Torsdag den 9. maj 2024
Som nogen har hørt, har vi – inspireret af Operarejsen med Frederik Cilius og co., og fordi vi jo godt kan lide opera – besluttet at lave vores egen lille operarejse. Målet for rejsen er blevet Tyskland, da vores gode ven Albin er engageret på operaen i Passau. Desuden er der en del aktivitet med opera i Tyskland generelt. Efter en del planlægning starter rejsen på Kristi himmelfartsdag den 9. maj det herrens år 2024.
Da vi slår øjnene op torsdag morgen, er intet pakket. Så vi starter med at fodre katte (det kommer før alt andet skulle vi hilse fra kattene og sige) stoppe det vi lige kan komme i tanke om, ned i nogle kufferter og tasker og så ellers ud af røret med kurs mod turens første stop, Hamburg.
Turen over Sjælland, Fyn, med indlagt tankning i Vissenbjerg, Jylland og toppen af Tyskland foregår uden den store dramatik, der er en del trafik men det kører og vi kører ind i et p-hus, lige overfor operaen, præcis kl. 12. Maven siger frokost, så det skal lige ordnes inden vi tager på sightseeing i byen, hvor ingen af os i øvrigt har betrådt jorden før. Vi vælger L'Ostia lige ved siden af p-huset og deler en pizza og en tår sprutelvasser.
Mætte og veltilfredse er det blevet tid til at udforske byen. Undertegnede havde studeret et kort og var kommet frem til at det vi skulle bruge lidt tid på i denne omgang var Hamburgs gamle havn med kanaler og pakhuse, så vi drog mod bydelen Speicherstadt. På vejen kom vi forbi byens imponerende rådhus og turens første kirke blev besøgt Skt. Petri.
Vi startede "havnerundfarten" ved Hamburgs måske mest berømte bygning, midt hvor to kanaler mødes, som optræder på utallige fotos - nu har vi også adskillige. Havneområdet er enormt stort og vi kan se at det er her turisterne flokkes efterhånden som vi bevæger os ud mod Elben. Vi kommer forbi byens meget berømte Miniatur Wunderland med en hel modelby. Vi går ind og ser hvad de skal have for entre men da ingen af os er modelinteresserede beslutter vi at 20 € pr snude er i overkanten, så vi køber to kanelsnurrer i stedet i cafeen ved siden af og bevæger os videre mod floden. På den yderste spids af havneområdet ligger en meget ny og ret speciel bygning som er hjemsted for Elbphilharmonie Hamburg - en fantastisk bygning med enestående beliggenhed. Da vi startede vores byvandring var der næsten ingen mennesker. Det tog gradvist til da vi ramte havnen men herude ved Elben er der stopfyldt, et gedemarked af rang med telte, boder og turister i hobetal. Vi bevæger os langs vandet mod vest for til sidst at dreje ind i landet igen, vi har set et kirkespir som ser interessant ud.
Kirkespiret viser sig ikke længere at høre til en hel kirke – kun spiret står tilbage, nogen havde "tabt noget" på kirken en gang for 80 år siden, så den var gået i stykker...
Operaen startede allerede kl. 18, så vi var enige om at vi skulle finde noget at fylde maverne med inden, og da tiden efterhånden var brugt, bevægede vi os tilbage mod operaen for at finde lidt til maven. Vi valgte grillet laks med hvide asparges og hollandaise sovs på restauranten Opera, lige overfor Hamburg Staatsoper. Maden smagte godt og vi kunne lige finde tid til dessert inden vi skulle finde vores pladser inde i den monstrøse bygning overfor.
Aftenens opera er Figaros bryllup og det var en rigtig fin oplevelse. Vi morede os over at vi i Danmark er så "stolte" af den seksuelle frigørelse i 60’erne i Danmark - vi skulle hilse at sige at de også var frigjorte på Mozarts tid, seksuel frigørelse er ikke noget vi har fundet på i lille Danmark, den eksisterede allerede flere hundrede år før vi fik ideen...
Efter forestillingen kl. 21.30 var det tid til at finde vores natlogi, en tønde i en have - det er vi spændte på, mere om det i morgen.
Mht Hamburg så er det en meget flot by - det vi har nået at se på en halv dag, og der er klart basis for at bruge mere tid, byen har jo også en ret speciel og meget voldsom historie man kan fordybe sig i. En ting som slog os da vi bevægede os rundt i byen at der hovedsageligt var italiensk inspireret spisesteder, cafeer, vinbarer m.m. - vi blev enige om at Hamburg måtte være Italiens nordligste by :-)
Godnat og sov godt



















Fredag den 10. maj 2024
Da det jo var mørkt da vi landede i aftes, var det meget begrænset hvad vi kunne se, eller havde lyst til at se pga. tidspunktet, så her til morgen bliver stedet, hvor vi har sovet fortræffeligt, undersøgt nøjere. Det drejer sig om en Biergarten hvor der er sovemulighed, 3 tønder og et lille hus som bamse fra Bamse og Kylling ikke kunne have lavet bedre… Toilettet giver udtrykket "toilettønde" helt ny mening :-) Det er virkelig en hyggelig have, det ser ud til at der kan være gang i den.
Da vi jo skal til Leipzig til Rigoletto i aften har vi aftalt morgenmad kl. 8.30 og på slaget bliver den serveret på et bord i solen.
Efter morgenmaden triller vi sydøst over mod nye oplevelser. Vi er blevet enige om at køre ad landeveje for at se noget andet end motorveje og vi har jo tid nok, i hvert fald som udgangspunkt.
Første stop på turen er et supermarked. Vi trængte til nye tandbørster da vi tog hjemmefra og havde besluttet at købe nye i en grænsehandel ved den tyske grænse i går, men da vi passerede grænsen åbnede de først kl. 11 pga. kristi himmelfart, så vi måtte enten vente eller køre videre.
Vi fandt tandbørster og tandcreme, 12 tuber af vores yndlings tandpasta. Dertil lidt forskelligt mundgodt vi kunne gumle på mens vi trillede afsted.
Da vi trillede over grænsen til det gamle Østtyskland var det sjovt som udtrykket i byerne ændrede sig, vi lagde mærke til ændring i byggestil, flere tomme bygninger osv.
I byen Niendorf møder vi storken, byskilt med gummistøvle (dette ser vi flere gange efterfølgende, en skik vi ikke har oplevet før) og en rullestol monteret på en telefonpæl...
