byers byplanlægning med gaderne gående nord - syd, øst - vest, og har på denne måde været forbillede for store byer rundt omkring i verden, ved at danne disse kedelige firkantede blokke som man bla. ser i New York.

Det er virkelig interessant at blive ført rundt af en som vitterlig ved “noget” - vi besøgte Pompeii for 18 år siden sammen med ungerne, der gik vi selv rundt og gættede - denne tur fylder videnbaseret fakta på, det gør i nogle tilfælde stor forskel på opfattelsen af det man ser, kan vi konstatere. Fx var det vi troede var toiletter på række, fastfoodboder hvor man solgte datidens spise. Tomater var endnu ikke kommet til Europa, så det var meget forskellige bælgfrugter man levede af, meget moderne må man sige, det er jo det politikerne igen prøver at få os til at leve af, nu for klimaets skyld, dengang havde man bare ikke andet ;-)

Til frokost bliver vi sat af ved et kæmpe indkøbscenter, Maximall, lige ved Pompeii og har en lille time til at fouragere… Vi har lidt småtravlt, så vi håber vi kan nå det - vi finder en stor restaurant, Signorvino Torre Annunziata, med et større udvalg af vin og et fint spisekort.
Maden var rigtig fin og vi når det - 2 min før tid står vi ude hvor bussen skal samle os op,

Da vi lander i Pompaii gentager historien sig, vi bliver ført rundt og får øret fyldt med fakta om livet for 2000 år siden. Vi bliver overraskede over hvor mange mennesker her er - jeg hiver billeder frem fra vores tur for 18 år siden, her var gaderne i Pompeii stort set tomme da vi gik rundt, nu er her voldsomt fyldt og ved flere huse må vi stå i kø for at komme ind - turismen er virkelig taget til, også i de måneder som ikke er deciderede feriemåneder, man forstår godt at lokalbefolkningen rundt omkring er begyndt at sige nej tak til flere turister.

Da vi to timer senere forlader Pompaii er hjernen så fyldt at man er helt mat, nu skal vi bare tilbage til Napoli og have kage og Aperol bedyrer Jens - denne kombination skulle åbenbart kunne kurere overfyldt memory 🙂

Vel tilbage ved hoteller hvor vi startede i morges, siger vi pænt farvel og på gensyn - man siger aldrig bare farvel i Italien, "Arrivederci" betyder netop “indtil vi ses igen”, noget som vi har oplevet utallige gange på vores mange rejser i dette pragtfulde land, man bliver husket. Vi er flere gange blevet overrasket når vi efter mange år er vendt tilbage til en egn, så kan bageren fx genkende os, også selvom man har smidt et større antal kilo og ikke engang de lokale fra Værløse kan kende en - det er virkelig bemærkelsesværdigt.

Vi vandrer tilbage mod vores lejlighed og kigger på adskillige barer mm, som både har sødt brød og Aperol, men Jens har et billede sf inde i sit hoved, som ingen af stederne kan leve op til, så vi kommer helt “hjem” med uforrettet sag. Nu vi er tilbage alligevel, så beslutter vi os for at vi lige så godt kan købe lidt ind til morgenmaden, så vi ikke står som i går, med et forholdsvis beskedent udvalg når vi forlader sengehalmen for at tage føde til os - der bliver indkøbt kød i skiver, forskellige slags oste, tomater og peber - det bliver en fest i morgen tidlig kan vi godt afsløre 🙂

De sidste lyse timer render ud, jeg bliver rastløs over at der ikke sker noget og til sidst bliver vi enige om at bevæge os ud for at finde Napolis Domkirke og kigge lidt nærmere på den, inden det igen bliver tid til at spise…

Napoli Domkirke ligger kun 15 minutters gang fra vores lejlighed, så det er overkommeligt ovenpå vores “stæsen rundt” efter en guide hele dagen.

Domkirken er virkelig flot, både udenpå men så sandelig også indeni, her er der ikke sparet på noget. Det er noget messehalløj i et sidekape. Og vi bliver meget overraskede over at se den samme “grønne mand”, som vi også har set ved messer i mange andre kirker i byen - der er åbenbart en turnusordning, hvor den grønne mand bliver brugt i flere kirker, ligesom vi ser på landet i Danmark, hvor en præst betjener en hel landsdel og at man så kun kan komme til gudstjeneste 1. søndag efter fuldmåne, hvis dagen falder i en lige uge ;-)

Da vi kom ud af Domkirken, har vi også været ude for et vaskeægte mirakel (det bruger man en del i den katolske kirke har vi hørt), uden selv at have bemærket det - det havde simpelthen regnet, mens vi havde været inde i Domkirken, og nu kunne vi så fortsætte vores færd i tørvejr ;-)

Estella var blevet anbefalet en restaurant af vores guide, så den forsøger vi at finde. Her er virkelig meget liv i byen, mennesker overalt som sidder ude og suger Aperol mm - vi snakker om hvor stor forskellen er på den Italienske kultur og den danske, her går vi, sidst i oktober, en mandag aften, og vi må formode at det er arbejdsdag i morgen, og så fester folk som om det er den sidste dag i deres liv - fantastisk 🙂

Vi finder restauranten - eller det vil sige, vi finder nogle ståldøre som er lukket og ikke megen liv, der er lukket om mandagen, kan vi konstatere. Vi er gået forbi en anden restaurant som så interessant ud, så vi går tilbage og tager plads.

