Påske på Sicilien 2026

1.–4. april · En lille tur til vores ø

← Tilbage til ferieoversigten

En lille påsketur til Sicilien, blandt andet for at få de sidste detaljer omkring vores sølvbryllup på plads. Dagbogen er samlet af vores egne Facebook-opslag og billeder.

Onsdag den 1. april 2026

Så blev det tid til en lille smuttur ”hjem” til Sicilien for at få de sidste detaljer omkring vores sølvbryllup i oktober på plads. Boligen er på plads, men vi mangler lige at finde et sted, hvor de kan håndtere omkring 40 spisende gæster den 27. 😉

Og så skal vi selvfølgelig også en tur forbi Francesco og sige hej. Vi kan jo ikke tage til Sicilien uden at besøge ham!

Hvad dagene ellers kommer til at byde på, er umuligt at sige. Turen er, traditionen tro, slet ikke planlagt. 🥳

To en halv time i luften plus en lille forsinkelse. Noget med fugle på landingsbanen, der lige skulle tjekkes. Piloten måtte afbryde landingen, lige før vi satte hjulene ned.

Men endelig fik vi fødderne på ”vores ø”. Fantastisk at være hjemme igen!

Vi startede med at hente lejebilen hos Sicily by Car. Fem minutter, så var vi klar. Virkelig effektivt! Bilen stank så bare af cigarrøg, så den måtte byttes. Yderligere fem minutter, og vi havde en spritny bil med kun 16 km på tælleren.

Først kørte vi op til huset, vi har lejet til oktober, for lige at se, om der nu også var et hus. Derefter gik jagten ind på et sted, hvor vi kan spise den 27. oktober – helst i gåafstand fra huset, hvis det kan lade sig gøre. ☺️

Det så ikke for lovende ud. Vi kørte også et smut til Alcamo for at undersøge forholdene der, men fandt ikke rigtig det, vi søgte. Til gengæld fik vi købt lidt ost og bresaola. Knækbrød havde vi med hjemmefra, så morgenmaden i morgen var i det mindste sikret. ☺️

Efterhånden var det blevet frokosttid, men de fleste restauranter holdt stadig vinterlukket, så udvalget var begrænset. Vi slog os ned på byens torv hos Restaurant Sunshine City. Navnet lød ikke særlig lovende, men den anden åbne restaurant på torvet havde alle borde optaget. På Sunshine var vi de eneste gæster. Heller ikke noget særlig godt tegn, indrømmet. 🥺

Vi bestilte to forskellige salater og noget kød med porcini (Karl Johan-svampe). Den ene salat var en tunsalat med dåsetun, dåsemajs og en ubestemmelig gummiost. Den skulle vi nok ikke have valgt. Vi har ikke fået en dårligere salat i Italien siden Milano for snart maaange år siden!

Den anden salat var anderledes ”interessant”: rigelige mængder rå champignoner i skiver med bresaola og ost på toppen. Det italienske køkken har ry for at være enkelt. Her var det udsagn hævet til et helt nyt niveau! 🤣

Kødet var fra Angus-kvæg og dækket af en sovs med masser af svampe. Det var til gengæld ikke så ringe.

Vores ly for natten lå lige øst for Castellammare del Golfo, i gåafstand fra byen. Vi tjekkede ind efter vores ”overdådige” måltid i Alcamo. 🤣 Det var et rigtig fint og fredeligt beliggende værelse, og der var køleskab, så vi kunne opbevare lidt madvarer.

Vi tog lige en slapper og tænkte lidt over situationen. Meget er lukket om vinteren, og det var tilsyneladende slet ikke så nemt, som vi havde troet, at finde noget ordentligt til 40 spisende gæster. Og vi skal i hvert fald ikke have dåsemajs og/eller dåsetun. Det kan vi godt afsløre!

Der måtte tænkes kreativt. Estella skrev til nogle af vores kontakter i området for at høre deres mening, og pludselig var der ingen grænser for, hvad der kunne lade sig gøre. Vi havde en aftale med det første cateringfirma i morgen kl. 17. Så tager vi den derfra! 🥳

Aftensmaden indtog vi på Il Pirata på havnen i Castellammare del Golfo. Et superfint sted med udsigt over havnen og vandet.

