Påskeferie 2017


 

 

Mandag den 10. oktober

 

 

 
 

Vi vågnede friske og udvilede efter en nat med beroligende brusen fra elven kl 05:50, tog et bad, spiste morgenmad og pakkede sammen - vi trillede ud på de norske landeveje kl 07:00

Planen for dagen var at nå til Lysebotn i bunden af Lysefjorden for derefter at drage mod Prædikestolen og se på mulighederne for at besigtige denne mytologiske sten. Nu er Norge jo ikke "bare" et land man kører rundt i for godtbefindende på denne årstid og vi fik da også vores sag for på turen til Lysebotn. Hjemmefra havde vi valgt at sætte sommerhjul på bilen da temperaturen jo som bekendt nærmede sig de 20 grader - det er endnu ikke nået til Norge skulle vi hilse at sige... Turen startede fint og på vejen kørte vi ind til Frafjord gennem en forholdsvis ny tunnel på 3,8 Km. Vi talte om hvor afsides denne "bygd" måtte have været før tunellen, det gamle pas over bjerget så noget kringlet ud. Vi ville have passeret passet på vejen ud fra fjorden men det er nu lukket og kan kun benyttes af gående og cyklister.

Op over passet til Sines bød på snestorm og turen endte brat ved Suleskard hvor vores videre fremfærd blev umuliggjort af sne. Ingen vej tilbage, eller dvs der var kun vejen tilbage at vælge så den tog vi. Vi kunne nu konstatere at Lusebotn om muligt er mere isoleret end noget andet vi har set, i vinterhalvåret er der kun aggang med båd gennem Lysefjorden og på denne årstid er færgeruten til buen også indstllet :-o

Ærgelige over ikke at have set det vi ville kørte vi til Høle og tog færgen over til Oanes - 192 penge når man er under 10m. Vi så at der var en lille vej på sydsiden af fjorden hvorfra det ville være muligt at besigtige Prædikestolen fra syd, så den tog vi. Desværre var vejen lukket pga fjeldsikring så vi vendte med uforrettet sag. Nu gik turen så direkte til parkeringspladsen ved Prædikestolen - det koster 200 penge at parkere, her spiste vi frokost på den nærliggende restaurant - lammepølser med mos 245 penge pr portion. Det var eb fremfagende palse med masser af kød i så den var til den tørre side, mosen var lavet af rigtige kartofler og med fløde, lige efter vores hoved.

På stien til Prædkestolen stod et skilt om at man frarådede at begive sig derud pga vejret som her var stærk blæst eg byger. Vi blev enige om at smide "sneglehuset" på Campingpladsen og se hvordan vejret er i morgen tidligt, gå turen hvis muligt og slutte af med frokost på samme restaurant - kødkager tilbehør :-)

Camping på Prædikestolen Camping koster 280 penge for to pers. med campingvogn og el. Fasaliteterne er fine, dog lidt sparsomme hvis pladsen er fyldt - vi var der alene sammen med to tyske fyre i en  Ford Galaxy så det var ikke noget problem.

Resten af dagen gik med at skrive dagbog, spille kort,  spise lidt til aften og se danmarkshistorie og Bonderøven på den bærbare via det glimrende wifi system der er på pladsen for til sidst at gå til ro kl 23:00.


 

Tilbage

Tirsdag den 11.