Fredag den 28. august 2026
Ferie – endelig! Det er jo ikke meget ferie, vi har haft hen over sommeren, så når muligheden byder sig, må vi slå til.
Vi har flybilletter til Montpellier kl. 11.00, og på grund af myldretiden omkring København vælger vi at sætte bilen på stationen i Værløse og tage tog og metro til lufthavnen. Caroline snupper bilen senere i dag, så den ikke skal stå helt alene og samle støv. 😉
Det er en lidt anderledes ferie, end vi er vant til. Ud over os selv er vi yderligere fem venner, som skal på forlænget weekend på et lille hotel nordøst for Montpellier, i en lille by ved navn Sommières.
Vi mødtes med resten af selskabet til en kop te eller kaffe i lufthavnen, og så var det ellers næsen mod syd. Flyet var lige lidt forsinket, så vi kom først af sted fra København kl. 11.30. Til gengæld var der p…. koldt i flyet hele vejen! 🥶 Vi landede ligeledes 30 minutter senere end planlagt.
Da vi steg ud af flyet, blev vi mødt af luft, der var 33 grader varm. Virkelig fedt for os, som elsker varme! ☺️
Så skulle vi finde de bestilte lejebiler, hvilket ikke var nemt – hverken for os eller udlejeren. Men det lykkedes dog til sidst, og så af sted mod Maison d'hôtes – Hôtel de l'Orange i Sommières.
Vi ankom omkring kl. 16.00 og fik fordelt værelserne efter bedste evne. Estella og jeg fik et værelse med et lille køkken, hvilket passer mig fint, da jeg jo står forholdsvis tidligt op. Så kan jeg lave mig en kop te eller ti, indtil der kommer liv i resten af selskabet om morgenen. 😉
Da alle var indlogeret, nød vi vand og vin på gårdspladsen og fik verdenssituationen på plads. Så følg med i nyhederne – jeg er sikker på, at I vågner op til en bedre verden! ☺️
Mellem vin og aftensmad blev der lige tid til at tage en rundtur på hotellet og besigtige de andres værelser. Hotellet er virkelig charmerende med små, hyggelige stuer og kringlede trappegange, og der er ikke to værelser, der er ens. Et meget unikt sted, må vi sige. Efter rundturen valgte en stor del af selskabet at hoppe i pølen for at blive afkølet.
Da selskabet igen var anstændigt påklædt, mødtes vi kl. 18.45 på gårdspladsen, denne gang for at trille ud og søge føde.
Der var på forhånd bestilt bord på Le Bossens i Sauve, hvor maden blev indtaget. Maden var udsøgt, og selskabet hyggede sig gevaldigt. Vi var færdige med at spise kl. 22.00 og trillede godt mætte tilbage til hotellet. Der blev lige holdt en lille samling omkring en tår vand på gårdspladsen, inden vi gik til ro.
Godnat og sov godt…
























Lørdag den 29. august 2026
Personligt har jeg sovet tungt og længe. Luften er kølig udenfor, og jeg tager mig en kop te, mens jeg nyder ensomheden og roen her til morgen. Lige pludselig har hele selskabet igen fået øjne. 😉
Jeg skulle måske lige bruge et par linjer på at fortælle, hvem »selskabet« består af, og hvilken relation vi har til dem.
Den første, vi lærte at kende, var Birte. Hende mødte jeg på en høj for mange år siden, på en mark ved Sperrestrup, hvor vi overværede en jagt. Birte red selv jagter. Hendes hest, Brune, var helt »ny« for hende, så han var endnu ikke helt klar til jagterne.
Anne er Birtes tvillingesøster. Hun er også hesteinteresseret, så det var helt naturligt, at vi med Birte også fik hendes søster med som en slags »bonus«…
Michael er gift med Anne og er den eneste i selskabet, som ikke er »hestetosset«, som han nok vil betegne os andre. Men han klarer det forbavsende godt. Det kan jo ikke helt undgås, at emnet »hest« bliver berørt indimellem, når vi er sammen.