Vi bestiller alt muligt - pasta alla funghi, fyldte friterede squash blomster, friterede sardiner, blækspruttesalat, muslinger mm til forret og bøf med forskelligt tilbehør, heriblandt tomatsalat, udkogte grøntsager, stegt peber med oliven osv..

Da maden bliver bragt til bordet, vurderer jeg at mit kamera måtte ned at ligge på gulvet for at gøre plads til de mange tallerkner og skåle. Estella og Jens havde valgt en flaske hvidvin til forretten og jeg fik så væltet Estrellas nyskænkede vin ud over hende - det faldt slet ikke i god jord, kan man vist roligt sige - det var lige før det var blevet den sidste bryllupsdag, følte jeg….

Maden var rigtig fin, vi fik smagt de lokale specialiteter, og da vi var godt mætte, så valgte Jens guddødemig så også at vælte sin sidste tår vin udover Estella - nu er Estella jo heldigvis et forholdsvis roligt gemyt af natur, så Jens overlevede med nød og næppe ;-) Skik følge eller land fly, siger man jo - nu har vi hele dagen fulgt i romernes fodspor og var der ikke noget med at de badede i vin, eller er det bare en skrøne? Hele dette festmåltid, inc. bad i vin, løb op i den nette sum af 193,50 penge.

Dagen er gået og vi bevæger os hjemad mod vores ly for regnen, som nu er tiltaget - miraklet holdt desværre ikke aftenen ud, og gaderne er tømt for mennesker. Vi forsøger at foreslå Jens forskellige muligheder for indtagelse af Aperol og Tiramisu, men han har øjensynlig mistet interessen for yderligere fødeindtag for i dag, vi må se om vi har bedre held i morgen.

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

28. oktober 2025

Hver dag er en festdag som man siger, i dag er det Estellas fødselsdag, hun fylder 27 ligesom de sidste mange år 😘

Vi starter dagen med et overdådigt morgenmåltid, nu fik vi jo købt lidt ind i går :-) I dag har vi rigtig god tid, vi har først en aftale ude i byen kl 10:20, hvor vi skal mødes hos en cykeludlejning til en tre timers cykeltur i Napoli. Vi er ærlig talt lidt spændte på dette concept da man
1. ikke ser mange cykler i Napoli og
2. der køres meget “Italiensk” i byen - faktisk minder det meget om at færdes i Palermo hvor vi jo har haft den store fornøjelse af at bo af flere omgange 🙂

Da alle er mætte, har forrettet deres nødtørft mm, så går vi de 20 min hen til cykelbiksen, en meget grøn og meget lukket dør, skulle det vise sig. Som dansker der forsøger at være til tiden på aftalte sted, så bliver man hurtigt lidt utryg ved en lukket dør, når man nu har en aftale om noget andet, men vi overvinder det og bliver på stedet og stirrer af al kraft på døren - og som med et trylleslag sker der noget. Der dukker simpelthen en Østrigsk mand op med hans søn - de skal også på cykeltur, nu er vi så 6 der venter.. Så sker det vi venter på, vores guide dukker op, og han kan virkelig stirre på døren, men han har et trick mere end os i ærmet, han fremdrager en telefon og ringer til, et for os ukendt nummer, og 10 min senere står der en mand og åbner døren for os.

Nu går det stærkt, vi får hver en elcykel udleveret og så går det ellers gennem de Napolitanske gader. Det er overraskende så godt konceptet “cykel” virker, det er fuldstændig som når man kører bil i Palermo, man maser på, får øjenkontakt med sine medtrafikanter og så bliver der givet plads, ingen fare på færde her. Vi kører sydvest på, først til Royal Palace of Naples, som ligger op ad operaen, som vi besøgte den anden dag, her får vi en længere forklaring omkring de Napolitanske konger der står som statuer i bygningens vestvendte murværk og deres betydning for syditalien - dette er verdens navle, det er der slet ingen tvivl om når Giuseppe fortæller :-)

Vi kører derefter op på en af de mange høje omkring byen, nærmere betegnet Parco Virgiliano, for at betragte udsigten over Napolibugten. Der er en helt fantastisk udsigt. Vores guide Guiseppe, forklarer, at nok ligger Vesuv lige syd for byen, men det er de vulkaner som ligger her nord og vest for byen man er virkelig bange for, de er stadig aktive og kan lave et grimt hul i jorden hvis de går af med et brag, dette sammenholdt med at området her er det tættest befolkede område i europa, så kan det blive en kedelig oplevelse hvis/når dette sker…

Efter at have nydt udsigten, triller vi tilbage vores udgangspunkt, hjertet af Napoli - den gamle bydel. Turen var gået helt perfekt, ingen kvæstede, indtil 30m fra cykelbiksen - her stoppede Christina op, mistede balancen, og så lå hun der med forslået hånd og knæ. Rigtig træls, her havde vi forceret veje, gågader mm, uden nogen var i nærheden af at komme galt afsted, og så lige når vi skal slutte af går det galt. Guiseppe fortalte at i de mange år han havde været cykelguide i byen, så har der aldrig været farlige situationer, ingen var nogensinde blevet ramt af biler, uheld skete altid i starten eller slutningen af turen. Alt dette kunne Christina ikke bruge til noget, det gjorde ondt, Guiseppe hentede noget is og vi satte os på en restaurant lige ved siden af cykelbiksen.