Vi nyder virkelig at trille afsted uden stress og bare opleve landskabet (som er fladt som en pandekage), de små byer og roen. Midt på dagen begynder maven at melde at nu er det ved at være tid til at der bliver fyldt på, men der er ikke meget at finde - vi tager afstikkere ind i byerne, men lige meget hjælper det, intet spiseligt. Vi snakker om at det nok er fordi man ikke gik så meget ud at spise i DDR tiden... I byen Jerichow dukker der et stort kloster op og i den forbindelse en lille restaurant - det ser virkelig lovende ud, masser af mennesker udenfor. Vi finder et bord og kikker på skiltet ved døren, tænderne løber i vand, schnitzel med hvide asparges og kartofler, vi kan næsten ikke vente... Estella går ind for at afrime og tjeneren dukker op. Forventningsfuldt siger jeg at vi gerne kunne tænke os to gange schnitzel mit spargel, en lille pause og så siger tjeneren at køkkenet er lukket pga. ombygning og noget mere som mine ører ikke længere kunne høre - skuffelsen var svær at skjule. Estella dukkede op igen og vi bestilte to kopper te og et stykke kage, som vi skulle ind i biksen og vælge. Da vi kommer ud med vores te er vores bord i mellemtiden blevet taget af et nyt hold og Estella får forhandlet sig til et hjørne ved et andet, som allerede er optaget. Nu var vi allerede trætte af stedet, men gik lige hen til klosteret for at tage det i øjesyn. Det er virkelig nogle flotte bygninger udefra (noget af det ældste murstensbyggeri i Tyskland), men tiden er efterhånden så fremskreden, at vi ikke har tid til at dvæle for meget ved tingene, så vi nøjes med at gå i kiosken og kikke lidt på hvad de kan tilbyde. Et meget interessant produkt viser sig på en af hylderne "Anti Aging Beer"...
På vores videre færd mod vores natlogi kommer vi igennem byen Lutherstadt Wittenberg, det ser virkelig spændende ud med sin meget specielle kirke, men vi har et program at passe, så det må blive en anden gang. Overnatning er booket i en lille by Krippehna, hotel Zur Linde, 20 km fra Leipzig centrum.
Efter at have checket ind på hotellet og sat vores pakkenelliker triller vi til Leipzig for at finde Opera og noget spiseligt, ikke kage eller slik - rigtig mad. Vi parkerer i en kæmpe parkeringskælder lige ved Operaen midt i byen, under Augustusplatz, virkelig bekvemt. Vi bevæger os ud i byen for at søge føde, mange restauranter er komplet fyldt, men til sidst lykkes det os at finde en nystartet uden ret mange kunder, vi finder en plads og bestiller hver en burger med 180 g bøf. Vi bliver en anelse skuffede, da vi får serveret en burger hvor bøffen er stegt helt sort og er skrumpet til 80 g under processen, men vi har ikke meget tid til parlamenteren og tygger os igennem og går tilbage til operaen.
Aftenen sluttes af med en fantastisk oplevelse på Oper Leipzig - bygningen er helt speciel, scenografien, musikken og ikke mindst sangerne.. Set i lyset af den nylige ballade på balletten i Danmark om forældet kvindesyn, snakker vi om at det måske kan være et problem at opføre Rigoletto i Danmark, hvis nogen begynder at analysere handlingen, her kan man virkelig tale om forældet kvindesyn, og det er IKKE på den noble måde med at trække stolen ud og holde døren...
Endnu en dejlig dag med mange oplevelser, godnat og sov godt :-)
























Lørdag den 11. maj 2024
Hotellet Zur Linde kræver lige en kommentar. Hotellet er et ubemandet hotel forstået på den måde at der ikke er nogen receptionist, ingen restaurant, ingenting. Der er pænt og nydeligt, wifi virker ret godt og er gratis og hele herligheden til godt 400 danske penge for to personer for en nat. Ingen restaurant betyder så også, ingen morgenmad.... Uha, det var værre - nu er vi ikke så rådvilde, så vi er enige om at vi finder en bager på vejen ud på dagens oplevelser. Næste Opera på programmet er La Bohème i aften kl. 19.30 i Halle, så dagen vil vi bruge til lidt historie og byvandring i Halle.
Da vi kom til Leipzig området i går, kørte vi forbi et skilt hvor der stod Bunkermuseum Kossa, det synes vi lød tilpas interessant til at det var et besøg værd. Vi beslutter at Kossa er mål og på vejen kan vi finde føde i Bad Düben. Efter de sædvanlige morgensysler drager vi ud i landskabet og finder hurtigt en lille bager hvor lidt brød bliver indkøbt, ved siden af ligger en slagter med afskåret pålæg og ost, så festmåltidet var sikret. Vi sad på byens hyggelige torv og indtog dagens første måltid.
Efter det overdådige måltid til den svimlende pris af 8 € var fortæret, var det tid til at finde Kossa. Bilen var efterhånden ved at være tømt for diesel men vi mente at der måtte være rigeligt til bunkermuseet, så kunne vi tanke på vejen til Halle senere. Nu lavede vi så dagens store fejl, en fejl som kom til at forfølge os de næste halvanden time, vi valgte Google Maps som guide... Da vi kom til Kossa var vejen gennem byen lukket og vi blev ledt ud på en større "Umleitung".
Efter at have kørt rundt en tid, fundet en lukket vej osv, blev vi enige om at køre 10 km tilbage til Bad Düben og fylde diesel på bilen, museet kunne komme til at tage noget tid at finde.. Nu skal jeg ikke trætte jer med detaljer, men efter yderligere godt 50 km, hvor Google havde forsøgt at få os til at køre af diverse skoveveje, det lykkedes til en vis grad, blev vi enige om at dette ikke førte til noget og vi slog op på bunkermuseets hjemmeside
https://www.bunker-kossa.de/anfahrt.html
, her fandt vi sørme en fin vejledning, 10 minutter efter holdt vi på parkeringspladsen foran museet.
Vi kom til at lave den "klassiske fejl" som vi har grinet så meget af når andre gør det, vi stolede på Google i stedet for at kigge ud af bilens vinduer og følge skiltene på vejen...
Nå, nok om det, vi fandt det og begav os ind på området for at løse billetter. 12 € pr næse og så blev vi låst ind på det meget hemmelige område. En flink guide fortalte os hvad vi kunne se derinde. Området har en lang historie, først som sprængstoffabrik under 2. verdenskrig, som blev bortsprængt af russerne efter krigen, og nu et større antal bunkere bygget af Østtyskland i 70’erne? Den flinke mand fortalte at hele området var forberedelse til 3. verdenskrig, noget som vi havde meget svært ved at forholde os til, tænk at man i Østtyskland troede at vi var så tæt på en 3. verdenskrig at det var nødvendigt med sådan et anlæg, virkelig skræmmende.
Efter at have gået rundt et par timer og studeret de tre bunkere man kan komme ind i og området omkring, var det tid til at stikke næsen mod Halle hvor resten af dagen skulle bruges.
Vi fandt en parkeringskælder tæt på bycentrum, 500 m fra operaen, smed bilen og begav os ud i byen for, i første omgang, at finde lidt frokost. Ved siden af den fantastiske Marktkirche fandt vi en Græsk restaurant viste det sig, og bestilte noget grillet kød på pind med ris. Som altid kalder de det noget spændende, souvlaki tror jeg nok, men det er kød på pind :-) Maden smager fint, der er for lidt agurk i tzatzikien men tilpas med hvidløg.
