Juleaften 2007 i Sverige

24.–25. december 2007 · En anderledes jul

← Tilbage til ferieoversigten

Forord

I år har vi ingen børn hjemme i julen, så der er frit spil til at arrangere noget helt andet, end vi plejer. De tidligere år, hvor Estella og jeg har været alene juleaften, har vi været hjemme, hygget os sammen og lavet noget god mad. I år skal det være anderledes – helt anderledes!

Estella ved intet om, hvad vi skal. Det er helt og holdent mit projekt, så det bliver spændende, om det falder i god jord hos "konen". Estella har så småt forsøgt sig med gætterier, men jeg har holdt tæt.

Kira fik dog talt lidt over sig for en lille måned siden: "Nååhh ja, I skal jo til Sverige – øhh, ups, det måtte jeg vist ikke sige!" Nå, nu er Sverige jo mange ting, så der er ikke sket den store ulykke.

↑ Til oversigten

Mandag den 24. december 2007

Klokken 06.10 ringede vækkeuret, og vi tog et bad, spiste lidt morgenmad, pakkede og forlod hjemmet kl. 07.30. Så begav vi os mod Øresundsbroen i en gang ærtesuppe af en tåge. Det eneste sted, vi fik nogenlunde sigtbarhed, var i Øresundstunnelen, hvor Estella – om end noget modvilligt – tog et billede ud gennem bilens forrude.

Vel ankommet på svensk jord kørte vi ad E22 mod Karlskrona og Kalmar. Estella var stadig ikke klar over, hvor vi skulle hen. Kort før Karlskrona klarede vejret op, og det sidste stykke til Stufvenäs foregik i klart, men overskyet vejr.

Hvad er Stufvenäs så? På deres hjemmeside står følgende:

"Stufvenäs är ett smakfullt inrett gästgifveri i en historiskt naturskön miljö. Genom målmedvetet arbete och höga ambitioner så ser vi oss som Ert förstahandsval när det gäller förstklassig mat, dryck samt en flexibel konferensanläggning med hög standard och komfort. I en rogivande miljö erbjuder vi vårdande behandlingar för kropp och själ. Vår yrkeskunniga personal sätter det personliga omhändertagandet och värdskapet i främsta rummet."

Stufvenäs ligger ca. 55 km nord for Karlskrona, og jeg var egentlig lige så spændt som Estella på at se, hvad det var, jeg havde bestilt. Vi ankom kl. 11.00 og henvendte os i receptionen. Linda Strand, som jeg havde skrevet sammen med, tog imod og fortalte om dagens program:

Kl. 12.30: Glögg. Kl. 13.00: Traditionellt julbord. Kl. 15.00: Kalle Anka. Kl. 16.00: Dans runt granen. Kl. 18.00: Middag med lutfisk*, julskinke og julgröt. Kl. 20.00: Besøg af tomten og uddeling af julklapper.

Vi fik nøglen og gik over i vores suite for at klæde om til frokosten. Suiten var overordentlig hyggelig med en lille sofagruppe, en stor seng, klassisk musik og det hele. I det store badeværelse var der bruser, spa og sauna. I suiten stod en flaske mousserende vin, chokolade og druer, så vi tog et afslappende glas vin, inden vi trak i festtøjet.

Klokken 12.30 mødte vi op til glögg. Inden vi gik til frokostbordet, fik vi en sludder med et ungt par – han fra Sverige, hun fra Danmark – der fortalte, at stedet var meget populært, og at de havde måttet stå på venteliste for at komme til at spise julefrokost her.

Og sikken et julebord! Vi har sjældent set noget lignende. Op mod 30 slags sild og strömming, laks på forskellige måder, ål og meget andet. Et rent eldorado, hvor vi slet ikke kunne nå at smage det hele, før maven var stoppet.

Efter frokost var der Kalle Anka, hvilket vi valgte at springe over. Vi gik i stedet over i vores "hytte" og slog mave. Da vi mødte op igen kort før kl. 16.00, sad alle pensionisterne og stirrede på de klassiske Disney-tegnefilm. Vi var dybt forundrede, men det er åbenbart også blevet en tradition i Sverige. Vi spiste lidt kage og godis og fik en kop kaffe eller te, inden der var dans om juletræet.

Vi var meget spændte på lutfisken. Det har man trods alt hørt meget om. Lad det være sagt med det samme: Det er ikke noget, vi vil køre efter! Det smager ikke dårligt, det ville være synd at sige. Det er bare totalt intetsigende. Forestil dig kogt torsk uden krydderier af nogen art og med en konsistens som meget stiv gelé eller noget i den retning. Til lutfisken blev der serveret kogte kartofler, hvid sovs og peber knust sammen med nelliker.

Juleskinken var til gengæld rigtig god, selvom vi ikke helt forstod svenskernes måde at spise den på. Vi valgte at spise den sammen med sovs og kartofler. Svenskerne tog skinke, smurte sennep på og læssede så risengrød ovenpå??? Det har vi dog alligevel aldrig set før!