Nu har Birte jo i går efterlyst billeder af hvad vi putter i hovedet, så resten af dagen følger der billeder med nederst af de retter vi får serveret.

Efter vi har spist går vi nogle få gader op til en af de fire stationer med kabelbaner i byen. Da Napoli er så kuperet som det er, så er der etableret kabenbaner (Funiculare) så man nemt og bekvemt kan komme op i den del af byen som befinder sig på højderyggen mod vest. Vi har udset os middelalderborgen Castel Sant’Elmo som mål for eftermiddagen.

Vi bruger megen tid på at betragte udsigten over byen, herfra er der 360 grader view over denne fantastiske by. På stedet er der en lille cafe, hvor vi får vand, kaffe mm alt imens lyset svinder og dag bliver til aften.

Mætte af indtryk tager vi Funiculare Central ned til byen igen, Estella har udset sig en restaurant på havnen hvor hun gerne vil indtage sin fødselsdags middag. Fra stationen til restauranten er der et stykke at gå - nærmere betegnet to Aperol sprits for Jens vedkommende :-)

“Ristorante la Scialuppa” er en traditionsrig fiskerestaurant beliggende på havnen, med utallige billeder på væggene, og en forholdsvis uengageret tjener - han var mere interesseret i fodbold end os - Napoli spillede på tv over akvariet med friske hummere - men på trods af dette fik vi turens, indtil nu, ubetingede bedste måltid mad - se billederne…

Da vi er godt mætte er det tid til at bevæge os hjemad, vi bliver enige om at det nok er bedst at gå for at få forbrændt lidt af det mad vi har indtaget, inden vi går i seng.

Vi er hjemme omkring midnat efter en dag hvor vi har gået næsten 20km, så vi går direkte i seng efter endnu en begivenhedsrig dag.

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

29. oktober 2025

Så er der ikke lige flere mærkedage vi kan fejre, men det skal ikke afholde os fra at hygge, så vi tager samme overdådige morgenmåltid som i går, inden vi bevæger os ud for at opleve lidt.

Vi starter dagens kulturelle opdragelse med en guidet tur på Napoli Archeological Museum.
Vi får at vide at dette er verdens mest betydningsfulde arkæologiske samling, hvoraf kun omkring 10% er udstillet. Museet indeholder store mængder statuer, freskoer, mosaikker mm som er fundet i forbindelse med udgravningerne af Pompeii og Herculaneum. Den guidede tur varer to timer med fokus på Romerriget, man er helt tummelumsk til sidst så vi tager lige et hvil i museumscafeen med te og kaffe, inden vi tager den egyptiske samling i kælderen, for ligesom at have fået det hele med ;-) Vores guide kom i øvrigt med en meget fin teori om hvorfor trafikkulturen er som den er i Napoli, med det, som vi på vore breddegrader, vil kalde dødsforagt - man bor ovenpå en aktiv supervulkan og man ved ikke liiiige hvornår den går af med et kæmpe brag, så hver dag kan i princippet blive din sidste, så hvorfor ikke bare give den “fuld smadder”, lev hver dag som var det den sidste....

Efter museeumsbesøget finder vi lidt at spise, se billeder. Dette er turens absolut mest autentiske måltid, en lille undseelig restaurant hvor de lokale spiser. Vi bestiller en hel række af hovedretter og tilbehør, så vi kan prøve lidt forskelligt. Vores måde at spise på, med at dele hele herligheden, giver lidt at snakke om blandt personalet, fornemmer vi 🙂
Da dette fine måltid er indtaget, så betaler vi den nette sum af 57 penge, alt inc og vin til maden.

Mætte og glade, og en fin oplevelse rigere, er det tid til næste punkt på programmet, La Neapolis Sotterrata, som er en bydel man har fundet under Napoli. Hele herligheden ligger 10 m under den nuværende by og der er bla en handelsgade med bageri, bank mm som er åben for besøgende. Da turen rundt er til ende, får vi at vide at de fortsætter udgravningen næste år for at afsløre mere af denne begravede by, virkelig et spændende projekt.