Maden var fremragende! Vi startede med en crudité, en siciliansk specialitet med forskellige rå lækkerier fra havet. Sushi, go home! 😂 Hovedretterne var fyldt blæksprutte og en bagt ”ting” med tomat, aubergine og ost.

Og så til dagens eksperiment. Vi havde hjemmefra begge fået Libre på, og nu skulle vi se, hvordan blodsukkeret reagerede hos en person med type 2-diabetes og en ”relativt” rask person (han er ikke diagnosticeret, heller ikke med diabetes), når vi udfordrede systemet med en tiramisu til dessert.

I det hele taget var det et ret udfordrende måltid for en med type 2-diabetes. Der var brød, kartoffelmos og til sidst den største tiramisu, vi længe har set. ☺️

Overraskende nok røg Estellas blodsukker ikke helt ud af skalaen, som vi havde forventet. Vi kunne ikke finde nogen logisk forklaring på hvorfor. Vi må teste videre i morgen med den italienske kost!

Hele dette pragtmåltid kostede den nette sum af 119 euro, hvilket må betegnes som noget af et fund til prisen.

Efter maden trillede vi – i mere end én forstand – tilbage til vores lille værelse for at krybe i seng. I morgen er der atter en dag …

Sikke en dejlig dag. Godnat og sov godt!

↑ Til oversigten

Torsdag den 2. april 2026

Estella havde virkelig brug for at få sovet her til morgen. Klokken blev 9.06, før hun fik øjne …

Vi fik stablet lidt morgenmad på benene, og da vi var parate til at sætte os ud i solen, opdagede vi et underligt fænomen. Døren til værelset var tilsyneladende magisk! Da jeg kiggede ud to minutter tidligere, skinnede solen. Da vi åbnede døren, pissede det ned.

Nå, det skulle ikke skille os ad. Vi satte os ud under halvtaget foran værelset alligevel og nød morgenmaden med lækre oste, hjemmebagt knækbrød og en kæmpe rød peber. ☺️

Til dessert tog vi et stykke 99 % chokolade, som vi var faldet over i går. Vi havde aldrig set 99 % før, så det måtte prøves. Et godt råd: Køb det ikke, hvis I ser det. Det er simpelthen uspiseligt!!!

Resten ”åd” skraldespanden. Den er åbenbart ikke så kræsen som os. 🤣

Så var det tid til lidt mere research. Research, som vi desværre ikke kan indvie dagbogen i. 😉

Frokosten indtog vi på La Tonnara på havnen i Castellammare del Golfo, hvor italienerne tydeligvis selv spiser. Det er altid et godt tegn, når de lokale hænger ud på stedet.

Igen i dag blev blodsukkeret udfordret med en menu bestående af crudité, linguine alle vongole, tiramisu til Estella og cannolo til undertegnede. Vi var meget spændte på, om det hele ville ”springe i luften” i dag, eller om det ville gå som i går.

Vi overlevede igen, uden at blodsukkeret stak helt af, og tog lige en slapper på værelset om eftermiddagen inden næste møde kl. 17.

Vi havde et rigtig godt møde og fik også set huset, vi har lejet til oktober, indefra. Det er rigtig fint, og vi glæder os allerede til at dele det med alle vores gæster! 😁

Til aften spiste vi ikke ude i traditionel forstand. Vi var derimod inviteret til en prøve på vores sølvbryllupsmiddag. Vi kan selvfølgelig ikke afsløre noget herfra, så i dag er der ingen billeder eller andre detaljer fra aftensmåltidet …

Der blev holdt en 30-års fødselsdag, samtidig med at vi spiste. De festede, dansede og spiste i én stor forvirring. Da vi havde spist og var på vej hjem, var de nået gennem forretterne og frem til pastaretterne. Klokken var da 22.30!

Tilbage på værelset var det bare til køjs. Vi kan afsløre så meget, at maden til oktober nu er på plads – uden dåsetun og dåsemajs! Så de næste dage hviler der ikke helt det samme pres på vores skuldre.