Nu mætte, skal byen undersøges nærmere. Vi starter med at gå ind og se Marktkirche der med sine 4 tårne er ret dominerende i bybilledet. Efter en tur indvendigt runder vi lige en bank da beholdningen af kontanter er lav, og så vender vi tilbage til kirken, vi havde set at man kunne komme op i de to tårne tættest på markedspladsen. Nu var klokken åbenbart så fremskreden at man havde valgt at lukke får flere besøgende i dag, og vi slap for maset med de mange trapper. Vi tager bycentrum rundt - Halle er en meget smuk by men en ting der er noget træls er alle de sporvogne der er alle vegne. Det kan godt være at det er praktisk og hvis man ikke har råd til en undergrundsbane er det sikkert fint, men det larmer virkelig meget, jeg kan godt forstå at man rundt omkring i Danmark hvor der er anlagt letbaner, er trætte af støjen. Her i Halle kører sporvogne med få minutters mellemrum, så der er en rumlen konstant, lige meget hvor man befinder sig.
Da benene er ved at være møre går vi lige forbi operaen for at se hvor vi skal indfinde os inden aftenens forestilling. Ude foran er der en lille park med springvand og bænke, her slår vi os ned og tager en slapper inden vi skal finde lidt aftensmad.
Til at servere vores aftenmåltid har vi udset os Restaurant Mönchshof som også ligger tæt på byens torv, kriteriet for valget er at de har friske asparges på menuen :-) Da vi ikke fik asparges i går, bliver vi også nød til at vælge en en forret med asparges i dag. Maden er fremragende og vi kan klart anbefale denne restaurant hvis man skulle komme forbi Halle.
Vi møder op i operaen i god tid for at bestille drikkevarer til pausen og får også en intro til La Bohème inden forestillingen.
La Bohème er en sød historie, uden det middelalderlige kvindesyn vi så i går, hvor kvinder er noget man har sex med og når man ikke længere gider det, myrder man dem - gerne med kniv. Her er der tale om en smuk kærlighedshistorie, men som i de fleste operaen ender den sørgeligt da Mimi dør til sidst :-(
Mætte af dagens oplevelser triller vi tilbage til vores hotel og går til køjs.
Godnat og sov godt!
































Søndag den 12. maj 2024
I aften står menuen på Rosenkavaleren af Richard Strauss, i Oper Leipzig, så dagen vil vi bruge på at udforske byen. Efter at have fået øjne og nettet os lidt, drager vi mod storbyen. Det første vi skal bruge tid på, er at finde noget morgenmad. Vi parkerer bilen under Augustus plads, som i forgårs, det er dejlig bekvemt når vi kommer ud af operaen og skal tilbage til hotellet efter stykket i aften.
I vores trasken rundt i byen for at finde en egnet restaurant til indtagelse af dagens første føde, prøver vi stolene på et par stykker, inden vi finder en der falder i vores smag - lige overfor Thomaskirken. Luften er endnu lidt kølig og det er vigtigt at der er lige tilpas sol til at vi kan holde varmen. Vi bestiller en morgenkomplet for to med Prosecco og det hele. Det er et overdådigt måltid og inden vi har nået at tage et billede af maden er stativet tømt, verdens dårligste madskribenter har slået til igen :-)
Efter morgenmaden er det tid til at se nærmere på Thomaskirken, som især er kendt for deres tidligere organist, Johann Sebastian Bach. Bach er begravet inde i selve kirken, lige foran alteret. I den modsatte ende af kirken er et overdådigt orgel og vi spekulerer i om det mon er det Bach har siddet ved indtil sin død i 1750 - det er det ikke, for som, ved så mange andre bygninger vi har besøgt på denne tur, er der nogen der "tabte noget" oveni bygningen for 80 år siden... Det undrer os, og det generer virkelig vores OCD, at man under genopbygningen ikke kunne finde ud af at måle op så kor og kirkeskib ikke lå på samme linie, det virker helt forkert. Thomaskirken er oprindeligt fra 1212. Bach var udover organist og korleder samt komponist, også yderst produktiv hvad børn angår, han var gift to gange og fik 20 unger, hvoraf de 16 overlevede fødslen og 4 blev musikere/komponister.
Efter dagens første kirkebesøg begiver vi os hen til det gamle rådhus, som rummer et historisk museum om Leipzig - med gratis adgang :-)
Hvis man kommer til byen, har tid, og er der i åbningstiden osv, så skal man unde sig selv denne oplevelse. Museet er virkelig godt og beskriver byen i detaljer på en let og overskuelig måde, vi får brugt rigtig meget tid her før vi er "mætte". Leipzig har altid været en meget musikalsk by, på et tidspunkt var der over 100 klaverbyggere i byen, nu er der en enkelt tilbage. Byen er ligeledes berømt for sit universitet og meget andet, og så har byen jo en ret dramatisk historie da byen var centrum for våbenproduktion under 2. verdenskrig, noget som gik voldsomt udover byen, man var ikke så god til at ramme for 80 år siden, der blev brugt "spredehagl".
Efter museet var det tid til byens imponerende hovedbanegård. En helt vild bygning i sten/beton/stål med to store indgange og et shoppingcenter imellem, "bagud" en stålkonstruktion over banelegmet som vi kender det fra Københavns hovedbanegård, dog i en lidt anden størrelse. Oprindeligt var her 26 jernbanespor, i Kbh er der 12 alt incl. Hovedbanegården åbnede i 1915, gik i stykker i 1943/44 hvor især bygningen mellem indgangene og sporene blev beskadiget. Hvornår renoveringsarbejdet er tilendebragt er lidt usikkert, nogle kilder siger 2012 for selve hovedbygningens vedkommende, men der er løbende lavet ændringen for at gøre plads til U-bahn m.m. under bygningen, med dertil hørende nedgange osv.
Nu var vores maver efterhånden blevet slunkne igen, så vi skulle lige finde et foderbræt inden operaen kl. 17. Vi havde set en smal gade med et overdådigt antal restauranter lige ved markedspladsen foran det gamle rådhus, og vi vender næsen mod vest. På vejen kommer vi forbi Nicolaikirken, døren står tilfældigvis åben, og vi kikker indenfor. Det bliver dagens første musikalske oplevelse med orgelmusik og skønsang fra en enlig mandlig sanger. Vi sidder på en bænk og nyder musikken, lige til en kirketjener kommer og siger at kirken lukker, og vi forlader stedet.
Vi vælger en restaurant med asparges og grillet laks og spiser vores frokost/aftensmad - dagens sidste hovedmåltid i hvert fald. Bellinis restaurant behøver man ikke gå efter, hvis man er i byen, de er ikke i stand til at skrælle en asparges ordentligt og hollandaisen var noget sjask uden smag, ikke verdens bedste oplevelse - til gengæld var tallerknerne udformet sådan at det var svært få maden skåret ud og transporteret op i munden - de ville så gerne have at man blev lidt længere. Estella havde proklameret at hun ville have dessert i dag, men efter at have studeret kortet var der ikke noget der faldt i fruens smag, vi betalte og fortrak.