Nu går dagen på held, vi var sidste hold til at se den begravede bydel, døren blev låst efter os, så vi skal lige have slået lidt tid ihjel inden vi skal søge føde igen. Da vi skulle på cykeltur gik vi forbi en kirke som så spændende ud, så den bliver vi enige om at vi vil kigge lidt nærmere på 🙂

På vejen til kirken kommer vi forbi en meget fin cafe, hvor Jens kan få dagens Aperol og så skal der ellers testes kage/konfekt. Vi har, siden vi kom til Napoli, set disse marcipanbrødslignende kager/konfekt stænger og bliver enige om at det er i dag vi skal smage på disse, tre skiver bliver valgt ud, mandel, pistacie og kaffe og vi bliver udstyret med hver en kagegaffel. Vi gemmer cellofanen så vi kan tage det med vi ikke kan spise. Vi bliver enige om at det må være baseret på hvid chokolade, i hvert fald for mandel og pistacies vedkommende, “kaffetingen” er vi mere i tvivl om, med det smager alt sammen godt.
504g senere er vi ude på gaden igen og cellofanen ligger i skrældespanden, der blev intet tilbage. Lad dette være en advarsel til andre, denne “spise” er virkelig tung og ikke mindst “nærringsrig”.. Uanset hvad man “fejler”, så er ens kalorie og kulhydratbehov dækket i adskillige dage eller uger efter dette - og lad så være med at spise det lige inden aftensmaden. Det føles lidt som om man har slugt en sten, hvor smart var det lige når er på vej til den restaurant hvor aftensmåltidet skal indtages - har man et dumt hoved, så må kroppen lide ;-(

Restauranten vi havde fået anbefalet, og som var lukket mandag, prøver vi i dag - alt optaget, vi kan få bord kl 21:30. Det er lige sent nok, så vi vælger en ved siden af, der skal vi kun vente 10 min på et bord.

Vi vælger samme strategi til forretten her, som vi praktiserede til frokost, bestille lidt forskelligt og så dele hele herligheden.

Alt for mætte triller vi tilbage til vores lejlighed og vælter omkuld i køjen, mætte af oplevelser mmm..

Godnat og sov godt….

↑ Til oversigten

30. oktober 2025

Sidste dag i Napoli, Jens og Christina drager hjemad, Estella og jeg holder flyttedag og vores nye logi befinder sig i Rom..

Vi starter dagen med morgenmad baseret på det der er tilbage fra vores indkøb den anden dag, hvorefter vi drager ud i byen for at se den “tilslørede jesus” som vi købte billetter til i går - denne seværdighed er så populær at man ikke sådan lige kan få billetter når man har lyst til at se denne napolitanske skulptur - den er meget berømt og noget der, ifølge Jens, skal ses når man er her - vi kunne næsten ikke være i os selv af spænding 🙂

Wikipedia skriver: Den betragtes som Giuseppe Sanmartinos mesterværk, hovedsageligt på grund af gengivelsen af ​​det gennemsigtige slør, og derfor betragtes den som en af ​​verdens mest bemærkelsesværdige skulpturer 🙂

Vi lander ved Cappella Sansevero kl 09:40 - vi har billetter til 09:45, så alt er godt og vi bliver lukket ind i det aller helligste.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at denne Jesus skulptur er overordentlig godt lavet. Giuseppe Sanmartino “snedkererede” i 1753 denne marmorskulptur på kun 3 måneder, det er svært at forstå at det kan lade sig gøre, men det er slet ikke den eneste skulptur i dette kapel som er fabelagtig godt lavet - ud af de 32 kunstværker som kappellet indeholder, så er der er ligeledes en kvindefigur som kun har et tyndt klæde over sig og en mand svøbt i fiskenet, der virkelig skiller sig ud, alt sammen hugget ud i marmor…

John Francesco di Sangro som fik bygget dette fantastiske kapel, var i øvrigt frimurer og kapellet rummer mange frimurersymboler rundt omkring.

Ved indgangen står det højt og tydeligt at man ikke må fotografere i kapellet, det var der en vildfaren turist der slet ikke havde set, så det blev påtalt. Christina fik hurtigt sin mobiltelefon ned i lommen igen☺️

Kapellets kælder rummer to personer hvor kød, hud mm er væk, kun “kredsløbet” er indtakt på skelettet. Og så kommer det makabre - man mener at det der har metalliseret kredsløbet er sprøjtet ind i disse to personer mens de levede, ligesom kvinden var gravid da man gjorde det, vel vidende at de døde af det…

Oven på den oplevelse er det tid til te, kaffe og vand - vi finder en bar med tilhørende betjening på gaden så vi kan følge med i livet i byen…

Efter “Jesusbesøget” har vi lige et par timer til vi skal se endnu en del af Napoli under jorden, vi har købt billetter til Napolis vandsystem “Napoli Sotterranea”.

Efter div drikkevarer falder vi over en udgravning, en lokal “ekspert” forklarer uopfordret, at det drejer sig om et 5000 år gammelt græsk tempel - vi er temmelig overraskede, da der ikke har været Grækere i Napoli bugten før 2300 år senere, så lærte vi også noget i dag…

Vi kan lige nå Santa Chiara klosterret på vejen, som sagt så gjort. På vej til klosteret går vi gennem en gade med mange fine forretninger, bla en læderhandel. Estella og Christina bruger lidt mere tid end Jens og min tålmodighed kan klare, så vi finder en lille cafe med endnu en kop kaffe og te. En ny taskes tid (for Estellas vedkommende) senere er vi samlet igen og “går i kloster”.

Klosteret er grundlagt tilbage i 1300 tallet og er berømt for sine mange klinkeudsmykninger, desværre gik det noget udover klosteret under 2. verdenskrig, der var ikke meget tilbage da krigen sluttede.