Jeanette har været rytter, siden hun lærte at gå – eller deromkring. Hun er jagtrytter, spiller kort sammen med Estella og har gjort det i en del år. Jeanette har vi ligeledes mødt til jagter gennem årene.
Peter er gift med Jeanette og begyndte at ride, da han mødte hende for lææænge siden. 😉 Peter har også redet jagter, hvorfor han også er en personage, vi har kendt i snart mange år. ☺️
Estella er så min kone. Hun begyndte at ride som otteårig, og som de fleste nok ved, er hestene en integreret del af vores liv. Hjemme driver vi en lille hestepension med plads til 25 krikker.
Og til sidst undertegnede, som har redet lidt on – mest off – siden jeg var 14–15 år, men nu er i gang igen med tre-fire gange om ugen til hest.
Nok om det! En meget broget flok, men med en fælles gennemgående interesse, som har bragt os sammen.
Mens jeg filosoferede over alt og intet, dukkede Birte pludselig op og spurgte, om vi skulle gå en tur op ad vejen bag hotellet, mens de andre sov færdig. Som sagt, så gjort. Hvor vejen ender, ligger en gammel slotsruin med en fantastisk udsigt over byen.
Da vi kom tilbage, havde Estella fået øjne og var gået en tur i pølen. Resten af selskabet var også kommet ud af deres respektive »huller«, og vi fik en kop te eller kaffe på terrassen inden morgenmaden, som blev serveret kl. 9.00.
Efter morgenmaden gik vi på marked i byen. Det må man opleve! ☺️ Og vi manglede da også ost. Det spiser man ikke til morgenmad i Frankrig, så det måtte indkøbes.
Markedet var virkelig stort, og vi fik en masse dejlig ost (ti slags), pølse, skinke, oliven og lidt brød med tilbage. Så nu har vi til frokost, til morgen og til i morgen aften. En ting, der sprang i øjnene, var prisniveauet. Alt er virkelig dyrt i forhold til, hvad vi har været vant til i Italien. Godt brød koster for eksempel 6,50 € pr. kg, og det meste andet koster to-tre gange så meget som i Italien.
Badetid igen for dem, der havde den trang. Jeg gider ikke pøl; jeg vil hellere »hoppe i havet«. 😉
Kl. 13.00 skulle vi have bilerne om på den anden side af markedet. Der var lige et vindue, hvor det kunne lade sig gøre; ellers var byen lukket til sidst på eftermiddagen på grund af markedet, og vi skulle bruge bilerne senere. Vi parkerede ved Lidl umiddelbart uden for afspærringen af bymidten.
Vi kunne lige nå tilbage og spise lidt frokost, inden vi skulle af sted igen til vores aftale på Perriers mineralvandsfabrik. Hoteldirektøren, Tom, havde aftalt en privat, eksklusiv rundvisning kl. 15.00 for os syv. Produktionen er i øvrigt så hemmelig, at man skal have billed-ID med for at komme ind på fabrikken.
Peter og jeg filosoferede lidt over »videnskaben« i at fylde vand med kulsyre på flasker og forstod ikke helt, at der kunne være tale om hemmelig »videnskab«. Vores mistro blev bekræftet, men vi må ikke fortælle nogen, at det bare er en stor SodaStream-maskine med tilhørende pakkeanlæg, for så ville vi opleve alverdens ulykker! 🤣
Sådan er det så ikke helt. Derimod produceres alverdens Perrier her på stedet og fragtes ud til 144 lande. Dette er det eneste sted i verden, man kan producere Perrier, da vandet i undergrunden indeholder naturlig kulsyre på grund af vulkansk aktivitet.
Oprindeligt var der tale om en brønd, hvor vandet kom op. I dag har man boringer, som er 3–550 meter dybe, hvor det kulsyreholdige vand hentes op. De skiller så vandet fra kulsyren og samler det igen for at få et ensartet produkt. Så den store forskel på, hvordan man laver »dansk vand« i resten af verden, er der jo egentlig ikke tale om – bortset fra at kulsyren er »naturlig« og er kommet op af jorden sammen med vandet, inden det bliver behandlet.