Vejret havde været helt forfærdeligt. Det havde regnet i ét væk, så meget at vejen fra Castellammare del Golfo mod øst langs kysten var lukket. De lokale fortalte, at så voldsomme regnskyl var meget usædvanlige. I morgen skulle vejret blive bedre med lidt sol. Det håber vi på …

Da vi lå i sengen, kunne vi ikke lade være med at filosofere lidt. Vi forstår det simpelthen ikke: Hvad er det, der gør, at vi får oplevelser som dem, vi har fået i dag?

Uden at afsløre for meget har vi i dag oplevet en helt enestående velvilje til at hjælpe med vores ”projekt sølvbryllup” fra alle mulige sider. Og det mest overraskende er, at vi er blevet taget imod, som om vi var lokale. Vi er ikke blevet behandlet som turister.

Det har virkelig været en helt fantastisk og meget rørende dag for os. Hvis nogen af vores venner på stedet læser dette, skal der ikke herske tvivl om, at vi er dybt, dybt taknemmelige for den fantastiske hjælp, vi har fået. Vi havde ikke kunnet få enderne til at nå sammen uden jer.

Af hjertet tak til alle involverede! ♥️♥️♥️

Godnat og sov godt. ☺️

↑ Til oversigten

Fredag den 3. april 2026

Det pisser stadig ned! Meteorologer er åbenbart lige pålidelige, uanset om vi er hjemme eller på Sicilien.

Men det er jo også en del af virkeligheden. Der er en grund til, at øen er Italiens spisekammer, når det gælder kornproduktion. Skidtet gror jo ikke uden vand. 😉

Mange i Danmark tror, at Sicilien kun er sol, sommer og 40 grader. Det er langt fra sandheden. For omkring fem år siden led olivenhøsten voldsomt under et meget vådt forår. Oliventræer er selvbestøvende, og den mekanisme fungerer ikke i regnvejr, så udbyttet blev meget lille det år.

Vi spiste lidt morgenmad ved 9.30-tiden. Vi var ikke ligefrem ”gammelsultne” oven på i går, må vi nok erkende.

En lille kage eller kiks til dessert blev det også til. Vi købte et par poser sukker-, gluten- og mælkefri kiks den første dag. De har en umiskendelig fornemmelse af savsmuld i munden …

Det undrer os lidt, at når man udelader noget, så smager det ikke særlig godt, medmindre det udeladte bliver erstattet af noget andet. Det har man her valgt ikke at gøre. Hvis man er allergisk eller ikke kan tåle kulhydrater, så skal man dælme heller ikke forvente, at det smager godt. Man skal kunne mærke, at man er ”anderledes” …

Formiddagen gik med en tur til Erice, en lille middelalderby på toppen af et bjerg lige øst for Trapani. Vi gik rundt i byen og besøgte denne turs første kirke.

Erice er en rigtig turistfælde om sommeren. På denne årstid er det meste lukket, så her er til at være. Det blev dog ved gåturen og lidt billeder, inden vi kørte østpå igen.

Vejret var klaret op, og når vi faldt over en plet med sol, virkede det helt forårsagtigt. Temperaturen nærmede sig 18 grader.

Frokosten spiste vi på La Buona Forchetta i Castellammare del Golfo. De skulle efter sigende være specialister i kød, og vi havde fået stedet varmt anbefalet.

Nu er det ikke altid, man skal lytte til anbefalinger. Og det er heller ikke altid et kvalitetsstempel, at de lokale spiser der. Her var begge kriterier ellers opfyldt, og alligevel vendte dåsemajsen tilbage!

Olien på bordet var uhyre ringe, på grænsen til uspiselig. Til gengæld var kødet sejt. Men det var billigt, og det kan jo være et kriterium for nogen. Vi blev lettet for 35 euro …

Vi sprang desserten over denne gang. Vi havde ikke lyst til at tilbringe mere tid på stedet end allerhøjst nødvendigt.

