Påskeferie 2017


 

 

Onsdag den 12. april

 

 

 
 

Vi slog øjnene op kl 06:00 og var klar til at udforske dels øen vi boede på, dels Bergen som vi har hørt så meget godt om. Formiddagen bød på ø-hop i bedste forstand da vi kørte op til toppen af øgruppen for at finde ud af hvad der er af seværdigheder. Turen bød på boreplatforme, et enormt Gassco (Statoil) anlæg, et sort gasanlæg, en campingplads og et fiskerleje for turister med "fiskerensehus", lejligheder og tyskere :-) Udover dette fik vi hjernen godt fyldt op med meget smukke naturoplevelser, Norges kyst er bare helt speciel. Mht campingplads, så er vi lykkelige for at vi endte hvor vi gjorde og ikke havde forsøgt os nordpå da vi landede i går. Pladsen oppe nordpå ligger langt oppe på øgruppen og ved en sø uden udsigt til havet. Det var en fin plads men sammenlignet med den udsigt vi fik, så ligger vi "ikke så ringe" som de siger i Jylland.

Efter "ø-hopning" tøffer vi til Bergen. Vi gjorde en stor fejl, som vi har gjort så ofte før, ved at vi skyndte os at finde et sted at parkere bilen i stedet for lige at køre rundt og finde ud af hvad vi skal se. Heldigvis er Bergen centrum ikke ret stor, så man kan sagtens nå rundt på gåben. Vi parkerede i et af Bergens utallige p-huse og gik rundt i byen. Byen er meget charmerende med alle de gamle træhuse som har fået lov at bestå, det giver en helt speciel atmosfære. Rundt om havnen i byen ligger der spisesteder, forretninger og en torvehal som vi kender det fra København. Frokosten valgte vi at indtage på restaurant Bryglgeloftet på havnens østlige kaj. Estella fik en meget flot laksemad, jeg indtog en gang klassisk Bacalao, pris 354 penge. Laksemaden behøver ikke så meget forklaring men bacalao er en klassisk Norsk (oprindelig Portugisisk/spansk men det har nordmændende glemt) ret som består af klipfisk, kartofler, tomat, chili og oliven. Som man kan se af ingredienslisten giver det god mening af det er blevet en Norsk ret, alle ingredienserne er nemme at få fat i i Norge ;-)

Vi havde besluttet os for at vi skulle have "pil selv rejer" til aften og ledte efter en fiskehandler - det lykkedes ikke i første omgang og vi samlede bilen op og kørte lidt rundt. Her faldt vi så over torvehallen ved havnen og parkerede bilen igen i en p-kælder for at indkøbe 1. kg rejer - 250 penge. Det var i øvrigt en ret bemærkelsesværdig fiskehandler med enmorme mængder levende hummer, levende jomfruhummer og mange forskellige fisk. Rejerne er sikkert fra et fiskeskib i ishavet og adskiller sig sikkert ikke fra de frosne man kan købe i Kiwi til 49 penge pr kilo, bortset fra at de ikke er gået så meget i stykker som de frosne man sælger i løs vægt i supermarkederne i Norge. Vo fandt også en citron i torvehallen, 10 penge. Den flinke mand med citronerne kunne fortælle at byens bedste brød

Købe brød hos den "godt brød" i Bergen - 56 penge for et rensdyrbrød og 35 penge stykket for 2 boller med fyld. Da vi spurgte til fyldet lyste ekspedienten helt op, blåbær med crem kom det ud af hende, mens hun smilede udover det hele - hendes favorit sagde hun :-)

Tilbage på campingpladsen ringer vi til lejrchefen for at betale inden vi kører i morgen tidligt, han er overordentlig flink og fortæller om alle de ting de går og laver på stedet. To overnatninger koster 360 penge.

Da vi har været pladsen rundt kommer vi i snak med lejrchefen igen, han fortæller at han er lokalpolitiker og at hans kone arbejder i kirken. Vi taler lidt om de problemer de har med affolkning af yderområder akurat som vi ser det i Danmark. Han fortæller også om de problemer de har med at skaffe penge fra regeringen til udvikling af infrastrukturen uden for de store byer :-(

Ti aftensmad piller vi vores dyrt indkøbte rejer og nyder festmåltiddet inden vi hopper i seng ovenpå en dag med mange nye indtryk.


 

Tilbage

Torsdag den 13.