Walhalla og Tjalfe er nu ca. 3/4 år gamle. Der er sket meget den sidste tid. I vinterferien var vi hjemme og begyndte derfor at lukke dem ud for at de kan lære omgivelserne at kende mens vi er hjemme. Walhalla sprang nærmest ud mens Tjalfe mente at verden var en stor farlig en som man skulle passe meget på. Vi havde jo hørt en masse historier om katte der forsvandt når de blev lukket ud og var derfor noget nervøse i starten. Det viste sig dog hurtigt at der ikke er det store at være nervøs for. Når de er ude er de "vilde katte" og går ikke til fremmede, biler eller andet som kan udgøre en risiko. Da det gik så fint anskaffede vi to kattelemme som kunne monteres så kattene kunne gå gennem bryggerset når de skal ud og ind. Lemmene er så snedige at man kan bestemme og kattene kun må gå ud eller ind eller begge veje. Vi købte dem i øvrigt hos http://www.zooplus.com hvor prisen er den halve af DK.

En aften hvor Walhalla og Tjalfe havde været ud og lemmene stod på "gå ind men ikke ud" skete der det som egentlig ikke måtte ske, en stor grå hankat havde forvildet sig ind gennem lemmene.... Jeg lå og halvsov på sofaen, de to små var gået i seng og Camilla lavede lektier. Pludselig var det er leben i køkkenet og jeg vågnede samtidig med at Camilla råbte at en fremmed kat var inde. Walhalla og Tjalfe angreb den stakkels kat så totterne fløj og den blev skræmt fra vid og sans. Den for forvildet rundt, ragede alt ned fra vindueskarme, løb ind i vinduerne og raserede vores reol samtidig med at den strintede alle vegne... Jeg fik gennet dyret ud i køkkenet og lukkede dørene til stuen, Camilla lukkede bryggersdøren op og kattelemmen ud til det fri blev sat på åben... Da katten passerede kattelemmen, rev den klappen med af, så meget fart havde den på. Vi har ikke set den siden, hverken indenfor eller udenfor... Da den var smuttet var der en del oprydning og der stank af kattepis alle vegne. På køkkendøren var der blod og hårtotter da det var lige indenfor den var blevet opdaget. Håret var ikke fra vores katte, det var korte grå hår.. Arme kat, den har nok lært et eller andet om at gå ind i fremmede huse. Nu ved vi så også at vores to "banditter" vil forsvare deres territorium med næb og klør.

Og så er Tjalfe gået hen og blevet en lidt speciel historie. Tjalfe var jo et par måneder ældre en Walhalla da vi fik ham. Det har betydet at han har haft brug for meget længere tid til at knytte sig til os i forhold til at man får en 12 ugers killing. Tjalfe har hele tiden været meget kælen men vi har mærket at han ikke har udvist samme tillid til os som Walhalla gør, men det har i den grad ændret sig de sidste par måneder, nu er Tjalfe i den grad blevet "vores kat". Før holdt han sig meget for sig selv, men det har nu ændret sig til at han kommer med jævne mellemrum for lige at have styr på hvor vi er og blive gnubbet lidt. Når vi er i haven holder han sig lige i nærheden for at se hvad der er vi har gang i.

/Martin