Vi trillede en tur til Balestrate for at se, hvad byen kunne byde på. Der var ikke meget at se, så vi trillede tilbage mod Castellammare del Golfo. Undervejs stoppede vi ved en bar og fik en kop te og en kage. 😉

Vi valgte ikke at gå ud at spise om aftenen. Vi havde lidt i køleskabet, som skulle ryddes af vejen, inden vi tjekkede ud i morgen tidlig. Desuden skulle vi nok spise frokost med Francesco på farmen lørdag, så vi behøvede ikke meget i dag. Erfaringen siger, at vi er mætte, når vi forlader Montevago. ☺️

Vores research i går havde desuden resulteret i en flaske vin, som vi var nødt til at smage, inden vi skulle hjem. Så det måtte blive i aften. Hvad vi dog ikke går igennem for det sølvbryllup! 😉

Godnat og sov godt …

↑ Til oversigten

Lørdag den 4. april 2026

Morgenmad kl. 9, og så sydover! Vejret tegnede godt, og vi fandt en plet i solen til vores morgenbuffet. Estella havde proklameret, at hun skulle ud at bade i dag. ☺️

Vi trillede ad de små veje til Menfi og ned til Lido Fiori, hvor vi har været så mange gange før. Temperaturen havde efterhånden nået 22 grader, men alligevel var Estella den eneste, der badede. Vandtemperaturen var 15,3 grader.

Vi gik en tur langs stranden til Le 4 Stagioni. Alt var lukket. Det eneste liv var en mand, der udførte noget vedligeholdelse.

Det var oprindeligt vores plan at holde sølvbrylluppet her og leje hele hotellet i en uge. Men da vi skrev til dem i januar, svarede de, at de ville holde lukket i oktober 2026. Vi havde ellers talt med dem om det halvandet år tidligere, da vi var på de kanter.

Ærgerligt, men vi lader os ikke slå ud. Ny plan! Og det er så derfor, vi er her nu: for at få de sidste detaljer på plads.

Det havde været virkelig nemt med et hotel. De har restaurant og det hele. Nu bliver det bare en anden oplevelse for vores gæster. En helt anden oplevelse! 😉

Vi tog en kop te på den lille bar ved parkeringspladsen, inden vi skulle til Montevago. Og bedst som vi sad der, kom to danske par forbi. Vi hilste pænt. Det var de første landsmænd, vi havde mødt på turen – ud over dem i flyet herned. ☺️

Frokost hos Francesco kl. 13. Dejligt at se ham igen! Det var næsten to år siden sidst.

Der var sket mangt og meget, og snakken gik hele eftermiddagen. Vi talte blandt andet med Francesco om vores planer for sølvbrylluppet, mulighederne for besøg på farmen osv., osv. ☺️

Pludselig var det tid til at sætte kurs mod lufthavnen. Vores fly lettede kl. 21 – med eller uden os …

Hele idéen med at holde sølvbrylluppet på Sicilien startede som et skørt indfald for snart mange år siden. Siden har vi sagt det til hinanden så mange gange, at vi til sidst fik overbevist os selv om, at det var en fremragende idé.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var lidt nervøse, da invitationerne blev sendt ud. Vi frygtede lidt, at vi skulle holde sølvbrylluppet alene!

Sådan ser det slet ikke ud til at gå. Tværtimod har vi fået overraskende mange tilmeldinger, og huset, vi har lejet, er helt fyldt. Vi glæder os virkelig til oktober! ☺️

Vi landede klokken ”lort” i København. Kira havde sat bilen ved stationen i Værløse, så vi skulle bare lige finde et tog derud, inden vi kunne komme i seng.

Det gik ikke for godt. Først skulle vi med metro til Nørreport, derfra med togbus til Ryparken og så igen med S-tog til Værløse. Problemet var bare, at intet af det passede sammen, så det ville tage en halv nat.

Det orkede vi ikke, så vi endte med at tage en taxa fra Nørreport til Værløse.

Vel hjemme igen efter fire meget interessante dage slukkede vi totalt, næsten før hovedet ramte puden kl. 01.30. I morgen er vi tilbage i trædemøllen …

Godnat og sov godt. ☺️

↑ Til oversigten