13. august 2021
Sikken dag! Vi ramte lige mellem bygerne med vores travetur til Prædikestolen, og siden har det regnet. Dagen sluttede med en fin, sart indramning af vores simple bolig ...

14. august 2021
Det var meningen, at vi ville blive her på Prædikestolen Camping en dag mere, men vejrmeldingerne for området er mildest talt ikke opmuntrende. Derfor er vi blevet enige om at trille nordpå og se, om vi kan finde lidt bedre vejr.
Vi prøver at få en plads på »vores« plateau på Skogtun Camping uden for Bergen i morgen og tager derfor en overnatning på vejen derop, hvis vi kan finde et egnet sted.
Indtil videre har vores solceller og batterier leveret rigeligt med strøm, så vi ikke har haft brug for landstrøm. Det giver jo en vis frihed til at gøre, hvad man vil.

18. august 2021
Dagen i går vist i billeder.







19. august 2021
Dagens billeder ...















20. august 2021
Endnu en flyttedag. Vi drog i dag 42 km mod nordøst og fandt en meget lille plads helt ned til en sø. Vognen står ca. 1 m fra vandet. 🙂
Dagen er gået med afslapning, strikning, læsning, indkøb (køleskabet var ved at være lidt hulkindet), pilning af rejer og bagning af frisk brød til rejerne ...
Aftenen kommer til at gå med mere læsning, strikning og måske en film at falde i søvn til. 😉




21. august 2021
Lidt fra dagen i dag. Vi startede med buffet på campingpladsen i stedet for selv at stå for morgenmaden – mest af nysgerrighed. :-)
Efter at have fyldt maverne med kødboller, vafler, fårepølse m.m. kørte vi ud for at kigge på is i området, nærmere bestemt Jostedalsbreen (Europas største gletsjer), som vi fik set fra fire forskellige steder. To af stederne kom vi forholdsvis tæt på. Turistmagneten Nigardsbreen så vi kun på afstand og var enige om, at det ikke var noget, vi gad bruge tid på, så vi kørte videre.
På turen mellem de forskellige udsigtspunkter besøgte vi også en fin lille kirke med den mest fantastiske udsigt over Sognefjorden. Vi kunne ikke lige huske, hvad den hed. ;-)
I morgen er det igen flyttedag, og vi drager mod Jotunheimen. Så må vi se, hvor vi ender. :-)













22. august 2021
Dagens køretur bød på en del bjergkørsel med mange hårnålesving og stejle stigninger. Vi startede med at køre helt ind i bunden af Sognefjorden og tog vejen over Sognefjellet, forbi Jotunheimen Nationalpark og ned til Lom.
Herfra fortsatte vi mod øst til Otta, hvor vi igen stak næsen mod nord til Dombås. Der drejede vi mod øst, nord om Rondane Nationalpark. Her fandt vi en plet i solen, hvor vi besluttede os for at slappe af til i morgen tidlig. Solen skinner fra en skyfri himmel. :-)
Aftenen slutter med, at fuldmånen stiger op over bjergene mod sydøst ...








23. august 2021
Dagen startede koldt. Meget koldt! -2,5 °C sagde udendørstermometeret, da jeg stod op kl. 05.40, tændte for varmen og satte den første kande te over. :-)
Kl. 8, da Estella havde fået øjne, trillede vi af sted mod øst for at finde en ny overnatningsplads – gerne ned til en sø, hvor vi kunne sejle med vores kano.
På turen passerede vi Rondane og fortsatte til Femundsmarka Nationalpark, hvor vi fandt en plads, Femundtunet, lige ned til søen. I eftermiddags sejlede vi en lille tur på knap 8 km rundt i den sydlige del af søen.
Aftensmaden blev indtaget på restauranten på stedet. Det er første gang, vi har spist ude til aften på denne ferie.
Dagens menu var roastbeef af vildhjort fra Røros og ytrefilet af ren samt en kvisten hvedeøl til Estella og en Trysil pale ale til undertegnede.