Tunneltid. Vi er ved indgangen kl 13:00 som vi har købt billet til og vi er ikke de eneste, denne seværdighed er meget populær kan vi konstatere. Da vi er kommet indenfor starter guiden med at opfordre til at gruppen holder sig samlet, da gangene under byen strækker sig over 400 km2, så hvis man bliver væk i tunnelerne, så er det arrivederci…

Grækerne startede med at udgrave disse tunneller ca 500 år før kristi fødsel, med det formål at hente byggematerialer, på denne måde undlod man at skulle fragte materiale over lange afstande, man havde materialerne lige under det man var i gang med at opføre.

Når man havde udgravet disse rum, så kunne man efterfølgende forbinde dem med smalle gange i et sindrigt system, så man kunne bruge disse huler som aquadukter til at føre vand frem under byen. Klippen under byen var porøs, så vandet sivede ud hvis man ikke gjorde noget, men her var olivenolie løsningen, romerne imprægnerede simpelthen klippen med olivenolie.

Disse aquadukter blev brugt til vandforsyning helt op til det 19 århundrede indtil kolera i 1884 meget brat satte en stopper for det, kloakvand sivede ned i vandforsyningen pga lækage og mange folk døde, så man blev nød til at finde andre løsninger på vandforsygningsproblematikken.

Under 2. verdenskrig fik tunnellerne så en ny anvendelse, her blev de i stor udstrækning brugt som beskyttelsesrum, hvilket der var stor brug for, da Napoli var den 2. hårdest ramte Italienske by med over 28.000 bombenedslag.

På vores tur rundt møder der os et underligt syn, man dyrker planter hernede? Guiden forklarer at man prøver at finde ud af hvilke planter der kan gro under disse forhold. En ulempe ved at dyrke planter her, er at de er giftige for mennesker, da de opkoncentrerer radon fra luften og derfor ikke kan spises - eller, de har i hvert fald nogle uheldige bivirkninger hvis man spiser dem.

Til slut bliver vi præsenteret for et romersk teater under byen som arkeologerne havde haft meget svært ved at finde. Man havde gamle kort der viste at det fandtes, man kunne bare ikke finde det da der lå private boliger ovenpå. Efter megen søgen opdagede man en lejlighed med tilhørrende vinkælder - vinkælderen viste sig at være det romerske teater, nedgangen til vinkælderen befandt sig under ejerens seng :-)

Nu var vi igen fyldt med info og det var tid til at få lidt at spise. Restauranten der var lukket i mandags og fyldt i går - har plads i dag, så den tager vi🥳

Dette er en fantastisk afslutning på ferien med Jens og Christina, maden var helt fabelagtig god, og klart en anbefaling værd, husk bare at bestille bord i god tid, det er et meget populært sted, selv Michelin anbefaler stedet…

Tilbage i lejligheden for sidste gang for at samle vores pakkenelliker sammen og så ud af døren. Estella gik den modsatte vej, hun havde set en rød koral halskæde hun kunne tænke sig, så var det lige med at finde den rigtige butik, ikke en af dem med platugler og støbte plastic perler. Hun fandt en butik med en 75 årig ejer, som havde drevet butikken med sin far i over 50 år, her var der stolthed bag håndværket og en fin kæde blev indkøbt 🙂

Jens, Christina og jeg, bragte vores bagage ned fra 4. sal, Estella stødte til, og så gik turen mod togstationen på Garibaldi pladsen - der blev taget afsked, Jens og Christina tog hjem - Jens skal på jagt i morgen, og vi tog hurtigtoget til Rom, hvor vi skal tilbringe resten af ugen til søndag formiddag.

Turen til rom er 224 km lang og det tager 70 minutter! Det meste af tiden står hastigheden på 300Km/t så det bliver virkelig til noget. Vi var overraskede over hvor behagelig turen var, helt jævn, og man fornemmede slet ikke hvor hurtigt man bevægede sig igennem det mørke landskab.

Da vi landede i Rom gik vi ud og tog bussen, der var ca 1 million andre der gerne ville med samme bus, det småregnede til aften, det er folk åbenbart ikke så vilde med på disse breddegrader.

Vi finder vores lejlighed og får indrettet os, den er lille bitte, men rigtig hyggelig på 1. sal med vindue ud mod gaden.

Vi går lige en tur ud i regnen for at finde lidt pålæg til morgenmaden i morgen, og så bliver der ellers slappet af indtil øjnene dratter i efter endnu en begivenhedsrig dag.