Efter maden gik vi ud for at trække lidt luft. Det var en meget flot aften. Inden vi gik ind til juletræet, tog vi en tur rundt og kiggede på alle de ting, Stufvenäs er udsmykket med. Det er rigtig hyggeligt og giver en god atmosfære.

Tilbage i salen med træet spiste vi lidt mere godis og kage og drak mere te og kaffe, mens vi ventede på tomten. De andre fortalte en masse røverhistorier om tomten, hans skæg, hans kone og meget andet. Utroligt, hvad de vidste om den arme mand!

Da han dukkede op kl. 20.00, sad de alle på det sorte af neglene. Det var ligesom små børn, selvom det var meget længe siden, de selv havde været det. Nissen kom ind og hilste pænt på alle, og så blev der ellers delt gaver ud. Det var ret underholdende at overvære. Nogle var så griske, at de allerede var ved at pakke ud, inden nissen havde nået at slippe pakken. Der var også gaver til os: to fyrfadsstager fra et kendt glasværk i nærheden.

Efter endt julehygge gik vi over i vores suite og hyggede os med lidt klassisk musik og hjemlig hygge, indtil vi var trætte og gik i seng.

*Lutfisk er fisk, typisk torsk, som er behandlet med lud og derefter udvandet.

/Martin

↑ Til oversigten

Tirsdag den 25. december 2007

Vi havde sat vækkeuret, så vi kunne nå en tur i spabadet inden morgenmaden. De andre var allerede stået op kl. 05.00 for at nå i kirke kl. 07.00. Det er åbenbart en tradition i Sverige. Da vi havde badet, gik vi til morgenbordet. Vi nåede det lige, inden pensionisterne kom tilbage og overfaldt herlighederne.

Efter morgenmaden pakkede vi sammen og tjekkede ud. Det vil sige, det fik vi ikke helt lov til. Der var arrangeret en skattejagt med forskellige spørgsmål på en lille tipskupon, som skulle udfyldes. Det var en fin lille gåtur ned til vandet. Det er et meget smukt område.

Vi havde lidt besvær med enkelte af spørgsmålene, f.eks. "Hvad er kalvdans?" og "Hvornår blev kanelbollens dag indstiftet i Sverige?" Kalvdans er en slags grød eller pandekage lavet på råmælk – det skulle ifølge Linda smage helt fantastisk. Kanelbollens dag blev indstiftet i 1999, selvfølgelig. Det ved alle da ... øhhhh? Det er den 4. oktober, der er kanelbollens dag, hvis nogen skulle være i tvivl. Kanelbollen i Sverige er i øvrigt ikke en bolle, men nærmere det, vi ville kalde en snegl.

Efter denne lille udflugt fik vi en længere sludder med Linda Strand, som sammen med sin mand ejer og driver stedet. Vi var meget nysgerrige, og Linda fortalte, at de sætter en ære i, at alt, hvad de serverer på stedet, er lavet i deres eget køkken. Vi kan kun anbefale at smutte forbi og spise julefrokost her. Det var helt fantastisk.

Vi havde planlagt at gå en tur i Karlskrona og se lidt på denne specielle by på vejen tilbage til Danmark. Vejret var desværre noget råt, så vi nøjedes med at køre lidt rundt og kigge.

Karlskrona er speciel, fordi den ligger i skærgården og har huset en flådestation siden 1690. I 1981 blev Karlskrona for alvor verdenskendt, da den sovjetiske ubåd U-137 den 27. oktober gik på grund langt inde i skærgården, kun 10 km fra flådebasen. Episoden udløste en større diplomatisk krise, som var ved at ende helt galt.

Hvis det har interesse, kan det anbefales at læse "UBÅD137 – Ti dage som rystede Sverige" af Anders Jörle og Anders Hellberg, to journalister, som har talt med alle implicerede i sagen. Man hører tit folk sige, at kun fantasien overgår virkeligheden. Her er det omvendt: Virkeligheden overgår ens vildeste fantasi med adskillige længder!

Efter Karlskrona kørte vi ind i landet for at se noget andet end på turen over. Vi stoppede ved et supermarked, som holdt åbent, og købte en mængde forskellige svenske sildespecialiteter til julefrokosten hos mine forældre den 26. december.

Vi var hjemme igen sidst på eftermiddagen, og vores to katte blev meget glade for at se os igen.

At holde jul ude har været en stor oplevelse, og det er nok ikke sidste gang, vi gør det. Desværre er det lidt svært at finde steder, der holder åbent juleaften, men her har de svenske turistbureauer været til meget stor hjælp. Tak for det!

Slutteligt skal Linda, hendes mand og hele personalet på Stufvenäs have en meget stor tak for et par hyggelige dage med fantastisk fin mad i meget hyggelige omgivelser.

/Martin

↑ Til oversigten