24. august 2021
I går overvejede vi at køre videre i dag på grund af den noget triste vejrudsigt. Men vi besluttede, at vi lige så godt kunne blive her og nyde udsigten, mens vi fik gjort bogføringen færdig for første halvår af 2021, så vi kunne få indberettet momsen.
I formiddags besluttede vi at køre en tur til Elgå, 40 km nordpå, for at se, hvad der var der. På turen mødte vi et utal af rener, og det undrede os meget. Vi syntes, det var for langt sydpå i Norge, men hvad ved vi?
I Elgå ligger en meget fin campingplads, som desværre ikke fremgik af bilens GPS. Ellers havde vi nok valgt den. Rigtig hyggeligt så der i hvert fald ud.
I byen ligger også »Besøkssenter Nasjonalpark Femundsmarka og Gutulia«. På besøgscentret var der meget fine beskrivelser af området, og vi fandt ud af, at det faktisk er det sydligste område i Norge, hvor samerne har tamrener. :-) Vi fik også en længere sludder om dette og hint med den vildmarkskonsulent, der var til stede. Udgangspunktet for samtalen var besøgscentrets nabo, nemlig selveste Lars Monsen.
Nu vil de fleste nok spørge: »Hvad eller hvem er Lars Monsen?« Det vil vi gerne svare på. Lars Monsen er nok det, man må betegne som en gud, når vi taler om vildmarksliv. Han har sovet mere ude i naturen end inde i løbet af sit 58-årige liv. Siden han var ni år, har han opholdt sig alene i naturen, så meget han overhovedet har haft mulighed for, og taget på kortere og længere ture i de mest mennesketomme egne – i mange tilfælde ganske alene.
For at nævne nogle få af hans ture gik Monsen Norge på langs i et år sammen med sin kammerat Trond fra sommeren 1989. I 1995 gik han sammen med sin daværende kæreste til fods på tværs af Alaska, fra nord til syd (ruten blev dog vendt om på grund af hendes angst for bjørne og især isbjørne).
Den tur, som virkelig gjorde ham verdenskendt i Norge, var, da han alene – sammen med otte hunde – krydsede Canada fra april 2000: 8.252 km på 947 dage. En tur, han selv filmede, og som blev vist på NRK i 2005. Herfra er det gået stærkt med berømmelsen. Han har forretninger over hele Norge med friluftsudstyr, laver vildmarkskurser, tester grej, laver tv osv.
Og i Elgå ligger så »Lars Monsen Femund Lodge«. Det paradoksale er, at Lars Monsen er gået hen og blevet en underholdningsindustri, som sælger drømme til folk, der ikke selv lever dem, samtidig med at det faktisk er den livsstil, han selv foragter. Det var dette paradoks, der var udgangspunktet for vores samtale med vildmarkskonsulenten på besøgscentret.
Vil man vide mere om Lars Monsen, kan det anbefales at læse bogen »Lars Monsen, Mit Liv« af journalisten Kjetil Østli. Den står på vores bogreol på norsk, hvis man vil låne den.
Da vi kom tilbage til campingvognen, blev vi enige om, at jeg skulle frembringe en chokoladekage, som vi kunne hygge os med under bogføringen resten af eftermiddagen. Og yr.no fik ret – det pisser bare ned ...
Hvis vi kan klemme mere ned oven på kagen, har vi i morges taget elgbøffer ud af fryseren. :-)
Lige et lille solnedgangsbillede. Godnat og sov godt. :-)








26. august 2021
Som de fleste nok har gættet ud fra opslaget i går, er vi så småt begyndt at bevæge os hjemad.
I forgårs regnede det det meste af dagen, og natten til i går blev vejret kun værre. Nu stormede det også, så det hele var ved at skilles ad. Vi måtte redde vores solsejl, efter at vi var gået i seng, og kl. 4 larmede blæsten så meget, at jeg stod op og lavede min morgente. Køleskabet var også blæst ud, så jeg måtte ud og montere vinterafdækningen for at få gang i det igen.
Og så var der vejrudsigten. Det så ikke lovende ud for de kommende dage, så vi kørte sydpå ...
I går eftermiddags landede vi på en plads lige nord for Mariestad – i solskin. 🙂
Vejret fra Norge har dog indhentet os i løbet af aftenen og natten, så det ser lidt gråt ud. Men vi ligger stort set i læ for nordenvinden.
Til morgen har jeg bagt boller, og så tager vi en hyggedag i Mariestad, inden næsen vendes hjemad i morgen. Vi har kun små 400 km til Orehøj.