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

31. oktober 2025

Morgenmad og så ud på tur. I dag går vi “bare” rundt og nyder historiens vingesus i denne prægtige by, Roma. En ting vi lægger mærke til næsten fra første skridt er at her er fugle, man kan høre fugle synge. I Napoli ligger bygningerne så tæt, at der stort set ikke er plads til noget grønt, og så er der ingen fugle af betydning - Rom er helt anderledes med mange grønne områder, hvor der er plads til andre dyr end mennesker, ligesom alt ser mindre slidt ud, Rom er faktisk en rigtig pæn by, hvor man gør noget ud af at holde det pænt, vi så sågar en restaurant hvor de vaskede vejen her til morgen☺️ Ikke sagt at Napoli ikke har charme, det har den bestemt, det er bare forskellige oplevelser, der er mange ligheder mellem Palermo og Napoli. Rom er en “verdens by” på samme måde som fx Paris er. Man lægger også mærke til, at der tales mange forskellige sprog på gaderne…

Vi starter med at gå op til udsigtspunktet ved den pompøse Giuseppe Garibaldi Statue og nyde udsigten over byen.

Da vi når Peterspladsen er der politikontrol, hvor tasker mm bliver undersøgt, i behørig afstand fra Peterskirken, her kommer man ikke ind uden videre, men vi har jo en aftale, så vi går lige igennem - eller hvis man er i besiddelse af en metal vandflaske. Vi er lidt forundrede over for dette, men en metal vandflaske er åbenbart “det onde”, der står en hel bunke politiet har konfiskeret…

Vi sætter os på en Cafe lige foran Peterspladsen og får dagens første kopper te, vi har først en aftale kl. 12 når Leo taler til sine “sponsorer”, så vi har ikke så travlt.

Efter teen går vi op til Peterskirken og her går vi gennem endnu en kontrol, her med metaldetektorer ligesom i en lufthavn og foran kirken er der samlet et utal af mennesker.

Vi finder et par pladser og sætter os til at vente, og så kommer Leo trillende i sin Mercedes Geländewagen på el, og hilser på Estella - normalt holder han audiens om onsdagen, men vi sendte en mail, og Leo har derfor været så venlig at flytte det til fredag i denne uge, fordi vi kommer☺️

Det kan godt være, at vi ikke har set en fodboldkamp i Italien, men dette er så meget større, folk går helt amok, her står himlens forbindelse til menneskene og taler, det bliver ikke større. Det her kan ingen konger, grever, Søren Pind eller Ulf Pilgaard måle sig med - hvis man er katolik, og der er altså 1,4 milliarder døbte katolikker i verden🥳

Leo har meget på hjertet og indimellem klapper publikum og hujer - det er helt vildt at en tro er i stand til at samle folk på tværs af jorden på denne måde, man kan kun blive fascineret - uanset om man er troende eller ej.

Kl 12:12 er det hele overstået og folk siver væk. Te med Leo bliver ikke i dag, vi må sige pænt nej tak, vi har mere vi skal se i Rom - vi er her jo kun et par dage, måske en anden gang 🤣

Næste seværdighed er Pantheon, billetkøen er alenlang, så Estella køber billetter på nettet, og så går vi direkte ind… Pantheon blev oprindelig opført som et antikt romersk tempel i 120
e.Kr.
under kejser Hadrian, men har siden starten af 600-tallet været i brug som katolsk kirke. Kuplen er verdens største kuppel muret i mursten med sine 43,5m - hullet i toppen er 9 m. Man holder nøje øje med bygningen, der sidder mange målepunkter rundt omkring, da den er bygget på lavtliggende blød marskjord. Udenfor ser vi en landmåler der er i gang med at opmåle med en totalstation.

På vores videre færd tager vi plads på en restaurant udenfor Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola og får lidt forfriskninger og for at hvile stængerne lidt. Mens vi nyder vores forfriskninger, køber vi billetter til capuchiner museet så vi ikke skal stå i kø ☺️

Trevi fontænen er ufatteligt populær, vi tæller tæt på 1 million mennesker der tager selfies, vi tager også nogle for ikke at føle os udenfor ;-)

Næste punkt på dagens rundtur er Capuchiner museet.
Capuchiner munkene er en del af Franciskaner familien og blev grundlagt af Matteo di Bassi af Urbano i 1525, som en reformeret udbrydergren af Franciskanerordenen. Ordenen blev godkendt i 1529. Navnet henviser til den spidse hætte, cappuccio, som medlemmerne bærer og er fortsat regnet som den strengeste orden indenfor Franciskanerfamilien.
Museet fortæller om ordenen og viser mange relikvier, det er meget interessant.

Efter man har passeret museet, kommer man ind i kapellet, hvor 3700 munke er begravet i tidens løb. Man begravede først munkene i hellig jord fra Jerusalem, og når de bløde dele så var forrådnet, så genbrugte man jorden, derfor stod man med knoglerne, som man så “forevigede” og hyldede, ved at give dem plads i disse kapeller på forskellig vis som en del af udsmykningen. De største af munkene blev mumificeret og anrettet til skue.
I 1870 udstedte paven et dekret om, at man ikke længere skulle begrave gejstlige inde i kirker mm, men som alle andre i jorden udenfor, derfor kommer der ikke nye til.

Padre Pio, som har forfulgt os siden vi besøgte San Giovanni Rotondo for mange år siden, var en del af capuchiner ordenen. Pio siges at have haft mystiske evner såsom at læse sjæle, evnen til at udføre tjenester og helbredelser, før han blev anmodet om det. Hans overnaturlige evner omfatter også himmelske visioner, kommunikation med engle og fysiske kampe med Satan og dæmoner . Rapporterne om overnaturlige fænomener omkring Pio tiltrak berømmelse og forbløffelse, og Vatikanet var skeptiske. Pio døde i 1968 men blev alligevel helgenkåret i 2002, efter et voldsomt press fra befolkningen.