Nu var det blevet tid til at vende næsen mod operaen, Estella og jeg fik vores dessert i form af en "æbleting" i cafeen på balkonen udenfor operaen, hertil en Aperol til Estella og te til undertegnede. Da vi havde bestilt drikkevarer til 2. pause og fundet vores pladser på 1. række, kommer et par ældre danske damer hen og vil sludre. De fortæller at de er på operatur med en eller anden operasanger som arrangerer busture til diverse operaer rundt omkring i europa, de var 30 afsted på denne tur, de havde også oplevet Rigoletto i forgårs og skulle hjem i morgen efter Rosenkavaleren.
Rosenkavaleren er voldsomt indviklet med en masse der er forelskede i hinanden og nogen der bare vil giftes af praktiske årsager. Rosenkavaleren er en der overbringer en sølvrose fra en bejler til hans udkårne. I dette stykke er bejleren en narrehat, som den udkårne ikke gider, hendes far siger at det skal hun, faren dør og så kan det hele ende lykkeligt - en opera med kun et dødsfald, udover lidt stikken med sabel som ingen dør af :-) I denne opsætning er der brugt et ret interessant greb, hvert akt foregår i sin egen tidsalder, startende for meget lang tid siden med store kjoler og sjove parykker, over 50’erne måske, og til nutid i 3. akt med læder discokugle osv. Dette er scenografien, nu kommer det interessante så :-) Alle ældes henover aftenen og "narrehatten" ender til sidst uden hår (ikke at dette er noget særligt, men her bruges det til at illustrere alder - alm hår, gråt hår til ingen hår) i kørestol - mens de forelskede har samme alder hele vejen igennem stykket, indtil de får hinanden i enden:-) Moralen må være at med kærlighed går tiden i stå eller noget i den retning...
Efter 4 timer og 20 minutter er stykket slut og vi trasker ud til vores bil for at finde en seng at sove i. På vejen kører vi lige forbi monumentet "nationernes kamp" - dette er et must hvis man er i Leipzig. Monumentet er gigantisk og er rejst for at mindes Napoleons slag ved Leipzig i 1813, hvor han kæmpede mod den forenede russiske hær, Preussen, Østrig og Sverige, slaget involverede 600 tusind soldater - godnat og sov godt.

























Mandag den 13. maj 2024
I dag er det flyttedag, så vi pakker vores ting og forlader Zur Linde for sidste gang, efter tre overnatninger, det længste vi kommer til at være på et sted på turen, så er i advaret :-) Efter tre fantastiske operaoplevelser i Leipzig området, vender vi næsen mod syd, vi har små 500 km at tilbagelægge, vi vælger i dag motorstien, da vi har en frokostaftale med operasangeren Albin Ahl
https://www.landestheater-niederbayern.de/biographie/50/601
i Passau kl. 13.00, når han har fri efter formiddagsprøverne.
På vejen finder vi et supermarked hvor lidt brød, ost og skinke bliver indkøbt, til dagens morgenkomplet. Morgenmaden bliver indtaget på den første og bedste rasteplads vi møder på vejen.
Kl 12:30 lander vi i Passau, finder en parkeringsplads lige uden for teateret hvor Albin arbejder, og skriver til ham at vi er landet.
Vi sidder ved floden Inn og nyder det dejlige vejr, solen skinner fra en skyfri himmel. Passau er en pudsig lille by, hvor den gamle bydel ligger på en tange mellem tre floder, Donau, Inn og Ilz, som løber sammen lige her - mod syd er byen grænseby nod Østrig.
Da Albin får fri, finder vi et mere velegnet sted til langtidsparkering, inden vi går op i byen for at finde lidt at spise. Der er utrolig mange spisesteder i byen, noget vi tilskriver det forholdsvis store universitet, som byen er udstyret med. Universitetet har 1300 ansatte og 11.000 studerende. Universiteter er altid gode til at give en by liv, da der traditionelt kommer mange udefra til universitetsbyer, med behov for overnatningsmuligheder, restauranter m.m. Albin anbefaler et par steder og vi vælger en hyggelig spätzle restaurant, Julis Spätzlerei, og får bestilt lidt mad. Det bliver til et par hyggelige timer med megen snak,, inden vi bevæger os mod teatret for at få en rundvisning.
Teatret i Passau er meget lille, rigtig hyggeligt, huset i en bygning fra 1645. Oprindelig hed teateret Prince Bishop, men betegnes i dag mest som Statsteater. Teateret opfører 330 forestillinger og har 90.000 gæster årligt.
Efter rundturen går vi op til St. Stephan's kirken lige ovenfor teaterbygningen. Den nuværende Kirke er en fra 1668 og blev bygget efter en brand i 1662 - der har været kirke på stedet siden år 730. St. Stephan's er katolsk, er hjemsted for biskoppen af Passau og er overdådig pyntet. Orgelet i er kirkens stolthed, det har været verdens største og det er stadig det største kirkeorgel udenfor USA med sine 17.774 piber. Bygningen er under renovering i øjeblikket og orglet er splittet totalt ad, de meter høje piber står i en del af kirken til opbevaring indtil hele herligheden skal samles igen.
Efter St. Stephan's kirken, går vi en tur rundt om spidsen i byen hvor de tre floder mødes, inden Albin skal møde på arbejde igen kl. 18 til flere prøver. Det har været en fantastisk hyggelig eftermiddag hvor mange ting er blevet vendt omkring det at være professionel kunstner og udfordringerne der er i den, for os, forholdsvis ukendte verden.
Vi havde egentlig forestillet os at vi skulle tage en rundtur i de hyggelige gader i byen inden vi checkede ind på vores B&B, men tunge tordenskyer trækker op, så vi finder bilen og og kører over på den nordlige bred af Donau, hvor vores logi ligger. Skyerne taber store mængder vand, som de jo kan i bjergrige egne, men lige så hurtigt som de kom, er de væk igen. Efter indcheckning bruger vi lige lidt tid på at finde overnatning i de kommende byer vi skal besøge, inden vi bevæger ned i byen, denne gang på gåben, for at finde lidt aftensmad.
Valget falder på Rådhuskælderen hvor vi får en omgang spargel med kalvesnitzel og en apfelstrudel til dessert, som det hører sig til her i Bayern - godnat og sov godt





















Tirsdag den 14. maj 2024
Vi har aftalt morgenmad med vores vært kl. 8.30 og så vi bliver budt ind i privaten til et overdådigt morgenbord. Vi er ikke de eneste gæster, et ældre tysk par sidder ved et andet bord og spiser. Da vi er næsten færdige med at spise får tyskerne taget mod til sig og spørger hvor vi kommer fra osv - dette fører til en længere samtale om alt muligt, forskellene mellem Danmark og Tyskland, både mentalt, samfundsmæsigt osv. meget interessant. De har begge arbejdet med børn/unge, som henholdsvis socialpædagog på en skole og som koordinator i forbindelse med børn placeret udenfor hjemmet m.m.
De er begge fra Ruhr området omkring Köln og er kommet til Passau med en af de mange turistbåde der sejler på Donau. De har cykler med, og når båden så er sejlet fra by til by, har de taget landevejen på cykel og brugt båden som soveværelse. Til sidst har de valgt at blive her i Passau 5 dage før de begiver sig hjemad igen.