Vi fik smagt nogle interessante produkter, som vi ikke anede eksisterede. Vi har kun set den klassiske Perrier, men det viser sig, at de har 10–15 forskellige smagsvarianter…
Tilbage til hotellet, hvor der var almindelig afslapning med badning osv., før det igen var tid til at spise kl. 19.30.
Aftensmaden indtog vi i privaten på hotellet, hvor direktørens kone, Liz, havde tryllet i køkkenet. Det var rigtig hyggeligt at spise i Liz og Toms have.
Aftenens menu lød således:
Gazpacho
Magret de canard, potato dauphinoise, roasted vine tomatoes
Cheese & green salad
Tarte Tatin & crème fraîche
Dertil lidt vin.
Resten af aftenen gik med hygge og snak, indtil vi gik til ro.
Godnat og sov godt. 🥱 ZZZzzzzz…




































Søndag den 30. august 2026
I dag sov Anne og Michael længe. Vi andre havde aftalt morgenmad kl. 8.00, for vi havde en rideaftale i Camargue kl. 10.00, så vi skulle ud af røret fra morgenstunden.
Vi ankom til stalden kl. 9.30 og hilste på hestene, mens de blev sadlet op. Vi er pænt forvænte hjemmefra med det udstyr, vi hænger på vores egne heste, blev vi hurtigt enige om. De sadler, de bruger her, ville vi nok have sendt på genbrugspladsen for 50 år siden…
Vi havde en rigtig dejlig tur i alle tre gangarter. Vi var rundt og se på køer og heste. Derudover så vi en stor vandrotte af en slags, mange kohejrer og et vildsvin. Vi så desværre ikke de flamingoer, som vi havde sat næsen op efter.
På den anden side var vi ikke helt utilfredse med, at turen ikke var mere end to timer i høj sol og 35 graders varme. Vi var rimelig dehydrerede, da turen sluttede.
Efter rideturen skulle vi spise frokost i borgbyen Aigues-Mortes på Restaurant La Camargue. Et meget fint sted, og maden var rigtig god.
Efter maden kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi tog en slapper. Temperaturen havde nu sneget sig over 40 grader…
Resten af eftermiddagen gik med pool og dasen, inden vi kastede os over vores ostebord, som vi havde købt ind til i går. Solen måtte lige ned, før temperaturen var til mad. Vi fik stort set alt til at forsvinde, og kl. 22.15 opløste det meste af selskabet sig og forsvandt i nattemørket…
Godnat og sov godt.

























Mandag d. 31. august 2026
Jeg har ikke sovet specielt godt i nat. Jeg vågnede kl. 2.00. Måske trykker det, at turen slutter i dag? Jeg fandt ikke et svar, men faldt hen igen efter en times tid med uro…
Da vi havde »sovet færdig«, var det ud af sengen, pakke de sidste småting i kufferten og til morgenmad kl. 8.15.
Herfra går det så hjemad igen efter en herlig weekend i gode venners selskab og med mange gode oplevelser som afbræk fra hamsterhjulet, som hverdagen jo indimellem kan være. ☺️
Flyets hjul slap fransk jord kl. 11.10, og så var det bare nordpå.
Vi satte hjulene ned i København kl. 13.04 og tog afsked med resten af selskabet i terminalen. Fra lufthavnen tog vi alle i forskellige retninger. Vi tog toget til Værløse, hvor Caroline igen havde sat bilen… Kl. 14.54 trådte vi ind ad døren derhjemme og blev budt velkommen af vores fire katte. 😁
Slut på en dejlig weekend, hvor vi end ikke nåede at blive uvenner (ikke at vi overhovedet havde forventet det). Meeen så er det vigtigste succeskriterium ligesom blevet opfyldt! 😉 At der så oveni er en masse herlige oplevelser med marked, en sodavandsfabrik, ridetur, en masse gode madoplevelser og lidt god vin indimellem, gør jo absolut ikke turen ringere. 😁
Tak for hyggeligt selskab til alle involverede…
I morgen tidlig ringer vækkeuret igen kl. 04.30. Så er det hverdag igen…