Efter kapellet, går vi ovenpå og besøger kirken, inden turen er kommet til den spanske trappe. Trappen er også voldsomt populær, vi tager lidt billeder inden vi skal finde noget at spise, vi har ikke fået noget siden morgenmaden.

Valget falder på Ristorante Il Barone på Via in Arcione..

Vi bestiller tre forretter, tun tatar, husets antipasti og friterede squashblomster med mozzarella - alt sammen rigtig godt. Betjeningen er meget sløv i starten og vi er i tvivl om vi kan få lov til at bestille secondi. Da vi fik gjort opmærksom på vores tilstedeværelse, blev de helt flove og vi fik et ekstra bord til anretning. Vi bestlite tagliata de Manzo parmigiana di rucola, dertil en caprese og en omgang grillede grøntsager ☺️

Maden er rimelig god, de havde dog skåret kødet ud inden de stegte det, det trækker meget ned i vores optik, parmasan kunne vi heller ikke finde på vores tallerkener. Vi slutter af med Dolce - en kokos kage til Estella og en pistacieis til undertegnede.

Vores aften slutter med en omgang Carmen kammerkoncert i den skotske kirke kl 19:30 ☺️ Til koncerten medvirker 4 operasangere fra Roms opera og en klaverbokser - de er alle rigtig gode. Operaen blev opført i bedste Olsen Banden stil, af rekvisitter kan nævnes: et reb, et bord, en rød dug, en lighter, en cigaret, en flaske rødvin, to glas, en karaffel, to urteknive og en proptrækker med kniv til sølvpapiret på flasken. Efter forestillingen er der prosecco til publikum og mingling med operasangerne, det er vældig hyggeligt.

I aften skal vi så opleve Carmen som kammer koncert i den skotske kirke ☺️

Efter koncerten er det bare hjem i seng, der er endnu en dag i morgen med nye oplevelser…

Godnat og sov godt

↑ Til oversigten

1. november 2025

I aften gælder det Giacomo Puccinis opera Tosca i Teatro dell'opera di Roma. En af udøverne fra i går fortalte at det er en helt særlig aften i aften, det drejer sig om en jubilæums forestilling i anledning af 125 året for uropførelse af Tosca operaen.

Da vi lander ved teatret bliver vi alligevel en anelse overraskede - alt er spærret af, der holder en masse sendevogne og vi træder op af den røde løber for at komme ind, der var dog ikke nogen af de tilstedeværende fotografer der genkendte os, så vi blev ikke fotograferet, så i skal ikke kigge efter os i damebladene☺️

Forestillingen live transmitteres på italiensk tv hvis det skulle have interesse.

Vi havde ikke lige set på billetterne at der er dress code i aften, så selv om vi har været i bad i eftermiddag, så falder vi noget udenfor.

Vi har booket en 5 timers guidet cykeltur rundt i Rom og vi skal være der allerede kl 08:30, så morgenmaden i dag bliver lidt hurtig og så ud af røret - vi har en halv times gang fra vores lejlighed til cykelbiksen. Vi kan ikke så godt tage bus da byen enten er helt lukket af for trafik eller også er busserne omlagt - der er et eller andet løb, men den historie kender vi jo fint hjemmefra, løb er vigtigere end alt andet. Estella ringer og siger at vi er et par minutter forsinket, så de ikke kører fra os.

Vi får udleveret hver en elektrificeret mountain bike, Bruno er vores guide og så er det ud over stepperne. Undervejs til katakomberne stopper Bruno flere gange og fortæller om Roms historie, det er overordentlig interessant hvor langt fremme man var i romerriget for 2500 år siden.

Vi lander ved “Catacombs of Saint Callixtus” hvor der er guidet tur af en engelsktalende præst under jorden. Her alene er der 20km tunneller i 4 etager, der er begravet op imod 500.000 mennesker, hvoraf 40% er børn. I det ene gravkammer har man fundet ikke mindre end 9 paver, det viser lidt om betydningen af netop denne katakump.

Efter katakumperne kører vi af Via Appia Antica og stopper ved bla Circus Maximus, et sportsstadion som kunne rumme 250.000 tilskuere, til sammenligning var der plads til 60.000 i coloseum, som af mange anses som stort 🙂Hele stadion var 621 x 118 meter, så det har virkelig været stort - nu er der desværre kun lidt tårne, et pat porte og en stensætning ned i midten tilbage, men man får virkelig en fornemmelse af hvad romerne var i stand til.

Via Appia Antica strækker sig over 650 km fra Rom til Brindisi syd for Gargano og er 14 romerske fod i bredden, eller, 410cm, så to stridsvogne kan være der i bredden :-)

Vejen er flere steder belagt med noget der ligner brosten, men er i modsætning til “Danske brosten” pyramideformede sten som er lagt med spidsen nedad. Udover “brosten” er vejen over lange strækninger belagt med store vulkanske sten, disse var i Romertiden skjult under et lag sand så man kunne køre på dem - det er de ikke længere og det rumler noget at cykle på skulle jeg hilse at sige.