Da vi alle er her igen i morgen tidligt, bliver vi enige om at vi kan tale videre i morgen, og vi begiver os ud på dagen oplevelsestur. Det eneste fastsatte mål er borgen Veste Oberhaus oppe over byen, på den nordlige bred af Donau. Vi havde egentlig forestillet os at vi skulle gå derop, men da der var gået så meget tid med snak, tog vi bilen, vi havde en aftale om at mødes med Albin kl. 11.
Udsigten fra Veste Oberhaus er helt fantastisk og der bliver taget en del billeder. Egentlig rummer bygningerne både museum, jugendherberge og meget andet, men vi må afstå fra at se noget af det, pga. manglende tid - det bliver heller bedre af at vi møder et amerikansk par på toppen som vi falder i snak med… Det ender med at vi må forlade stedet i al hast, for at mødes med Albin, vi ender med at blive lidt forsinkede.
I aften skal Albin optræde i byen Straubing ca 80 km nord for Passau, og i stedet for at tage teaterbussen, kører han med os på en lille sightseeing tur. Vi tager landevejen og så må vi se hvad dagen bringer. På vejen støder vi på museet Bayericher Wald, som er noget der minder om vores frilandsmuseum, vi synes det lyder spændende og løser billetter. Det er en oplevelse at se hvordan man har levet i Tyrol for forbavsende kort tid siden, en af bygningerne har været beboet indtil for nyligt og det ligner noget fra 1700 tallet… I en af de større lader tester Albin akustikken af, nyd videoen længere nede…
Efter Bayericher Wald begiver vi os mod Schloss Egg, et fint lille privatejet slot med tilhørende hotel, men som man på en god dag kan komme på rundvisning i. Slottet bliver lejet ud til bryllupper m.m. Overfor slottet ligger en landevejskro og vi bliver enige om at vores maver er relativt tomme, så vi prøver lykken inden der kan blive tale om slotsbesøg. Tre gange schnitzel med lidt forskelligt tilbehør bliver det til, det smager rigtig godt og med fyldte maver trasker vi på slotsvandring. Det bliver en meget kort slotsvandring, der er ingen hjemme til at vise os rundt, så vi kører videre til Straubing.
Vi finder teateret hvor Albin skal optræde, smider bilen lige uden foran og bliver lukket ind, så Albin kan komme af med sine pakkenelliker. Vi går en tur rundt i huset, det er den mindste teatersal vi kommer til at høre opera i på hele vores rundturtur i Tyskland, det er virkelig småt. Efter rundvisningen er turen nået til bymidten, som består af en stor bred gågade med et stort antal forretninger, cafeer, restauranter m.m. og midt i det hele står der et højt tårn som vi ikke rigtigt ved hvad kan bruges til, udover at stå i vejen.
Estella har lovet Albin kage, så det prøver vi at finde, det ender med is i steder i det fantastiske vejr. Det er efterhånden blevet tid til at Albin skal finde tilbage til teatermørket, så han kan gøre sig klar til aftenens forestilling, på vejen kan vi lige stikke hovedet ind i byens kirke, Basilica of St. Jacob. Der er tale om en katolsk kirke og vi forventer en del pynt, men synet der møder os er alligevel meget overvældende - her har den virkelig fået pynt på den helt store klinge, nyd billederne, det er helt forrykt…
Vi tager afsked med Albin og tager byen rundt endnu en gang, for til sidst af sætte os på en restaurant for få en pølle med fritter (vi er vel i pølseland) for ikke at skulle møde op til teater på tom mave.
Stykket Mikado af Arthur Sullivan er udtænkt af en gal englænder og jeg skal skåne jer for detaljer, men det er noget med kærlighed, trusler om afhuggede hoveder m.m. og foregår i den opstigende sols land. Ingen dør dog og de får hinanden i enden, så alt er godt.
Efter stykket går vi op over scenen og finder garderoben, Albin vil gerne køre med os tilbage til Passau i stedet for at tage teaterbussen, det går en "anelse" hurtigere.
På vejen tilbage taler vi om stykket og de forskellige præstationer på scenen. Albin blev afleveret kl. 23 lige ved døren, i Østrig hvor han bor, og vi fandt tilbage til vores ly for natten, to floder fra Albin :-)
Godnat og sov godt....





















































Onsdag den 15. maj 2024
Vi spiste morgenmad igen kl. 8.30 i privaten og så var det ellers afsted mod, i første omgang Garching, hvor vi havde noget udstyr med fra DTU som var bøvlet at have med i et fly når mine kollegaer skal herned om et par uger. Vi havde håbet på at der havde været åbent i hallen hvor den middelstore fusionsreaktor ASDEX upgrade står, men de var ved at køre nogle tests, så Estella fik ikke set den i denne omgang…
Inden turen til storbyen spiser vi spargel mit sanderfilet på det lokale gasthof Neuwirt i Garching.
Videre til München, hvor vi i aften skal se et Wagner stykke for første gang. Vi finder en parkeringsplads tæt på centrum og tager en tur rundt bl.a. på det store madmarked hvor man kan få alt hvad hjertet begærer, en kartoffelbod havde f.eks. over 30 forskellige sorter af kartofler, i danmark kan vi få to, runde og lange :-( Vi ender på Marienplatz på et Konditori og nyder hver en Kaiserschmarrn. Der er så mange mennesker i byen at der næsten ikke er til at være, Estella og jeg sætter os til at tælle hvor mange der går forbi i timen, bare der hvor vi sidder. Som med sådan noget, så går der selvfølgelig ikke så mange forbi lige i det tidsrum hvor vi tæller, men når vi ganger op bliver det alligevel til 5000 i timen…
Det har trukket voldsomt op med sorte skyer og efter "desserten" blæste det pludselig voldsomt op, så voldsomt at alle fortovsrestauranter fik frygtelig travlt med at redde hvad reddes kan og vi går i ly for vejret i Frauenkirche. Der har åbenbart været noget musik, vi fik kun bifaldet inden der blev stille, lidt træls. Tiden går og vi begiver os tilbage til bilen for at skifte til opera dress - for Estellas vedkommende er det igen i dag kjole, for mig en ren T-shirt uden saltskjolder. På turen til bilen får vi vand fra oven, så meget at vi er gennemblødte da vi står i parkeringskælderen og skifter.
Bygningen der huser Bayerische Staatsoper er en ordentlig kasse med plads til 2101 besøgende. Vi sidder på 3. balkon i den ene side, ikke verdens bedste pladser viste det sig, men da vi sad på første række kunne vi læne os frem så vi kunne se hvad der foregik på hele scenen.