På vej tilbage mod Rom stopper vi i en park, hvorigennem adskillige Aquadukter løber. Bruno fortæller, at Romerne hentede vandet op til 90km fra Rom. Flere er stadig i brug og fører vand helt fra Abruzzo til Rom. Bruno gør et stort nummer ud af at fortælle at romerne ikke har opfundet noget som helst, ikke engang varmt vand - selvom de rige i Rom både havde koldt og varmt vand indlagt i deres huse, så var det varme vand opvarmet i den vulkanske undergrund og ført til Rom via disse aquadukter.

På vejen tilbage til byen stopper vi ved en lille markedsplads hvor vi skal spise - her er der også et større antal vandhaner med kildevand met et naturligt indhold ag Co2 fra den vulkanske undergrund, så her er der tale om naturligt aqua frizzante - ikke engang “Dansk vand” har romerne selv opfundet ;-)
Efter at have tanket dette velsmagende vand spiser vi et let måltid bestående af salat, bøffel mozzarella, salsiccia, kylling og Porchetta - efter maden kan dem som har lyst til det få en gang “corrected kaffe”. Dette har vi ikke hørt om før, men angiveligt synes man her i Italien at kaffe lige skal justeres for at være god, og i dette tilfælde har man justeret med sambuca.

Efter 28 km cykeltur er vi tilbage og har omkring 2.5 km tilbage til lejligheden. Vi går rundt om Colosseum og ser hvor mange der gerne vil ind, det er helt vildt så mange mennesker her er. Da vi sad i colsseum og spiste Nutellamadder for 24 år siden kunne man gå lige ind, den tid er forbi, vi har i det hele taget aldrig før set så mange turister i Rom som nu og vi har immervæk været her en del gange over de sidste 25 år. Det er ret tydeligt at folk over store dele af planeten har fået både råd, men også mod på at rejse ud og se verden.

Den eneste seværdighed vi besøger på vejen er Basilica di Santa Francesca Romana, den er sjovt nok ikke overfyldt som alt andet. Herfra går vi rundt om Victor Emanuel Monumentet og tilbage til lejligheden. Det er blevet tid til lige at tage en slapper inden vi skal finde lidt at spise inden vi skal i operaen senere og se Tosca, et bad til afvaskning af støv fra en herlig cykeltur bliver der også tid til :-)

Aftensmad bliver indtaget på restaurant Otello, lige rundt om hjørnet fra lejligheden.
Maden i aften består af:
Tagliere di formaggio e salame. Caprese
Secondi tagliata di Manzo con rosmarino, contorni verdure grigliate.
Og da det er sidste feriedag i Rom slutter vi af med en tiramisu.

Maden er rigtig fin, til en rimelig pris.
Bagefter tager vi bussen til operaen.

Aftenen er helt speciel og der er linet op med alt fra rød løber til direkte TV transmission. Som nævnt i opslaget fra i går aftes var vi jævnt overraskede over at det var så fornemt, men vi tog det i stiv arm og fik en fantastisk oplevelse, det var virkelig opera i verdensklasse vi fik at opleve. For interesserede kan nævnes følgende solister:

Floria Tosca: Eleonora Buratto
Mario Cavaradossi: Jonathan Tetelman
Baron Scarpia: Luca Salsi
Cesare Angelotti: Gabriele Sagona
Sacristan: Domenico Colaianni
Spoletta: Matteo Mezzaro
Sciarrone: Daniele Massimi
Fængselsbetjent: Alessandro Guerzoni
Hyrde: Maria Nardone

Dertil et stort kor og så selvfølgelig orkesteret som også gjorde det helt eminent - alt i alt en meget fin aften. Og så kommer spørgsmålet altid - er det ikke dyrt, nej det var det ikke €30 pr. billet for denne aften.

Operaen slutter kl 23:30 så vi tager bussen tilbage, i morgen er det flyttedag, vi skal hjem til det kolde nord igen, ferier har det desværre med at være tidsbegrænsede, vi kunne ellers godt blive her bare lidt længere…

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten

2. november 2025

Sidste feriedag 🥺

Op og spise lidt morgenmad og så afsted mod lufthavnen, vores fly afgår efter planen allerede kl 11:15, så der er ikke rigtig til at nå nogen seværdigheder i dag. Vi tager bus og tog til lufthavnen og er der i god tid. Flyet afgår lidt før tid og vi lander hele 15 min tidligere end planlagt, Kira henter os.

Udpakning og lidt afslapning inden vi skal ud af røret igen - Schnitzel klubben skal ud at spise på restaurant "Klubben" på Enghavevej på Vesterbro, en helt perfekt afslutning på en herlig ferie ☺️ Maden er rigtig god, her får man virkelig et flot stykke kød, hvis man er til schnitzel, så er dette et fint sted at spise.

Efter maden er det bare hjem og slappe af og ikke for sent i seng, i morgen er det tilbage i "hamsterhjulet" igen...

Godnat og sov godt.

↑ Til oversigten