Wagners liv var temmelig indviklet, han var, efter vores bedste overbevisning, homoseksuel, og Tannhäuser viser hvilke kvaler han havde på det følelsesmæssige område, en meget interessant opera. Scenografien er minimalistisk og indimellem er det lidt svært at følge instruktørens tanker i forhold til operaens indhold, men det er meget smukt, musikken er fantastisk (Orkesteret lyder indimellem som om det er ét stort musikinstrument, en ret speciel oplevelse) også sangerne er virkelig dygtige…
Efter godt 5 timer i teatermørket forlader vi operaen, helt høje af aftenens oplevelse, og det er tid til at finde vores natlogi, i dag et lavpris hostel lidt udenfor München. Yderst spartansk, firkantet rum, ubehagelig lampe i loftet, to senge, et lille bord med 2 stole, toilet og bad på gangen og ingen service - godnat og sov godt.


















Torsdag den 16. maj 2024
Lavprishoteller er uden morgenmad, så vi finder vejen ud af München - det tager en time at passere byen i morgentrafikken. Vi har billetter til Wagners Götterdämmerung i Stuttgart i eftermiddag kl. 16, så vi har ikke så meget tid til udskejelser på vejen, men bliver enige om at lægge vejen forbi Schloss Linderhof hvor König Ludwig II tilbragte 8 år af sit liv og Neuschwanstein som han ligeledes lod bygge men vist aldrig kom til rigtigt at bo i før hans alt for tidlige død i 1886, kun 41 år gammel.
På vejen til Linderhof kommer vi forbi et supermarked med bagerudsalg hvor vi finder lidt fornødenheder bl.a. vand som vi er ved at løbe tør for, i bagerudsalget køber vi hver en sandwich som skal udgøre det for morgenmad.
For +15 år siden besøgte jeg de to slotte sammen med to kollegaer da vi var på arbejde på ASDEX i Garching, her kunne man komme ind at se Linderhof uden de store vanskeligheder, nu er det en turistmagnet af en anden verden, et utal af turistbusser og myriader af mennesker. Vi beslutter at nøjes med en tur rundt om slottet til fods, tage lidt billeder og så drage videre mod Neuschwanstein.
Hvis vi synes Linderhof var slemt, så er Neuschwanstein ti gange værre - her er det nærmest en hel by af turisme der er opstået omkring slottet og vi opgiver helt at gå op og se det. Da jeg var her sidst kunne man køre næsten helt hen til slottet og gå de sidste par hundrede meter, nu skal man sætte en halv dag af hvis man skal gå fra parkeringspladsen til slottet - vi vender næsen mod nord igen.
Vores hotel i dag ligger 1700 m fra operaen, vi checker ind, tager et bad og begiver os mod dagen mål, det andet pjat med slotte var bare tidsfordriv og for at brænde diesel af mens den er billig.
Staatsoper Stuttgart er et fint gammelt hus fra 1912 - der har været opera på stedet siden 1593 påstås det, i 1902 brændte den gamle bygning.
Efter vores fine debut med Wagner i går, begiver vi os ud i en af de helt tunge drenge, Götterdämmerung som varer 5 timer eksklusiv pauser. Götterdämmerung er den sidste af fire operaer i Nibelungens ring, som wagner skrev, finansieret af netop König Ludwig II. Man kunne godt argumentere for at vi skulle have set de første tre i ringen, inden vi gav os i kast med aftenens forestilling, men nu passede det sig sådan at denne var en mulighed, de andre ikke.
Hvis man giver sig i kast med Nibelungens ring, så er det en rigtig god ide at sætte sig ind i stoffet inden man finder ind i teatermørket, ellers fatter man givetvis ingenting - vi havde f.eks. ikke forberedt os :-( Nu er det så heldigt at der er 2 pauser i forestillingen, så her kunne vi studere handlingen, og så gav det hele mening og vi gik derfra med en god fornemmelse, selvom de alle døde til sidst - og nu ved vi hvor Tolkien har fået sin ide til Ringenes Herre fra, det er helt sikkert ikke noget han selv har fundet på, han har været i operaen :-)
Da vi forlod operaen var det blevet et frygteligt uvejr, det tordnede i et væk og stod ned i stænger - ragnarok havde sænket sig over Stuttgart mens vi så Götterdämmerung, meget symbolsk. Vi gad simpelthen ikke at gå 1700 m i pis regnvejr, så vi tog en taxa til hotellet.
Nu er König Ludwig II blevet nævnt flere gange i det ovenstående tekst, og nogen undrer sig måske, men der er faktisk en sammenhæng, ud over den økonomiske. König Ludwig II var dybt fascineret af (læs forelsket i) Wagner, lige fra deres første møde 4. maj 1864, og havde det ikke været for ham, så havde Wagner måske aldrig komponeret mange af sine fantastiske operaer - König Ludwig II finansierede praktisk talt Wagners liv efter deres første møde. Og at de to havde noget kørende er blevet tydeligt efter at man har fundet over 600 kærestebreve fra de to, find selv ud af mere, det er vældig interessant - måske døde König Ludwig II ligefrem af ulykkelig kærlighed til Wagner, da han om eftermiddagen den 13. juni 1886 gik i Starnberger See og druknede sig, hvem ved....
godnat og sov godt
Fredag den 17. maj 2024
I aften står den på Rossinis Othello i Frankfurt am Main, så vi lægger en slagplan for dagen over morgenmaden - som denne gang er inkluderet i vores overnatning på hotel Astoria. Efter moden overvejelse, og to Wagner operaer, bliver vi enige om at det klogeste nok er at køre direkte til Frankfurt, få vores værelse på Gasthaus Zum Löwen og slappe af indtil forestillingen kl. 19. Vi forestiller os naivt, skulle det vise sig, at vi kunne checke ind kl. 14 - uden at have undersøgt det....
For at se lidt andet end motorvej, tilbagelægger vi de godt 200 km ad landeveje, selvom det vil fordoble rejsetiden. På vejen melder sulten sig omkring frokosttid og Estella undersøger hvad der findes der hvor vi aktuelt befinder os, med en lille omvej fra ruten er der et lille gasthaus i byen Mömlingen, ja sådan hedder den altså :-) Vi finder etablissementet, der lugter umiskendeligt at friture på stedet, tjeneren er asiatisk af udseende, men indtil videre er der ikke noget voldsomt foruroligende, der sidder rigtig mange mennesker i restauranten og flere borde er reserverede, så vi prøver lykken - eller ulykken, som det senere skulle vise sig.
Vi fik hver en gang panerede kalveschnitzel med kroketter og champignonsovs, dertil en mixet salat. Dette er til dato den ringeste omgang foder vi er blevet præsenteret for på turen - sovs med dåsechampignon, friturestegte kroketter med så hård skorpe at man næsten ikke kunne få hul på dem og en kalveschnitzel der tydeligvis også havde været i ulykkesbrønden hvor "magien" sker.
Der var ingen af os der spiste op, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, jeg kom dog igennem mest af min servering. Vi betalte pænt og så var det videre de sidste ca 100 km.
På vejen kunne jeg godt mærke at maven begyndte med forskellige lyde og knuder, men vi var jo på vej til vores logi, så det skulle nok gå. Da vi lander var maven ved at være kritisk, vi tog vores pakkenelliker og forsøgte at finde en åben dør - uden held. Estella studerede reservationen - check ind tidligst kl. 17, nu var gode dyr rådne, min mave råbte og skreg på et toilet, og så kunne man for H.... ikke komme ind. Estella checkede omegnen på sin telefon og fandt en tankstation 900 meter væk i luftlinie. Da Frankfurt er et virvar af lukkede veje, ensretninger osv, kom turen til at føles som mange kilometer. På tanken hoppede jeg ud af bilen, løb ind i kiosken og spurgte i første omgang, pænt, om et toilet - 1 € svarede tankpasseren pr. automatik. Estella var kørt for at finde et sted at parkere, hun er den eneste der har kontanter, så min tålmodighed var ikke sådan til at spøge med lige nu. Jeg skal ikke uddybe nærmere, men jeg er sikker på at man kan forestille sig situationen - en lille fed, skaldet dansker, blåviolet i ansigtet med mavekramper, der står midt i en tysk kiosk og råber og skriger mens en mager, bleg, anemisk tankpasser, bare bliver ved med at insistere på at få 1 €...
Alvoren gik dog til sidst op for staklen og jeg fik nøglen til "nødtørftrummet"... Nu er der ingen grund til at gå i detaljer, men efter Estella kom tilbage med rent tøj, fik den stakkels mand i kiosken 2 € for ulejligheden, han smilede som om han havde vundet den store gevinst i Lotto, han skulle bare vide.... Nu var der ligesom kommet hul på systemet, som man siger, og til Shell, Edeka og restaurant La Vita, vil jeg bare sige undskyld - eventuelle erstatningskrav, tabt indtjening eller andet bedes rettet til Zum Löwen i Mömlingen - gå efter friturelugten, så finder i stedet...
Nu var klokken blevet 17:40 og vi kunne køre tilbage til, paradoksalt nok, Zum Löwen gasthaus i Frankfurt, og få nøglen til vores logi. Et hurtigt bad og så afsted mod operaen. Frankfurt er en forfærdelig by at køre i, så man skal beregne lidt ekstra tid til at køre forkert, selvom man efter bedste evne forsøger at følge en GPS - der er vejarbejder, lukkede veje, omkørsler og kryds med underlige vinkler - dertil en afstribning på vejen som gør sit til at vildlede, ikke vejlede og sidst men ikke mindst 1 million tyskere som ikke ejer skyggen af tålmodighed i denne by, man skulle tro det var Italien som de bruger horn. Kl 18:40 finder vi en P-kælder lige ved operaen og alt er godt, 5 minutter efter sidder vi forventningsfuldt i mørket og venter på Othello og lige udenfor teatermørket i foyeren er der er toilet hvis trangen skulle komme til en.
Jeg var virkelig alvorlig bange for at vi ikke nåede det, jeg kunne lige se mig selv sidde på en toilettønde i en forstad til Frankfurt, mens Othello spillede, tanken var uudholdelig - jeg sad helt med tårer i øjnene da vi forventningsfulde sad her i halvmørket og ventede - min kone kaldte mig et sentimentalt fjols, det kunne jeg godt leve med :-)
Othello er en klassisk opera i to akter med et trekantsdrama, to mænd en kvinde og de fleste dør til sidst - meget overskueligt, alle kan deltage. Rossinis musik er fremragende og sangerne gør det rigtig godt. Scenografien kan man mene hvad man vil om, i vores øjne kunne man lige så godt have valgt Black Box konceptet, og så blev der kastet en del med brun sovs i slutningen af første akt, det forstod vi ikke helt meningen med, men alt i alt en fin forestilling.
P-kælderen var meget moderne med nummerpladeaflæsning, vores nummerplade poppede fint op på skærmen da vi kørte ind, men nu hvor vi skulle ud, ville betalingsautomaten ikke kendes ved nummerpladen. Kontakte support hvor en flink mand hjalp og fik systemet til at acceptere betaling og bil, og så var det bare hjem på køjen - i morgen er der atter en dag.
Lørdag den 18. maj 2024
I dag er der morgenmad med på Zum Löwen og kl. 8.15 sætter vi os til bords. Efter morgenmaden finder vi motorvejen og vender næsen sydover igen, destination Ulm hvor vi i aften skal overvære endnu en Wagner opera, nemlig Parsifal. Vores værelse til i aften kan vi komme ind i allerede kl. 12, så vi prøver at se om vi ikke kan nå en middagslur, inden vi skal finde lidt at spise inden operaen kl. 17.
Allerede da vi kører ind i Ulm kan vi se at byen er noget særligt, der troner et voldsomt kirkespir op midt i byen, det ser vældig interessant ud. Bilen placeres i P-kælder midt i byen, 100 m fra vores logi, vi checker ind, tager en middagslur, for derefter at gå ud i byen kl. 14. Nu har der ikke været tid til sightseeing de sidste par dage af forskellige årsager, så det er helt rart at se sig lidt om. Ulm er en voldsomt charmerende by med mange gamle bindingsværkshuse, gågader osv. Midt på byens torv bliver vi mødt af byens stolthed, kirken Ulmer Münster. Kirken blev bygget i perioden fra 1377 til den endelig stod færdig i 1890 - 513 år tog det, det er meget svært at forholde sig til… Kirken nåede at være verdens højeste i 4 år indtil 1894 med sine 161,5 m. I kirken er der plads til 2000 mennesker.
Vi går bare rundt på må og få, oplever bla folkedans foran det gamle rådhus mm, indtil vi til sidst sætter os på en italiensk restaurant på en af byens mange hyggelige torve, for at få lidt frokost/aftensmad inden operaen. Estella tager en pastaret, jeg tager en pizza som afveksling til Schnitzel.
Teaterbygningen i Ulm er forholdsvis ny, kun 60 år viser det sig, men meget moderne i sit udtryk. I teatersalen viser det sig at man har været rigtig gode til at tage hensyn til akustikken, her er ikke irriterende refleksioner fra plane flader, så det er nemt at placere de enkelte sangere på scenen når de synger. I f.eks. Frankfurt i går, var lydbilledet ret irriterende/forvirrende fordi lyden reflekterede på undersiden og fronterne af balkonerne, alt efter hvor sangerne bevægede sig på scenen. Lyden i Ulm er noget af det bedste vi har hørt på turen.
Parsifal var Wagners sidste opera, og igen kommer hans livslange "kamp" med kirken og tro til udtryk. Når vi læser hvad operaen handler om, så blev vi en anelse forvirrede da vi så den, det virker som om det er to forskellige handlinger - set med vores øjne. Men hvorom alting er, så er musikken helt fantastisk, især i 1. og 3. akt, jeg fik ved flere lejligheder gåsehud, det var virkelig en stor oplevelse. Efter forestillingen var der stående ovationer fra den næsten fyldte teatersal - det er første gang vi har oplevet at folk rejser sig op under klapsalverne i de 9 operaer vi indtil nu har overværet på turen, hjemme i Danmark rejser folk sig næsten altid op, det var virkelig noget særligt i aften. Scenografien var tæt på black box, men virkelig udtryksfuld med et stort kors, med og uden Jesus figur, der hele tinden viste hvor handlingen befandt sig i forholdet til gud.
Dette var turens sidste Wagner opera, men det er i hvert fald ikke vores sidste. Nok var Wagner komponist, men hvis man går lidt mere i dybden med hans operaer, så er det ikke bare underholdning, manden havde nogle klare budskaber af nærmest filosofisk karakter, det er virkelig et spændende univers vi har fået taget hul på med denne tur.
Da vi går tilbage til "sengehalmen" kan vi høre en del larm i byen, der havde åbenbart været noget fodboldhalløj, da vi gik mod operaen mødte vi også en del tilhængere i forskellige "stammedragter"… Selvom vi bor på tredje sal, kan vi høre at der er fest i byen, det må have været en god fodboldkamp, eller også har det bare været endnu en undskyldning for at drikke øl, hvem ved.
Godnat og sov godt




















Søndag den 19. maj 2024
Operaturens sidste dag. Vi skal se Madam Butterfly i aften i Nürnberg så vi har booket et hotel for natten. Vi kan ikke få vores værelse før kl. 15, så vi tager lige en ekstra tur rundt i Ulm og ser om vi kan finde lidt morgenmad. Vi er lige ved at miste håbet, alt er lukket, det har tilsyneladende været en våd aften i går, der er en del glasskår rundt i byen, men så dukker en bager op hvor vi kan få lidt at spise inden vi skal finde bilen og ud i det tyske landskab.
Vi vælger igen i dag at tage den over landet for at se lidt, og bedst som vi triller igennem en lille by Brenz ser vi et Rewe skilt med en storkerede på toppen, det kan vi ikke stå for. Vi smider bilen på parkeringspladsen og fotograferer stork da vi pludselig kan høre messingmusik og trommer der nærmer sig? Vi går hen til rådhuset, her står en fotograf med en stige, ellers ingenting - noget er under opsejling. Rundt om hjørnet i den anden ende af byen kommer et optog med en masse faner, folk i forskellige dragter, nogle med trommer m.m... En lokal spørger hvor vi kommer fra, vi siger Danmark og at det er helt tilfældigt at vi er her, vi så bare en stork med unge på Rewe skiltet. Hun fortalte at det var fahnenschwingertreffen med 160 deltagere fra 6 lande fra den 17. til den 20. maj. Treffet afholdes hvert år:
https://sontheimbrenz.albverein.eu/events/internationales-fahnenschwingertreffen-2024/
Vi er stadig lidt tidligt på den så i en anden lille by finder vi en bager, tager et stykke jordbærkage og en kop te, henholdsvis kaffe. Nu er tiden efterhånden så fremskreden at vi prøver lykken med hotellet, vi lander 14:15. Der er ingen problemer og vi checker ind med alt vores grej, inden vi bevæger os ind til bymidten hvor operaen ligger. Vi parkerer i umiddelbar nærhed af teateret og begiver os ud i byen. Vi bliver meget overraskede, Nürnberg er helt vild hyggelig med en masse borgbygninger indenfor den gamle borgmur. Vi går en god lang tur op til borgen i den nordlige ende af af byen med udsigt over hele den gamle bydel. Vi ser et par kirker og et typisk tysk "marked" med musik, mad og store mængder øl… Da vi er ved at være trætte bevæger vi og tilbage mod operaen for at finde et sted der vil servere en sidste gang schnitzel med spargel inden turen går hjemad i morgen.
Dagens opera er Madame Butterfly af Puccini, et voldsomt trist stykke hvor hovedpersonen dør til sidst, men musikken er fabelagtig og sangerne er fremragende, hende der spiller Madame Butterfly kan virkelig få hårene til at rejse sig, det var en meget flot afslutning på vores meget vellykkede operatur.
Tilbage til hotellet og krybe i seng, i morgen skal vi tidligt op, vi vil prøve at nå færgen fra Rostock kl. 13.30 og der er lige "en stump Tyskland" inden vi holder ved færgen...
Godnat og sov godt


























Mandag den 20. maj 2024
Så sidder vi på færgen fra Rostock på vej mod DK, godt to timer før vi regnede med. Der var ikke meget trafik gennem Tyskens land, så det gik ret godt ☺️
Efterskrift
Vel hjemme igen, er det tid til en kort sammenfatning af vores oplevelser, udgifter mm
Vi har sammenlagt tilbagelagt 4385 km, set 10 operaer i 9 operahuse, der er 80 operaer i Tyskland at tage af, på 11 dage. Af de 10 operaer er det kun Rigoletto hvor vi ikke rigtigt kunne lide plottet. Musik, orkestre og sangerne har der ikke været noget at udsætte på hele vejen rundt. Bookning af overnatninger og operabilletter er alt foregået på nettet og det har virket upåklageligt, ingen ubehagelige overraskelser overhovedet undervejs.
Vi har aldrig gæstet de tyske byer før, Tyskland var normalt et bump på vejen sydover, men vi er virkelig blevet glædelig overrasket over hvor hyggelige mange af de tyske byer er. Kun en by skiller sig voldsomt ud på dette punkt, det er Frankfurt am Main, som vi retfærdigvis skal sige at vi ikke rigtigt nåede at gå tur i pga. diverse toiletbesøg - men bykernen som vi kørte igennem på vej til og fra operaen, med de meget høje huse, så høje at der næsten ikke kommer dagslys ned på gadeniveau, det har vi virkelig svært ved at se skønheden i.
Operabilletter har kostet mellem 16 € for de billigste til 66 € for de dyreste pr. stk., samlet kr. 6000,-.
Overnatninger har varieret fra 60 € til 120 € for to personer, i nogle tilfælde inkl. morgenmad, samlet kr 6400,-.
Den dyreste overnatning og opera var i München, operaen var fantastisk, men det var turens ubetinget ringeste overnatning - alt er bare vanvittig dyrt i den by. Mht mad og drikke, så kan man jo gøre det som man vil. Vi valgte i mange tilfælde de dyre løsninger med restauranter og i operaerne, at købe drikkelse, og i nogle tilfælde lidt spiseligt til pauserne. Vi oplevede mange som selv medbragte både mad og drikke til forestillingerne, de er ikke så strikse i de tyske operahuse, man må gerne medbringe tasker i operaen, i modsætning til København.
På turen besøgte vi vores gode ven Albin i Passau og havde to rigtig dejlige dage i hans selskab. Vi fik diskuteret virkelig mange aspekter af det at være professionel kunstner, i dette tilfælde operasanger, økonomiske, etiske m.m. Tak Albin for et par meget lærerige dage som gav turen en ekstra dimension, du aner ikke hvor meget det betyder for os :-)
Hvis man har en bil der kan bruges til langtur, så spring ud i det hvis i går med en drøm om at se opera, ballet eller noget helt syvende, der er virkelig mange tilbud lige syd for grænsen, og vi har i denne omgang kun kigget på Tyskland...
Og til sidst en tak til dem der har brugt tid på at følge vores oplevelser, det er hyggeligt at skrive dagbog når nogen hygger sig med at læse den :-)


















